Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Relaterede dokumenter
Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Når appetitten er lille

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Sundhedsfremmende appetit på livet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Når appetitten er lille

Mad under kræftsygdom og behandling

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Skab måltidet på tallerknen

Opskrifter - småt og godt

Menukort. Uge

Hvad kan du spise - før og efter operation

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Menukort. Holstebro/Herning

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Menukort. Uge

Diætiske retningslinjer

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Opskriftshæfte. - inspiration til energirige retter

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Gode råd til en sundere hverdag

Kostråd når du har fået ileostomi

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Kostvejledning ved Bulimi

KOSTHÅNDBOG. Til beboere på Lions Park. I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter.

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Hvordan kan jeg få mad nok?

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Dagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder

Måltidspolitik januar 2011

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Kostpolitik i Dagmargården

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MERE ENERGI MED RESOURCE 2.0+FIBRE RESOURCE 2.0

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Menukort. Uge &

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Sundhed i børnehøjde.

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Menukort. Uge &

Madservice på dit plejecenter

Der er 25 forslag og andre gode ideer til mellemmåltider at hente i idéhæftet: Hvad skal jeg spise når appetitten er lille?

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Menukort. Uge /

Små. måltider. 27 små og smagfulde anretninger fra efteråret og vinterens køkken. Mad & Måltider

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Madservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær

NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Sund kost til fodboldspillere

Vejledning til skolemad

PRODUKTKATALOG 2014/15

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

De officielle kostråd

Transkript:

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens

Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge, hvad du vil spise. Når du ikke ønsker at spise dagens menu, er der altid andre retter. Disse retter kan du vælge at få serveret på alle tider af døgnet: Suppe (kartoffel-selleri suppe, klar suppe med boller og hyldebærsuppe) Tartelet med høns i asparges Risengrød 2

Når du skal vælge ud fra menuerne, får du mest energi og protein, hvis du vælger følgende: MORGENMAD Øllebrød med fløde Havregrød med sukker og smørklat + mælk Ymer eller andet surmælksprodukt, evt. med ymerdrys eller müsli Brød med smør + ost Blødkogt æg Mælk - helst sødmælk Drik gerne et glas af vores hjemmelavede proteindrik til. Du kan godt vælge marmelade, honning og juice. Det giver lidt ekstra energi, men ikke proteiner. Kaffe og te giver ikke energi, med mindre du kommer sukker og fløde i. 3

FROKOST Tag gerne af dagens suppe. Det giver tit godt med energi og proteiner. Du kan også vælge nogle af de andre retter vi har. For eksempel tartelet med fyld eller risengrød (se side 2). Rugbrødssnitter med æg eller kødpålæg Drik mælk til måltidet. Juice, saft og øl giver energi, men ikke proteiner. 4

AFTENSMAD For at få proteiner nok, skal du vælge en af dagens menuer med Kød, fisk eller fjerkræ. Tilbehøret kan være: Vælg gerne kartoffelmos til, da det giver flere proteiner og energi end kogte kartofler eller ris. Sovs. En god sovs giver ekstra energi og får maden til at glide nemmere ned. Det vil være en god idé, at du spiser af dagens dessert. Ud over dagens dessert kan du vælge mellem: Frugtgrød med fløde / sødmælk Is Fromage med hindbær eller mango Svesketrifli 5

MELLEMMÅLTIDER Du skal helst have 3-4 mellemmåltider hver dag. Du skal ikke være bange for, at mellemmåltiderne tager appetitten fra hovedmåltiderne. Et mellemmåltid kan f.eks. være: Husets proteindrik Energi- og proteinrige drikke med forskellig smag Surmælksprodukter (ymer, yoghurt el. lign.) Brød, bolle eller kiks med smør og ost (skæreost 45+, blå castello) Kage (evt. med flødeskum) Kold eller varm kakao med vaniljeis En portion is eller fromage Frugtgrød med fløde / sødmælk / færdiglavet energidrik med vaniljesmag 6

Kostråd - når du er hjemme Fordel maden på mange, små måltider. Små, hyppige måltider gør det lettere at få tilstrækkelig energi og protein. Spis gerne 6-8 måltider om dagen. Spis når du har appetit - uanset tidspunkt. Start tidligt slut sent. Mad, der er syrlig i smagen, stimulerer appetitten. Det kan være en aperitif som f.eks. 1 lille glas juice eller vin, eller syrlige bolsjer eller lidt frugt inden måltidet. Flydende mad er ofte lettere at få ned. Vælg mad, der er let at tygge f.eks. legerede supper, koldskål, is og grød af forskellig slags. Flydende mad forlader hurtigere mavesækken, og appetitten melder sig igen. Mælk, mælkeprodukter og ost Sødmælk og fløde kan anvendes i stedet for vand i f.eks. havregrød, øllebrød, sovs og kartoffelmos. Drik gerne mælk til og imellem måltiderne. Syrnede mælkeprodukter evt. tilsat lidt fløde, cremefraiche eller græsk yoghurt kan serveres som 7

mellemmåltid evt. med frugtgrød/kompot eller snittede grønsager. Brug ost som pålæg, som dessert eller smeltet over kød- og fiskeretter. Eller spis et par ostebjælker evt. til en kiks eller lidt frugt. Kom ost i sovsen, farsretter, gratin, omelet, brød. Smør, margarine, fedt og olie Spar ikke på smørret, margarinen eller olien - blot det ikke går ud over din lyst til at spise. Flødeis Bland fløde og is til softice. Henkogt frugt, pandekager eller vafler kan spises til. Brug is i milkshake sammen med frugt eller bær eller i varm kakao. Energi- og proteinrige drikke er velegnede som mellemmåltider. Du kan bruge koldskål, milkshake, sødmælk, kakaomælk eller andre mælkedrikke, hjemmelavet proteindrik (se opskrifter på side 10) eller færdigkøbte energi- og proteindrikke. Drik også gerne energiholdige drikke som f. eks. sukkerholdigt saftevand, sodavand, juice, æblemost, pilsner og vin. Æg Spis gerne et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg. 8

Pasteuriserede æggeblommer kan tilsættes som jævnemiddel i sovs og supper og kan røres i kartoffelmos, farsretter og øllebrød. Rør æggeblommer med sukker og vanilje og vend i flødeskum - kan serveres sammen med frugt, kompot eller bagværk. Kød og fisk Tilbered efter smag og appetit for eksempel hakket eller tilberedt som farsret. Spis gerne rigeligt med sovs til. Sovsen skal gerne indeholde fedtstof, sødmælk eller fløde. Nødder, avocado Kan spises som slik, evt. blandet med tørret frugt - rosiner, dadler, abrikoser, svesker eller figner. Du anbefales at tage en vitamin-/mineraltablet hver dag. 9

Opskrifter på hjemmelavede energi- og proteinrige drikke Husets proteindrik 2 pasteuriserede æg 5 dl. kærnemælk 5 spsk. kvark eller cremefraiche 38 % 2 dl. ymer 4 spsk. sukker 1 tsk. vaniljesukker Ymer, kvark/cremefraiche, sukker og vaniljesukker piskes godt sammen. Pasteuriseret æg og kærnemælk piskes i. Drikken kan smages til med marmelade/syltetøj for at variere smagen. Næringsindhold for hele portionen er 3100 kj og 39 g. protein. Energitæt frugtyoghurt 1 dl ymer 1 dl piskefløde (vil man have lidt tykkere konsistens piskes fløden til flødeskum) 1 spsk. marmelade efter smag 1 spsk. sukker Næringsindhold for hele portionen er 2100 kj og 8 g. protein. Kakaodrik 6 dl. kakaomælk 1 dl. sødmælk 1 dl. piskefløde Evt. 1 tsk. pulverkaffe 1-2 spsk. sukker Kan serveres kold eller varm tilsat vaniljeis eller flødeskum. Næringsindhold for hele portionen er 3800 kj og 28 g. protein. Drikkene opbevares i køleskabet og kan holde sig ca. 2 dage. 10

Egne noter 11

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Når appetitten er lille, kan det være svært at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Derfor er det ikke lige meget, hvad du spiser og drikker. Mad og drikke giver dig energi (kalorier/ kilojoule) og protein. Din krop er altid i arbejde - også når du ligger i sengen. Når du er syg, er dit behov for energi og protein ofte øget. Hvis du ikke spiser og drikker nok, vil du tabe lidt af dine fedtdepoter, men især vil du tabe proteiner fra muskler og livsvigtige organer. Du taber dig og din modstandskraft nedsættes. Det betyder, at det tager længere tid at blive rask. I denne folder får du ideer og information om, hvad du kan gøre for at få det at spise og drikke, som din krop har brug for, når appetitten er lille - både under indlæggelse og når du kommer hjem. Venlig hilsen Centralkøkkenet og de kliniske diætister Hospitalsenheden Horsens 12 Kommunikationsenheden LBT www.lundgreen.dk 150026