Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr. : Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Vejledning og vejleder 140111006 Januar 2012 Titel på opgaven: Filosofisk vejledning som faglig vejledning Problemformulering: Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egen forståelse i relation til deres trivsel i studielivet? Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) X et skriftligt oplæg (max. 5 sider) en skriftlig opgave (max 8 sider(for én studerende)) en skriftlig opgaver (max 12 sider (for én studerende)) et afgangsprojekt (max 25 sider (for én studerende)) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Isabell Friis Madsen Fødselsdato (ddmmåå): 060178 Navn: Navn: Fødselsdato (ddmmåå): Fødselsdato (ddmmåå): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Skal udfyldes 11999 Opgaven må udlånes (skriv ja el. nej) Skal udfyldes ellers udlånes opgaven til andre studerende Ja Dato, forfatterens / forfatternes underskrift
Indholdsfortegnelse 1: Indledning...2 2: Filosofisk vejledning...3 3. Den filosofiske praktiker...4 4. Bearbejdning af problemstilling...4 4.1: Momenterne i filosofisk vejledning...4 Det fænomenologiske moment...5 Det hermeneutiske moment...5 Det kritisk-ironiske moment...5 Det eksistentielle moment...6 Det phronesiske moment...6 5: Afslutning...6 6. Litteraturliste...8 7: Bilagsfortegnelse...9 1
1: Indledning Som adjunkt i sygeplejerskeuddannelsen har jeg varierende vejledningsopgaver i relation til opgaveskrivning og derudover også faglige vejledningssamtaler. Sidstnævnte er en samtale der har til formål at bidrage til at der tages hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov således, at deres læringsstil og motivation tilgodeses og de på den måde støttes til at gennemføre uddannelsen (1). Vejledningssamtalen er et initiativ der er gjort mhp. at forebygge frafaldet i uddannelsen, der i en årrække har været på ca. 35% af de studerende (2). De faglige vejledningssamtaler på Sygeplejerskeuddannelsen hvor jeg er ansat, er af en halv times varighed og foregår med afsæt i punkterne som ses i bilag 1. Indholdet er defineret forud for samtalen. Min oplevelse er at det bliver en samtale, hvor de studerende relaterer sig ureflekteret til punkterne og det er min opfattelse, at de foruddefinerede rammer medfører en risiko for, at de studerende ikke får mulighed for at berøre de emner som de selv ville have lagt vægt på, hvis samtalen havde været åben dette indebærer en risiko for at samtalerne i den sidste ende ikke lever op til dens hensigt. Dette får mig til at overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at gribe vejledningen an med en åben tilgang, nemlig filosofisk vejledning. Min problemstillingbliver således: Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egen forståelse i relation til deres trivsel i studielivet? Min formodning om at filosofisk vejledning kan være en praksis der vil være anvendelig i forhold til de faglige vejledningssamtaler har sit udgangspunkt i, at tilgangen til er karakteriseret ved at være klientcentreret. Dette betyder at man som vejleder tager udgangspunkt i vejledtes fremstilling og egen forståelse, og bruger den som udgangspunkt for vejledning (3). Samtalen er det vigtigste i filosofisk vejledning, og har til formål at skabe klarhed for den vejledte (3). Det er det samme formål der som udgangspunkt var for de faglige vejledningssamtaler, og derfor finder jeg det værd at se nærmere på, om filosofisk vejledning kan bidrage til at dette mål nås. 2
2: Filosofisk vejledning Filosofisk vejledning, eller filosofisk praxis 1, er grundlagt af filosoffen Gerd B. Achenbach (4 s. 260). Det er ikke mulig at give en præcis beskrivelse af, hvad den filosofiske vejledningspraxis er og hvilke metoder den benytter sig af, da dette afhænger af det konkrete menneske og den konkrete sag, som vejlederen og den besøgende 2 i fællesskab undere sig over (5 s.112). Filosofisk vejledning er en vej at gå, når man ønsker at se nærmere på mere eksistentielle og værdimæssige aspekter af læringsprocessen (5). Det handler om tilstande af undren, stilhed og stræben efter visdom, og om at samtale om et fænomen for at kunne opnå en dybere forståelse af det (5). Det er samtalen der er det centrale og det er den undersøgende samtale jeg synes vi mangler i den faglige vejlednings som konstruktionen er for nuværende og det er dette jeg ønsker at udforske i denne synopse. Finn T. Hansen (FTH) anfører, at hvis der er nogen principper for filosofisk vejledning, så vil det første være, at man ikke kommer til en vejledning med forudbestemte metoder som man vil anvende overfor gæsten det forholder sig snarere omvendt, da det er i mødet med det konkrete unikke menneske at der viser sig et behov for at mødes ud fra en bestemt tilgang. Eller med andre ord: Det er personen, relationen og situationen der viser hvilke tilgange der må til (5 s. 113). Der angives således ikke metoder for vejledningspraxis, men i stedet vejledningsformer (6). Jeg vil fokusere på den vejledningsform, der omtales som den klassiske filosofiske vejledningspraksis. Denne bygger på en samtale på tomandhånd, hvor den filosofiske praktiker kan hjælpe individet med at undersøge sine grundlæggende værdier eller konkrete etiske eller værdimæssige problemer(4 s. 257). Baggrunden for at det er denne jeg trækker frem er, at den med disse sine karakteristika passer ind i den ramme, hvori jeg vil udøve min filosofiske praksis, idet min faglige vejledningssamtale netop er på tomandshånd og har til hensigt at undersøge den studerendes grundlæggende trivsel i studiet eller problemer i relation hertil. (Jf. opgavens indledning). 1 Der skelnes mellem praksis og praxis. Når vi står i en praksis gør vi noget for at opnå noget andet, når vi står i praxix gør vi det vi gør, fordi det har en værdi af sig selv (5) 2 Den vejledningssøgende bliver af den filosofiske vejleder betegnet som den besøgende, da det understreger, at der ikke er tale om en klient der søger behandling. Desuden er ordet med til at understrege den jævnbyrdige relation mellem vejleder og besøgende (4). 3
3. Den filosofiske praktiker Der er altså ingen metode inden for filosofisk vejledning men hvis det ikke handler om at man som vejleder har kendskab til en metode, hvad er så vejlederens rolle? Det der er afgørende for rollen som filosofisk vejleder er, at man er interesseret i, og god til at filosofere (4 s.337). Dette skal ikke forstås på den måde, at der tilbydes et filosofisk indhold i form af færdiglavede teorier. I stedet handler det om færdigheder i forhold til eks. begrebsanalyser og fænomenologiske beskrivelser (4 s. 140). Her er der en faldgrube for praktikeren ankommer man med en form for manual for vejledningssamtalen i baghovedet, så bliver det praktikeren der sætter scenen (5 s.175). Dette må ikke ske, det er den besøgende der spiller hvid 3. Er det praktikeren der tager teten spolerer man den enestående chance der er for det autentiske møde med den besøgende og dennes udtryk (5,s. 175). Det er den besøgendes livsindtryk der skal komme til udtryk og det er i den berørthed udtrykket skaber, at vejlederen møder den besøgende i deres undringsfællesskab, så der kan finde en dialog og et møde sted (5 s. 162). Dette medvirker til at understrege den nødvendige symmetri i relationen man skal sammen lede efter veje at gå, når man søger en bestemt sag. Praktikeren besidder ikke en proportionel viden han kan videreformidle(5s. 115). Skulle praktikeren alligevel have den opfattelse at han i sine egne tanker ved hvad der er det vigtigste og sande, er der tale om en manglende ontologisk ydmyghed for den anden, hvilket betyder at man mister muligheden for ny indsigt (5 s. 209) 4. 4. Bearbejdning af problemstilling I dette afsnit vil jeg afdække, hvordan jeg tænker filosofisk vejledning ind i samtalen med en studerende. 4.1: Momenterne i filosofisk vejledning FTH beskriver fem momenter i den filosofiske vejledningspraksis (5 s 184ff). Jeg vil bruge dem som en ramme for den teoretiske bearbejdning af min problemstilling. De fem momenter overlapper hinanden. Dette betyder at de ikke skal forstås som udtryk for en progressionstænkning. I stedet er de et udtryk for at den filosofiske praxis må anskues som en helhedsoplevelse bestående af de overlappende momenter der for så vidt kan eksistere på samme tid (5 s. 184). 3 FTH anvender denne betegnelse, hentet fra skak, hvor det er spilleren med de hvide brikker der har det første træk. 4 Man bliver i Platons hule, hvor man kun forstår sig selv gennem de konstruktioner man ser verden igennem (5)84 4
Det fænomenologiske moment Fænomenologi som filosofi er et udtryk for, hvordan verden fremtræder for os som oplevelser i vores bevidsthed. Formålet er at komme til sagen selv, dvs. man lader fænomenerne tale for sig uden at tilføre hypoteser eller teorier (7). I den filosofiske praksis kommer dette til udtryk ved, at praktikeren lytter sig ind på den fortælling og den levede erfaring, hvorfra der tales fra gæsten (5 184.ff). I forbindelse med min faglige vejledning havde jeg før vi skulle mødes opfordret den studerende til, at overveje følgende: Hvad er det gode studieliv?. Hendes beskrivelser heraf skulle være vejledningens fænomenologiske moment, og udgangspunktet for vores videre fælles filosoferen. Det hermeneutiske moment Her findes det almenmenneskelige og filosofiske i det sagte og oplevede (5 s. 184ff). Hermeneutik betyder at fortolke, forklare, oversætte (8), og i tilfældet her betyder det, at den studerendes fortælling glider fra at være privat til at være eksemplarisk, i det man netop bliver fortolkende (5, s 184ff). Som filosofisk praktiker spørges der både ind til personens logos og bios, dvs. den tænkte såvel den levede filosofi om emnet, og målet er i første omgang, at skabe en større integritet mellem tanke og liv hos den besøgende (5 s. 184 ff). Dette vil i min samtale betyde, at jeg som filosofisk praktiker hjælper den studerende frem til en forståelse for, om hendes filosofiske opfattelse af hvad det gode studieliv er, er integreret i det studieliv hun rent faktisk lever. Dette betegner FTH som doxa, hendes grundlæggende og personlige perspektiv og synspunkt på verden (5, 184ff). Her kan man som praktiker trække andre synspunkter på emnet ind, det kan være bøger, filosofiske tekster eller citater fra en anden horisont end den besøgendes (4 s.296) Her valgte jeg at låne dele af en tekst, der indeholdt empiriske refleksioner over netop det gode studieliv (9). Jeg læste passager op for den studerende, for at åbne hendes øjne op for alternative forståelser af det gode studieliv så hun på den måde fik muligheden for at overskride sin daværende meningshorisont. Det kritisk-ironiske moment Dette omhandler det øjeblik, hvor praktikeren og den besøgende begynder deres fælles undringsrejse - det er nu vi mister fodfæste og står i det åbne. I fællesskab dvæles der ved kompleksiteten af det spørgsmål der undersøges, og der gåes langsomt og kritisk til værks (5, s 184ff). 5
Min opfattelse af dette moment er, at det kan knyttes sammen med det fænomenologiske begreb epoché, der handler om at sætte sin forforståelse i parentes (10). Det er, for mig at se, her en af udfordringerne i filosofisk vejledning ligger både for praktikeren og for den besøgende. Dette skal ses i lyset af, at hvis det ikke lykkedes, og man taler ud fra den sikre viden (det vil i tilfældet her være det vi i samtalen allerede har afdækket i forhold til det gode studieliv), så taler vi os væk fra det som vi ønskede at betænke (5, s 184ff). Det eksistentielle moment Her vender samtalen tilbage til den besøgendes hverdag, ladet op af den forundring og de mulige nye indsigter, der måske kan gøre en forskel i praksis. I modsætning til de to foregående momenter, hvor man filosoferede i forhold til emnet, vil man her koncentrere sig om at filosofere fra den besøgendes livserfaringer (5, s 184ff). Dybest set handler det i den faglige vejledningssamtale om, hvordan den studerende finder, at de nye indsigter hun har med fra de to foregående momenter, stemmer overens med det studieliv hun lever. Det phronesiske moment Dette har en praktisk karakter som handler om, hvordan man konkret drager omsorg for sig selv, så den besøgende reelt lever den filosofi, som hun er nået frem til er hensigtsmæssig (5, 184ff). Hvordan vil den studerende i min samtale italesætte måden, hvorpå hun fremadrettet vil leve det gode studieliv? 5: Afslutning Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egenforståelse i relation til egen trivsel i studielivet? Ja det mener jeg, om end der ikke er nogen garanti for, at den filosofiske vejledning altid vil lykkes. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke kan tage det for givet at vi altid når der til hvor vi kommer til at stå i det åbne. Jeg vil afslutningsvis opstille nogen af de problemer, jeg kan se for mig i relation til min vejledning. Disse tænker jeg som værende et udgangspunkt for diskussion til eksamen. Hvordan påvirkes målet om den symmetriske relation i samtalen når jeg og den studerende i andre tilfælde står i en asymmetrisk relation, ex. i forbindelse med undervisning og metodevejledning til opgaver, hvor jeg netop er vejleder i kraft af den bedrevidenhed, der ikke er hensigtsmæssig i filosofisk vejledning? 6
Hvad gør man, hvis ikke man bliver berørt af den besøgendes udtryk? Hvordan undgår man som novice inden for filosofisk praxix at tænke momenterne i filosofisk praxis ind som metodisk tilgang? 7
6. Litteraturliste (1) Retsinformation. Bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen, Bek. nr 29, af 24. 01.2008. 2008. (2) Pilegaard Jensen T. Sygeplejerskeuddannelsen: de studerendes vurdering og frafald. Kbh.: AKF; 2006. S. 10-39 (3) Skagen K. Kap. 9: "Filosofisk vejlening". I veiledningens landskap: innføring i veiledning og rådgivning. Oslo: Høyskoleforlaget; 2004. S. 129-141. (4) Hansen FT. Det filosofiske liv: et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. 1. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2002. S. 5-446 (5) Hansen FT. At stå i det åbne: dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. 1. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2008. S. 9-456 (6) Dansk Selskab for filosofisk praksis. http://www.dsfp.dk/filosofisk_praksis.htm. 2011;. Accessed 11/12, 2011. (7) Zahavi D. Fænomenologi. 1. udgave ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2003. 110 sider (8) Brinkkjær U, Høyen M. Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. 1. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2011. Side 79-106 (9) Boeskov S. De gode studieliv: en kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. [Kbh.]: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet; 2003. s. 21-60 (10) Thøgersen U. Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. 1. udgave ed. Århus: Systime; 2004. 8
7: Bilagsfortegnelse Bilag 1: Faglig vejledningssamtale: side 10 9
Bilag 1. REFERAT FAGLIG VEJLEDNINGSSAMTALE Modul 7 Studerende: Hold: Samtalen tager udgangspunkt i følgende 3 områder: Dit faglige standpunkt med afsæt i Intern teoretisk prøve modul 5: hvordan har det været at gå til mundtlig prøve og arbejde med pensum? Dit faglige standpunkt med afsæt i problembeskrivelsen modul 5: hvordan har det været at udarbejde en skriftlig opgave? Din oplevelse af studiemiljøet med afsæt i, hvordan du har det på studiet Din oplevelse af de kliniske undervisningsperioder: hvordan ser du dig selv som kommende sygeplejerske? Dokumentation af samtalen. Vejleder skriver et konklusionsreferat, som underskrives af dig og vejleder. Referatet arkiveres i din sagsmappe på sekretariatet, og du får udleveret en kopi. 10