Beskrivelse af klinisk uddannelsessted 1. 0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på uddannelsesstedet 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur Afsnit 320 er en abdominalkirurgisk sengeafdeling med speciale i akutte og komplekse abdominalkirurgiske forløb. Der abdominalkirurgiske speciale dækker primært galde+herneioperationer, hvor pt i elektive forløb indlægges på afs 120. Vi modtager akutte patienter døgnet rundt via Akutafdelingen. Afs 320 har fysisk plads til 24 patienter og døgnåbent, mens afs 120 er et 5 døgns dag- afsnit med plads til 8 patienter. Desuden er der tilknyttet en Endoskopi-afsnit, som benyttes i både kirurgisk og medicinsk regi. Derudover er der tilknyttet et Stomiambulatorie, som tilbyder ambulant behandling til stomioperede patienter Herudover tilbydes kroniske, fortrinsvis cancerpatienter, åben indlæggelse. Akutte patienter henvises via Akutafdelingen. En del af vores patienter bliver udskrevet samme dag efter operation, mens andre patienter er på orlov til og fra afdelingen under deres udredningsforløb eller følges i abdominalt kirurgisk ambulatorie Ledelsesmæssigt består afdelingen af en administrerende overlæge og en kirurgisk oversygeplejerske. Begge har ansvaret for 2 abdominalkirurgiske sengeafsnit samt Fællesambulatoriet og Sammedags-kirurgisk afsnit. Afs 320+120 ledes af en fælles afdelingssygeplejerske og en souschef. 1.2 Personalesammensætning og bemanding Afdelingens normering: afdelingssygeplejerske 1 (fuldtidsstillinger) souschef 1 Personale incl. 2 sekretærer og skopipersonale 60 1.3 Sygeplejerskernes faglige efter- og videreuddannelse I afdelingen har vi: - 3 sygeplejersker gennemført 1/6 Diplomuddannelse omkring vejlederfunktion 2 sygeplejerske har særlig viden på ernæringsområdet og er ansvarlig for ernærings- undervisning i afd. 2 sosu + 1 sygehjælper har gennemgået forflytningsinstruktørkursus 2 assistent har praktikvejlederkursus - 2 sygeplejersker er specialuddannet indenfor stomipleje Afdelingen er internationalt uddannelsessted for sygeplejestuderende. Den ansvarlige kliniske underviser har en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse (undervisning og formidling) Den ansvarlige kliniske underviser har 2-3 dage ugentlig til varetagelse af de undervisnings -og uddannelsesmæssige opgaver. 1.4 Yderligere oplysninger om personer tilknyttet afdelingen Afdelingerne er en god blanding af erfarent og ny- uddannet personale. I afdelingen er tilknyttet: portører, fysioterapeuter, rengøringspersonale, lægesekretærer, socialrådgiver, -og så naturligvis hele lægegruppen, som vi samarbejder med i det daglige. 1
Vi arbejder 8 timer dagligt. Normeringen er 12 uddannede personaler på 320 + 2 spl på 120 + afd.spl/souschef + afd. sekretær i dagvagter. Det dalige fremmøde påvirkes af afvikling af sygefravær, ferie, afspadsering, kurser og anden overenskomstmæssig frihed for personalegruppen. I aftenvagten er vi 4 sygeplejersker og 2 SSA er + 1 spl på afs 120 Om natten er vi 2 sygeplejerske og 1 SSA Personalet arbejder på nuværende tidspunkt hver 2.- 4. weekend. Vejledergruppen for de studerende har særlig interesse for undervisning og formidling. Denne påtager sig uddannelsesmæssige opgaver som en særlig del af deres funktion. Det forventes at de daglige vejledere holder sig fagligt og uddannelsesmæssigt ajour i forhold til de sundhedsfaglige uddannelser. AKU er (Ansvarlige Kliniske Undervisere) har det overordnede ansvar for koordinering og planlægning af alle uddannelsesforløb. Herudover er de overordnede medansvarlig for alle uddannelsesforløb i afdelingen, men skal primært træde til ved problematiske forløb, hvor daglig vejleder eller elev/studerende evt. har behov for dette. AKU er ansvarlig for afvikling af tematiseret undervisning, som tilrettelægges ud fra mål for de enkelte uddannelser. Elever/studerende følger deres daglige vejledere i grupperne for at sikre højst muligt fremmøde med vejleder De bedst kvalificerede vejledere er fordelt i 4 grupper med 6 patienter. Der en således uddannede vejledere fra både sygeplejerskegruppen og fra sosu-gruppen omkring de uddannelsessøgende. Undervisning foregår i lokale på afs 120. Her tavle og IT- adgang. Derudover er der mulighed for at benytte andre rum til "at trække sig tilbage", for f.eks. at læse faglitteratur eller afholde samtale med vejleder. 1.5 Plejeform og arbejdsform Afdelingen har i dagtiden gruppepleje, hvor patienterne er inddelt i 4 grupper på henholdsvis 6 6 6-6. I aftenvagter fungerer afdelingen som 3 grupper. I nattevagten fungerer afdelingen som 2 grupper. Gruppesammensætningen i dagtiden afhænger af patientantallet samt kompleksiteten og pleje-tyngden i gruppen, men oftest med 1-2 sygeplejerske og 1 SSAer, samt 1-2 elever og studerende tilknyttet. 1.6 Undervisning Der afholdes ugentlig undervisning i afdelingen indenfor det abdominal kirurgiske speciele og med fokus på sygeplejen. Der foregår udveksling med uddannelsessøgende fra OP og Sammedags -kirurgisk afs. Dette sker for at øge kontakten mellem afsnittene og skabe sammenhæng i de uddannelsessøgendes viden om "det kirurgiske patientforløb". Afdeling 320 er, som nævnt Internationalt uddannelsessted for sygeplejestuderende fra "Hele Verdenen", dog primært Europa. De studerende kommer i kortere eller længere perioder ca. 2 gange om året. Vi planlægger, udfører og evaluerer ud fra deres individuelle studieplaner. Al kommunikation forventes at foregå på engelsk. I afdelingen forefindes engelsk-sproget faglitteratur. Erfaringsmæssigt har danske -og udenlandske studerende stor glæde af hinanden, både fagligt og personligt. Dette skaber relationer og kontakter ude i verdenen. 2.0 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier Hovedparten af de planlagte indlæggelser omhandler hernie -og galdeoperationer. Herudover har vi patienter til hæmorrhideoperationer, udredning for mavetarmlidelser (udtømning til colonundersøgelser), leverbiopsier samt gastroskopier. Akutte indlæggelsediagnoser: - lever/galde/pancreas: galdestenssmerter, galdeblærebetændelse - pancreatit: akut og kronisk 2
- benigne colonsygdomme: f.eks. divertikler, hæmorrhider (smerter eller blødning) - akutte blødninger": blødninger fra spiserør/mavetarmkanal som opkast eller rektalt - appendicit - "akut abdomen", kvalme/opkastning, "maveinfluenza", mavesår, tarmslyng, obstipation, indeklemt brok (dvs. alle tilstande med abdominalsmerter hvor kirurgi kan komme på tale) - abscesser: lokaliseret i f.eks. endetarmsregionen, axil eller på thorax - PEG sonde problemer/genanlæggelser 2.2 Indlagt hvor længe? En stor del af patienterne indlægges akut med smerter og/eller blødning. Dette kan medføre en stor psykisk belastning for pt. og pårørende. At gennemgå akut kirurgi, øger generelt risikoen for komplikationer i form af infektioner og stress-tilstande hos pt., samtidig med, at pt. og pårørende pludselig befinder sig i en helt ny livs-situation i kortere eller længere tid. En del af vores ptt. har mange smerter, akutte eller kroniske, og befinder sig måske i udredningsforløb. Denne ventetid og usikkerhed gør det ofte endnu sværere for pt. at håndtere en indlæggelse De akutte operationer medfører ofte lange, komplicerede postoperative forløb med ugers indlæggelse "Hurtigt ind og hurtigt ud" er desuden kendetegnet for vores kategori af kirurgiske patienter. Til et planlagt kirurgisk indgreb vil pt. typisk blive indlagt kl. 7.15. Her bliver pt. klargjort til OP, opereret/opvågning og udskrevet samme dag. En del patienter vil dog have behov for overnatning pga. postoperative gener, eller hvis pt. f.eks. bor alene. På afs 120 møder dagligt 4 6 planlagte patienter alle ugens hverdage. Herudover har vi et akut optag på mellem 3-5 patienter i dag+aftenvagter alle ugens dage. Dette medfører stor kontakt til mange patienter på en vagt, og kræver evnen til struktureret dataindsamling, indlevelse i det enkelte patientforløb og overblik i en travl hverdag. 2.3 Samarbejdsrelationer I afdelingen har vi naturligvis et tæt samarbejde med lægegruppen mhp. at planlægge det bedste behandlings/plejeforløb for den enkelte patient. Vi arbejder med kontaktperson-ordning, hvor den enkelte patient bliver tilknyttet 1 læge og 1 sygeplejerske under indlæggelsen. Derudover har vi et tæt samarbejde med: - skadestue/modtagelse - bioanalytisk afdeling - røntgenafdelingen - operationsafdelingen - opvågningafsnittet - intensiv - ambulatorierne - fysioterapien - socialrådgiverne - sygehuspræsten - portørerne - diætisterne - samt andre sengeafsnit f.eks ved overflytning mellem afsnittene. Vi sender desuden en del patienter til videre behandling på andre af regionens sygehuse. Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen i kommunerne m.h.p. at opnå den bedst mulige udskrivelse af patienterne. Afdelingen er uddannelsessted for medicinstuderende, og vi tager del i deres praktiske oplæring i det kirurgiske speciale. Der er mulighed for udveksling med f.eks. bioanalytiker-studerende eller radiograf-studerende i kortere forløb. 3
3.0 Sygeplejefaglige udviklingsområder på uddannelsesstedet 3.1 Beskrivelse af de sygeplejeopgaver der udføres på praktikstedet I afdelingen udfører vi alle former for grundlæggende sygeplejeopgaver (f.eks. personlig pleje, brusebad, sengebad, kost og mobilisering) samt i de komplekse patientforløb mange mere specifikke sygeplejehandlinger. Til vores operationspatienter udfører vi mange instrumentelle sygeplejeopgaver i forbindelse med KAD, drop, CVK, sonder, dræn, sår, ilt-behandling o.s.v. Smertebehandling og ernæring vægtes højt og det er vigtigt, at personalet tidligt i forløbene får sat fokus på dette med kostscreening samt vurdering af behov for analgetika. Dokumentation af sygeplejen er en stigende stor arbejdsopgave i sygeplejen. Der er lovgivningsmæssigt øgede krav til registrering af alle tiltag omkring pt., hvilket er medvirkende til at skabe en øget kvalitet i patientplejen. Dette kan være en tidskrævende opgave i en presset hverdag. Vi dokumenterer i ESD (elektronisk, struktureret sygeplejedokumentation) Den psykiske pleje vægtes højt i vores afsnit, Dette oftest i relation til patienter som gennemgår akutte operationer, får konstateret cancer, uhelbredeligt syge eller til pårørende til vores patienter. De pårørende medinddrages i pleje/behandling i den udstrækning patienterne ønsker dette mhp, at opnå størst muligt samarbejde patienter/pårørende/ personale imellem. Information til patient og pårørende er nøgleord i plejen. Det store patientflow i afdelingen stiller krav til personalet om struktureret information før/under/og efter indgreb, således at pt. kan føle sig tryg og velinformeret. Der anvendes en del skriftlig information til at supplere det mundtlige og forsøger derved at sikre et højt informationsniveau af "flere kanaler". 3.2 Sygeplejemetoder Dataindsamling foregår ud fra Sygeplejeprocessen og den udførte sygepleje dokumenteres i ESD af både sygeplejersker, sosu-assistenter og elever/studerende. Sygeplejen tilrettelægges ud fra sygeplejeprocedure, som er beskrevet på D4 og på sygehusets hjemmeside under diverse specialer. Oplæring i specialet foregår som teoriundervisning og øvelser i praktisk sygepleje som "bed side" undervisning med rutineret vejleder. Der afholdes grupperapporter om patienterne i de enkelte grupper, og souschef/afdelingssygeplejerske fungerer som superviser i alle komplicerede forløb. Hygiejne standarder er beskrevet i D4 som Regional retningslinie I afdelingen er vi meget bevidste om, at vi til stadighed udvikler og ajourfører plejen med vores viden indenfor specialet, ligesom der løbende afvikles speciale relevant undervisning Vi er specielt opmærksomme på ernæringsproblematikken, væsketerapi, postoperativ sygepleje, sårpleje, smertebehandling, terminalpleje herunder smertebehandling af cancerpatienter. Derudover har vi særligt fokus på information/sygeplejen til patienter i korte indlæggelsesforløb samt sygeplejen til den akutte, kirurgiske patient. Vi har udarbejdet "Patientforløbsbeskrivelser" for en del kirurgiske patientkategorier mhp at sikre kvalitet i patientforløbene på sygehusene i Region Sjælland. 3.3. Kvalitet/udvikling og forskning. 4
Den læge -og sygeplejefaglige kvalitet sikres gennem skriftlige beskrivelser af korrekte procedure og disse retningslinjer. Retningslinjerne kan læses i D4. Derudover kan vi søge viden hos Den "perioperative enhed" og søge på den nyeste viden omkring kirurgiske indgreb. Der findes desuden databaser f.eks. Dansk hernie database eller Dansk galde database. Her bliver der informeret om projekter og forskningsresultater. Afdelingens læger deltager så vidt muligt til møderne. Vi læser gerne afsluttende eksamensopgaver fra studerende og kan af og til bruge disse til at få øget fokus på problemstillinger i hverdagen, f.eks. kontaktsygeplejerske-rollen eller ventetidens betydning for patienterne. I afdelingen er vi bevidst om, at vores patienter skal have så kort en indlæggelse som muligt. Derfor vægter vi mobilisering, smertebehandling og ernæring som nogle vigtige faktorer. Informationsdelen vægtes særligt, da vi erfaringsmæssigt ser, at den velinformerede pt. generelt kommer sig hurtigere og oplever større tryghed ved udskrivelsen. I relation til personalet forsøger vi ud fra et meget stramt kursusbudget at dygtiggøre os indenfor forskellige områder. Ønskerne findes ved MUS samtaler (medarbejderudviklingssamtaler), leder og personalet imellem. Derudover kan den enkelte medarbejder løbende ønske andre udbudte kurser, hvor faglig -eller personlig udvikling tilgodeses til afdelingens bedste. Herudover er vi i afdelingen meget bevidste om det psykiske arbejdsmiljø, og det er for os vigtigt at acceptere og respektere hinandens holdninger mhp. at skabe de bedste rammer for personlig og faglig udvikling. Der afholdes personalemøder for plejegruppen hver 4. uge, med dagsorden og mulighed for fælles information og drøftelse af nye tiltag eller problemstillinger i afdelingen. 3.4 Uddannelsesforhold på klinisk uddannelsessted Inden start på klinisk periode modtager den studerende et personligt brev fra afdelingen. Heri fremgår mødetider, forslag til afholdelse af samtaler, navne på daglige vejledere og forslag til undervisningsemner. Hvert modul har særlige fokus, som ligeledes fremhæves i brevet. Der kan være forslag til litteratur som optakt til perioden. Ved klinik start afholdes introduktion til afsnittet af AKU er ud fra "Introduktion til klinik i sygeplejeuddannelsen" (ell. assistentuddannelsen). Vi gennemgår specialet, fysiske rammer, døgnrytme, fremmødeplaner og introduktion til personalegruppen. Vi opfordrer til deltagelse i aften, nat og weekender. Dette for at få flest mulige fremmødedage med vejleder, og fordi vi ser mange relevante læringsmuligheder i mødet med pt. på alle tider af døgnet. Det giver desuden den studerende øget mulighed for at følge et patientforløb på tværs af vagter, til behandling og udskrivelser, som foregår både dag og aften. 3.5 Læringsmiljø. Vi er et afsnit med fagligt interesseret -og engageret personale. Alle ønsker at give elever/studerende optimale rammer for læring med udgangspunkt i tanker omkring læringsprocesser (oplæringsfasen, blive kendt fasen, arbejds/afslutningsfasen). Vi forsøger at skabe tryghed og tillid i samarbejdet elev/studerende/vejleder imellem. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i målene for de respektive perioder, men vægter også den erfaring/ressource de studerende har med i rygsækken. Rammeplaner for klinisk undervisning vil være planlagt med udgangspunkt i den enkeltes forventninger og ud fra eventuelle særlige vejledningsmæssige behov. Alle elever/studerende får tilknyttet 1-2 vejledere, hvoraf den ene har vejlederuddannelsen. I dagligdagen kan vejlederen og/eller elev/studerende benytte sig af afsnittets ansvarlige kliniske underviser ved behov. 5
Vi tilstræber, at elev/studerende følger deres vejledere i størst muligt omfang, ligesom vi opfordrer de studerende/eleverne til at deltage i aften/nattevagter/weekendvagter. Dette kan have en uddannelsesmæssig værdi, f.eks. at følge et patientforløb. Alle samtaler afholdes på forhånd aftalte tidspunkter, hvor den studerende/eleven og den/de tilknyttede vejledere deltager. Portfolie, Kompetencekort og elevplaner danner rammen for uddannelsessamtalerne. Der vil løbende være evalueringer, som afholdes mellem elev/studerende/praktikvejleder efter behov. 4.0 Undervisningstilbud - præ -og postoperative observationer/sygepleje - sygdomslære + sygepleje til almindeligt forekomne diagnoser i afd - ernæringsundervisning, introduktion til kostscreening og kostregistrering - forflytningsteknikker, teori og praktiske øvelser - sygepleje til de almindeligst forekomne kirurgiske lidelser i afsnittet - modtagelse af elektive patient - modtagelse af akutte pt. - gennemgang af OPUS medicin og OPUS patient - gennemgang af D4 - EDS og dokumentationspraksis Derudover er det praksis, at 11+12 modul sygeplejestuderende afholder undervisning for afdelingens øvrige uddannelsessøgende. Elever og studerende er velkomne til at deltage ved intern undervisning for uddannet personalet i afsnittet. 5.0 Afsnittets studiemetoder Vejledning udføres af daglig vejleder, afhængig af opgavens art deltager alle gruppemedlemmer i vejledningen. Evalueringer foregår løbende og gerne i forhold til den udførte opgave samt ud fra mål og kriterier for det enkelte modul/semester/mål for perioden. Udbytte dokumenteres på Kompetencekort af vejleder, mens den studerende selv skal dokumentere konklusioner på uddannelsessamtaler. Uddannelsessamtaler og standpunktsbedømmelser afvikles efter uddannelsesbøger/portfolio. Vi opfordrer de studerende/eleverne til at anvende refleksions-processen (skriftligt og/eller mundtligt), og vi kan afholde gruppe-refleksion med 2-3 deltagere, for at få sat flere sat flere perspektiver på det lærte. Undervisningsdage/emner aftales på forhånd, så elev/studerende har mulighed for at forberede sig og dermed deltage aktivt. De uddannelsesmæssige tilbud vi har i afsnittet gælder både elever og studerende. Disse er naturligvis afstemt med målene. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted anvendes i begge uddannelser. Afsnittets vejledere arbejder sammen som et team omkring de uddannelsessøgende, hvor den ansvarlige kliniske underviser overordnet er tilknyttet alle elever og studerende. Assistentelever og sygeplejestuderende fordeles i plejegrupperne afhængig af vejlederkvalifikationer. Vi opfordrer til, at fremmøde-dagene i afdelingen planlægges således, at der er størst mulig kontakt mellem de uddannelsessøgende og deres daglige vejledere. 6.0 Den kirurgiske patients forløb på sygehuset 6
Patienten har typisk startet sit forløb i "Kirurgisk for-ambulatorie". Her er pt. vurderet af en speciallæge i kirurgi og der er lagt/lægges en plan for ptt. udredning eller videre behandling. Pt. har desuden kontakt til ambulatoriesygeplejersken, som giver præ -og postoperativ information samt udleverer eventuelle informationspjecer. Dernæst kaldes pt. ind til operation/undersøgelse på sengeafsnit eller sammedagskirurgisk afsnit, afhængig af behovet for overnatning. Pt. klargøres og sendes til undersøgelse/operation på behandlerafsnit i huset (f.eks. røntgen-afd., operationsstue, endoskopiafsnit). Efter endt undersøgelse kommer pt. retur i afsnittet og skal evt. observeres eller afvente svar. Efter operation kan der være behov for observation på Opvågningsafsnittet eller Intensiv. Generelt har ptt. særlige opvågningsmæssige behov/problemer, som det ikke er forsvarligt, at sengeafsnittet skal varetage indenfor normal normering. Alle øvrige patienter modtages til observation efter operation. Der udføres sygepleje på alle "stationer" på pt. vej gennem systemet, og den udførte sygepleje dokumenteres. Ovennævnte afsnit er alle uddannelsesafsnit for stort set alle faggrupper og har uddannede vejledere, som kan være behjælpelige med at planlægge klinik og sikre de læringsmæssige sigte. Der er således mulighed for at følge pt. gennem hele forløbet fra ambulatorium til sengeafsnit (også gerne til røntgen eller operation). Den studerendes viden om pt. forløb øges og pt. vil ofte udvise øget tryghed ved at have "et kendt ansigt" med undervejs i behandlingen. 7.0 Afsnittets forventninger til den studerende og elever Vi forventer - at den studerende/eleven er medansvarlig og engageret i egen uddannelse - at den studerende/eleven er i stand til at sige fra overfor opgaver, vedkommende ikke føler sig kvalificeret til at udføre - at den studerende/eleven har forventninger til, hvordan vejlederen kan hjælpe med opnåelse af målene - at den studerende/eleven er bevidst om egen bidragelse til uddannelse - at den studerende/eleven deltager aktivt i diskussioner i afdelingen om den udførte sygepleje - at den studerende/eleven bruger portfolio/uddannelsesbøger - at den studerende/eleven kan give/modtage henholdsvis positiv/negativ kritik - at den studerende/eleven medvirker til et positivt arbejdsmiljø, som bl.a. kan synliggøres ved, at patienterne er i centrum i den udførte sygepleje. Den studerende/eleven er selv ansvarlig for udnyttelse af de planlagte studie- dage, men vi kan også ved behov foreslå områder, du bør øge din viden omkring. 7.1 Evaluering af den kliniske periode Efter endt klinisk periode udfylder de uddannelsessøgende en elektronisk evaluering, som sendes til Uddannelsesorganisationen. Denne evaluering anvender vi til evt. at justere kommende elever/studerendes introduktion/kliniske forløb, og i høj grad til at medtænke nye tiltag i vejledningssituationer. Revideret marts 2014 7