BRUGERUNDERSØGELSE af SOP August 2010

BRUGERUNDERSØGELSE af SOP August 2010 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Udvikling: Specialkonsulent Helen Uglebjerg Filskov Udvikling, DLBR Akademiet huf@vfl.dk Udviklingskonsulent Bo Overgaard Udvikling, Salg & Marketing boo@vfl.dk

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ 2 1. INDLEDNING 3 2. METODE 3 3. KØBSADFÆRD 4 3.1 KØB 4 3.2 KØBSKANAL 4 3.3 FORVENTNINGER FØR KØB 5 3.4 INVESTERINGSBELØB 6 3.5 INVESTERINGENS RENTABILITET 6 3.6 ANBEFALE TIL ANDRE 7 3.6 DELKONKLUSION PÅ AFSNIT 3 OM KØBSADFÆRD 8 3.7 PERSPEKTIVERING TIL AFSNIT 3 OM KØBSADFÆRD 8 4. IMPLEMENTERING OG EFFEKT 9 4.1 RELEVANS 9 4.2 OPFYLDELSE AF FORVENTNINGER 10 4.3 KONKRET NYTTEVÆRDI 10 4.4 ANVENDELSE AF MATERIALER 11 4.5 TILFREDSHED MED KONSULENTENS SPARRING 12 4.6 TILFREDSHED MED KONSULENTENS SERVICE 13 4.7 DELKONKLUSION PÅ AFSNIT 4 OM IMPLEMENTERING OG EFFEKT 13 4.8 PERSPEKTIVERING TIL AFSNIT 4 OM IMPLEMENTERING OG EFFEKT 14 5. DAGLIG DRIFT 14 5.1 INVOLVERING AF MEDARBEJDERE 14 5.2 UDFORDRINGER UNDERVEJS 15 5.3 DELKONKLUSION PÅ AFSNIT 5 OM DAGLIG DRIFT 15 5.4 PERSPEKTIVERING TIL AFSNIT 5 OM DAGLIG DRIFT 15 6. VIDEREUDVIKLING AF SOP 15 6.1 BEHOV FOR ØVRIGE SOPS 15 6.2 INTERESSE SOP-ERFAGRUPPE 16 6.3 ØNSKER TIL AKTIVITETER 17 6.4 INVESTERING I WEEKPLANNER 17 6.5 DELKONKLUSION PÅ AFSNIT 6 OM VIDEREUDVIKLING AF SOP 18 6.6 PERSPEKTIVERING TIL AFSNIT 6 OM VIDEREUDVIKLING AF SOP 18 6.7. LANDMÆND MED BÅDE SOP OG WEEKPLANNER 18 6.8 DELKONKLUSION PÅ AFSNIT 6 OM SOP OG WEEKPLANNER 19 6.9 PERSPEKTIVERING TIL AFSNIT 6 OM SOP OG WEEKPLANNER 19 7. SAMMENFATNING OG REFLEKSIONER 20 7.1 ØVRIGE KOMMENTARER 20 7.2 SAMMENFATNING 20 7.3 REFLEKSIONER 20 1

Resumé En af de væsentligste årsager til at investere i SOP er, at landmanden ønsker at spare tid gennem færre telefonopkald fra medarbejderne og færre kontrolopgaver. En af udfordringerne for rådgivningen er, at kun halvdelen af kunderne oplever at have tjent investeringen hjem, primært fordi implementeringen er gået i stå. Alligevel vil ca. 70 % af landmændene anbefale SOP til deres kolleger, og det kan med fordel indgå i den fremtidige markedsføring. Her kunne alternative medier såsom Facebook og streamers med en humoristisk tilgang måske også overvejes. I forhold til implementeringsprocessen giver det udfordringer at købe hele SOP-pakken på én gang. Derfor må det overvejes, om det er den rette fremgangsmåde, hvis landmanden skal opnå succes og tjene investeringen hjem. Alternativt kunne landmanden i samråd med rådgiveren udvælge og prioritere en eller to SOPs og så få fokus på, at det virker inden næste skridt. På nogle bedrifter står medarbejderne for implementeringen af SOP, hvorimod medarbejderne ikke inddrages andre steder. Landmanden møder udfordringer, når medarbejdernes arbejdsrutiner skal ændres og en langvarig motivation skal grundlægges. Der kan være behov for fremover at tydeliggøre sammenhængen mellem SOP og Weekplanner, eksempelvis sammen med planlægningen af implementeringsprocessen. Bilag: Interviewskema 2

1. Indledning SOP er en forkortelse for Standard Operational Procedures og udgør i denne sammenhæng et værktøj til at skabe systematik i produktionsvirksomheder. SOP har været introduceret til kvægbedrifter i omkring et års tid, og der har fra styregruppen været et ønske om at få brugernes input til rådgivningsproduktet. Brugernes feedback fra introduktionsåret skal bruges til at foretage yderligere forbedringer af selve produktet, rådgivningen og styrke den overordnede salgs- og markedsføringsindsats. 2. Metode Denne brugerundersøgelse er foretaget blandt 34 landmænd, hvoraf 23 har deltaget i undersøgelsen hvilket giver en svarprocent på 68 %. De 34 landmænd er landmænd, som centrene har meldt ind. Alle landmænd er mælkeproducenter med mere end 2 fastansatte medarbejdere, og der er deltagere fra hele Danmark. Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview med ejeren af bedriften eller dennes driftsleder i ugerne 28, 29 og 30 i 2010. Der er ved undersøgelsen ikke aftalt opfølgning over for eller tilbagemelding til den enkelte landmand. Svarene fra respondenterne er anonymiseret, men kendes af forfatterne. Se vedlagte interviewskema, der er vedlagt som bilag. Brugerundersøgelsen for SOP skal læses i sammenhæng med to tilsvarende brugerundersøgelser for henholdsvis Weekplanner samt SOP-certificerede konsulenter, udarbejdet i samme periode og på samme vis. Brugerundersøgelse SOP Hidtil har 34 landmænd investeret i SOP. Alle 34 landmænd er blevet kontaktet en eller flere gange telefonisk i perioden. Af de 34 mulige respondenter har 23 deltaget i denne brugerundersøgelse. De 11 resterende har enten ikke været til stede eller ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. SOP Antal % Landmænd med SOP 34 100 Deltagelse i brugerundersøgelsen 23 68 Har ikke deltaget i brugerundersøgelsen 11 32 3

3. Købsadfærd Dette afsnit handler om, hvad respondenterne har købt, hvilke forventninger de har haft til SOP og om rentabiliteten. 3.1 Køb Af de 23 landmænd, der har investeret i SOP-pakken, har 18 anvendt den medfølgende gavecheck på 1½ times rådgivning, og 5 har ikke anvendt gavechecken endnu. I alt har 5 personer købt ekstra rådgivning til implementering af SOP, og 5 har købt Weekplanner. Gavecheck 1½ times rådgivning Antal % Landmænd, der har fået gavecheck 23 100 Landmænd, der har brugt gavechecken 18 78 Landmænd, der ikke har brugt gavechecken 5 22 5 ud af de 18 respondenter anfører, at de ikke er kommet i gang med SOP. En enkelt bemærker, at det er tidskrævende at lave og tilpasse, specielt når det også skal oversættes til russisk. En anden mener, det er en fejlinvestering, da produktet er for standardiseret. En tredje har lavet sit eget system efter at have fået inspiration fra SOP. 3.2 Købskanal 14 ud af 23 landmænd har købt SOP-pakken gennem deres lokale rådgiver, og 5 har købt gennem en konsulent fra Dansk Kvæg. To har købt produktet over internettet, og en anden gennem en erfagruppe. Desuden har en respondent investeret i SOP-pakken på Agromek. På kommentarsiden siger en, at den lokale konsulent skal hjælpe med implementeringen, og en anden ytrer, at jeg har ikke hørt noget siden købet, og jeg har heller ikke haft tid. 4

3.3 Forventninger før køb At tingene bliver udført ens er forventet af 7. I alt 5 landmænd fremhæver, at de har forventet en hurtigere oplæring af nye medarbejdere og vikarer. En lettere kommunikation med udlændinge fremhæves ligeledes af 5 adspurgte. Desuden anfører 3 landmænd, at de opnår bedre styring, og andre 4 fortæller, at de forventer, at medarbejderne lettere kan træffe beslutninger selv. Der er 4 personer som ingen forventninger havde til SOP. Ved underspørgsmålet hvad har været vigtigst for dig? fordeler svarene sig således: En person kommenterer, at vi har blot har noteret, hvad vi lavede i forvejen. En anden påpeger, at han bruger sit eget system i stedet for. En tredje landmand fik nye medarbejdere samtidig med SOP og fik det aldrig indarbejdet. Endelig anfører en respondent, at det er nemt at tilpasse til den enkelte bedrift. 5

3.4 Investeringsbeløb Hovedparten, nemlig 15 ud af de 23 respondenter har investeret et beløb inden for intervallet kr. 5.001-10.000 (inklusive evt. køb af Weekplanner). Derudover har 3 personer tilkøbt rådgivning, hvilket bevirker at deres investering er placeret i intervallet kr. 10.001-15.000. 2 landmænd er ikke klar over hvilket beløb de har investeret i forbindelse med købet af SOP, den ene udtaler det er mere end det er værd. 2 af de adspurgte fremhæver yderligere at værdien af medarbejdernes forbrugte tid også skal lægges oveni investeringen. 3.5 Investeringens rentabilitet 3 respondenter siger at deres investering i SOP har tjent sig hjem i meget høj grad, og 8 anfører i høj grad. To landmænd oplyser i middel grad og to i meget lav grad. 5 personer har ikke kunnet besvare spørgsmålet. Følgende kommentarer fra landmændene er opstået undervejs: 6

6 respondenter har kommenteret, at de forventer rentabilitet med tiden, da SOPimplementeringen er undervejs, men ikke færdig investeringen er tjent hjem på en måned når alle ved hvad der skal gøres unfair at betale fuld pris når andre kan klippe dem ud af fagbladene SOP redder 5-8 dyr om året Andre svar: Får for lidt ud af SOP, for nye folk skal alligevel instrueres. 3.6 Anbefale til andre Af de 23 respondenter vil henholdsvis 5 i meget høj grad og 9 i høj grad anbefale SOP til deres kolleger. 4 personer har ikke kunnet besvare spørgsmålet, en har svaret i middel grad og en i meget lav grad. Kommentarer fra landmændene: Landmændenes kommentarer til spørgsmålet: 4 mener, SOP er et godt værktøj til systematik 3 siger, det er meget givende ved mange medarbejdere SOP skal rettes specielt til elever SOP er ikke nødvendigt, hvis du har medarbejdere med faglig forstand SOP er godt bortset fra prisen Det er vigtigt, at færdiggøre processen for at få optimalt udbytte Hvis de er mange medarbejdere er det godt. 7

3.6 Delkonklusion på afsnit 3 om købsadfærd Ved køb af SOP-pakken er den medfølgende gavecheck til 1½ times rådgivning blevet anvendt i 18/23 tilfælde. Over halvdelen, det vil sige 14/23 respondenter, har købt SOP gennem deres lokale rådgiver. I alt 3/18 landmænd har købt ekstra rådgivning ud over gavechecken. Inden købet har størstedelen forventet at opnå en ensartet udførelse af opgaverne, hurtigere oplæring af nye samt lettere kommunikationsgange. Den vigtigste begrundelse for købet var dog at minimere antallet af kontrolopgaver og telefonopkald fra medarbejderne og derigennem spare tid. Det totale investerede beløb kendes umiddelbart af 18/23 landmænd, mens det investerede beløb er tjent hjem igen hos ca. halvdelen af de interviewede. Adspurgt, om de vil anbefale SOP til deres kolleger, svarer 13/18 bekræftende herpå. 3.7 Perspektivering til afsnit 3 om købsadfærd I dette afsnit stilles fremadrettede spørgsmål, der vedrører købsadfærden med henblik på refleksion og videreudvikling af konceptet: Hvad skal der til, for at få landmændene til at købe yderligere rådgivning? Hvis salget oftest foregår gennem den lokale rådgiver, hvilken indvirkning har det så på rådgivningen i forbindelse med implementeringen af SOP? Hvordan kan investeringen i højere grad tjenes hjem hos landmændene? Hvorledes kan landmændenes villighed til at anbefale SOP inddrages i såvel salgsprocessen som i markedsføringen? Hvilke øvrige former for markedsføring kunne anvendes? Eksempler: o Inddrage humor o Flere landmænds gode praktiske historier o Stimulere andre sanser med lyd, dufte, smag o Anvende SOP-logoet i regnskaber o Udarbejde skabelon om SOP til landmændenes hjemmeside o SOP-logo på medarbejdernes arbejdstøj o Streamers med SOP til maskiner og traktorer o SOP-gruppe på Facebook og LinkedIn o Købe inspiration fra eventbureau eller marketingbureau 8

4. Implementering og effekt Afsnittet handler om, hvilke dele af SOP, der er relevante og implementeret hos kunderne. Nytteværdi og opfyldelse af forventninger er også centrale elementer. 4.1 Relevans 10 landmænd mener, at alle seks eksisterende SOPs er relevante. De forskellige svar fra de resterende 8 respondenter fordeler sig således: Ved spørgsmålet om hvilke SOPs der er implementeret, ser svarfordelingen således ud blandt de resterende 9 personer: 2 respondenter har implementeret alle 6 SOPs. Endvidere anfører 7 personer, at SOP ikke er blevet implementeret endnu af forskellige årsager (fodermester stoppet, ikke kommet i gang endnu, forskel på hvor ofte medarbejderne anvender SOP). 9

4.2 Opfyldelse af forventninger Her siger 4 landmænd, at de ikke har implementeret SOP, og 5 andre er undervejs i processen. 2 fortæller at SOP er fuldt ud implementeret. Ved introduktionen af nye medarbejdere anfører 2 respondenter, at forventningerne er opfyldt. En af de adspurgte fremhæver, at det bliver vigtigt, at man selv overholder de vedtagne procedurer. 4.3 Konkret nytteværdi 5 respondenter har svaret, at SOP har medført færre telefonopkald fra medarbejderne, og 4 anfører, at det giver en mere ensartet udførelse af arbejdsopgaverne. 5 respondenter har oplevet en begrænset effekt af SOP, og 4 har oplyst ingen effekt. 3 landmænd tilføjer, at arbejdsdelingen er blevet mere effektiv, og yderligere 3 personer fremhæver en bedre kalvepasning. 10

6 respondenter bemærker desuden, at de fremover forventer at opnå nytteværdi inden for følgende områder: Hurtigere medarbejderreaktion Bedre medarbejderforståelse Færre tilbageholdte efterbyrder Bedre reproduktion Bedre kælvning Bedre malkning 4.4 Anvendelse af materialer I alt 9 landmænd oplyser, at fanebladene anvendes dagligt, og 5 siger at mappen bruges jævnligt (ikke dagligt). CD til redigering anvendes jævnligt (ikke dagligt) af 3 personer, og en enkelt har anført dagligt brug af Weekplanner. 3 personer ved ikke, hvor ofte materialerne anvendes, og 2 har anført, at materialerne ikke er i brug. Desuden har 3 personer sagt at mappen anvendes som opslagsværk ind imellem, og en bruger den lokale konsulent ved tvivlstilfælde. 11

4.5 Tilfredshed med konsulentens sparring Henholdsvis 3 og 7 landmænd er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med konsulentens rådgivning. 6 landmænd har ikke anvendt konsulent, og 4 landmænd er tilfredse i middel grad. Ved underspørgsmålet Hvad har fungeret godt?, blev nedenstående svar givet: God intro fra konsulent Meget engageret og motiveret konsulent Rundt om køkkenbordet var godt Især Weekplanner God opfølgning Konsulent med i opstart, derefter selvkørende Belyste gode problemstillinger Som elementer der kan fungere bedre, oplyses disse svar: Bedre opfølgning fra konsulenten, ellers glemmer vi det (2 personer) Mindre teoretisk tilgang, mere praktisk Fik brev, om at jeg ville blive kontaktet, men hørte aldrig noget Konsulenten er for forsigtig, vedkommende skal være mere fremme i skoene og følge op proaktivt Sparringen er meget person afhængig. 12

4.6 Tilfredshed med konsulentens service Ud af de 18 respondenter er 2 tilfredse i meget høj grad og 5 i høj grad. 4 beskriver, at de er tilfredse i middel grad, og 5 ved ikke. 2 anfører, at de ikke har anvendt konsulenten i denne sammenhæng. Med service menes her opfølgning på aftaler. Disse kommentarer er noteret undervejs: Konsulentens store engagement var en øjenåbner God hjælp Fik svar på alle mine spørgsmål Bestemmer selv Vi skal videre med implementeringen Vigtigt, at konsulenten følger op undervejs 4.7 Delkonklusion på afsnit 4 om implementering og effekt At alle 6 SOPs er relevante, mener 10/20 landmænd. De øvrige 10/20 prioriterer SOPs omkring kalve, kælvning, fodring og malkning. Samtidig har kun 2/20 implementeret alle 6 SOPs, og 9/20 har ikke startet eller færdiggjort implementeringen. I forhold til nytteværdi angiver halvdelen af de adspurgte, at de oplever en begrænset eller ingen effekt af SOP. På spørgsmålene omkring tilfredshed med konsulentens rådgivning og service oplyser ca. halvdelen, at de er tilfredse. Af materialer anvendes fanebladene dagligt hos de fleste, hvor mappen i højere grad fungerer som et opslagsværk. 13

4.8 Perspektivering til afsnit 4 om implementering og effekt Her frembringes spørgsmål til generering af ideer og videreudvikling af konceptet: I hvilken grad er det muligt at implementere SOPs enkelvist for at sikre succes? Måske kunne man forestille sig, at den enkelte landmand i samråd med den lokale konsulent prioriterer udvalgte SOPs i stedet for at købe hele pakken? Hvordan kunne en køreplan eller checkliste for implementeringen af SOP se ud? Hvad skal der til for at sikre, at landmanden oplever en konkret effekt af rådgivningen og SOP? Hvordan kan landmanden forpligte sig selv og sine medarbejdere til at blive ved med at bruge SOP? Hvordan kan der for rådgiverne skabes et kontinuerligt forretningsgrundlag på SOP? 5. Daglig drift I dette kapitel behandles respondenternes udfordringer og medarbejdernes involvering i arbejdsdagen. 5.1 Involvering af medarbejdere 5 har oplyst, at de ikke har involveret medarbejderne. 11 anfører, at medarbejderne har været med fra starten, og andre 4 fortæller, at der foregår en løbende dialog omkring justeringer i arbejdsprocedurerne. En beretter, at medarbejderne mest var involveret i starten. Respondenterne blev også spurgt om: Hvad har fungeret godt? På spørgsmålet Hvad kan fungere bedre?, har de adspurgte svaret således: SOP skaber involverede medarbejdere SOP er sat op, men bruges ikke Videre med implementering Erfarne medarbejdere har ikke behov 14

Desuden er der kommet et par kommentarer: alle medarbejdere deltager undtagen udlændingene og fodermesteren stod for SOP, men nu er han stoppet, og jeg har ikke snakket med de ansatte om SOP. 5.2 Udfordringer undervejs I kommentarform har 2 landmænd nævnt, at man selv skal huske at følge procedurerne. 3 personer angiver sprog- og kulturbarrierer som de største udfordringer. 2 respondenter anfører, at det er vanskeligt at ændre rutiner i praksis. Står i en mappe som vi ikke får kigget i Medarbejderne tager ikke imod Alle skal involveres At vedligeholde SOP er en stor udfordring En stor mundfuld på én gang, det skal tages i bidder 5.3 Delkonklusion på afsnit 5 om daglig drift På basis af besvarelserne kan der konstateres en bred variation i landmændenes foretrukne lederstil. På den ene ende af skalaen vil 5/18 landmænd ikke involvere deres medarbejdere overhovedet. I den anden ende af skalaen involverer 9/18 deres medarbejdere i SOP. Imellem de to yderpunkter ses steder, hvor bedriftens medarbejdere er delvist involveret: Nogle er med, mens andre ikke deltager. Som en af udfordringerne nævner flere respondenter den løbende opfølgning og justering af arbejdsprocedurerne. 5.4 Perspektivering til afsnit 5 om daglig drift Spørgsmål til videre overvejelse: Hvordan kan landmanden hjælpes til at involvere sine medarbejdere, så der skabes ejerskab og løbende tilpasning af SOP? Hvad skal der til for at understøtte, at den lokale konsulent kan udfordre og motivere landmænd, der er gået i stå undervejs? Hvilke øvrige samarbejdspartnere på bedriften kunne med fordel inddrages i SOP? I hvilken grad understøtter og motiverer SOP til en fejlfinderkultur? 6. Videreudvikling af SOP Dette afsnit handler om respondenternes fremadrettede behov og ønsker i forbindelse med SOP. 6.1 Behov for øvrige SOPs 13 ud af de 18 adspurgte mener ikke, der er behov for at udarbejde yderligere SOP-procedurer. 3 personer foreslår medicinvurdering og 1 nævner sundhed generelt set. Endvidere foreslås SOP for stofskifte af en 15

landmand. Endelig nævner en respondent at han selv vil udarbejde en SOP med henblik på at spotte kvier/køer der er tyregale. 6.2 Interesse SOP-erfagruppe Graden af interesse omkring deltagelse i SOP-erfagruppe er noget spredt, fra 4 respondenter i høj grad til 4 landmænd i meget lav grad. 3 har ikke taget stilling til spørgsmålet. Kommentarer fra de adspurgte: Kun relevant i opstarten 2 landmænd er i tvivl om udbyttet heraf Medarbejderne skal deltage, ikke landmanden Kun interesseret, hvis bedrifter med 400-500+ køer Ikke i SOP, men gerne i en om ledelse. 16

6.3 Ønsker til aktiviteter 12 respondenter har ikke haft yderligere ønsker til aktiviteter til at understøtte SOP. De resterende 8 landmænd har fremhævet følgende: Konsulentbesøg efter ½ år Bruge konsulenten undervejs Måske arrangere erfamøde 1-2 gange årligt Flere anvisninger på internettet SOP-staldskole for de unge medarbejdere Kursus inden man går i gang med SOP Vigtigt, at man selv justerer tingene løbende Tekster på russisk, når de ikke taler tysk eller engelsk 6.4 Investering i Weekplanner 5 landmænd har allerede investeret i Weekplanner, og 6 har ikke besvaret spørgsmålet. Der er en jævn spredning af de resterende 8 besvarelser, se tabellen efterfølgende. Følgende er landmændenes kommentarer til dette spørgsmål: 2 har anført, at de allerede har tavler 2 beskriver, at de bruger andre systemer Det giver ingen penge Det er meget enkelt at bruge Vil måske købe Weekplanner, når SOP er færdigimplementeret 17

6.5 Delkonklusion på afsnit 6 om videreudvikling af SOP I forhold til de eksisterende SOPs er 15/20 tilfredse. 3 personer foreslår at udvikle en ny SOP på medicinområdet i forhold til ny lovgivning. Landmændenes interesse for SOP erfagrupper samt ønsker til understøttende aktiviteter er noget varierende, og dermed kan en entydig konklusion på disse punkter ikke præsenteres. Af de 18 respondenter har 6 investeret i Weekplanner, og af de resterende 14 overvejer 3 at investere heri på sigt. 6.6 Perspektivering til afsnit 6 om videreudvikling af SOP Her stilles spørgsmål mht. at skabe refleksioner over det videre forløb: Hvor sandsynligt er det, at landmanden tænker: flere SOPs = mere bøvl? I hvilken grad ville der være behov for en overordnet guide, så den lokale konsulent kender teknikken til at udarbejde SOPs og dermed kan vejlede kunderne efter deres behov? Hvordan vil interessen være for en erfagruppe for SOP-medarbejderne, herunder de udenlandske? Hvordan er landmændenes kendskabsgrad egentlig til Weekplanner? Hvordan sikres det, at SOP-konceptet ikke udvandes af SOPs, der udleveres uden samtidig salg af rådgivning? 6.7. Landmænd med både SOP og Weekplanner Årsager til investeringer i både SOP og WP: 6 af de 23 respondenter, der har købt SOP, har også investeret i Weekplanner. Deres argumenter for investeringen i begge produkter er som følger: Weekplanner giver bedre overblik Alting kører i en fast rytme Markant bedre kommunikation WP er en stor hjælp og giver mig et bedre overblik Ingen ledige hænder, alle kan se, hvad der skal laves Det har ingenting med hinanden at gøre. WP er ugentlige rutiner, og SOP er daglig dagen. 18

Sammenhænge mellem SOP og WP: Her er de bemærkninger, som de 6 respondenter med begge produkter har givet til dette spørgsmål: Vi skal være bedre til at bruge Weekplanner Tavlen skal op at hænge, før SOP introduceres Det giver en bedre fordeling af ansvar og opgaver Ingen ledige hænder, alle kan se, hvad der skal laves hvornår og hvordan Der er ingen! Ansvaret fordeles, alle ved, hvad de skal tage fat i Her svarer de 6 landmænd forskelligt. Et sted er det udelukkende medarbejderne der bruger Weekplanner, til gengæld er det så kun landmanden, der anvender SOP. På 2 bedrifter anvendes Weekplanner dagligt, og SOP justeres ad hoc. Det fjerde sted anvendes både SOP og Weekplanner dagligt. Kommentarer fra de 6 landmænd med begge produkter: Giver mig mindre stress og mere frihed En bedre effektivitet i planlægningen Nemt at skrive beskeder til hinanden WP bruges til at overskue hvad der skal laves. Men folk planlægger selv, hvad de synes der skal laves. 6.8 Delkonklusion på afsnit 6 om SOP og Weekplanner I alt 6 ud af de 23 SOP kunder har også investeret i Weekplanner tavlen. Der er forskellige begrundelser for investeringen, bl.a. bedre overblik, nemmere kommunikation, større systematik og mere effektiv fordeling af ansvar samt opgaver. Hvem der anvender Weekplanner og hvor ofte varierer også. 6.9 Perspektivering til afsnit 6 om SOP og Weekplanner Her stilles spørgsmål med hensyn til at skabe refleksioner over det videre udviklingsforløb: Hvilken rækkefølge forekommer mest naturlig for landmanden: At starte med Weekplanner eller SOP? Hvordan sikres det, at brugerne bliver ved med at anvende og opdatere Weekplanner? Hvilken relation er der til øvrige vagtskemaer og lønsystemer? Hvorledes kan sammenhængen mellem SOP og Weekplanner tydeliggøres? På hvilken måde kan dialogen mellem landmand og medarbejdere styrkes? Hvordan kan de øvrige ledelsesværktøjer så som lean og kvalitetsstyring inddrages? 19

7. Sammenfatning og refleksioner 7.1 Øvrige kommentarer Efter endt telefoninterview har alle 18 adspurgte haft mulighed for at komme med bemærkninger og tilføjelser: Ukrainere er meget mere fleksible med hensyn til arbejdstider og arbejdsopgaver Måske har danskerne mere behov for struktur end udlændingene Inddrage dyrlæge og øvrige behandlere af dyrene i rutinerne Vi kan lære meget af svinefolkene, for de er langt fremme på det her område 7.2 Sammenfatning En af de væsentligste årsager til at investere i SOP er, at landmanden ønsker at spare tid gennem færre telefonopkald fra medarbejderne og færre kontrolopgaver. En af udfordringerne for rådgivningen er, at kun halvdelen af kunderne oplever at have tjent investeringen hjem igen, primært fordi implementeringen er gået i stå. Alligevel vil ca. 70 % af landmændene anbefale SOP til deres kolleger, hvilket med fordel kan indgå i den fremtidige markedsføring. Her kunne alternative medier så som Facebook og streamers med en humoristisk tilgang måske også overvejes. I forhold til implementeringsprocessen giver det mange steder udfordringer at købe hele SOP-pakken på én gang. Derfor må det overvejes, om det er den rette fremgangsmåde, hvis landmanden skal opnå succes og tjene investeringen hjem. Alternativt kunne landmanden i samråd med rådgiveren udvælge og prioritere en eller to SOPs og så få fokus på, at det igangsatte virker efter hensigten, inden næste skridt indledes. På nogle bedrifter står medarbejderne for implementeringen af SOP, og andre steder bliver medarbejderne ikke inddraget. Landmanden møder ofte udfordringer, når medarbejdernes arbejdsrutiner skal ændres og en langvarig motivation skal grundlægges. Der kan være behov for fremover at tydeliggøre sammenhængen mellem SOP og Weekplanner, eksempelvis under planlægningen af implementeringsprocessen. 7.3 Refleksioner Måske kunne det gavne såvel rådgivere som landmænd, hvis man kortlagde hele produktionsprocessen fra input til output? Formålet kunne være at give et bedre overblik over alle arbejdsgange, opgaver og ansvarsområder, og derved give mulighed for optimal allokering af ressourcer, en større effektivitet samt bedre forståelse for sammenhænge på bedriften. Bevidstheden omkring forskellen på et konkret produkt og en personafhængig proces kunne måske også hjælpe implementeringen hos landmanden? Er landmanden egentlig klar over, hvilke ressourcer det kræver at ændre på arbejdsgange? Hvordan ville en kampagne med rådgiveren kører ikke før det virker ligesom Peter hos L easy mon kunne understøtte implementeringen? Hvordan sikres disciplinen i forhold til at landmanden er vedholdende nok til at ændre sine egne og medarbejdernes arbejdsvaner og rutiner? 20

Det kan virke som om, at flere landmænd på store kvægbedrifter mangler kendskab til og erfaring med basale ledelsesværktøjer så som: Hvorledes motiverer man andre, hvad skal der til for at skabe varige forandringer, og hvordan håndterer man forskellige behov og forudsætninger hos medarbejderne? 21