Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Modul 11 Modul 12 Patient hotel Efterfødselsklinikken Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Anæstesiologisk Afdeling (Y-Observationsafsnit) Gynækologisk sengeafsnit Y4 Hospice Søholm Gynækologisk sengeafsnit Y4 Gynækologisk sengeafsnit Y4 Gynækologisk sengeafsnit Y4 6 pladser i Afdeling Y 8 pladser i Afdeling Y Modul 11 og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identisk. Jf. modulbeskrivelsen har Modul 11 fokus på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer, og Modul 12 har fokus på at lede og udvikle sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse. Kontaktadresse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Laila Holm, Skejby Brendstrupgårdsvej 100 8200 Aarhus N Tlf.: 784 53 307 - E-mail: lailholm@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Svangreambulatoriet er en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, som organisatorisk hører under i Hjertecentret ved. Svangreambulatoriet varetager kontrol, observation og behandling af gravide kvinder med sygdomme eller komplikationer i deres graviditet. Ambulatoriet betegnes som et korttidsafsnit, hvilket vil sige, at der gennemføres konsultationer af ca. 20-30 minutters varighed. Optageområde er primært kvinder, der bor i RegionMidt Jylland, og ambulatoriet har landsdelsfunktion for gravide med diabetes mellitus type 1 og type 2, gestationel diabetes mellitus samt rhesusimmunisering. Svangreambulatoriet består af et sygeplejeambulatorium og fire lægeambulatorier, sekretariat, CTG-stue, samtalerum samt hvilestue til patienter. Ambulatoriets fagpersonale består af sygeplejersker, læger, klinisk diætist og jordemødre. Side 1 af 9
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle består af flere afsnit:, Efterfødselsklinik, Familieambulatorium, Fødegang, Ultralydsafsnit, Gynækologisk sengeafsnit Y4, Gynækologiske ambulatorier, Fertilitetsklinik og Operationsafsnit. Svangreambulatoriet øvrige samarbejdsrelationer er Patienthotel, Fysioterapien, Klinisk Biokemisk Afdeling samt Medicinsk Afdeling omkring patienter med diabetes mellitus. Eksterne institutioner er eksempelvis primær sundhedstjeneste, jordemødre i konsultation, praktiserende læger og psykiatrisk hospital. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg og optagelse af CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel Fysioterapien medvirker ved bækkenløsning og andre gener i bevægeapparatet i graviditeten Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Praktiserende læge og konsultationsjordemoder henviser til ambulatoriet og følger op på problemstillinger i graviditeten Svangreambulatoriets sygeplejersker har nøglepersoner i relation til hygiejne, ernæring, dokumentation/epj, e-dok og daglig koordinator samt specialeansvarlige for patienter med diabetes mellitus og hyperemesis. I ambulatoriet uddannes sygepleje-, jordemoder- og medicinstuderende samt læger fra almen praksis. Patientkategorier/borgerkategorier Svangreambulatoriet modtager såvel akutte som planlagte patienter. Patienterne henvises af jordemoder fra konsultation, Fødegang eller praktiserende læge. Patienterne kan være i et kontrol- eller behandlingsforløb. Alternativ kan patienterne indlægges eller gå til kontrol hos egen læge eller hos konsultationsjordemoder. Patienterne er yngre kvinder i den fertile alder. Deres ægtefælle/kæreste deltager ofte i den ambulante konsultation. De hyppigste patientkategorier er: Patienter med type 1 og type 2 diabetes mellitus samt gestationel diabetes mellitus regulering af insulindosis oplæring i blodsukker måling og oplæring i injektion af insulin information og vejledning omkring gestationel diabetes mellitus samt type 1 og type 2 diabetes mellitus under graviditet og fødsel herunder komplikationer i graviditeten knyttet til diabetes Patienter med præeklampsi eller til observation for udvikling heraf Patienter med hyperemesis Patienter med væksthæmning af fosteret samt patienter, der mærker mindre liv hos fostret Patienter med tidligere komplicerede fødselsforløb valg af fødselsmåde relateret til sectio/vaginal fødsel efter ruptur i sphincter ani præeklampsi i sidste graviditet eller foetus mors Patienter, der har en kendt immunisering i graviditeten. Det vil sige patienter, der blodtypemæssigt Side 2 af 9
reagerer mod eget foster Patienter, som har en kronisk sygdom f.eks. nyre-, hjerte- eller tarmsygdom Patienter med foster i underkropspræsentation Vurdering af igangsætning af fødsel Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Personalet i Svangreambulatoriet har fokus på overgange i patientforløbet, som har indflydelse på kvaliteten af behandling og pleje, herunder særligt samarbejde og kommunikation med Mor-barn afsnittet, Fødegang og primærsektor. Det er ambulatoriets mål, at patienten/familien opfatter kontakten til ambulatoriet, som en del af den samlede indsats i svangreomsorgen. I ambulant behandling indgår planlægning og udførelse af patientforløb som en central del af sygeplejen til svangrepatienten. Sygeplejen i ambulatoriet er præget af kommunikation, dialog og formidling. Der vil være mulighed for at observere og indsamle data i forhold til såvel de normale som de patologiske funktioner relateret til svangrepatienter. I hver konsultation skal det vurderes, hvilke interventioner der skal til, for at undgå, lindre eller helbrede sygdom for såvel den gravide kvinde som fosteret. Sundhedsfremme og forebyggelse er centrale sygeplejeopgaver med henblik på at udvikle, bevare og styrke den gravide og hendes barn. Dette skal ses i forhold til, at det overvejende er raske kvinder med problemstillinger knyttet til graviditeten. De kliniske problemstillinger har fokus på balancen mellem omsorg og egenomsorg i forhold til patienternes egne ressourcer og netværk. Patienterne skal observeres og vurderes på kort tid. De kliniske problemstillinger skal identificeres og handlinger skal iværksættes. Der skal vejledes, og det skal sikres, at kvinden har forstået vejledningen. Det skal sikres, at hun kender de symptomer, hun skal reagere på, samt hvornår hun skal handle, og hvem der skal kontaktes til de enkelte problemstillinger. Der er ofte etiske dilemmaer blandt andet ved samtaler efter misdannelsesskanninger i graviditetsuge 12. Sygeplejen er præget af samarbejde med patienten herunder afstemning af forventninger, respekt for kvindens til- og fravalg samt interesse for hendes opfattelse af sygdom/sundhed. Kvinder kan have et ønske om kontrol, hvilket ikke er muligt. Det kan eksempelvis ikke med sikkerhed fastsættes, hvornår fødslen finder sted. Samtaler om sectio, hvor der ikke er en medicinsk begrundelse, men hvor kvinder alligevel ønsker det ud fra personlige årsager, kan være et eksempel på kvinders ønske om kontrol. Side 3 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Fokus for den studerende er rettet mod sygeplejeambulatoriet. Der er mulighed for at udvikle en høj grad af selvstændig sygepleje inden for observation, vurdering, planlægning, udførelse, koordinering og dokumentation af det enkelte sygeplejeforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver i sygeplejeambulatoriet Observation og pleje af patienter med hyperemesis. Udfra dataindsamling og samarbejde med patient og læge kan der iværksættes væsketerapi. Der gives rådgivning og vejledning om kost og kvalme. Der tages stilling til medicingivning og akupunktur. I patientgruppen er der kvinder af anden etnisk herkomst, hvilket fordrer, at der medtænkes sociale- og kulturelle forhold i pleje og vejledning Undervisning og oplæring i blodsukkermåling hos patienter med nyopdaget gestationel diabetes mellitus. Der gives information og vejledning om gestationel diabetes og gennemføres samtale om livsstil. Patientens læringsbehov, forudsætninger og parathed for at modtage undervisning vurderes Observation af patienter med præeklampsi. Der foretages blodtryksmåling, urinundersøgelse samt vurdering af patientens symptomer f.eks. smerter og respirationsbesvær. Svar på blodprøver vurderes og evt. regulering af medicinsk behandling iværksættes Observation samt CTG-kurve hos patienter, der mærker mindre liv Andre kliniske sygeplejeopgaver Undervisning og oplæring i injektion Fragmin (antikoagulationsbehandling) Undervisning til patienter med diabetes mellitus samt oplæring i injektion insulin Information om og injektion af lungemodnende medicin til gravide, der er i risiko for at føde for tidligt Måling af BT og foretage urinstix Dokumentation i EPJ, bookning af tider, bestilling af blodprøver Fungere som koordinator for den enkelte patient Assistere ved gynækologiske undersøgelser Kompleksiteten i de typiske kliniske problemområder kræver overblik og evne til at prioritere og planlægge. Kompleksiteten består i, at sygeplejersken skal være i stand til at kunne identificere problemstilling hos patienten og starte en intervention. Generelt er patienterne raske kvinder, der kommer med et ønske at kunne gennemføre en graviditet og fødsel. Det er oftest kvinder med stor egenomsorgskapacitet, der har klare forventninger til konsultationen og har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet. Et vigtigt mål er at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Sygeplejen har stor vægt på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Sygeplejen er knyttet til følgende fire virksomhedsfelter. At udføre sygepleje At udføre sygepleje i et ambulatorium fordrer, at man er præcis omkring, hvilke handlinger, der vælges samt Side 4 af 9
have en tydelig kommunikation overfor såvel patienter som kolleger. Dataindsamling er baseret på og knyttet til den gravides henvisningsårsag. Patientens problemstilling gøres specifik med udgangspunkt i patientologien og den faglige viden om problemstillingen. Den professionelle rolle og etik er speciel vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i den samlede problemstilling. Observation og handling ved både kontrolbesøg og ved den akutte patient i ambulatoriet tager udgangspunkt i den individuelle patient. Ambulatoriets instrukser samt rammeordinationer er vigtige arbejdsdokumenter. Fokus på fysiologiske behov som ernæring, smerter, udskillelse, cirkulation, respiration og mobilitet er en del af svangreomsorgen i ambulatoriet. Sygeplejersken varetager opgaver som infusion af i.v.-væske, injektioner, medicingivning m.m.(model for praktisk færdighedsudøvelse). Da der skal tages hensyn til såvel den gravide kvinde som fosteret, kan der opstå mange dilemmaer i en graviditet. Det kan eksempelvis dreje sig om igangsætningstidspunkt for fødslen, hvis kvinde eller foster er syg tidligt i graviditeten. Evaluering af patientforløb er af stor betydning for planlægning i sygeplejeambulatoriet. Dette for at være sikker på, at det er de rigtige patientgrupper, der henvises til svangreambulatoriet. Dokumentation foregår i EPJ. At formidle sygepleje Kommunikation er i fokus i Svangreambulatoriet. Sygeplejersken skal være i stand til at indlede og afslutte en samtale ud fra patientens forventninger/behov/ønsker, egen faglighed samt ud fra faglige instrukser og retningslinier. Sygeplejersken er underlagt en tidsmæssig prioritering. Inden for en fastsatte ramme skal sygeplejersken give patienten information og vejledning herunder inddrage evt. pårørende. Sygeplejersken skal være bevidst om betydningen af det relationelle og kommunikative i patientkontakten. I forhold til information er forståelseskontrol central, idet den gravide kvinde skal vide hvornår, hvor og til hvem hun skal henvende sig ved problemer. Formidling i ambulatoriet kræver overblik, klarhed og evne til at skabe en relation til den gravide. Det er vigtigt at videregive informationer til kolleger ud fra en tydelig prioritering af indhold og form. Vejledning og undervisning til såvel gravide som kolleger og studerende indgår som en vigtig del af arbejdsopgaverne i Svangreambulatoriet. At organisere og lede sygepleje At kunne organisere et patientforløb for en gravid er en del af organiseringen i Svangreambulatoriet. Organisering af et patientforløb vil være præget af mono- og tværfaglighed på tværs af afsnittene og afdelinger, da den enkelte patient ofte vil have kontakt med flere faggrupper samme dag. Der ligger en opgave i at tage imod de akutte patienter, der kommer i løbet af dagen. Sygeplejersken skal prioritere mellem de opgaver som løbende kommer. Uddelegering af opgaver er ofte nødvendigt. Sygeplejersken kan have opgaver knyttet til at følge op på patientforløb i lægeambulatoriet ved at lytte på patientens oplevelser. Sygeplejersken skal sikre, at patienten ved hvor og hvornår, de skal henvende sig ved forværring af deres tilstand. Indlæggelse af patienter fra ambulatoriet til sengeafsnittet kan forekomme. I denne forbindelse skal der Side 5 af 9
rapporteres til afsnittet om, hvem der kommer, hvornår og hvorfor(anvendelse af ISBAR). I sygeplejeambulatoriet er sygeplejersken ansvarlig for at planlægge kontrolforløb (Anvende E-doc). Der er samarbejde med læge om medicinordination og recepter, samarbejde med ultralydsafsnittet om scanning, samarbejde med sekretær om nye tider og bestilling af blodprøver. At udvikle sygeplejen Den studerende skal anvende og forholde sig til ny viden og ændringer af retningslinier og instrukser. Den studerende skal søge ny viden og være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til gestationel diabetes mellitus, hvor ny viden skal implementeres i ambulatoriet. Der vil ofte være projekter i gang for at udvikle sygeplejen for de enkelte patientkategorier. Typiske patientforløb/borgerforløb Typisk forløb: kvalme og opkastninger under graviditeten, hyperemesis gravidarum Den gravide henvises af egen læge grundet vægttab, dehydrering, kvalme og opkastning op til mange gange dagligt samt svimmelhed. Hun er i starten af sn graviditet, hvor kvalme og opkastningerne er så voldsomme, at de er truende for kvinden og fosteret. Patienten modtages af en sygeplejerske, og dataindsamling påbegyndes. Hvor meget kaster patienten op og hvornår på døgnet? Værdier som vægttab, urinstix, blodtryk, blodprøver, urinens udseende sammenholdes med patientens data. I samtalen konkretiseres det, hvorledes patienten er i stand til at mestre sin situation. Hvilke tidligere erfaringer har patienten, netværk, hjemmesituation og hendes egne forventninger indgår ligeledes i vurderingen af den videre behandling. Patientens partner kan være en god støtte, og sammen kan de få flere detaljer frem om, hvordan de klarer hverdagen. Der kan være angst og skyld forbundet med lidelsen. Planen afhænger af, om patienten har let, moderat eller svær hyperemesis. Ved svær hyperemesis er intervention er nødvendig. Sygeplejen omhandler i.v.-væske behandling, ernæring, forebyggelse af obstipation, kvalmestillende behandling. Der aftales kontrol hos sygeplejersken 3 gange ugentligt til opfølgning. Hvis patienten fortsat har vægttab, tilbydes samtale med klinisk diætist bl.a. omkring sondeernæring og indlæggelse. Sondeanlæggelse og ernæring foregår under indlæggelse. Sygeplejemetoder Kliniske metoder Klinisk beslutningstagning: sygeplejeprocessen ISBAR Patientologisk metode med optagelse af anamnese og udfyldelse af kontaktkort Monitorering. Der afholdes audit på dokumentation svarende til krav i Den Danske Kvalitets Model (www.ikas.dk) Måling af værdier: Observationsskema (BT, vægt m.v.) Ernærings- og væskeregistrering Blodsukkerskema til diabetespatienter Interventioner på baggrund af samtale med patienter Side 6 af 9
Refleksionsmetoder Refleksionssamtaler med studerende Refleksion over sygeplejefaglige emner med daglig vejleder, klinisk vejleder eller samarbejdende læge Anvendelse af eportfolio med vægt på ugeevaluering inklusiv udbytte af ugesamtaler, studiebesøg Didaktiske metoder Anerkendende tilgang Patientologisk aspekt i forhold til relationelle og kommunikative tilgange Møder Ambulatoriet holder et tværfagligt møde hver uge, hvor aktuelle emner for alle faggrupper kan fremlægges. Her tages beslutninger om nye tiltag i afsnittet. Ambulatoriet afholder sygeplejemøde hver 2. måned, hvor specifikke sygeplejerelaterede opgaver eller patientforløb diskuteres og beslutninger tages. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet anvender kliniske retningslinier, tjeklister og instrukser ved pleje og behandling relateret til det/de patientforløb, der er i ambulatoriet: Elektronisk patient journal (EPJ) Elektronisk dokumentsamling (e-dok http://e-dok.rm.dk) E-learning (hygiejne og hjerte-lunge-redning) Udviklings- og forskningsområder, hvor sygeplejersker fra ambulatoriet er involveret Forskningsprojekt: Kejsersnit Forskningsprojekt: Livsstil og Graviditet - omhandlende graviditet og overvægt Projekt omkring gravides motionsvaner Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af roller Den kliniske vejleder sikre daglig vejledning for den studerende i Sygeplejeambulatoriet. Sammen med afdelingssygeplejersken og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har den kliniske vejleder ansvaret for, at rammerne for at nå uddannelsens læringsudbytte er til stede. Alle sygeplejersker i ambulatoriet er daglige vejledere for den studerende afhængigt af det sygeplejemæssige fokus. Den kliniske vejleder vil periodisk følges med den studerende. En del af vejledningen vil foregå via eportfolio. Organisering af studieforløb Den individuelle kliniske studieplan udformes i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af den studerendes studieforløb. Side 7 af 9
Daglig vejledning er organiseret i form af før-vejledning om morgenen, hvor dagens program planlægges samt efter-vejledning, når dagens opgaver slutter. Den daglige vejleder vil igennem dagen vejlede den studerende i forhold til patientforløb. Den kliniske vejleder arbejder med individuelle og kollektive ugesamtaler. Ved afslutning af modulet medbringer den studerende en kopi og gennemgår det elektroniske evalueringsskema sammen med den kliniske vejleder. Formen af fastlagt studieaktivitet er beskrevet i sidst i dokumentet og i afdelingens e-dok. Studieforløbet i afsnittet tilrettelægges således, at den studerende kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af perioden tildeles den studerende et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Forløbet tilrettelægges således, at den studerende gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk- og personlig kompetence i forhold til at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. De 30 timers tilstedeværelse er organiseret med en fordeling på fire hverdage fra kl. 08.00 15.30. Den studerende har én studiedag om ugen. Den studerende har ikke indflydelse på planlægningen af studiedage, men ved specielle ønsker, spørges den klinisk vejleder. Læringsmiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den studerende, hvor den studerende får mulighed for, at arbejde undersøgende og afprøvende. Der er respekt for, at den studerende er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles der krav til den studerende om, at være motiveret, engageret, have vilje til samarbejde og tage medansvar for sin læring. Det indebærer, at den studerende lærer ved at deltage i afsnittets opgaver, og efter aftale følger afsnittets arbejdstider som et medlem af personalet. Forventninger til den studerende forventer: Tilstedeværelse i gennemsnit er 30 timer om ugen i afsnittet Anvender og ajourfører sine studieaktiviteter i den individuelle kliniske studieplan Anvende og ajourføre eportfolio, i samarbejde med klinisk vejleder aftales formen for anvendelsen Er forberedt, deltager aktivt og dokumenterer samtaler mellem sig og sine vejledere Bevæger sig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver i løbet af den kliniske undervisning Er forberedt og deltager aktivt i egen og medstuderendes fastlagte og planlagte studieaktiviteter Er opsøgende i forhold til afsnittets læringsmuligheder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er tilknyttet to kliniske vejledere til Svangreambulatoriet, som er Jytte Thomsen og Jane Rasmussen. De har begge stor sygeplejemæssig viden og erfaring i svangre- og barselspatienter og har begge en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Jane kan kontaktes på mail: janerasm@rm.dk og Jytte kan kontaktes på mail: jyttthom@rm.dk Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum Der henvises til krav beskrevet i modulbeskrivelsen. Pensumliste sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den studerende skal løbende dokumentere selvvalgt pensum i eportfolio, da det inddrages i forløbet. Selvvalgt pensum skal indeholde forskellige kilder som fag-, forsknings- og udviklingsmæssige aspekter. Liste over selvvalgt pensum færdiggøres en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver som beskrevet i den generelle kliniske studieplan. Deltager i den kliniske undervisning, der er planlagt. Udarbejder individuel klinisk studieplan og ajourfører denne, der dokumenteres studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver, kliniske metoder og udbytte af evt. studiebesøg Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle- og i den individuelle kliniske studieplan Er forberedt og deltager aktivt i refleksionsværksted og afdelingens/afsnittets undervisning (jvf. e-dok) Har afholdt fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jvf. studieordning) med udgangspunkt i sygeplejeprocessen, hvor den studerende selvstændigt afholder aftalt indlæggelses- eller udskrivningssamtale med fokus på patientologi med efterfølgende vurdering af didaktisk tilgang og kommunikation Har afholdt planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed i form af deltagelse i seminar Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur i eportfolio. Det selvvalgte pensum skal findes, anvendes og formidles løbende i hele perioden Anvender, ajourfører og evaluerer på de relevante elementer i eportfolio. Herunder at være forberedt skriftligt til planlægningssamtale, som finder sted i løbet af den første uge af modul 11. Den studerende dokumenterer ugesamtaler i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Intern klinisk prøve afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet den 3. juni 2014 af: Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Laila Holm, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, AUH Klinisk vejleder Jytte Thomsen,, AUH Godkendt af, aug. 2012, juli 2014. Side 9 af 9