MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv



Relaterede dokumenter
Guide til reduktion af madspild

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

tlf Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Juice og pulp - brug din fantasi

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

Eksempel på et omlægningstjek

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Vi handler Det forpligter!

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Identificerede barrierer 6. maj 2015

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled

Kost & Ernæring K1 + K2

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Myte om forbruget af kød

En IPhone / IPad /Android telefon Fire målespande (afhængig af størrelse køkken)

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

CASE 2: Lauras brunch

MADSPILD hos dig og din familie

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

De nye Kostråd set fra Axelborg

Portionerne i Menuplanen

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

CASE 1: Nikolajs lasagne

KOPIARK KLASSETRIN

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Opbevaring og holdbarhed

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Måltidspolitik januar 2011

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt

Rådgiverens guide til omlægningstjek

madspild kræver en fælles indsats

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

MINDRE PLADS - MERE MAD

Stay strong Chris MacDonald

Kostpolitik ved egenproduktion

Troldebo Naturbørnehus kostpolitik

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

Månedens Smag: Oktober

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Kilde:

Gentofte og fjernvarmen

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Andagt vedrørende madspild og gud

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året.

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

Sprøde grøntsager med leftover kød og dampet ris

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled

Grøntsager og kostfibre

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Fødevarer, madspil og samarbejdsformer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Vejledning til skolemad

Kokkelærerens madplan

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Dagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

Kost & Ernæring. K3 + talent

Transkript:

EKOLOGIKA

MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører sig ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen årligt dør ca. 15 millioner børn af sult Sparer på jordens i forvejen knappe ressourcer Bidrager til at begrænse CO 2 -udslippet, så drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning bremses Som gennemsnitsfamilie sparer 10.000 kr. om året på madindkøb. Madspildet i storkøkkener repræsenterer forbrugte skattekroner, som vi har pligt til at anvende optimalt

MADSPILD I FØDEVAREKÆDEN Engros/ transport Detail Forarbejdning Storkøkkener Primær produktion Madaffald Madspild Skjult madspild Husholdninger

Definition af madspild Madspild: Madaffald, der kunne være spist af mennesker. Skjult madspild: Spild af spiselige fødevarer forskellige steder i fødevarekæden Biprodukter: Organisk affald fra produktionen, Ikke egnet som menneskeføde, men måske ikke udnyttet optimalt.

Madspild i verden Vi smider 1,3 mia. ton mad ud om året i hele verden Madspildet kunne brødføde 3 mia. mennesker Kunne vi undgå madspild, var der mad nok til alle Mellem 30 og 50 % af verdens fødevarer ender som affald. Madspild i storkøkkener er skønnet til 15.750 ton om året Kilder: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, Aarhus Universitet, Fødevareministeriet - tal fra 2010 og 2011.

Så meget koster madspildet dig Madspildet koster danskerne mellem 8 og 16 mia. kr. om året En dansk familie på fire personer smider mad ud for 10.000 kr. om året Hver dansker smider 42 kg mad i skraldespanden om året Vi smider flest grøntsager, brød og mejeriprodukter i skraldespanden.

Madspild i mio. kroner pr. år i kæden Primærproduktion: 1.048 Forarbejdning: 797 Engros/transport: 201 Storkøkken: 474 Detail: 688 Husholdningen: 5.159 I alt: 8.367 mio. kr./år Kilde: Jørgen Dejgård Jensen, 2011

Madspild i mio. kroner pr. år på produktniveau Korn, mel, brød 124 Frugt og grønt 126 Mælk, æg, mejeriprodukter 122 Kød og kødprodukter 102 Total = 474 mio. kr./år Kilde: Jørgen Dejgård Jensen, 2011

MADSPILD I STORKØKKENER Symptomer på: Dårlige måltidssituationer / spisemiljø, hvor brugeren mister lysten til at spise maden. Dårlig madkvalitet, hvor maden på tallerkenen ikke står mål med brugerens forventning til måltidet. Vanskelig styring og planlægning i køkkenet. Gratister, der jo kun spiser rester Resultatet er overflod og manglende respekt for råvarer og ressourcer.

MADSPIL I STORKØKKENER -BRUG TID PÅ AT ANALYSERE HVOR I KØKKENETS FØDEVAREKÆDE DER ER MADSPILD. SNUPTAGSLØSNINGER. DER ER INGEN

FOREBYGGENDE HANDLINGER Lokale køkkener med godt kendskab til Brugerne, deres spisemønstre og portionsstørrelser er med til at mindske spild af mad.

FOREBYGGENDE HANDLINGER Centrale køkkener med decentrale modtagere vil altid producere mere madspild fordi det er standardiserede portionsstørrelser Og der skal være mad nok

FOREBYGGENDE HANDLINGER Tallerkenspild Afslører hvis portionerne er blevet for store. Obs på opøser eller brugeren selv

FOREBYGGENDE HANDLINGER Passer serveringsformen til brugerne?? Er det noget køkkenet har indflydelse på??

FOREBYGGENDE HANDLINGER Spild fra bulk, fade og gryder afslører overbestilling og fejldisponering. F.eks. kan børnegruppen være svær at ramme mht. portionsstørrelsen

FOREBYGGENDE HANDLINGER Storkøkkenet kan hindre/mindske madspild andre steder i fødevarekæden: Ukurante grøntsager og frugt. Restproduktioner fra leverandører Sæsonvarer Produkter med skønhedsfejl

OPGAVER Kom med forslag til alternativ anvendelse for restproduktioner? Diskuter madspildet i dit køkken i gruppen Udveksl gode ideer til hvordan det kan mindskes. Hvis du vil vide mere: www.fvm.dk søg madspild.

EKSEMPLER Kristian Madsen, kantinekok hos Rosendahl Design Group Årets kantinekok 2013 (Landbrug og Fødevarer) bl.a. fordi han bruger alt fra alle råvarer i sit køkken Intet kasseres Kødrester plukkes fra benene, opvarmes og blandes i salater Tørt rugbrød brødcroutoner Æbleskrog / pæreskrog tilsættes hvidvinseddike -> æbleeddike / pæreeddike efter 1 md Grønkålsstokke presses til juice sammen med æbler og ingefær Blommesten tilsættes vineddike -> blommeeddike Blade fra blomkål koges møre i sødmælk, pureres, bruges som spread på brød eller dip til grøns Tilberedte grøntsager puréer Tørt hvedebrød rasp Pæreskrog marmelade Ben, hvor kødrester er fjernet koges til suppe