ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

Liberaliseringen af den globale samhandel

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

De samfundsøkonomiske mål

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

2013 statistisk årbog

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

- I pct. af ugen før ,8 100,6 100,1 99,5 98,2 98,4 - I pct. af samme uge sidste år 104,8 105,3 104,8 105,0 108,2 109,4

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig De samfundsøkonomiske mål.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

15. Åbne markeder og international handel

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

INTERNATIONAL HANDEL ANNO

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

Økonomiske Principper B

1. INDLEDNING HOVEDRESULTATER EN MODEL FOR HANDEL OG INDKOMSTFORDELING PRODUKTIONSMULIGHEDSGRÆNSEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Møbelbranchen. J u n i

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.


Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Produktionsafgiftfonden - PAF

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

Dansk Erhvervs Perspektiv

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked

Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark - UgebrevetA4.dk

Drop generel ligevægts-teori

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Brug for flere digitale investeringer

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi

2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Mio. kr., 1995-priser

2000 2002 2004 Danmarks samhandel med andre lande 0.50 0.45 0.40 0.35 0.30 0.25 0.20 0.15 0.10 0.05 0.00 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Import/BNP Eksport/BNP

Handelsomfang i procent af BNP Land 1890 1913 1960 1970 1980 1990 Australien 15,7 21,0 13,0 11,5 13,6 13,4 Canada 12,8 17,0 14,5 18,0 24,1 22,0 Danmark 24,0 30,7 26,9 23,3 26,8 24,3 Frankrig 14,2 15,5 9,9 11,9 16,7 17,1 Italien 9,7 14,4 10,0 12,8 19,3 15,9 Japan 5,1 12,5 8,8 8,3 11,8 8,4 Norge 21,8 25,5 24,9 27,6 30,8 28,8 Sverige 23,6 21,2 18,8 19,7 25,0 23,5 Tyskland 15,9 19,9 14,5 16,5 21,6 24,0 UK 27,3 29,8 15,3 16,5 20,3 20,6 USA 5,6 6,1 3,4 4,1 8,8 8,0 Kilde: Feenstra, Journal of Economic Perspectives 12(4), 1998, pp. 31-50

Introduktion Fra kapitel 3: Handel muliggøre specialisering Komparative fordele bestemmer produktionsog handelsmønster To individer kan kun blive bedre stillet ved at handle med hinanden Et land opnår samlet set en gevinst ved at specialisere sig i produktion af varer, hvor landet har en komparativ fordel, og handle med andre lande

Introduktion Hvad bestemmer om et land importerer eller eksporterer en vare? Hvem vinder og hvem taber ved fri handel mellem lande? Hvilke argumenter bruges typisk mod frihandel? Vi kombinerer kapitel 3 (komparative fordele), kapitel 4 (udbud og efterspørgsel) og kapitel 7 (Efficiens)

Ligevægt uden international handel Antagelser Vi betragter et fuldkommen konkurrence marked for en given vare i et land Markedet for den pågældende vare består af købere og sælgere af produktet i det pågældende land Ingen i landet kan/må importere eller eksportere den pågældende vare

Ligevægt uden international handel Pris Forbrugeroverskud S P* Producentoverskud D 0 Q* Mængde

International handel Antagelser Det er muligt at handle den pågældende vare på verdensmarkedet På verdensmarkedet er der en given pris på varen Vi ser bort fra handelsomkostninger Markedet for den pågældende vare, i landet vi betragter, er for lille til at påvirke verdensmarkedsprisen

Ligevægt med international handel Pris S P efter Verdensmarkedspris P før 0 Mængde D

Ligevægt med international handel Pris S P før P efter Verdensmarkedspris 0 Mængde D

Verdensmarkedsprisen og komparative fordele Effekterne af frihandel kan vises ved at sammenligne den indenlandske pris uden handel med verdensmarkedsprisen Hvis landet har en komparativ fordel vil den indenlandske pris ligge under verdensmarkedsprisen, og landet bliver eksportør af varen Hvis landet ikke har en komparativ fordel vil den indenlandske pris ligge over verdensmarkedsprisen, og landet bliver importør af varen

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Pris S A Eksport P efter B D Verdensmarkedspris P før C 0 Mængde D

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Før handel Efter handel Ændring Forbrugeroverskud Producentoverskud Aggregeret velfærd

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Konklusioner: Indenlandske producenter af varen vinder ved handel Indenlandske forbrugere af varen taber ved handel Den samlede velfærd for landet forøges (dvs. det er i princippet muligt at kompensere taberne ved handel, således at alle opnår en gevinst)

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 2: import Pris S Effekt på aggregeret velfærd? P før P efter Verdensmarkedspris Import D 0 Mængde

Velfærdsimplikationer af frihandel Umiddelbart vil frihandel skabe vindere og tabere Gevinsten for vinderne overstiger dog tabet for taberne Det er således i princippet muligt at kompensere taberne Princip 5: Handel kan stille alle bedre MEN det er sjældent at taberne bliver kompenseret i praksis? Hvorfor? Konsekvenser?

Effekt af en told Definition: En told er en skat på varer produceret i udlandet og solgt indenlandsk Tolden øger prisen på importerede varer over verdensmarkedsprisen Prisen på importerede varer stiger lige præcis med størrelsen på tolden pga. antagelsen om Tolden har ingen effekt hvis

Effekt af en told Pris S A Ligevægt uden handel P med told P uden told C G D B E Import med told F Told D Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden told

Effekt af en told Effekt på Ændring

Effekt af en importkvote Definition: En importkvote er en øvre grænse på, hvor meget der kan sælges indenlandsk af en vare, som er produceret i udlandet Hvordan påvirker en importkvote den indenlandske pris på varen?

Effekt af en importkvote Pris S S efter kvote A Kvote P med kvote P uden kvote G C D E B E Import med kvote F D Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden kvote

Effekt af en importkvote Effekt på Ændring

Effekter af handelspolitik For både told og importkvoter gælder: Den indenlandske pris stiger Velfærd falder for indenlandske forbrugere Velfærd stiger for indenlandske producenter Forårsager et dødvægtstab Resultatet af de to indgreb bliver identisk, hvis staten sælger importkvoterne til højestbydende

Andre potentielle gevinster ved international handel Mulighed for et mere varieret forbrug Lavere omkostningen pga. udnyttelse af stordriftsfordele Øget konkurrence Øget vidensspredning

Typiske argumenter mod frihandel Vi må sikre forsyningssikkerhed Vi må beskytte vores jobs Vi må beskytte nye, udsatte industrier Vi må beskytte os mod unfair konkurrence Vi må forhindre adgang til vores marked for at kunne forhandle om adgang til de andres markeder

Vi må sikre forsyningssikkerhed

Vi må beskytte vores jobs DR-nyheder mandag d. 31. oktober 2005 Succes for jobindsats i Nordjylland. Flertallet af de fyrede slagtteriarbejdere fra Danish Crown i Hjørring er nu kommet i arbejde igen, mange af dem i helt nye brancher

Frihandel i praksis EU: Indre marked versus handel uden for EU s grænser Er de høje danske bilafgifter i virkeligheden en told? General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) World Trade Organization (WTO)

Fremtidens verden?