Sundhedspolitik for Langeland Kommune

Sundhedspolitik for Langeland Kommune

Langeland Kommunes sundhedspolitik blev vedtaget af politikerne i Langeland Kommune i marts 2009. Sundhedspolitikken kan rekvireres fra ForebyggelsesCentret, Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, mail bth@langelandkommune.dk eller pr. tlf. 63 51 60 89 (ForebyggelsesCentret). Sundhedspolitikken ligger desuden på Langeland Kommunes hjemmeside www.langelandkommune.dk Fotos af landskaber og bygninger er fra Langeland Side 2

Indholdsfortegnelse Det gode liv på Langeland side 4 Fokus på forebyggelse og sundhed side 5 Samarbejde side 6 Indsatsområder side 7 Langeland Kommunes sundhedspolitik side 8 Sociale relationer side 9 Fysisk aktivitet side 10 Alkohol side 12 Kost side 14 Seksuel sundhed side 16 Euforiserende stoffer side 18 Uddannelse side 20 Boligforhold side 22 Arbejdsmiljø side 24 Arbejdsløshed side 26 Sundhedsydelser side 28 Rekreative områder side 30 Litteraturliste side 33

Det gode liv på Langeland Det lange og gode liv på Langeland udvikles gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der bygger på et bredt sundhedsbegreb og inddrager borgerne. Det lange og gode liv på Langeland skabes ud fra følgende visioner: Langeland kommune vil skabe muligheder og rammer for, at de langelandske borgere kan opnå et langt og godt liv ved at støtte deres fysiske, psykiske og sociale sundhed og ved at forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger hos den enkelte Langeland kommune vil sikre at den kommunale service understøtter livsglæde, trivsel og tryghed i alle livets faser Langeland kommune vil skabe mulighed for, at alle kan tage vare på deres eget liv og være med til at bekæmpe ulighed i sundhed, således at sundhed både er et eget ansvar, et kommunalt ansvar og et fælles ansvar Langeland kommune vil fremme samarbejdet mellem borgerne, erhvervslivet og de frivillige foreninger Side 4

Fokus på forebyggelse og sundhed Langeland Kommune vil med sin nye sundhedspolitik sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Med forskellige prioriterede indsatsområder, der både omfatter livsstil og levekår, favner sundhedspolitikken bredt den hverdag, der er med til at bestemme den enkelte borgers sundhed og velvære. Dermed er sundhed ikke blot fravær af sygdom og nedsatte funktioner, men også tilstanden af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, samt oplevelsen af at leve et godt liv. Visionen for borgernes sundhed er et langt og godt liv på Langeland. Denne vision og den tilhørende sundhedspolitik tager afsæt i sundhedslovens 119 om, at kommunalbestyrelsen skal skabe sunde rammer og en sund levevis for kommunens borgere. Det sker ved at iværksætte og prioritere sundhedsfremmende indsatser bredt til hele befolkningen eller indenfor bestemte grupper, eksempelvis børn og unge, ansatte på arbejdspladser, ældre eller personer uden for arbejdsmarkedet. Indsatserne skal koordineres, således at de går på tværs af sektorer, afdelinger og faggrupper, og samtidig inddrage samarbejdspartnere og interessenter indenfor det private erhvervsliv og det frivillige foreningsliv. Visionen og sundhedspolitikken medfører at sundhedsfremme bliver en fælles indsats alle møder og tager stilling til i deres hverdag. Sundhedsstyrelsen fremhæver en række store menneskelige gevinster ved en koordineret indsats indenfor både livsstil og levekår. Det er velkendt, at man gennem selv mindre indsatser kan fremme sundheden væsentligt. Men Langeland Kommune kan ikke gøre det alene. Sundhedspolitikken peger derfor på det ansvar, som dels kommunen og dels den enkelte borger må tage for at forebygge sygdomme og mistrivsel, samt fremme sundhed og livskvalitet. Sundhedspolitikken beskriver de ansvarsområder, som Langeland Kommune tager i forhold til de enkelte emner indenfor både livsstil samt levekår. Den skildrer kommunens ansvar i forhold til information, støtte, opsøgning, henvisning samt samarbejde. Ligeledes gør den borgerne opmærksom på de områder, hvor kommunen har svært ved eller ikke kan tage ansvar, hvor det er borgernes eget ansvar eller fællesskabet, der træder i kraft. Ansvarsområderne beskriver ikke en handleplan for, hvordan sundhedsarbejdet skal gribes an, men er snarere et oprids af hensigter som Langeland Kommune vil arbejde for i et forhåbentligt godt samarbejde med borgerne. Side 5

Samarbejde Langeland Kommunes sundhedspolitik bygger på, at alle har et ansvar for forebygge sygdomme og mistrivsel, samt at støtte op omkring det sundhedsfremmende arbejde. Derfor vil et samarbejde med mange forskellige sektorer, instanser og interessenter være nødvendigt for arbejdet. Der er en række af samarbejdsflader som skal medtænkes når sundhedsindsatser skal tilrettelægges og implementeres i det kommunale arbejde. Først og fremmest skal sundhedsarbejdet bygge på dialog og samarbejde med lokalsamfundet. Langeland Kommunes borgere, frivillige foreninger, organisationer, oplysningsforbund og virksomheder skal inddrages i samarbejdet omkring sundhedsarbejdet. Lokalsamfundets stilling til, hvordan sundheden fremmes bedst muligt,og hvorledes samarbejdet med kommunen kan skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af indsatser, nås gennem en løbende dialog. Langeland Kommune har i sin planstrategi formuleret, hvordan blandt andet sundhed skal være et tværgående tema indenfor bosætningsstrategien i Langeland Kommune. Sundhed bliver dermed et hovedtema, der i et samarbejde på tværs af sektorer, skal være med til at sikre et fundament for planstrategien. Udover samarbejdet med lokalsamfundet vil Langeland Kommune et samarbejde med en række eksterne partnere. Disse partnere er både offentlige som private. Region Syddanmark er med til at udvikle og udbygge kontakten til sygehusene, de praktiserende læger samt til de andre kommuner i regionen. Samarbejdsaftalerne er formuleret i sundhedsaftaler mellem Region Syddanmark og Langeland Kommune, som sundhedsloven foreskriver. Endvidere er der samarbejdsrelationer til forsknings- og uddannelsesmiljøer, således at Langeland Kommune både udnytter den eksisterende viden, men også gennem projekter er med til at skabe ny viden indenfor sundhedsområdet. Derved tager Langeland Kommune også et ansvar for at dokumentere og sikre kvaliteten indenfor de sundhedsindsatser og tiltag, som kommunen iværksætter. Indsatserne skal således tage udgangspunkt i dokumenterede anbefalede metoder, eller afprøve nye metoder i et samarbejde med forskningsverdenen. Indsatserne skal følges systematisk, monitoreres og evalueres i forhold til effekt og omkostninger. Dette skulle gerne skabe en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i sundhedsindsatserne. Side 6

Kilde: Dalgren et al, 1994 Indsatsområder Levevilkår og arbejdsmiljø Sociale relationer og fællesskaber Alder, køn og arvelige faktorer Individuelle livsstilsfaktorer Vand og sanitære forhold Boligforhold Sundhedsydelser Arbejdsmiljø Uddannelse Landbrugsog fødevareprodukter Arbejdsløshed Langeland Kommune har udvalgt en række områder, der er udgangspunkt for de kommunale sundhedsindsatser i forhold til sundhedsvisionen. Disse områder er udvalgt udfra en viden, som beskriver, hvad der er hæmmende for sundheden. En række forhold er kendt som risikofaktorer, der på forskellig vis øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse eller død. Den enkelte risikofaktor kan have direkte sammenhæng med sygdom eller død, eller kan optræde i en kæde af årsagsfaktorer, hvor sammenhængen er mere indirekte. Som det ses på figuren er der mange forhold, der har betydning for sundheden. Sundhedspolitikken er inddelt i to hovedområder. Henholdsvis en livsstilsdel og en levekårsdel. Det er velkendt at både livsstilen og levekårene har en betydning for sundhedstilstanden for det enkelte menneske. For at virkeliggøre Langeland Kommunes sundhedsvision er der udvalgt 13 indsatsområder. Inden for livsstil er områderne: Sociale relationer, Fysisk aktivitet, Alkohol, Rygning, Kost, Seksuel sundhed og Euforiserende stoffer. Inden for levekår er områderne: Uddannelse, Boligforhold, Arbejdsmiljø, Arbejdsløshed, Sundhedsydelser og Rekreative områder. Side 7

Langeland Kommunes sundhedspolitik Levekår Uddannelse Boligforhold Arbejdsmiljø Arbejdsløshed Sundhedsydelser Rekreative miljøer Baggrund Formål Ansvar Livsstil Sociale relationer Fysisk aktivitet Alkohol Rygning Kost Seksuel sundhed Euforiserende stoffer Hvert af indsatsområderne er fremstillet gennem baggrund, formål, ansvar og en ønsket handleplan. I baggrunden er beskrevet hvorledes indsatsområdet påvirker vores sundhed og hvor stort problemet skønnes at være i Langeland Kommune. Beskrivelserne bygger på en række statistiske oplysninger og anbefalinger fra forskellige institutioner og myndigheder (se referencer). Desuden blev der i efteråret 2008 udarbejdet en sundhedsprofil for Langeland Kommune. Profilen skal dels afdække mere nøjagtige og tidssvarende data, dels afdække, hvorledes borgerne i Langeland Kommune vurderer evner og muligheder for at leve et godt liv. For hvert indsatsområde er der opstillet et overordnet formål for den enkelte indsats. Formålet leder hen til en ansvarsafklaring, der fremhæver hvilke ansvar dels kommunen, dels den enkelte borger og dels fællesskabet har i relation til indsatsen. Efterfølgende skal der formuleres en række strategier og handleplaner, der tydeliggør, hvorledes Langeland Kommune ønsker at arbejde med indsatsernes udfordringer og problemstillinger i fremtiden. Ved udarbejdelsen af handleplanerne vil samarbejdet på tværs af fagområder, sektorer og netværk fremhæves. Side 8

Sociale relationer Baggrund Sociale relationer mellem borgere har en stærk indvirkning på helbredet og sundheden. Familiære og sociale netværk er væsentlige faktorer for et godt liv. Borgere der har stærke sociale relationer har en lavere dødelighed end borgere uden sociale relationer. Generelt mener flere borgere, der ofte ser deres venner eller bekendte, at de har et godt helbred end borgere, der sjældent ser venner og bekendte. (1) 6,5 % af alle borgere i Langeland Kommune træffer sjældent eller aldrig venner og bekendte, andelen er stærkt stigende med alderen 10,4 % af alle borgere i Langeland Kommune træffer sjældent eller aldrig familie 37,5 % deltager sjældent eller aldrig i fritidsaktiviteter sammen med andre Data er fra SUSY-undersøgelserne 2006, beregnet på data fra Region Syddanmark (4+10) Formål At styrke borgernes muligheder for at etablere og fastholde sociale relationer i forhold til familie, venner og foreningsliv med mere. Ansvar Kommunen informerer omkring sundhedsfremmende effekter ved at indgå i sociale relationer tilbyder rådgivning til familier med problemer omkring sociale relationer henviser til foreninger og indsatser med mulighed for at indgå i sociale relationer og behandling laver opsøgende arbejde, der støtter borgere med få eller ingen sociale relationer og forebygger mobning og udstødelse støtter muligheder for at skabe gode sociale relationer og fællesskaber i alle aldre samarbejder med frivillige organisationer, lokale foreninger og uddannelsesinstitutioner for at fastholde positive kulturer omkring sociale relationer Borgerne deltager i udformningen af tilbud og aktiviteter i kommunen arbejder for at sikre gode familierelationer opsøger og deltager i foreningslivet tilskynder ensomme i omgangskredsen til at indgå i netværk Fællesskabet bidrager hinanden i at opsøge, formidle samt skabe fælles mål og muligheder for at indgå i sociale relationer Side 9

Fysisk aktivitet Baggrund Fysisk aktivitet stimulerer en række sundhedsfremmende effekter. Motion skaber livsglæde, trivsel og tryghed, og fysisk aktive personer mærker en øget fysisk, psykisk og social sundhed. (8) Inaktivitet øger derimod risikoen for en række livsstilssygdomme såsom hjerte-karsygdomme og diabetes. Vores generelt mere stillesiddende og fysisk inaktive arbejde nødvendiggør en indsats for at være mere fysisk aktiv i fritiden. Den stigende overvægtsproblematik kan afhjælpes og forebygges blandt andet ved øget fysisk aktivitet hos den enkelte. Fysisk inaktivitet resulterer i 13,5 dødsfald pr. år i Langeland Kommune 300 borgere indlægges årligt på baggrund af manglende fysisk aktivitet i Langeland- Kommune Kontakten til lægen udgør 7.800 besøg om året i Langeland Kommune Fysisk inaktivitet betyder et årligt sygefravær på 9.300 dage for borgere i Langeland Kommune 3,6 personer tildeles hvert år førtidspension som følge af inaktivitet i Langeland Kommune Side 10

Fysisk aktivitet Formål At øge antallet af fysisk aktive borgere ved at skabe muligheder og inspiration til fysisk aktivitet. Ligeledes at motivere borgerne til at være så fysisk aktive som de kan i deres hverdag gennem transport, træning og socialt samvær, der inddrager ikke motionsvante borgere Ansvar Kommunen informerer omkring fysisk aktivitets sundhedsmæssige effekter tilbyder fysiske rammer for fysisk aktivitet og genoptræningsmuligheder i kommunen kortlægger og henviser til motionsmuligheder i kommunen er opsøgende i forhold til fysisk inaktive målgrupper støtter udviklingen af nye og igangværende motionstilbud samarbejder med relevante organisationer og foreningslivet omkring fysisk aktivitet Borgerne tager initiativ til egen og familiens daglige motion støtter og opfordrer familien og omgangskredsen til at udvikle gode fysiske aktive vaner ved selv at være rollemodel indgår i foreningsarbejdet omkring motion og idræt Fællesskabet motiverer hinanden til at være fysisk aktive hjælper hinanden til at skabe alsidige tilbud, der inddrager ikke motionsvante borgere Side 11

Alkohol Baggrund Alkohol holder op med at være en privatsag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler nemlig ikke kun om et godt helbred. Men også om glæde, tryghed og overskud. Et af de typiske tegn på et uhensigtsmæssigt forbrug er netop, at man mangler overskud til familie, venner og kolleger. I Langeland Kommune skønnes det at 1475 borgere har et overforbrug af alkohol. Heraf er der ca. 570 med et alkoholmisbrug, 850 borgere med et storforbrug og 55 alkoholikere i behandling. (4) Alkohol er skyld i at 9 personer mister livet hvert år i Langeland kommune. 90 langelændere indlægges og antallet af ambulante besøg er 150 for mænd og 66 for kvinder. 600 personers kontakt til lægen hvert år har relation til alkohol. Sygefraværet på grund af alkohol beløber sig til 900 dage om året. 1,5 person får hvert år tildelt førtidspension på grund af alkohol. Alkohol betyder tab af middellevetid på 1,3 år og 0,5 år for henholdsvis mænd og kvinder. Tabte gode leveår forårsaget af alkohol er 5 for mænd og 1 for kvinder. Beregnet på baggrund af landsomfattende data. (10) Side 12

Rygning Alkohol Formål At nedbringe det generelle alkoholforbrug og navnlig antallet af borgere med et uhensigtsmæssigt forbrug. Ligeledes at udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge. Ansvar Kommunen informerer omkring anbefalinger og sundhedsrisici i forhold til alkohol tilbyder hjælp til alkoholmisbrugere og deres pårørende henviser til behandlingsmuligheder i forhold til alkoholmisbrug er opsøgende i forhold til alkoholrelaterede problemer støtter børn og unge i sen alkoholdebut samarbejder med relevante organisationer om kampagner og events i forhold til alkohol Borgerne søger rådgivning og støtte, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har et alkoholmisbrug støtter børn og unge i sen alkoholdebut sætter grænser for børn og unges alkoholindtag støtter familie og omgangskreds i at efterleve anbefalingerne vedrørende alkoholindtag fungerer som gode rollemodeller ved at have et fornuftigt alkoholindtag Fællesskabet støtter alkoholfrie foreningsarrangementer, hvor børn, unge og familier deltager støtter hinanden i at bryde tabu omkring alkohol sørger for en fornuftig alkoholkultur på arbejdspladsen Side 13

Kost Baggrund Alle har behov for en sund og varieret kost for ikke at blive overvægtige og for at reducere antallet af følgesygdomme på kort og især på lang sigt. Et energiindtag, i form af kulhydrater og fedt, der er i ubalance med det reelle forbrug medfører, at den overskydende energi oplagres i kroppen som fedt. (1) Bevidstheden om sunde madvaner har derfor et fokus på både mængder og produkter kvantitet som kvalitet. Overvægt koster hvert år 4 borgere livet i Langeland kommune. 165 indlæggelser om året er relateret til overvægt. Samtidig har 3.300 årlige henvendelser til lægen relation til overvægt. Sygefraværet for erhvervsaktive borgere er på 5.400 dage om året. 3,3 borgere om året får tilkendt førtidspension med begrundelse i overvægt. Tabet af middellevetiden er 0,3 år for mænd og 0,7 år for kvinder på grund af overvægt. Beregnet på baggrund af landsomfattende data. (10) Side 14

Kost Formål At få skabt bevidsthed om, hvad en sund og varieret kost er. Herved øge antallet af borgere, der spiser sundt og varieret, samt reducere antallet af borgere, der er fejlernærede, herunder overvægtige eller undervægtige. Ansvar Kommunen informerer og vejleder om gode kostvaner og energiindtag tilbyder indsatser omkring gode kostvaner til relevante målgrupper henviser til støttemuligheder i forhold til kostrelaterede problemer er opsøgende med hensyn til en tidlig indsats overfor kostrelaterede problemer støtter muligheder for at skabe og fastholde gode kostvaner hele livet igennem samarbejder med institutioner, aktiveringssteder og foreninger om inddragelsen af god kost som en naturlig del af hverdagen Borgerne sammensætter deres kost så den bliver varieret og er tilpasset deres behov for energiindtag, både i hverdagen, i weekenden og i selskabelige sammenhænge sikrer en god madkultur ved selv at være en god rollemodel Fællesskabet motiverer og hjælper hinanden til at vælge den sunde kost i hverdagen. Side 15

Seksuel sundhed Baggrund Seksuelt overførbare sygdomme er årsag til flere sundhedsproblemer, der især har konsekvenser for unge mennesker og yngre voksne. Såvel de uønskede graviditeter som de seksuelt overførbare sygdomme er resultatet af den forhøjede risiko, der er forbundet med usikker sex. Langeland Kommune har et dødsfald om året med en diagnose relateret til usikker sex Hvert år er der 30 indlæggelser på hospitalet, svarende til 1 % af alle indlæggelser, på grund af usikker sex 150 ambulante besøg registreres hvert år som følge af usikker sex 20-25 % får en seksuelt overførbar sygdom inden de fylder 25 år Beregnet på baggrund af landsomfattende data (10) Side 16

Seksuel sundhed Formål At højne den seksuelle sundhed ved at sænke forekomsten af usikker sex og dermed seksuelt overførbare sygdomme og antallet af provokerede aborter. Ansvar Kommunen informerer og vejleder borgerne om seksuel sundhed tilbyder oplysning og undervisning omkring seksuel sundhed i skolen henviser til relevante behandlingsmuligheder og støttepersoner i forhold til seksuel sundhed laver opsøgende arbejde indenfor seksuel sundhed, der er målrettet specifikke grupper og miljøer støtter tiltag, der fremmer sikker sex og brugen af prævention samarbejder med relevante organisationer indenfor prævention og seksuel sundhed Borgerne udøver en hensigtsmæssig seksuel adfærd i forhold til tidspunkt for debut og sikkerhed m,otiverer omgangskredsen til at udvise en hensigtsmæssig seksuel adfærd Fællesskabet sikrer et godt samarbejde mellem forældre og skole vedrørende oplysning om seksuel sundhed Side 17

Euforiserende stoffer Baggrund De alvorligste risici ved at prøve eller bruge euforiserende stoffer er risiko for psykisk sammenbrud (psykose), risiko for forgiftning (i værste fald med dødelig udgang) og risiko for at udvikle længerevarende misbrug og afhængighed med alle de alvorlige sociale, psykiske og fysiske følgevirkninger et misbrug indebærer. For alle typer af stofmisbrug gælder, at de øger sygefraværet og risikoen for udstødelse fra uddannelsesmiljøet eller arbejdsmarkedet. I Langeland Kommune skønnes det, at der er ca. 70 stofmisbrugere i 2006, heraf er knapt 40 i behandling. Tallet omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug, men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer. 38,9 % af drengene og 28,0 % af pigerne har røget hash mindst en gang Der er ikke nogen entydig skæv social fordeling i forhold til hashforbruget 12,9 % af drengene og 6,8 % af pigerne har prøvet andre illegale stoffer Opgjort efter Muld-rapporten 2006 (11) Kommunen er opmærksom på legal brug af euforiserende stoffer i behandlingssituiationer. Det er kun den illegale brug af euforiserende stoffer, politikken omhandler. Samtidig viser undersøgelser, at det eksperimenterende brug af stoffer ligger på et højt niveau, og at dette brug primært forekommer hos de 15-30 årige. Side 18

Euforiserende stoffer Formål At begrænse antallet af borgere, der eksperimenterer med eller er afhængige af euforiserende stoffer. Ansvar Kommunen informerer om skadevirkninger ved brug af euforiserende stoffer tilbyder hjælp til at komme ud af et stofmisbrug henviser til behandlingsmuligheder i forhold til euforiserende stoffer laver opsøgende arbejde, der er målrettet specifikke grupper og miljøer støtter stoffrie miljøer for at nedsætte tilgængeligheden til illegale stoffer fremmer samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, sociale myndigheder og politi Borgerne undgår at prøve euforiserende stoffer og undgår miljøer med disse stoffer støtter familie og omgangskreds i ikke at benytte euforiserende stoffer handler på en mistanke om et begyndende misbrug hos andre melder salg og brug af euforiserende stoffer til politiet og social forvaltning Fællesskabet opstarter en ny kultur, der tydeliggør, at det ikke er sejt/smart at afprøve eller misbruge euforiserende stoffer samarbejder med præventive organisationer i forhold til afholdelse af stoffrie foreningsarrangementer Side 19

Uddannelse Baggrund Det er velkendt, at der er social ulighed indenfor sundhed. Lav social placering er forbundet med en lavere grad af sundhed for det enkelte individ. Uddannelse er en stærk determinant for den sociale placering i samfundet. For det første er det let at registrere uddannelsen for det enkelte individ, og for det andet er det ikke påvirket af sygdom, som f. eks. indkomst og stilling kan være. Det er ikke et lavt uddannelsesniveau alene, der er skyld i en lavere sundhed, men der ses en uens fordeling af risikofaktorer i de forskellige uddannelsesgrupperinger. Lavere uddannelsesniveau har højere risiko indenfor livsstilstemaerne. Følgende relationer til en kombineret skole og erhvervs-uddannelse på mindre end 15 år ses til årligt: 135.000 hospitalsindlæggelser 3,7 millioner ekstra kontakter til alment praktiserende læge 4,8 millioner ekstra sygedage 2.500 ekstra tilfælde af helbredsbetinget førtidspension Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, SST 2006, s. 315 Mænd med lavt uddannelsesniveau kan forvente 8,2 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med et højt uddannelsesniveau. For kvinder er forskellen 7,3 år. Side 20

Uddannelse Formål At styrke tilgangen og mulighederne for borgerne i Langeland Kommune til at uddanne og efteruddanne sig indenfor både skole- og erhvervsuddannelser. Ansvar Kommunen informerer omkring betydningen af uddannelse for både individ og samfund tilbyder støtte til familier med behov henviser til uddannelsesvejledning i forskellige uddannelsesregi rådgiver frafaldne indenfor uddannelsessystemet samarbejder med uddannelser for at skabe bedre overgange mellem disse Borgerne engagerer sig i egen uddannelse forbereder børn til skolegang og yder lektiehjælp giver hinanden opbakning til videreuddannelse spreder den gode historie omkring uddannelse Fællesskabet bryder den sociale arv vejleder i god tid i forhold til uddannelse samarbejder om individuelle uddannelsesløsninger Side 21

Boligforhold Baggrund Gennem de seneste halvtreds år er det gennemsnitlige antal af beboere pr. husstand i Danmark faldet med 26,7% til i 2006 at være 2,2. Andelen af udlejningsboliger er faldet fra 55,1% i 1960 til nu at være 46,3%. Andelen af boliger med hhv. centralvarme og eget bad er i den samme periode steget fra at være under halvdelen til nu at være næsten alle. Fra 47% til 93,1% (centralvarme) og 45% til 95,3% (eget bad). Dette har medført en klar forbedring af boligforholdenes betydning for sundheden. I vores boliger i dag er plads, varme og sanitering nærmest en selvfølge. Da ca. 90% af alle danskere opholder sig mindst 13 timer i boligen i døgnet er det dog stadig en vigtig faktor for sundheden. Dårligt indeklima kan medføre uspecifikke symptomer som hovedpine og slimhindeirritation samt medvirke til opståen af sygdom. (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007) Side 22

Boligforhold Formål At forbedre boligforholdene i de langelandske hjem, således at fysiske indeklimafaktorer bedst muligt er med til at højne sundheden for den enkelte. Ansvar Kommunen informerer omkring den sundhedsfremmende effekt ved et godt indeklima og udemiljø tilbyder rådgivning til ansvarsafklaring i forhold til boligforhold for lejere og udlejere henviser til instanser, der kan optimere boligforhold i relation til sunehed er med til at identificere boligforhold, der er sundhedstruende støtter med midler til byfornyelse samarbejder tværfagligt med patientforninger og sundhedsvæsenet Borgerne sørger for et sundt indeklima med rengøring og udluftning i egen bolig opdrager børn og unge til et sundt indeklima reagerer på symptomer som kløe, vejrtrækningsproblmer og hovedpine Fællesskabet renoverer dårlige boliger skaber sunde relationer på tværs af boligområder Side 23

Arbejdsmiljø Baggrund Der er mange faktorer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdstider, biologiske påvirkninger, støj, fysiske krav, arbejdsstillinger, indeklima samt psykisk arbejdsmiljø er nogle af dem, som påvirker sundheden mest. Alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har, er der store forskellige i arbejdsmiljøet. Støj forekommer indenfor industri og håndværk, men også indenfor arbejdet med børn. Fysisk tungt arbejde forekommer ikke kun indenfor industri og byggeri, men også blandt plejepersonale indenfor social- og sundhedsområdet. Lav indflydelse på eget arbejde opleves især blandt lastbilchauffører, slagteriarbejdere og postbude. Meget tyder på at det psykosociale arbejdsmiljø i Danmark samlet set har flere og alvorligere konsekvenser for helbredet i Danmark end en række andre faktorer indenfor arbejdsmiljøet. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan medføre stress i en længere periode og dette går ud over sundheden. Selvom stress har mange og ofte samvirkende årsager, også udenfor arbejdet, er det psykiske arbejdsmiljø særligt alvorligt. Konsekvensen af forskellig sygelighed mellem grupper på arbejdsmarkedet påvirker forhold som sygefravær, arbejdsophør og dødelighed. Risikoen for langtidssygefravær og førtidspension er højest blandt ufaglærte grupper. Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet 64 mia. kr. årligt Siden 1987 er andelen der føler sig stressede på arbejdspladsen steget med 50% 2000 danskere dør årligt grundet lidelser de har fået af deres job Hvert niende hjertekartilfælde skyldes arbejdsmiljøet og er den mest almindelige dødsårsag i den industrialiserede verden Mænd mister fem gange så mange leveår på grund af deres job end kvinder (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007) Side 24

Arbejdsmiljø Formål At fremme det gode arbejdsmiljø på de langelandske arbejdspladser, således at risikofaktorer som støj, fysisk tungt arbejde, lav indflydelse og stress mindskes. Ansvar Kommunen informerer omkring muligheder for at skabe et sundt arbejdsmiljø tilbyder redskaber til at håndtere stress henviser til kommunens måde at bedre arbejdsmiljøet på støtter arbejdspladser i en øget bevidsthed omkring arbejdsmiljøet samarbejder med private arbejdspladser for at skabe et godt arbejdsmiljø og en god arbejdskultur på Langeland Borgerne engagerer sig i at skabe et godt arbejdsmiljø og en god arbejdskultur hjælper kollegaer ved at være opmærksom på helbred og mistrivsel modtager hjælp og opmuntring fra kollegaer og ledere Fællesskabet er løsningsorienterede på problemstillinger i forhold til arbejdsmiljø skaber et godt fællesskab gennem succeshistorier Side 25

Arbejdsløshed Baggrund Arbejdsløshed er med til at bestemme det enkelte individs sociale status. At være arbejdsløs gennem en længere periode giver en lavere social placering og forbindes til en lavere grad af sundhed for det enkelte individ. Den arbejdsløse gruppe medregnes til de socialt udsatte. Arbejdsløshed medfører ofte fald i indkomstgrundlag, stigende mentalt pres fra offentligheden og en stigning i risikoen fra livsstilsadfærd. Eksempelvis er arbejdsløse mere inaktive, oftere svært overvægtige og ryger mere end arbejdende. Blandt de arbejdsløse lider mere end halvdelen af en specifik lidelse. Dermed har de en dårligere sundhed end alle arbejdende grupper fra de ufaglærte arbejdere til de højere funktionærer. Undersøgelser viser, at der sker en holdningsændring blandt arbejdsløse (og blandt sygemeldte), hvis deres ledighed går ud over 13 uger. I de første 13 uger af ledigheden tror de på at kunne vende tilbage og at de godt kan holde ledigheden ud så længe. Efter de 13 uger mindskes forventningerne til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og livskvaliteten daler. (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 ). (Sundhed og sygelighed for socialt udsatte borgere, SST 2008) Side 26

Arbejdsløshed Formål At mindske arbejdsløsheden i Langeland Kommune. Forebygge at arbejdende bliver ledige og fremme at nyledige og sygemeldte hurtigst muligt i forhold til den enkelte får kontakt til arbejdsmarkedet igen. Ansvar Kommunen informerer omkring de sundhedsfremmende effekter af et godt arbejdsliv arbejder for muligheden for at tilbyde omskoling og udviklingsmuligheder for medarbejdere henviser til jobcentre og erhvervsportaler opsøger muligheder for socialt udsattes tilknytning til arbejdsmarkedet støtter muligheder for flex- og skånejobs samarbejder tværfagligt omkring fastholdelse af arbejde Borgerne øger villigheden til arbejde, ser muligheder i stedet for barrierer er omstillingsparate gennem eventuelle omskolinger eller erhvervsskift er aktivt jobsøgende Fællesskabet skaber prestige ved arbejde støtter de gode historier Side 27

Sundhedsydelser Baggrund Selvom hovedparten af befolkningens sundhed kan tilskrives faktorer udenfor sundhedsvæsnet, har sundhedsydelser en særdeles central betydning for det enkelte individs sygelighed og dødelighed. Sundhedsvæsnets effekt på folkesundheden er dog formentlig mest betydningsfuld i forhold til forbedring af befolkningens sundhedstilstand og livskvalitet. Det anbefales at sundhedsvæsnet udbygger anvendelsen af evidensbaserede effektive indsatser og reducerer antallet af ineffektive behandlinger og utilsigtede hændelser med udgangspunkt i fortsat dokumentation af aktiviteterne og deres effekt for patienter, for forskellige befolkningsgrupper og for den generelle folkesundhed. Den største effekt for folkesundheden opnås formentlig udenfor sundhedsvæsnet, men i samspil med denne. Dermed bliver kommunen og andre aktørers forebyggende indsatser af større betydning for folkesundheden. (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007) Side 28

Sundhedsydelser Formål At udvikle og koordinere forskellige aktørers sundhedsydelser, således at de i samspil kan bidrage til forbedringen af den langelandske befolknings sundhedstilstand Ansvar Kommunen informerer om mulighederne for sundhedsydelser i både offentligt og privat regi tilbyder vejledning til de offentlige sundhedsydelser henviser til forskellige aktører med sundhedsaktiviteter rådgiver borgere der sidder fast eller er glemt i sundhedssystemet støtter ressourcepersoners etablering af netværk i relation til sundhed samarbejder med forskellige offentlige og private sundhedsaktører i at danne et let og overskueligt sundhedssystem Borgerne tager ansvar for egen sundhed opfordrer hinanden til at leve det gode liv og søger hjælp til ændringer er ambassadører for hinanden i forhold til sundhedsydelser tager ansvar for familie og omgangskreds Fællesskabet danner netværk på tværs af sociale skel og bryder social arv opfordrer til holdningsændringer i forhold til modstand mod sundhedsydelser Side 29

Rekreative miljøer Baggrund I århundreder har litteraturen beskrevet naturoplevelser, glæden ved naturen, freden og roen der kommer, når bølgeskvulp, rislende vand og vindens susen i bladene høres, samt de åbne vidders beskues. I den videnskabelige litteratur er der nu belæg for naturens betydning for trivsel, sundhed,livskvalitet og helbred. Der er særligt tre forhold, der er afgørende for brugen af rekreative områder. Det er nærheden, adgangen og kvaliteten af det rekreative miljø, der fremmer anvendelsen. (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007) Der er en sammenhæng mellem det at være i naturen og en positiv påvirkning af helbredet både mentalt, oplevelsesmæssigt og kropsligt. Dermed skabes flere former for relationer til sundhed på både et psykisk, et socialt og et fysisk niveau. Side 30

Rekreative miljøer Formål At fremme brugen af rekreative områder i Langeland Kommune. Ansvar Kommunen informerer omkring sundhedsfremmende effekter ved brug af og ophold i rekreative områder på Langeland tilbyder muligheder for adgang til rekreative områder i naturen henviser til etablerede stier og indgange til rekreative områder holder opsyn med rekreative områder for at sikre vedligeholdelse støtter brugen og vedligeholdelsen af de rekreative miljøer samarbejder med foreninger og frivillige organisationer om anvendelsen af de Borgerne bruger naturen til arrangementer og ophold Fællesskabet sikrer indsatser i og med de rekreative områder Side 31

Side 32

Litteraturliste Juel K., Sørensen J., Brønnum-Hansen H.; Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, København 2006. Sundhedsstyrelsen: Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, SST, København 2005. Kommunernes Landsforening: Metoder til dokumentation og evaluering af de kommunale sundhedsopgaver en pragmatisk tilgang, KL, København 2007. Region Syddanmark; Sundhedsprofil Langeland Kommune, RSD, Vejle 2007. Indenrigs- og sundhedsministeriet; Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010, København 2002. Sundhedsstyrelsen; Tobaksrygning og rygestop konsekvenser for sundheden; København 2004. Miljøministeriet; Miljø og sundhed hænger sammen, København 2003 Sundhedsstyrelsen; Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, SST2003 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2, SST 2007 SOSY undersøgelserne, http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx, Statens Institut for Folkesundhed 2006 MULD undersøgelserne, http://www.cancer.dk/muld/, Kræftens Bekæmpelse 2006 Side 33