Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia er placeret mod indersiden (medialt) og den største af de to knogler som tilsammen danner underbenet (crus). Fibula er den mindre og er placeret på ydersiden (lateralt). Forbundet med lille ægte glideled proksimalt. Distalt forbundet med kraftige ligamenter - syndesmose. Ellers sammenholdt med kraftig bindevævsmembran. Set forfra (anteriort) 3 1
Tibia & Fibula Vigtige knoglepunkter ift. orientering: Mediale epikondyl Laterale epikondyl Caput fibula Tuberositas tibia Mediale malleol Laterale malleol 4 Øvre ankelled (art talocruralis) Tibia og Fibula danner tilsammen ledflade (gaffel) med Talus. Hængsel led Pga. bløddele kan bevægelse ske i inversion og eversion. 5 Nedre ankelled (art. subtalaris) Drejeled Pronation/ supination Leddet dannes mellem calcaneus, talus og os naviculare. 6 2
Underbenet funktionelt Fod/underben/knæ/hofte er en dynamisk enhed som er afhængig af individets udgangspunkt! Medfødt knogle deformitet! Platfod indadrotation af tibia valgus i knæ. Normal Hulfod udadrotation tibia varus i knæ. Stramme/ømme muskler? 7 Fod (pes) Foden er opbygget af 26 knogler og 33 led. Består af fodroden, mellemfod og forfod. Set ovenfra (cranielt) Set fra ydersiden (lateralt) 8 Fodens svangbuer Medialt stor svang Laterale lille svang Tranvers forfodens tværgående bue. Yderside Inderside Tværsnit igennem mellemfoden 9 3
Hvad er så platfod og hulfod? Pes Planus Pes Cavus Navicularis Undersøgelse med feiss linie 10 Fodens stødabsorbtion Fodens naturlige fedtpude (corpus adiposum). Pronationen i kombination med musklernes arbejde. Leddenes brusk. 11 Inspektion Praktik Se på svang og udgangstilling. Palpation: Crus Epikondyler Tuberositas tibia Caput fibula Malleoler Pes Calcaneus Talus Naviculare Cuboid cuneiformes Metatarsal 1-5 Phalanx 12 4
Muskler 13 Fod/underben Fod/underben set forfra 14 Fod 15 5
Hallux Valgus Storetåens deviation (knystedannelse) Ømme musculi? 16 M. tibialis anterior 17 Udspring og hæfte M.tibialis anterior: U: tibias laterale flade samt membranen imellem de to underbensknogler (membrana interossea) I: mediale fodrand samt oversiden af tæerne F: dorsifleksion af foden, ekstension af tæer og inversion af foden 18 6
Test og fremkaldelse Ryg liggende eller siddende Fod i plantarfleksion. Læg modstand mod dorsiflektion og inversion. Se tydelig kontraktion af muskel og sene. 19 M. tibialis posterior (Bonus muskel) 20 M. Peroneus brevis og longus 21 7
M. peroneus longus og m. peroneus brevis: U: m.peroneus longus: laterale proksimale 2/3 af fibula m.peroneus brevis: Laterale distale 1/3 af fibula I: m.peroneus longus: Laterale base af 1. metatarsal, laterale og cuneiforme mediale. m.peroneus brevis: laterale fodrand og basis af 5.metatarsal F: eversion og plantarfleksion Udspring og hæfte 22 Test og fremkaldelse Ryg liggende eller siddende Plantar fleksion med eversion af foden. 23 M. Soleus Soleus 24 8
Udspring og hæfte M.soleus: U: tibia og fibulas proksimale del I: achillessenen F: plantarfleksion og inversion af foden Udsping M.triceps surae; udgøres af: M.gastrocnemeus medialis, M.gastrocnemeus lateralis og M. soleus - alle 3 muskler insererer fælles på calcaneus i achillessenen. Plantar fleksion Hæfte 25 Test og fremkaldelse Fremliggende eller siddende Sid med foden i gulvet og kom op på forfoden. Palper kontraktion. Ved 90 graders knæ fleksion spænder soleus mest op ad de to fordi; gastrochnemius udspringer oppe over knæet og hæfter under ankelleddet (toleds muskel) 26 Fremligg. Med test benet i 90 graders knæflektion. Hold mod forfod og be pt. Om at støde langsomt imod. Palper muskelkontraktion Gastrochnemius er klippet af. 27 9
M. Gastrocnemius med. et lat. A. Soleus B. Medial gastrocnemius C. Lateral gastrocnemius D. Typisk sted for fibersprænging af gastrocnemius 28 Udspring og hæfte M.gastrocnemeus lateralis: U: epikondylus lateralis femoris I: achillessenen F: fleksion af knæet, plantarfleksion og inversion af fodleddet M.gastrocnemeus medialis: U: epikondylus medialis femuris I: achillessenen F: fleksion af knæet, plantarfleksion og inversion af fodleddet 29 Test og fremkaldelse Fremliggende eller stående (to ledsmuskel) Stå på tær, støt hænder på briks for balance.se tydelig kontraktion og palper. Fremligg. Med test benet strakt. Hold mod forfod og be pt. Om at støde langsomt imod. Palper muskelkontraktion. 30 10
M. Triceps Surae Udgøres af: M.gastrocnemeus medialis M.gastrocnemeus lateralis M. soleus - alle 3 muskler insererer fælles på calcaneus via achillessenen. 31 Muskel loger Lateral Anterior Posterior Dybe post. Opsamling 32 Tibialis anterior Tibia Fibula Peroneus musculi Mediale Gastrochnemius Laterale 33 11
Opgave Hvilke af underbenet muskler bliver brugt når man skal. 1. Stå på tæer? 2. Gå på hælen? 3. Gå på ydersiden af foden? 4. Gå på indersiden af foden? 34 Skader Typer af skader i fod/underben? Hæl spore/svangsenebetændelse (fascia plantaris) Achillesproblemer Forstuvninger Fiberspringninger Skinnebensbetændelser Overbelastinger (overuse) af diverse musculi Knæsmerter Træthedsbrud (Perkussion test) Nedsunken forfod Compartmentsyndrom Røde Flag!? 35 Ankel forstuvning Hyppigst ind eller ud? Hvad sker der? Ved plantar flex. åbner ankelleddet sig mindre understøtningsflade mindre stabilitet 36 12
Skinnebens betændelse Forårsages ofte ifm. Løb Overpronation, supination. Indersiden (tib.post.) Forsiden (tib. Ant.) Ydersiden (peroneus) Hyppigt ved ustabil ankel Tibialis posterior og peroneus skal sammen balancere anklen i frontal-planet. De trækker foden i hver sin retning! 37 Pause 38 Praktik Grundlæggende massage greb på underbenet og foden 39 13
Overvejelser & kontraindikationer Vigtigt at tage højde for veneklapperne, og bidrage til venepumpens effekt. (proksimal retning) Dårlig venøst tilbageløb Åbne sår, dårlig heling, pergament hud. Tromboser i vena saphena og v. tibialis. (inflammation hævelse, rødme, varme etc.) (Homans tegn smerter ved dorsalflektion ej valid). Cancer 40 Vaskulært Underbenet er ligesom resten af kroppen opbygget med arterier, nerver og vener. Venerne i underbenet indeholder veneklapper som gerne skulle forhindre blodet i, at løbe tilbage ned i benet grundet tyngden. Derfor kan i udnytte tyngdekraften ved lejring hvis der er hævelser/ødemer. 41 Lymfesystemet Opsamler overflødig væske Opfanger forskellige elementer, som er trængt ud gennem blodkarrene Tager hånd om kroppens forsvar mod virus og bakterier Stor klynge i lyske! Drænage hertil fra fod/underben! Hævede lymfeknuder henvis til egen læge! 42 14
Husk!! Pas på jeres egen krop! Skånsomme greb! Position ved briks og brikshøjde! Forskellige udgangsstillinger/lejringer Hvilke er at foretrække hvornår? Eksempler!? 43 Undersøgelse Vævs undersøgelse Inspektion Temperatur Stivhedsgrad (test af triceps surae) Homogenitet Forskydelighed Nedbundet væv Husk at re-teste og sammenligne bilateralt! 44 Behandling Ødem/uro i underben Overbelastninger (overuse) Følgerne af forstuvninger Fibersprængninger Triggerpunkter holdningsrelateret, stress etc. 15
Greb - underben Tørre Foldninger Petrissage (hud & muskler) Trykgreb Tværmassage Dyb Flade friktioner (undersøgelse) Æltninger Fedt Effleurage (strygninger) Friktioner Æltninger Drænage Udføres tit med effleurage greb og altid fra distalt mod proksimalt startende proksimalt på legemsdelen. Dvs. hvis hele benet skal dræneres, så starter man f.eks. Fra knæ og masserer med effleurage mod hofte. Derefter masseres fra ankel mod knæ. Til sidst kan man starte fra ankel og fortsætte hele vejen til hofte. Må meget gerne kombineres med venepumpe øvelser. 46 Tørre greb Forskydninger på fascien i crus (meget stram) - MFR overvej hvilken vej ift. Fascie opspænding (shinsplint) medialt/lateralt Hudfoldninger er svære grundet stærk fascie kan om nødvendigt foretages på tværs over posterior loge. Ènhånds og tohånds Petrissage af gastroch og soleus, arkillessenen. Punktfriktioner af udspring/hæfte for tib. Ant/post, peroneus, arkillessenen og evt. muskulære overgang af triceps surae. Modificeret petrissage (luftninger) afspænde triceps surae giver plads for dybe posteriore loge (tib. post.) 47 Trykgreb på de enkelte gastroch hoveder Evt. soleus. Tværmassage/dyb tværmassage tib. Ant./post, peroneus, muskulær overgang til sene for gastroch/soleus, hæfte ved arkillessene. Glidegreb af posterior anterior laterale loge. Æltninger af triceps surae Hakninger og tapotement (obs. tempo!!) Triggerpunkter (se plakat) 48 16
Fedtede greb Flade friktioner Et-hånds og tohånds-æltninger af Fedtede greb gaffelgreb, Effleurage (altid i proksimal retning). fladt og med knytte næve Ved fladt effleurage greb, kan der med let glidende tryk i proksimal retning dræneres. Glidegreb med underarm på peroneus, triceps surae. Gaffelgreb op langs arkilles. Triggerpunkter (se plakat) 49 Tørre greb - fod Hvad er vigtigt at huske før man påvirker vævet? Forskydninger nedbundethed. Friktioner med tommelfingeren/knyttet kno på underside kom i dybden bag fascia plantaris. Mere specifik på inderside med tommel på add.halluxis. Punktuelle friktioner på mm. Udspring Æltninger - tomlerne Glidegreb fra hæl mod tæer, langs fascia plantaris. Gøres omvendt hvis hævelse som effleurage. 50 Fedtede greb - fod Effleurage af undersiden, let fast greb effleurage af dorsalsiden. Æltninger med tomlerne på undersiden og langs hele indersiden. 51 17
Cases Københavns Massageuddannelse Skinnebensbetændelse Hvad er det: inflammationstilstand i og omkring muskelfascierne, typisk anteriort / medialt ved tibia. Skyldes overbelastning. Massage: Massage kan både gives som opvarmning og smertedæmpning inden en idrætspræstation, eller som behandling i kombination med aflastning, ændring af vedligeholdende faktorer mm. Skinnebensbetændelse Overordnet formål: smertedæmpning, behandling af bindevævet Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning (fjerne affaldsstoffer), gate-control, fjerne eventuelle belægninger på tibia Lejring: klienten lejres rygliggende med pude under benet. Instruktion til klienten: massagen må gerne gøre ondt, men sig til hvis det bliver for meget Greb: Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området: Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger Behandlingsgreb: efflurage, effluragefriktioner, punktuelle friktioner på knoglen 18
Hævede ben / tunge ben Hvad er det: Væskeudtrædning / ødem som følge af inaktivitet og aldersmæssig nedsat venefunktion. Der vil IKKE være smerter eller andre inflammationstegn ved almen ødemproblematik Massage: Ødembehandling er typisk relevant hos ældre klienter eller mennesker som har været immobiliseret i en periode. Hævede ben / tunge ben Overordnet formål: ødembehandling Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning Lejring: rygliggende med relevant kropsdel eleveret over hjertehøjde Instruktion til klienten: Der må ikke være smerter ifm. behandlingen Greb: Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området: Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger, eventuel omfangsmåling Behandlingsgreb: Efflurage mod ødem Sokkekant Spændt lægmuskulatur Hvad er det: Stram / forkortet lægmuskulatur som følge af føddernes biomekanik eller hos sportsaktive personer, som ikke prioriterer fast / daglig udstrækning af musklerne Massage: Massage kan både gives som opvarmning ift. smidiggørelse af musklerne inden en idrætspræstation, eller som behandling, sideløbende med daglige udstrækningsøvelser 19
Spændt lægmuskulatur Overordnet formål: Udspænding af muskulatur og bindevæv Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning, smidiggøre muskel- og bindevæv Lejring: lejres maveliggende med lægmusklen afslappet eller let udspændt Instruktion til klienten: Der må gerne være spænding og ubehag ifm. behandlingen, men ikke smerter Greb: Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området: Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger Behandlingsgreb: Tværmassage, muskulære æltninger, petrissage, MFR Achillessenen Hvad er det: Hvis achillessenen udsættes for længere tids overbelastning vil der komme tendinopati = sygdom i senen. Dette vil gøre den sårbar over for overrivning. Massage: Den primære behandling af tendinopati er øvelsesterapi ved fysioterapeut. Massage kan gives i kombination for at fremme helingsprocessen. Selve senen kan behandles med dyb tværmassage i kombination med udspændende greb. Husk at tage hensyn til skadens og inflammationens aktuelle omfang. 20
Achillessenen Overordnet formål: Senebehandling og udspænding af muskulatur og sene Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning, fjerne / opbryde konsistensforandringer i senen Lejring: lejres maveliggende med lægmusklen afslappet eller let udspændt Instruktion til klienten: Der må gerne være smerter ifm. behandlingen men sig til hvis det bliver for meget. Greb: Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området: Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger Behandlingsgreb: Dyb tværmassage, petrissage og tværmassage Achillessenen Obs: Hvor er skaden ift. akut / kronisk og hvad er den aktuelle grad af inflammation eller eventuelle rupturer i senen. Gammel skade: uger / måneder uden inflammationstegn = relativ høj dosering og intensitet mhp. at opbryde strukturforandringer i senen. Nyere skade: dage / uger med tegn på inflammation = lav dosering og intensitet mhp. gate control og øget blodgennemstrømning / fjerne affaldsstoffer Tak for i dag! 21