Bæredyg(ghed i Næstved. Arkitekt Ole Kjærulff maa danske ark Cer5fied European Passive House Designer



Relaterede dokumenter
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Bæredyg(ghed i undervisningen

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

DET LANGE, SEJE TRÆK

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme.

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

BÆREDYGTIGT BYGGERI. Oplæg ved BIM Århus den 5. februar 2014

Intelligente energisystemer i bygninger, set fra en bygherre. en hjertevarm og glad bolig, - åben mod verden og ikke helt firkantet.

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Besøg Danmarks største byggeudstilling med over 80 svanemærkede lavenergiboliger fra april 2006

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og kvalitet

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Nye løsninger for fremtidens byer

Inger Stauning, KIBS-projektet, RUC HVA SÅ NÆSTVED! Kommunernes rolle De gode eksempler Hvad siger Næstveds aktører?

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

CEPH projektet. Videreuddannelse til passivhusdesigner Eksempler på undervisningsmateriale

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

GG strategi 17. august Forord

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Undervisningsbeskrivelse

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Teknik i to passivhuse

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Bæredygtige Byer og Bygninger

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

BYGHERREFORENINGEN VIEGAND MAAGØE INNOBYG

Klimastrategi Politiske målsætninger

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Energirenovering af erhvervsbygninger via ESCO-modellen. Gå-hjem møde med Ejendomsforeningen Danmark, d. 23. marts 2017

Svensk atmosfære dansk kvalitet. Fra husdrømme til

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Fremtidens trends i klima og miljø. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Den vanskelige samtale

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Bæredygtighed Viden til tiden

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Kommunal planlægning for energi og klima

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Skolernes EnergiForum

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

27. Oktober

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Byplanlægning og erhvervsudvikling

De Grønne Højder en byggeudstilling med klimahuse

energirigtig arkitektur

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Kan det betale sig at bygge lavenergi?

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Transkript:

Bæredyg(ghed i Næstved

Bæredyg(ghed udfordringer og muligheder. Begrebet bæredyg,g udvikling har kun eksisteret i ca. 20 år. Når en udvikling er bæredyg,g betyder det, at den ikke indebærer et uopre?eligt forbrug af ressourcer, og at den ikke hindrer frem,dige genera,oner i at skaffe sig de samme goder. Kilde: Wikipedia 2011 7.0 milliarder mennesker på jorden 2050 9.1 milliarder mennesker på jorden Næstved Kilde: Tal om Næstved 2012 80.963 indbyggere i 2011 Der er iflg. Interna,onale målinger i dag 393 ppm. CO 2 i atmosfæren. Det anslås at sikkerhedsgrænsen ligger på 350 ppm. CO 2. Kilde: CO 2 Now.org

Bæredyg(ghed udfordringer og muligheder - fortsat. 40% af de samlede udledninger af CO 2 i EU stammer fra det energiforbrug der anvendes i vore bygninger. Da de fleste af vore bygninger ikke lever op 5l dagens standard m.h.t. energiforbrug er der et massivt renoveringsbehov. En af 5dens store udfordringer er at få resterne fra industrisamfundet og spirerne fra det bæredyg5ge samfund 5l at indgå i en frugtbar symbiose i en ny spændende helhed. Verden har brug for et helt nyt sprog,l at beskrive og diskutere de globale miljøudfordringer. Hvis ikke vi udvikler et nyt mindset, hvor vi forholder os,l udfordringen på en langt mere posi,v måde, vil deba?en blive ved med at gå i sort eller køre af sporet sådan som den har gjort igen og igen i de sidste 20 år siden det første Rio- topmøde, hvor man diskuterede Brundtland- kommissionens vision om en bæredyg,g frem,d Kilde: Mandag Morgen.

Lavenergi i byggeriet. Essensen i alle lavenergihuse er grundlæggende udtrykt i opslaget fra Wikipedia: Passivt design er et princip,l design af bygninger, som følger principperne for bæredyg,gt byggeri. Princippet går ud på at konstruere bygningen således at der kun skal,lføres et minimum af energi,l bygningen, der således er "passiv", d.v.s. ikke bruger ret meget energi. Først brugt i Tyskland under betegnelsen "Passivhaus". Et videre skridt er at,lføre huset ak,ve elementer så det bliver et Ac,ve House. Kilde: Wikipedia En af strategierne på bygningsområdet har i lang 5d været at reducere varmeforbruget. I det ekstreme lavenergibyggeri som 2020- og passivhusbyggeri er metoderne farbare og gennemprøvede i det vir- kelige liv. Reduk5on af elforbruget indgår på samme måde som en væsentlig designparameter i det ekstreme lavenergibyggeri. Vi har redskaberne 5l at reducere energiforbruget og CO 2 udledningen fra vore bygninger.

Generel modstand. Hvilke forhindringer er der så for at realisere det? - almindelig klimaskepsis - svært at forholde sig 5l et problem, som ikke er der nu. - det koster penge (som vi ikke har lige nu) Alle investeringskroner i de kommende år bør bestå bæredyg,ghedstesten, ellers bør de betragtes som uproduk,ve og som økonomiske fejlinvesteringer Kilde: Mandag Morgen. Grundlæggende skal vi ikke spørge hvad det koster nu, men spørge hvad det koster hvis vi lader være.

Specifik modstand. I byggesammenhæng er der: - usikkerhed overfor hvordan man bygger ekstremt lavenergibyggeri - manglende ru5ne - manglende viden om økonomi, navnlig totaløkonomi i ekstremt lavenergibyggeri - usikkerhed fordi det fyger rundt med betegnelser. 2015, 2020, Passivhus, Ak5v hus, O- hus etc. - usikkerhed om vedvarende energi kan det hele bare klares med solceller og jordvarme? - udførende der velmenende erklærer at lavenergi bare et fordyrende led. Hvad betyder det? - vi snyder os selv for store besparelser i både økonomi og CO2 udledning ved at vente - vi snyder os selv for et bedre indeklima ved at vente.

Håndtagene. Hvad kan vi gøre? - informere - uddanne - udveksle - bygge Eksper5ser - viden om projektering af ekstremt lavenergibyggeri - almen viden om koordinering af byggeprocessen i ekstremt lavenergibyggeri grøn værktøjskasse - almen viden om udførelse af ekstremt lavenergibyggeri grøn værktøjskasse - specifik viden om byggeteknik grøn værktøjskasse - pædagogiske evner, fordi kunderne skal sædes ind i komplekse sammenhænge - viden om totaløkonomi, fordi kunderne skal vide hvad de skal betale alt i alt. Inds5lling - omhyggelighed, fordi selv små fejl betyder meget. - lærevillighed, fordi nysgerrighed er en god driver.

Tiltagene. Hvordan kommer vi derhen? - oplysning, kurser og uddannelse VBB (Videnscenter for Bæredyg5gt Byggeri) EUC BYG Byggesocietetet Passivhus.dk CEPH - etablering af lavenergiteknisk eksperimentarium - ekskursioner 5l byggerier og byggepladser - samarbejde med de lokale banker m.h.t. totaløkonomi - forum for forpligtende vidensdeling på en noget for noget basis, men er viljen der? Egerspørgslen. - Næstved Kommune bør kun forlange 2020 og Passivhusbyggeri. - konsekvens m.h.t. bl.a. blower- door test. - varmetjeksordningen bør fortsæde. - det offentlige er en vig5g aktør. - dagens sure krav er oge morgendagens gode forretning. - en klar melding om at gå direkte 5l 2020- og Passivhusbyggeri ville brande Næstved. - bæredyg5ghedskriterier bør konsekvent indgår i lokal- og kommuneplanlægning

Bæredyg(ghed i byen. Trenden går mod tædere, mere klimavenlige og bæredyg5ge byer. I Odense opredes for5dens synder ved retablering af et nyt tæt bykvarter på Thomas B. Thriges Gade. I Sønderborg udvikles havnen med en masterplan lavet af Frank Gehry. I Helsingør er havnen udviklet 5l et kulturområde. I Vejle har de længe hag en arkitekturpoli5k. I Vejle har de Spinderierne. I Køge har de udviklet byen mod havnen. I Roskilde udvikles Musicon- området. Næstved har ikke en vellykket arkitektur- og bykvalitet. Næstved har et stort poten5ale. Næstved befinder sig i kæden Hamburg, København og Malmø.

Bæredyg(ghed i byen fortsat. - - - vi skal have vendt den kedelige udvikling planlægning og arkitektur skal have et grundigt serviceegersyn. jeg tror ikke så meget det er fysikken vi skal se på snarere vores tænkemåde. En kvalitetsmæssig forvandling af byen kunne for alvor rykke Næstveds image. Vi har et stort poten5ale, men poten5alet skal udvikles, ikke udhules. Mærk Næsted udvides med en kerde del nemlig den bæredyg5ge by. Næstved kan godt løge sig ind i morgendagens bæredyg5ge sammenhæng men det kræver forandring i flok. Evnerne og eksper5sen er der er viljen der også?

Tak for opmærksomheden.