Helhedsplan for Dyrehaven Skanderborg Kommune 2010 Vedtaget af Skanderborg Byråd, den 26. januar 2011
Helhedsplan for Dyrehaven 2010 2 Forfatter og udgiver: Skanderborg Kommune, januar 2011 Layout: Det Kreative Center, Skanderborg Kommune Tryk: Det Kreative Center, Skanderborg Kommune Foto: Danmarks Smukkeste Festival og Skanderborg Kommune Kontaktperson: Plan & Erhvervshef Bente Hornbæk Plan & Erhverv Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf 8794 7171 e-mail: skanderborg.kommune@skanderborg.dk oplag: 50 ISBN: 978-87-993228-4-8 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Forord Dyrehaven er et af de største aktiver i Skanderborg by både for kommunens borgere og for byens gæster. Med denne helhedsplan lægger vi rammerne for anvendelsen af Dyrehaven. Byrådet nedsatte primo 2010 et bredt sammensat 17, stk. 4-udvalg, der skulle komme med anbefalinger til byrådet om Dyrehavens fremtid. Udvalgets medlemmer har på en række møder drøftet, hvordan Dyrehavens fremtid skal være, og udvalget har inviteret borgerne til at drøfte emnet både i Dyrehaven og på et borgermøde i Kulturhuset. Rigtig mange borgere tog imod tilbuddet om dialog med udvalget. På baggrund af dialogen i udvalget og dialogen med borgerne har 17, stk. 4-udvalget i sin afrapportering til Byrådet stillet forslag om, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Dyrehaven, bestående af tre delplaner: 1. Dyrehaven som rekreativt område 2. Dyrehaven som skov, og 3. Dyrehaven som ramme om festivalen Denne helhedsplan er nu udarbejdet og indeholder konkrete forslag til, hvordan borgerne får bedre muligheder for at bevæge sig og får flere oplevelser i Dyrehaven samtidig med, at området sikres som fremtidigt skovområde, og at det også fremover vil være muligt at afholde en stor årlig festival i Dyrehaven. 3 Helhedsplanen lever op til byrådets overordnede målsætninger om, at»dialog sikrer de bedste løsninger«, og at»det er sundt at bevæge sig«. Med en samlet plan for Dyrehavens fremtidige anvendelse begynder et nyt kapitel i Dyrehavens historie. Der skabes hermed et fundament for, at også fremtidige generationer kan få glæde af områdets naturmæssige og rekreative værdier, ligesom der lægges en kurs for, hvordan Dyrehaven skal udvikle sig. Jørgen Gaarde borgmester HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
4 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Indhold 6 Helhedsplan for Dyrehaven 7 Historien om Dyrehaven 11 Skoven i Dyrehaven 12 Skovforyngelse i festivalområdet 14 Færdsel i skoven 16 Oplevelser i Dyrehaven 18 Eksempler på fremtidige aktiviteter 21 Festival i Dyrehaven 27 Kortbilag Dyrehavens festivalområde Bilag 1: Skovplan for Store Dyrehaven Bilag 2: Rekreative temaer 5 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Helhedsplan for Dyrehaven Indledning Skanderborg Byråd nedsatte i januar 2010 et 17, stk. 4-udvalg, der fik til opgave at komme med anbefalinger til Skanderborg Byråd om Dyrehavens fremtid. Udvalget var sammensat således: Jens Kr. Rasmussen, Skanderborg Byråd (formand) Christina Bottke, Skanderborg Byråd Jens Sønderskov, Skanderborg Byråd Peter Ib Hansen, Skanderborg Festival Klub Ole Danielsen, Skanderborg Grundejerforening Knud Erik Hesselbjerg, Skov- og Naturstyrelsen Willy Dupont, Friluftsrådet Olaf Møller, Danmarks Naturfredningsforening Marianne Purup, Destination Skanderborg Ann-Mari Lebel, Menighedsrådet ved Skanderborg Slotskirke (til den 23. marts 2010) Jess Juul Jensen, Cityforeningen (fra den 18. maj 2010). 6 Udvalget udarbejdede»debatoplæg om Skanderborg Dyrehave rekreativt skoven festivalen«, inviterede byens borgere til debat i Dyrehaven i april 2010 og inviterede efterfølgende til dialog i Kulturhuset. Dialogen med Skanderborgs borgere og udvalgets drøftelser i foråret 2010 resulterede i en anbefaling til Skanderborg Byråd om, inden udgangen af 2010, at udarbejde en samlet plan for Dyrehavens fremtidige anvendelse, bestående af tre delplaner: 1. Dyrehaven som rekreativt område 2. Dyrehaven som skov, og 3. Dyrehaven som ramme om festivalen Herudover anbefalede udvalget at udvikle flere muligheder for at bruge Dyrehaven rekreativt til ophold, gåture og motion, at Dyrehaven skal bevares som skov ved at gennemføre en skovforyngelse over en 10-årig periode, at vejene i Dyrehaven skal omlægges således, at der sikres en fredeliggørelse af den vestlige del af skoven, og at Dyrehaven fortsat skal kunne danne rammen om Danmarks Smukkeste Festival. Til hvert af disse områder havde udvalget udarbejdet mere detaljerede anbefalinger. På de følgende sider er udvalgets anbefalinger indarbejdet i denne helhedsplan for Dyrehaven. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Historien om Dyrehaven Visionen for Borgernes Dyrehave i Skanderborg bygger på identitet og stolthed og dermed også ejerskab og omsorg for området. En væsentlig faktor i den sammenhæng er den historie, der knytter sig til det område, som vi i dag kender som Dyrehaven. Dyrehaven er, efter flere hundrede års påvirkning af mennesker, ikke kun et stykke natur, men i lige så høj grad et kulturmiljø, der rummer en række af historier, som har høj grad af lokal interesse og er en væsentlig del af Danmarkshistorien helt tilbage til 1500-tallet. Kongens Dyrehave I begyndelsen af 1580 erne, hvor Frederik den 2. s renæssaneslot stod færdigt efter udbygning af den gamle kongeborg på stedet, blev Dyrehaven etableret. Kong Frederik den 2. gav i 1583 byen købstadsprivilegier. Kort efter Dyrehavens etablering fik Frederik den 2. forbedret vejnettet mellem de slotte, hvorfra han regerede landet. Bl.a. etablerede han en særlig kongevej mellem Koldinghus og Skanderborg gennem Dyrehaven. Denne kongevej var forbeholdt kongen og kanelliets færdsel. Dyrehaven var indhegnet med et plankeværk, som skulle holde de udsatte dyr indelukket. Der var krondyr, vildsvin, fiskedamme og fuglevoliere, og tillige rummede Dyrehaven et græsningsområde for heste. 7 Skanderborg efter Resen, a. 1677. Det er uvist, hvornår Dyrehaven nedlægges som regulær dyrehave. Men det sker muligvis i forbindelse med etableringen af rytterhold hos kongens fæstebønder fra omkring 1670 eller ved ombygning af slottet til kaserne i Det Skanderborgske Rytterdistrikt fra omkring 1720. Fra dette tidspunkt er der sandsynligvis mere fokus på skovdriften end på drift af dyrehaven. Det sidste kongebesøg på Skanderborg Slot var Frederik den 5. s besøg i 1749. Det Skanderborgske Rytterdistrikt blev i 1767 nedlagt, og krongodset under Skanderborg Slot blev solgt ved en auktion. Slottet blev efterfølgende nedbrudt på nær slotskirken, som vi kender den i dag på slotsbanken. Fra kort over Det Skanderborgske Rytterdistrikt, 1724.Græsnings- og høsletområder for rytterheste er angivet med litra»a«. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Forstmæssig drift Forstkandidat C. Klüver beskrev i 1840 en plan for, at fredskoven skulle inddeles i 5»perioder«ansat til et 100 årigt omdrev, efter hvilken tid hele skoven skulle være forynget. J. C. Shythes beskrivelse af Skanderborg Amt fra 1843 beskrives Skanderborg Dyrehave detaljeret: Shythe bemærker om eskoven, at der var træer henhørende til alle aldersklasser, men at der mangledes ung opvækst. 8 I 1731 indberetter skovrider Peter Mønster, at Skanderborg Slots dyrehave er 300 favne lang og 500 favne bred og består af»god Bøgeskov og nogle gamle Ege; en del opelskning af Rise og Underskov«. Generalstabens Målebordsblad, a. 1872. Skovens udstrækning er angivet med brun farve, og løvtræer og nåletræer er vist med signatur. De åbne områder i skoven er tilplantet jf. forstkandidat Klüvers Plan fra 1840. Bl.a. er området vest for rævediget tilplantet med nåletræer. Rød streg angiver søbredden efter vandstandssænkningen i 1931-1932. Dyrehaven som privatejet lystskov I Dyrehaven lå et åbent område (hvor stadion ligger i dag), som muligvis var anvendt som mønstringsplads under Rytterdistriktet. Siden Rytterdistriktets nedlæggelse i 1767 havde Skanderborgs borgere med tilladelse fra skiftende ejere afholdt forskellige festligheder og aktiviteter på området, som blev kaldt Boldpladsen. Senere hen afholdtes skiftende festligheder ved Christian den 4. s Eg og Kindlers Planteskole. Ved flere lejligheder var festligheder i Dyrehaven med royal deltagelse, eksempelvis kongeparrets sølvbryllup i 1819, Kronprins Frederiks besøg i 1831 og ved arveprins Ferdinand og Carolines besøg i 1839. Også Æbelø var i perioden 1810-1830 et yndet udflugtsmål for Skanderborgs borgere med stier, et badehus samt et mindre lystanlæg. I 1852 blev første gang indrettet en festplads med fast danseestrade og restaurationsskur ved Christian den 4. s Eg. Siden blev dansepladsen drevet af forskellige restauratører og foreninger og udvidet til både at omfatte overdækket dansesalon og keglebane. Fra privat eje til offentligt eje Der har været en række private ejere af Dyrehaven frem til 1885, hvor Skanderborg Kommune købte ejendommen Sølund med Dyrehave og Æbelø, i alt 329 tdr. land, hvoraf 159 tdr. land var skov. Efter det kommunale opkøb blev dansepladsen ved Christian den 4. s Eg flyttet til Sølunds Have. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
To år senere opførtes en skovpavillon efter tegninger af arkitekt Anthon Rosen, og der blev i 1891 af gæstgiver Chr. Jensen tilføjet en stor, fritliggende danseestrade i træ samt en overdækket musiktribune. Da Skanderborg i 1928 skulle være vært for de jyske ungskuer, som blev holdt på arealer ved banegården, blev pavillonen i Dyrehaven besøgt af rigtig mange af de 50.000 ungskuegæster. Den Indiske Pavillon, 1967. Den blev nedrevet i 1972. I tilknytning til ungskuerne, som fortsatte indtil 1936, indrettede kommunen et friluftsteater i Dyrehaven med 4.000 siddepladser. Senegulvet havde samme størrelse som det Kgl. Teater, og orkestergraven kunne rumme 60 musikere. Fire aftener hvert år under ungskuerne opførte Det Kgl. Teater forestillinger i Dyrehaven ofte med 5.000 tilskuere. Friluftsteatret blev også anvendt uden for ungskuerne til teaterforestillinger, folkedans, musik, folkemøder og lignende. I 1931 blev pavillonerne ved Sølund moderniseret af forpagter Chr. Christensen med glasveranda og indretning af den store sal som jagtstue. Danseestraden kaldte han for Den Indiske Pavillon. I 1937 indgik pavillonerne i Landsudstillingen. 2. Verdenskrig lagde en dæmper på festlighederne på friluftsteatret i Dyrehaven. Der var enkelte forestillinger i midtkrigsårene, men i 1944 indgik både friluftsteater og pavilloner i Fæstning Sølund. 9 Landinspektør Knud Damsagers plan for et nyt Friluftsteater, 1949. Fra Det Kgl. Teaters opførelse af forestillingen Liden Kirsten på det nyetablerede friluftsteater, den 12. juli 1928. Fæstning Sølund I februar 1944 besatte den tyske værnemagt Sølund, og i løbet af foråret okkuperedes hele Dyrehaven. Indretning af»fæstning Sølund«betød en fuldstændig afspærring af Dyrehaven for Skanderborgs borgere. Sølunds bygninger blev malet i amouflagefarver, og der blev indrettet flere bunkers til kommandoentraler. Rundt i Dyrehaven boede soldater i barakker spredt i skoven, hvor træerne indgik i bestræbelserne på at skjule anlægget fra luften. Sydligt i Dyrehaven på skrænten ud mod søen opførtes tre træbygninger, som endnu eksisterer - en bungalow til luftwaffe-generalen og en til hans adjudant, og til offiererne opførtes en offiersmesse/kasino. I dag er bygningerne en del af Skanderborg Vandrerhjem. Bunkeranlægget ved Sølund. Flygtninge i Skanderborg Dyrehave Mod krigens afslutning rummede Dyrehaven mange flygtninge fra det østtyske område. I træbygningerne ved søen blev indrettet børnehave, skole og lægebolig til flygtningene. Det er tænkeligt, at mange af de nuværende skovveje blev etableret netop i forbindelse med det tyske hovedkvarter og flygtningelejren. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Dyrehaven efter besættelsen Efter besættelsen blev friluftsteatret i Dyrehaven, der som så meget andet blev ødelagt under krigen, genopbygget i redueret størrelse med a. 1.600 siddepladser. Frem til 1955 blev afholdt et mindre antal forestillinger, stævner og andre arrangementer hvert år, og de tidligere meget store arrangementer på friluftsteatret i Dyrehaven udeblev stort set frem til 1980. Anthon Rosens pavillon blev igen ombygget og indviet som danserestaurant Capri i 1969, og blev fra 1999 nogle år benyttet under navnet diskotek Crazy Daisy. I dag hører lokalerne til Hotel Skanderborghus. Skanderborg Festival I 1980 blev den første Skanderborg Festival afholdt over en enkelt dag med 600-1000 deltagere og 21 frivillige hjælpere. Denne første festival blev en begrænset sues, men den satte skub i afholdelsen af følgende festivaler i Dyrehaven. 10 Anthon Rosens Pavillon 1980: Første festival 1985: Der laves permanent el-installation i Dyrehaven, og Festival Klubben lejer lokaler på Søtoften. 1986: Der lejes en lade til grej. 1988: Festival Klubben køber Villa Walther på Slotsholmen. 1991: Der suppleres med en ny sene Rytmehans. 1992: Der bygges en»lydmur«i Dyrehaven mellem Bøgesenerne og Rytmehans, og der købes en gård i Vrold til grej. 1996: Søbadet indgår i festivalområdet. 1997: Villaen på Slotsholmen sættes til salg og ØLA på Birkevej købes. 2001: Der laves parkering i Vrold. 2008: Der indrettes et ekstra søbad til borgere, som ikke er festivalgæster. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Skoven i Dyrehaven Vision: Dyrehaven forbliver en attraktiv og frodig skov med træer i alle størrelser til glæde for borgere, gæster og naturen. Dyrehaven er Skanderborg Kommunes mest besøgte skov. Den ligger tæt ved et større bysamfund, der bruger skoven rekreativt, og derudover kommer der hvert år mere end 50.000 mennesker i skoven under den årlige festival. Dyrehaven er kommunal skov, og der er fredskovpligt på området. Fredskovspligten betyder, at skoven løbende skal vedligeholdes og forynges. Skanderborg Kommune har i en lang årrække været tilbageholdende med plantning efter stormfald, hvilket har givet selvsåede træer, dyre- og planteliv gode muligheder. Derfor findes der i dag en bred arts- og alderssammensætning blandt Dyrehavens træer. Dette giver god mulighed for at fortsætte og videreudvikle den naturnære skovdrift, der har været drevet de seneste 10 år. Denne driftsform sikrer en stor mangfoldighed i skovens dyre- og planteliv. I hovedparten af skoven vil skovforyngelsen bestå af små men hyppige indgreb og foregå ved naturlig foryngelse. 11 Junges Plantage er beliggende længst væk fra entrum af Skanderborg og er den mindst benyttede del af Dyrehaven. En stor del af Junges Plantage består af grantræer. Der vil i de kommende år blive lysnet op i større artsrigdom og bevoksninger, bl.a. for at skabe åbne områder. Dyrehaven rummer to store moseområder, dels området langs søbredden og området omkring Sorte Sø. Dette område vil forblive vild skov, hvor der kun foretages indgreb for at sikre publikums sikkerhed, adgang mm. I mange år er der i Dyrehaven nærmest Skanderborg entrum ikke blevet plantet eller fældet træer. Konsekvensen af den begrænsede skovdrift er, at de gamle etræer er ved at nå deres maksimale alder, uden at der er kommet nye træer til. Samtidig kaster de store træer skygger, der forhindrer nye bevoksninger i at gro. I de kommende år vil nogle af de store og gamle etræer blive fældet, så der bliver skabt plads til nye træer. Det er disse træer, der vil danne grundstammen i den kommende skov. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Skovforyngelse i festivalområdet I en mindre afgrænset del af Dyrehaven holdes der årligt en festival med deltagelse af a. 50.000 mennesker. I dette område findes mange af Dyrehavens ældste træer. Disse træer er så gamle, at deres levetid er stærkt begrænset. De har allerede holdt sig i live i længere tid, end det kunne forventes. I festivalområdet er behovet for foryngelse af træerne lige så stort som udfordringerne ved at gennemføre foryngelsen. Med de mange mennesker på et meget begrænset område i en meget kort periode vil det ikke være muligt at satse på, at lysåbne områder springer i skov, da al nyspiret bevoksning vil blive trådt ned. Det vil heller ikke være muligt at afspærre store områder i årevis, mens træerne vokser op. 12 I stedet vil skoven blive forynget i mindre plantegrupper. Metoden består i al sin enkelhed i at inddrage og afskærme en række områder på hver 25-200m². Inden for dette areal vil jorden blive bearbejdet og beplantet med et eller flere store træer i midten af området og omkranset af mange mindre planter. Det er af stor betydning, at disse små træfornyelsesområder friholdes for al trafik i en længere årrække. Det samlede område, der foreslås fornyet efter denne metode, forventes at være på 22.000 m². Udover en række af disse små skovforyngelsesområder vil et areal på a. 7.000 m² mellem Bøgesenen og Horsensvej blive genskabt som egentlig skov ved jordbearbejdning og plantning og/eller selvsåning. Da der findes en del stabilgrus i området, skal det øverste jordlag sandsynligvis udskiftes. Området vil blive indhegnet, mens foryngelsen foregår. Skanderborg Festival Klub har stor interesse i, at denne del af Dyrehaven bevarer sin skovkarakter. Derfor flytter festivalen hvert år 20-30 træer på 5-9 m s højde fra festivalområdets nabobevoksninger og ind på festivalområdet. Skovforyngelsen planlægges gennemført over en 10-årig periode. Der vil årligt blive udarbejdet en plan for det kommende års skovforyngelse. Denne metode muliggør udpegning af de områder, der løbende viser sig at have det største behov for skovforyngelse. I perioden fra 2011 til 2016 vil der ske en foryngelse af a. 18.000 m², og i perioden 2017-2022 vil der ske foryngelse af yderligere 11.000 m². HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Bevarelse af træer i festivalområdet Inden for festivalområdet findes mindre trægrupper, der ikke, eller kun i begrænset omfang, er påvirket af festivalaktiviteterne. Det er vigtigt for oplevelsen af skovområdet, at disse områder beskyttes og bevares. Beskyttede dyrearter I dele af festivalområdet er der blevet fundet fem flagermuse-arter, der er omfattet af en streng EUbeskyttelsesordning, der har til formål at beskytte arternes raste- og yngleområder og hindre, at arterne forstyrres eller udryddes. Træer, der huser flagermuse skal i videst muligt omfang bevares. Fældes disse træer skal der skabes tilsvarende forbedringer for flagermusene et andet sted i skoven. 13 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Færdsel i Skoven I Dyrehaven findes et vidtforgrenet net af skovveje og stier. På skovvejene er bilkørsel i stort omfang tilladt, mens færdsel på stierne foregår til fods eller på ykel. Det er hensigten at fredeliggøre især den vestlige del af skoven ved at friholde den for bilkørsel. Den øvrige del af skoven søges ligeledes fredeliggjort ved at forhindre gennemkørsel. Der etableres en omlægning og udvidelse af vejen til vandrerhjemmet, Frihedsmuseet og Kanoog Kajakklubben. Vejudvidelsen starter ved»rasses Skovpølser«og løber vinkelret på Horsensvej til Kindlersvej og videre til vandrerhjem m.v. Vejen bliver fem meter bred, og der etableres et passende antal vigepladser for lastbiler og busser. Alle øvrige veje i den sydvestlige del af Dyrehaven lukkes for biltrafik. I den sydøstlige del af Dyrehaven vil der fortsat kunne køres med bil til Søbadet, mens vejen mellem Søbadet og vandrerhjemmet lukkes for biltrafik. I den nordlige del af Dyrehaven lukkes Døjsøvej for trafik. 14 Før, under og efter festivalen er skovens veje og åbne pladser udsat for en ekstra belastning, når materiel og varer skal køres til og fra Dyrehaven. For at skåne skoven for unødig kørsel med tunge køretøjer vil der blive etableret 3 nye omladepladser, hvor de tunge køretøjer kan aflæsse materiel og varer og afhente det igen efter festivalen. Fra omladepladserne henter køretøjer med lavt marktryk materiel og varer og bringer det ud til de mere sårbare områder, hvor det skal anvendes. Festivalområdet inddeles i tre zoner med henblik på at minimere trykskader på træernes rødder: Zone 1 områder, hvor al kørsel er tilladt veje og pladser. Zone 2 områder, hvor kørsel med maskiner, der opfylder Skov- og Naturstyrelsens krav til maksimalt marktryk er tilladt, og hvor der kan køres på køreplader. Zone 3 områder, hvor der kun er adgang for gående Der etableres en ny vejadgang til Dyrehaven fra Horsensvej til vandrerhjemmet. Vejadgang til omladepladserne etableres som en ny vej mellem disse områder og vandrerhjemmets skovhus. De nye omladepladser etableres således, at de uden for festivalperioden fremstår som lysåbne pladser, der naturligt indgår i skovens sammenhæng. Omladepladserne vil blive anvendt til rekreative formål uden for festivalperioden. Veje og omladepladser fremgår af kortbilaget»dyrehavens festivalområde«. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Tidsplan: Skovforyngelsen vil foregå løbende i den kommende tiårsperiode. I bilaget»skovplan for Store Dyrehaven«, Skanderborg Kommune 2010 fremgår det i detaljer, hvorledes skovforyngelsen vil blive gennemført, og hvilke tilladelser det kræver. Omladepladserne etableres i 2010-2011. Skanderborg Kommune udfører arbejdet og Skanderborg Festival Klub betaler udgifterne hertil. Vejudvidelsen, etablering af den nye vej og lukning af veje for bilkørsel udføres i 2011. 15 RÆVEDIGET I 1805 var det kun 2-3 % af Danmarks areal, der var i forstmæssig drift. For at bevare den tilbageværende skov, blev fredskovsforordningen indført. Den bestemte, at eksisterende skov skulle forblive skov i al fremtid. De eksisterende skovarealer blev inddiget, og bønderne fik forbud mod at udnytte underskoven og lade deres svin og kreaturer gå på skovbunden. Dyrehavens Rævedige er et af digerne fra 1805. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Oplevelser i Dyrehaven Vision: Dyrehaven er Skanderborgs udendørs motionsrum, mødested og udflugtsmål. Dyrehaven er det vigtigste rekreative område for Skanderborg bys borgere og gæster. Dyrehaven danner rammen om mange borgeres fritidsliv med søbad, stier og skov, og området rummer både hotel og vandrerhjem. 17, stk. 4-udvalget har i sin afrapportering til byrådet anbefalet en række konkrete initiativer til, hvordan borgerne får flere oplevelser i Dyrehaven. Disse initiativer samt udvalgte andre ideer er medtaget i denne plan. En plan for Dyrehaven som skov lægger også rammerne for det fremtidige rekreative liv i området. Den foryngelse, pleje og udvikling, der planlægges for skoven, vil åbne muligheder for nye rekreative oplevelser i fremtiden. 16 Oplevelser i Dyrehaven i dag Dyrehaven rummer med sin historie, sine kulturminder og mange synlige aftryk i landskabet efter menneskelige aktiviteter et væld af historier natur- som kulturhistorier. Dyrehaven minder os om fortiden med Frihedsmuseet, som er indrettet i de gamle bunkers fra 2. Verdenskrig. Skanderborg Vandrerhjem er indrettet i det tidligere tyske hovedkvarter, men fremstår fredeligt og hyggeligt i dag og sikrer med sine moderne failiteter et godt ophold for de mange gæster i byen. Byens hotel, Skanderborghus, er beliggende i udkanten af Dyrehaven. Det naturskønne område huser også en række foreningsaktiviteter, som danner rammen om et aktivt fritidsliv blandt byens borgere. Det gælder Skanderborg Kano- og Kajakklub, Skanderborg Lawn Tennis Klub og FC Skanderborg. Borgernes dyrehave Skanderborg Kommune ønsker at udvikle Dyrehaven til et område, som vi er stolte af at vise frem, og som vi selv nyder både til motion og til samvær med familie og venner. Dyrehaven har en unik beliggenhed tæt på Skanderborg by, og den historie, der knytter sig til både byen og Dyrehaven, er væsentlig at bringe i spil for at skabe en dyrehave, som giver os og området identitet. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Dyrehaven er: fra alting, og hvor der er ro til at nyde naturen Dyrehaven skal være tilgængelig for alle. Det betyder, at kørestolsbrugere og folk med barnevogne kan komme rundt mange steder i Dyrehaven. Kommende anlæg i Dyrehaven skal så vidt muligt indrettes tilgængeligt for alle. I Dyrehaven skal der være overskuelige skilte, der viser, hvilke muligheder der er for at komme rundt. Gode historier - på udvalgte steder - om Dyrehaven før og nu giver en oplevelse af, at Dyrehaven er et levende sted. Historierne er både tids- og temaorienteret, og det gør oplevelsen i skoven lidt sjovere, når det kan læses, hvor gamle træerne er, og hvilken art, der vokser hvor. 17 Det skal være muligt at komme til Dyrehaven i bil, men der skal ikke køre flere biler i Dyrehaven end højst nødvendigt. Derfor er det praktisk med entrale p-pladser, så den kørende trafik ikke generer naturoplevelserne. For at sikre den unikke skovoplevelse har 17, stk. 4-udvalget ønsket, at der i den vestlige del af Dyrehaven skal udpeges skovområder, som defineres stilleskov. Her skal der være ro og fred til at nyde naturen. Udpegning af speifikke skovområder som stilleskov vil blive sikret samtidig med de fremtidige rekreative initiativers plaering. Konkrete initiativer De konkrete initiativer, der på sigt planlægges gennemført for at realisere visionen om flere rekreative oplevelsesmuligheder i Dyrehaven, handler bl.a. om indretning af pulszoner, udvikling af temaruter, etablering af en rulleskøjte- og kørestolssti, et nyt og moderne søbad, etablering af en lysløjpe, naturlegeplads, formidling, frisbee-golf, hundeskov, stiforbindelse syd om Skanderborg Sø, sti ved Døjsø og interiør på omladepladserne. De konkrete initiativer er opdelt i temaer og er hver især nøjere beskrevet i vedlagte bilag»rekreative temaer«. Her findes også et forslag til, hvordan man kommer fra idé til handling. Temaerne viser, hvordan en rekreativt indrettet dyrehave fremmer sundhed og livskvalitet i Skanderborg. De beskriver rammerne for en række konkrete initiativer, som umiddelbart kan iværksættes, når myndighedsgodkendelser, lokalt ejerskab og den nødvendige finansiering er til stede. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Eksempler på fremtidige aktiviteter og anlæg i Dyrehaven HUNDESKOV dufte og lyde, som rigtig kan sætte hundens - og for den sags skyld også ejerens - sanser i gang. deskov. De løse hunde begrænses til et mindre areal, som så til gengæld er 100 % legeplads for hund og ejer. hunde. ved den nordlige ende af Døjsøvej med adgang fra parkeringspladsen. SØBAD 18 anses for utidssvarende. som basis for badeaktiviteter og som udgangspunkt for motionisternes vandre- og løbeture. gæster under festivalen, og at plaering af et fremtidigt søbad sikrer offentlig adgang hele året. MOTIONSRUTER OG UDENDØRS MOTIONSRUM år ramt Danmark, og i Skanderborg er rigtig mange borgere fysisk aktive i foreninger og sportsklubber. dre, og forældrene i de travle børnefamilier vælger i perioder at motionere på egen hånd, fordi det er hurtigst og mest fleksibelt. ket med afstande og udendørs motionsrum med forhindringsbaner, styrketræning og workout-ruter, primært uden for festivalområdet. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG BEVÆGELSESRUTER I DYREHAVEN OG SYD OM SKANDERBORG SØ des i skoven. Dels giver det en tryghed at vide, hvor man må og kan færdes sikkert, dels er det rart at vide, hvor lang en tur man begiver sig ud på. ny forbindelse syd om Skanderborg Sø. Dette kræver en ny gangbro langs jernbanen, der kan forbindes med en trampesti syd om søen. JUNGES PLANTAGE meget begrænset i rekreativ sammenhæng. afmærkning af stiforløbet i Junges Plantage. sted med bålplads, grillhytte og shelters. Desuden anbefaler udvalget, at der etableres en primitiv kano- og kajaklejrplads. 19 NATURLEGEPLADS naturen. I Dyrehaven er der mulighed for at etablere en naturlegeplads i de skønneste omgivelser. med en plaering således, at børnehaver har mulighed for at anvende kollektiv trafik til pladsen. REKREATIV ANVENDELSE AF DYREHAVENS OMLADEPLADSER forbindelse med festivalen, etableres 3 nye omladepladser. at Skanderborg Kommune etablerer failiteter, der kan understøtte skovbørnehaveaktiviteter m.v. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
ELEKTRONISK FORMIDLING FACTS OG FORTÆLLINGER NU OG I FREMTIDEN elinstallationer, hvilket er helt usædvanligt for en bynær skov. fremtidens natur- og kulturformidling. GO APE I DYREHAVEN ation, gør, at en ny målgruppe kommer ud op oplever naturen. spændende miks af fysisk aktivitet og naturoplevelse. Aktiviteterne i trætoppene indretter sig nænsomt i skoven uden at skade træerne. 20 9-HULLERS DISC GOLF BANE som vi kender i dag, har eksisteret på organiseret plan i USA siden sidst i tresserne. af naturoplevelse og sportsinteresse. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010
Festival i Dyrehaven Vision: Dyrehaven skal også fremover kunne rumme en årlig festival. Den 2. weekend i august står Skanderborg på den anden ende, når byens befolkning firdobles under afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival i Dyrehaven. Ca. 50.000 gæster besøger Skanderborg i denne weekend. I langt den største del af året er Dyrehaven et sted, hvor man kan finde ro i den fredelige skov, men én gang årligt skifter en mindre del af Dyrehaven fuldstændig karakter, når den forvandles til festivalområde. Festivalen har været afholdt i Dyrehaven i mere end 30 år og er kendt langt udover landets grænser. Festivalen er i høj grad med til at sætte Skanderborg på Danmarkskortet. Danmarks Smukkeste Festival arrangeres af Skanderborg Festival Klub, der låner en mindre, afgrænset del af Dyrehaven af Skanderborg Kommune. 21 Hvordan påvirkes Dyrehaven af forberedelserne til festivalen I den bynære del af Dyrehaven bygges en festival op i juli måned, så den står klar til afholdelse af festivalen i den 2. weekend i august. Denne del af skoven lukkes i 10 dage for offentlig adgang, mens boder, barer, sener, bakstage m.m. stilles op. Søbadet, der til dagligt bruges af byens borgere, ligger inden for festivalområdet og anvendes i festivalsammenhæng til en række aktiviteter. Festival Klubben sørger for, at der etableres et erstatningsbad til byens borgere i to en halv uge omkring afholdelsen af festivalen. Som forberedelse til festivalen skal der køres meget materiel ind i Dyrehaven. For eksempel skal der lægges a. 20.000 m² gulv, opsættes 40 km hegn, opstilles a. 200 boder og barer, 150 toiletvogne med i alt 1.200 toiletter og etableres skovbørnehave til medhjælpernes børn. Udover materiel skal der også køres mad og drikke, tallerkner, bestik, sæbe, toiletpapir, skraldespande, affaldssække og meget mere ind til festivalens deltagere. Eksempelvis blev der på 2009-festivalen toiletpapir. For at skåne skovbunden mest muligt etableres i 2010-2011 tre omladepladser, hvor tunge køretøjer kan aflæsse festivalinventar, inden det med lettere køretøjer eller på køreplader transporteres ud til den endelige plaering. Dele af festivalområdet anses for at være så sårbart, at det kun er tilladt at færdes til fods. Områder, der under festivalen vil blive brugt af mange deltagere, dækkes med træflis for at mindske sliddet på skovens stier. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010