Beskrivelse af klinisk uddannelsessted

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Medicinsk afdeling Afs. 200 Nykøbing Falster Sygehus (kilde: 1

2 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for de vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer Struktur, afdelingstype og organisation Nykøbing Falster Sygehus er et akut sygehus i Region Sjælland. Den medicinske enhed i Nykøbing F består af 4 sengeafsnit, dagafsnit, dialyseafsnit og ambulatorier. Afsnit 200 er et medicinsk afsnit med speciale i kardiologi og det eneste medicinske sengeafsnit som kontinuerligt kan hjertemonitorere patienter. Afsnittet modtager døgnet rundt akutte patienter fra akutafdelingen og derudover modtager afsnittet overflytninger fra andre sygehuse samt har enkelte planlagte indlæggelser. Afsnittet er ofte præget af et stort flow i patient til- og afgang, hvor det pga akutte indlæggelser kan være nødvendigt med patienter i senge på gangen indtil andre patienter kan udskrives. Vi findes på 1 sal med 23 sengepladser, fordelt på 1-2 og 4 sengs stuer. Der er planer om at afsnittet i 2017 skal flytte i nye bygninger. I øjeblikket har samtlige sengestuer den smukke udsigt over Guldborgsund. Der er fjernsyn og radio tilknyttet hver seng. Der er fælles toiletter på gangen for patienterne. Afsnittet har et rum med buffet, hvor oppegående selv kan hente drikkevarer. Uddeling af maden står personalet for. Der er en enkelt opholdsstue på afsnittet, med mulighed for at se tv samt spise sammen med andre patienter. Afsnittet er indrettet med kontor til afdelingssygeplejersken, sekretærkontor, personalerum, et delt depot og studierum, hjælpemiddeldepot, kontor for sygeplejepersonalet og samarbejdspartnerne. Afdelingen har et separat medicinrum og også et undersøgelsesrum primært til ultralydskanninger af hjertet. Dette rum kan mørklægges til formålet Overordnet ledelse af afdelingen Nykøbing Falster Sygehus har Arne Cyron som sygehusdirektør og Lisbeth Lumby Rasmussen som sygeplejefaglig vicedirektør. Medicinsk afdeling har en fælles afdelingsledelse, som består af ledende overlæge Benedicte Wilson og ledende oversygeplejerske Berit Henriksen Personalesammensætning på afsnit 200 På afsnit 200 er afdelingssygeplejerske Lis Brix Rasmussen og souschef Lisbeth Hansen. Afdelingssygeplejersken og souschefen har været i specialet i mange år. Den ansvarlige kliniske underviser er Marianne Hildur Ortved. Derudover består personalet af 23 sygeplejersker, 11 Social/ og sundhedsassistenter og 1 sekretær Personalet har en blandet erfaring delt imellem lang anciennitet også indenfor specialet og forholdsvis nyuddannede. Mange af afsnittets sygeplejersker har en kardiologisk efteruddannelse. Flere har også specialfunktioner Afsnittet har en klinisk ansvarlig sygeplejerske med fokus på udvikling på afsnittet og undervisning af det øvrige personale, samt kvalitetsarbejde og implementering af den danske kvalitetsmodel. 2

3 Derudover er der er i afsnittet en hygiejnenøgleperson, en ernæringsnøgleperson, to forflytningsinstruktører, en tillidsvalgt arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsrepræsentant fra FOA. De 2 tillidsvalgte sidder med i MED udvalget for medicinsk afdeling. MED-systemets væsentligste opgave er, at ledere og medarbejdere informerer hinanden om alle forhold af væsentlig betydning for arbejdspladsen. Derudover har MED-systemet til opgave at træffe fælles beslutninger om arbejdsforhold, personaleforhold og om samarbejdsforhold Vagtdækning Der arbejdes i følgende vagter: Dagvagt Kl aftenvagt kl nattevagt kl Der er således ingen overlapning mellem vagterne, men der arbejdes videre efter den skriftlige dokumentation, samt akutbeskeder og overleveret IMATIS udskrifter. Der er på hverdage 8-10 personer i plejen i dagvagt. I weekenden er der 6 personer i dagvagt. Der er 5 personer i aftenvagten, heraf mindst 2 sygeplejersker. Der er 3 om natten, heraf mindst 2 sygeplejersker. De kliniske vejledere deltager i vagtdækningen, men den klinisk ansvarlige underviser deltager kun i vagter efter aftale. Der er mulighed for, at den studerende kan deltage både i weekend vagter samt i aften/ nattevagter, når det har et uddannelsesformål Beskrivelse af vejledere og deres kvalifikationer Ansvarlig Klinisk Underviser (AKU): Sygeplejerske Marianne Hildur Ortved: Klinisk vejleder uddannelse, i gang med diplomuddannelse, LEAN agent, Akut efteruddannelse, efteruddannelse i ernæring. Kliniske vejledere: Sygeplejerske: Hanne Nielsen. Klinisk vejleder uddannelse. Kardiologisk efteruddannelse. Sygeplejerske: Lykke Neubert Andersen, klinisk vejleder uddannelse. Kardiologisk efteruddannelse Praktikvejledere: SSA: Charlotte Østerholm. Praktikvejleder kursus SSA: Susanne Koborg. Praktikvejleder kursus SSA: Anette Hansen. Praktikvejleder kursus I afsnittet kommer også sygeplejerske Heidi Bergholz fra medicinsk ambulatorium, som er ansvarlig for redderuddannelse. Heidi har også kardiologisk efteruddannelse Der er i løbet af 2016 og 2017 planlagt uddannelse af øvrige 2 kliniske vejledere samt en praktikvejleder. Den øvrige personalegruppe indgår også som vejledere, da hver elev/studerende tilknyttes 2 vejledere foruden AKU. AKU har det overordnede ansvar for koordinering og planlægning af alle uddannelsesforløb og er medansvarlig for alle uddannelsesforløb i afsnittet. AKU er ligeledes ansvarlig for afvikling af tematiseret undervisning som tilrettelægges ud fra må for de enkelte uddannelser. AKU sørger også for at ajourføre kliniske og daglige vejledere om nye tiltag. AKU er frikøbt i afsnittet til denne funktion. 3

4 Vejledergruppen generelt har særlig interesse for undervisning og formidling. Gruppen påtager sig uddannelsesmæssige opgaver som en særlig del af deres funktion. Det forventes at de daglige vejledere holder sig fagligt og uddannelsesmæssigt ajour i forhold til de sundhedsfaglige uddannelser. Det forventes at de kliniske vejledere i samarbejde med elev/studerende og den ansvarlige underviser: - Planlægger forløbet af den kliniske undervisning - Er med til at sikre, at elev/studerende medvirker i opgaver, så formålet for klinikken kan opfyldes. - Oplærer og superviserer i forhold til grundlæggende og speciel sygepleje. - Udfører patientpleje sammen med elev/studerende - Løbende evaluerer og reflekterer sammen med elev/studerende, med henblik på faglig og personlig udvikling. - Medvirker til at skabe et godt studiemiljø - Arbejder med kompetencekort Vejlederne og AKU holder sammen møder for at opdatere viden, dele erfaringer og udvikle læringen på afdelingen Organisering af uddannelse i afsnittet. Vi har valgt at inddrage hele afsnittet som studieafsnit. Vi ønsker at alle får glæde af den inspiration det er, at have elever og studerende samt inddrage elever og studerende i fællesskabet på afsnittet. Samtidig gives der mulighed for flere forskellige rollemodeller ved at elev/studerende kan følges med uddannede sygeplejersker og SSAére. Organisatorisk er afsnittet delt op i 2 plejegrupper med hver to gruppeledere. Den enkelte elev/studerende bliver fast tilknyttet den ene plejegruppe, idet vi mener det er vigtigt at have et fast ståsted i hverdagen i et uddannelseforløb. Der er studierum med mulighed for samtaler, og plads til at fordybe sig vha litteratur samt internetadgang. Der er mulighed for at være med til at præge studierummet med gode ideer og forslag til ændringer og litteratur. Undervisning i afdelingen vil blive afholdt i studierummet eller i mødelokaler tilknyttet sygehuset afhængigt af undervisningsformen for det enkelte emne Uddannelse af faggrupper Afsnittet uddanner Social og sundheds assistent-elever, sygeplejestuderende og enkelte paramedicinere. Der arrangeres løbende undervisning om bl.a. hjertesvigtsbehandling, forflytninger, immobilitet og fokus på det der mødes i hverdagen. Den daglige patientrapport anvendes også som undervisning og vejledning. 4

5 2. Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, -forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de uddannelsessøgende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet for uddannelsesperioden Patientkategorier. Hovedparten af indlæggelserne på afsnit 200 er akutte, hvilket ofte giver angste, nervøse og usikre patienter. De hyppigste diagnoser er obs akut koronart syndrom (AKS), angina pectoris, hjerteinsufficiens, lipotymi, hjerterytmeforstyrrelser og infektioner. Nogle patienter indlægges til planlagt DC-konventering og nogle patienter kommer retur fra undersøgelser / behandlinger såsom KAG eller pacemaker anlæggelse på andre sygehuse. Disse indlæggelser varer ofte under et døgn, hvilket giver et meget stort patientflow i afsnittet. Andre indlægges med mange og forskellige lidelser, hvilket giver et indlæggelsesforløb over uger, til udredning, behandling og pleje samt udskrivelsesplanlægning. Vi modtager blandt andet patienter fra rigshospitalet efter åben hjertekirurgi. Flere patienter er i et udredningsforløb med ventetid og usikkerhed som gør tiden for patienterne svær. Gennemsnitlig indlæggelsestid er 4-5 dage. Hovedparten af patienterne er over pensionsalderen, men der er også ofte indlagte yngre Begreber i sygeplejen. Med udgangspunkt i afdelingens mål arbejder vi med omsorg, respekt, nærvær og tryghed ved modtagelsen og under indlæggelsen, inddragelse af pårørende, dokumentation, individuel information og opretholdelse af ligevægten mellem krav og ressourcer. Desuden arbejder vi med mestring af alvorlig sygdom, behov for livsstilsændringer og dødsangst og krise. Vi arbejder med sammenhæng og medbestemmelse i forløbet Samarbejdsrelationer. Afsnittets største samarbejdspartner er de forskellige medicinske ambulatorier, hvor mange patienter udskrives til en fortsat opfølgning / udredning. Derfor tilbydes elev/studerende studiebesøg i ambulatoriet. Afsnittet samarbejder dagligt med læger, fysio- og ergoterapeut, diætist, sekretærer, serviceassistenter, portører, socialrådgiver, de medicinske ambulatorier, dagafsnit, geriteam, røntgen og bioanalytikere Vi arbejder også sammen med de special-afdelinger, der er behov for i forhold til patientens diagnose såsom intensiv afdelingen, skopiafsnittet og palliativt team Eksternt arbejdes meget sammen med de kommunale visitatorer for at planlægge så god en udskrivelse som muligt, for patienter med stort behov for pleje. Derudover samarbejder vi med andre hospitaler primært Rigshospitalet og Roskilde sygehus om de accelererede patientforløb, patienter som skal have pacemaker eller andet. Falck og flex-trafik er også samarbejdspartenere i forhold til ekstern transport. 5

6 2.4. Sygeplejeopgaver I afsnittet udfører vi alle former for grundlæggende sygepleje som personlig pleje, mobilisering, ernæring. Vi observerer analyserer - informerer planlægger udfører evaluerer utallige enkle såvel som komplekse problemstillinger. Alt dette i samarbejde med patient, pårørende og kollegaer. Grundet meget varierende patientforløb er der på afd 200 mulighed for sygepleje hvor al faglige viden og indsigt bringes i spil. Der kan nævnes: - Afsnittet har 23 hjerteovervågningsapparater. Dette kræver påsætning, vejledning til patienterne, reaktion på forskellige alarmer og aflæsning af resultaterne. Dette afhænger af uddannelsesniveau. - Psykisk, fysisk og social støtte og vejledning til patienter og pårørende. Plejetyngden er meget svingende fra kriseramte patienter, som mest har brug for psykisk støtte, vejledning og undervisning til også at omfatte svære terminale forløb. - Information og vejledning til patienter med nyopdaget hjertesvigt. - Hjælpe patienten med at mestre en kronisk sygdom, også ved genindlæggelser. En del af vores patienter har mange genindlæggelser hvilket gør, at vi ofte får et tæt forhold til patient og pårørende. - Screeninger og handling i forhold til smerter, ernæring, tryksår m.m. - Administration og observation af medicingivning. - Instrumentelle sygeplejeopgaver i forbindelse med KAD, sonde, drop, dræn, sår, ilt og CVK - Dokumentation af sygeplejen og andre administrative opgaver. Der er lovgivningsmæssigt øgede krav til registrering af alle tiltag omkring patienten, hvilket skal være med til at skabe øget kvalitet i patientplejen. Dette gøres i ESD (elektronisk struktureret sygeplejedokumentation) - Måling, evaluering og dokumentation af basale observationer - Planlægge og gennemføre udskrivelse i forhold til behov og ønsker. - ledelse 2.5. Sygeplejemetoder I det daglige anvendes sygeplejeprocessen som metode i patientplejen og denne dokumenteres i ESD. Der arbejdes med at ajourføre og udarbejde vejledninger og standarder indenfor alle procedurer. Dette arbejde foregår i kvalitets-teams indenfor hvert speciale og er udmøntet i et fælles dokumentstyringssystem "D-4-infonet". Desuden er der indenfor de forskellige kardiologiske områder udarbejdet nationale standarder. Dette arbejder den kliniske specialeansvarlige på at udvikle og implementere Sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter Der arbejdes kontinuerligt med evidensbaseret sygepleje for at øge patienternes tilfredshed og sikkerhed. Sygeplejen tager derfor afsæt i patientens perspektiv og en målrettet evidensbaseret praksis. Vi arbejder blandt andet med AMI pakken, akkrediterings standarder ud fra DDKM, IMATIS og Mobilt akut team. Vi vil i stigende omfang inddrage studerende i udviklingsarbejde. Det sker for eksempel i forbindelse med evidensopgaven og i det daglige arbejde, når der kommer inspirerende kritiske spørgsmål og holdninger fra de studerende. 6

7 2.7. Mål for sygeplejen i afsnittet Plejepersonalet skal have en generel grundlæggende viden om basal sygepleje. Sygeplejersken skal kunne observere og indsamle data, reflektere over data, kunne udføre sygepleje på baggrund af indsamlede data, samt kunne udføre sygepleje efter kliniske retningslinier/instrukser, evidens baseret viden og anbefalinger. Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden nogen form for diskriminering. Straks efter ankomsten til afsnittet bliver patienten modtaget af personalet, informeret om den foreløbige plan og patienten skal føle sig tryg. De pårørende medinddrages i plejen og behandlingsforløbet, i det omfang de har ressourcer til; afpasset efter patientens ønsker og under personalets vejledning. Under indlæggelsen informeres patienten løbende og vejledes i et forståeligt sprog, ud fra patientens individuelle behov. Således at han/hun er i stand til at vælge og fravælge pleje og behandling. Patienten tilbydes hjælp, vejledning og støtte ud fra et sygeplejefagligt skøn, så han/hun kan genvinde og opretholde ligevægten mellem krav og ressourcer. Inden for 24 timer efter ankomsten til afsnittet skal der være udarbejdet en sygeplejevurdering for patienten. Ordentlig opførsel både i forhold til patienten og hinanden er en bærende værdi i sygeplejen. Vi udviser respekt i samarbejdet med alle faggrupper og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder på tværs af fag og er afhængige af hinanden der er ikke nogle, der er bedre end andre Vi baserer vores pleje på nyeste kendte viden og denne viden videregives til patienter, pårørende og kollegaer. 3. Uddannelsesmæssige forhold Hvordan organisere og tilrettelægger afsnittet uddannelsesforløbet? Herunder studiemetoder og vilkår for hvordan den uddannelsessøgendes deltager i den kliniske uddannelse. Vejlederes funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og uddannelsessøgende. Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de uddannelsessøgendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i den pågældende uddannelsesperiode Introduktion til uddannelsesstedet. Før den kliniske periode sendes en mail fra afsnittet omkring mødetider, kompetencekort og andet praktisk. Første dag i afsnittet er sat af til introduktion af afsnittet sammen med AKU, hvor vi veksler mellem information og går rundt på sygehuset, for at hæfte konkrete indtryk på Planlægning af det kliniske uddannelsesforløb Den første del af perioden vil være introduktion som tilrettes efter, hvor i uddannelsesforløbet elev/studerende er. Dette sammen med en sygeplejerske/ SSA / mere erfaren studerende. Elev/studerende tilknyttes 2 vejledere som sammen med AKU er tovholder, men da alle på nær AKU har vagter, vil der kunne gøre brug af hele personalegruppen, hvis vejledere ikke er der. Efter knap 2 uger på afsnittet afholdes forventningssamtale, hvor der sammen planlægges det videre forløb. Refleksionssamtaler, uddannelsessamtaler, løbende undervisning og planlægning af studiedage foretages løbende med AKU og vejledere. 7

8 I hele periodens forløb arbejdes ud fra de fastlagte samt personlige mål med stigende selvstændighedsgrad. Der planlægges klinisk undervisning efter det aftalte timetal om ugen. Den enkelte elev/ studerende kan selv have indflydelse på sin vagtplan Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse. Erfaring viser os at der er et meget stort læringspotentiale i at arbejde i de forskellige vagter i løbet af klinikperioden. Både for at erhverve sig indsigt i de forskellige sygeplejemæssige opgaver døgnet og ugen igennem, men også at opleve på egen krop, at arbejde på forskellige tidspunkter. Der er en anden ro på afsnittet uden for dagtiden, ofte med større mulighed for kontakt med pårørende, desuden også gode læringsmuligheder omkring specielle sygeplejehandlinger fx kateteranlæggelse, da der ikke er så mange "om budet ". Elev/studerende vil fortrinsvis blive sat i dagvagter, men må kunne forvente enkelte andre vagttyper også Læringsmiljø Som tidligere beskrevet har vi valgt at elev/studerende er en del af hele plejegruppen. Et godt arbejdsmiljø har høj prioritet på afsnit 200. Vi har travlt, men der er en positiv stemning på afsnittet, hvor der er plads til en sund latter og en diskussion. Det er vigtigt at både det faste personale samt vores studerende og elever trives og føler sig trygge. Læring er livslang, vi forsøger at bruge en del af grupperapporten til undervisning, og til selv at vedligeholde og videreudvikle viden. Vi tager meget gerne relevante, etiske problemstillinger op til diskussion i personalegruppen, hvor vi gerne ser alle være aktive. Det er en vigtig erkendelse at fejl kan vi alle lave, men det er vigtigt at turde se på dem og lære af dem. Der er gerne 2-5 studerende og 2-3 SSA-elever på afsnittet. Indimellem med lidt ekstra i overlap. Vi arbejder på at have et godt studiemiljø, hvor der er plads til at studere og bruge hinandens erfaringer og vi opfordrer til at elever/studerende også reflekterer sammen Læringsmetode Vi har alle forskellige måder at lære på. For at få det bedste udbytte af den kliniske undervisning, er det vigtigt at blive bevidst på sin egen læring. Vi arbejder på at tilrettelægge undervisningen ud fra forskellige læringspræferencer og benytter forskellige læringsrum i klinikken. Motivation er en meget vigtig faktor, lyst og interesse i at engagere og involvere sig, i at ville lære noget nyt. Den største indlæring for elev/studerende, er i arbejdet hos patienten, med refleksion før og efter, sammen med en vejleder og senere på højere selvstændighedsniveau. Det er her der skal læres at anvende sin teoretiske viden. Vi forventer at den studerende aktivt bruger portfolie til refleksion i samarbejde med vejledere ligesom vi opfordrer til at skrive logbog. Den ansvarlige og daglige vejleder vil være behjælpelig med at lave et individuelt undervisningsforløb, ud fra mål og ønsker. Kompetencekort vil være med til at danne rammen herom. Der vil være mulighed for at følge patienten til de relevante undersøgelser og behandlinger for afsnittets speciale som for eksempel EKKO, arbejds-ekg, gastroscopi og røntgenundersøgelser. Det sociale miljø er vigtigt for læringen. Derfor lægger vi vægt på at få de studerende ind i 8

9 fællesskabet på afdelingen Forventninger til elever/studerende Vi forventer: - At du viser interesse, engagement og medansvar i egen uddannelse (bruger studiedage aktivt, deltager i undervisning på afsnittet, forholder dig til alle de mange indtryk du får i afsnittet) - At du er åben og ærlig - At du reflekterer over praksis, og opsøger ny viden - At du forbereder dig til de planlagte samtaler - At du kan forholde dig til at sygepleje er mangfoldigt og kan udfoldes på mange forskellige måder, gerne ved at du forholder dig højlydt over de forskelligheder du vil støde på. - At du er i stand til at sige fra overfor opgaver du ikke mener at have kompetence til Du er selv ansvarlig for udnyttelse af planlagte studiedage, men vi kan også ved behov foreslå områder du bør øge din viden omkring Evaluering af klinisk uddannelsessted Til den sidste evaluering på afsnittet, udfylder elever og studerende et elektronisk evalueringsskema omkring forløbet. Der er udarbejdet et fælles skema for hele sygehuset, med plads til individuelle kommentarer og denne sendes videre til uddannelsesorganisationen. Dette bruger vi aktivt til at udvikle os som bedre vejledere og evt. justerer det kliniske forløb. Uddannelsesinstitutionen bruger den også til at have for øje for, om der er almene problemstillinger i forhold til at have studerende i det enkelte afsnit. Vi forventer, at hvis der er noget i den kliniske undervisning, som ønskes ændret, at elev/studerende siger til løbende, så vi kan finde en fælles løsning. Kontakt Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Marianne H. Ortved Tlf mhor@regionsjaelland.dk Udarbejdet af Marianne H. Ortved den 21/ Referencer Til grund for denne skabelon til beskrivelse af uddannelsesstedet ligger: Bekendtgørelse og studieordning for sygeplejeuddannelsen Uddannelsesordning social- og sundhedsuddannelsen PASS-info 9

10 10