Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores arbejde har mobning og især konflikter altid været et emne, institutionen har arbejdet med pædagogisk. Således har vi impliceret konflikthåndtering og de dertil hørende metode i vores daglige praksis. Vi har altid været bevidst om emnet eksistens og de konsekvenser det har at blive konfronteret med problemstillingen som barn og ung. For yderligere at kunne iværksætte egnede værktøjer og redskaber der skal understøtte en sensibilisering blandt vores bruger, har vi udvalgt dette som et af vores fokusområdet og har afsat den fornødne tid og de personelle og økonomiske ressourcer det koster. Der er flere initiativer og tiltag der skal være med til at indfri de mål vi har sat os, så kun ud fra et helhedsperspektiv omkring dette emne, kan indsatsen iagttages og vurderes. Uoverensstemmelser og konflikter hører med til den menneskelige sameksistens, da vi alle har forskellige personligheder, karakter og baggrunde der gør at man er nød til at kommunikere og forhandle over det man er fælles om. Udgangspunktet danner således den danske og tyske lovgivning, mindretallets overordnede diskurs, SdU formålsparagraf, samt institutionens virksomhedsplan. Mål Ud fra en overordnet pædagogisk indfaldsvinkel må det efter vores overbevisning gælde om, at børn og unge lærer at handle ud fra etiske normer, der indikerer at de har internationaliseret værdier der er præget af en humanistisk tankegang. Dette skal således være med til at de handler ud fra en reflekterende proces, hvor bevidstheden om deres adfærd og interageren er præget af værdier som respekt, accept, empati, hensyntagen osv. 1
Essensen er at vi ud fra overnævnte overordnede teoretiske afsæt, vil bidrage til at mobning på institutionen, generelt og på nettet reduceres. Ved at udvikle en bevidsthed i børnenes og deres måde at agere på, skal der skabes en indre grobund for at børnene lærer at omgås hinanden med respekt og anerkendelse. Dette kan kun ske ud fra en vekselvirkende proces mellem den professionelle og barnet, hvor dannelse og internaliseringen af idealer der er betinget af ydre og indre faktorer. Således bliver etableringen af en empatisk sensibilitet ud fra hvilke børnene interagerer og handler alfa og omega. Dette skal også omfatte, at børnene lærer at gribe intervenerende ind overfor hinanden, så situationer hvor mobning opstår, undgås, elimineres eller kommunikeres til de respektive voksne. Samtidig er det vores mål at den pædagogiske profession tilegner sig de kompetencer der er nødvendige for at kunne følge med i især mediernes accelererende udvikling og de konsekvenser det har for brugerne i kompleksitetens tidsalder. Tiltag For at kunne arbejde præventiv med emnet og for at børn lærer at omgås deres forskelligheder, er det intentionen at vi arbejder videre med vores konflikthåndteringsmodel og tilpasser den de givne forhold. Dvs. at vi som institution har implementeret mediationsmetoden som konflikthåndteringsredskab og at alle pædagogiske medarbejdere er i stand til at anvende værktøjet i praksis. Samtidig fortsætter vi ligeledes med at børn og unge der vil bruge vores computere online skal gennemgå et internt kursus, for at blive fortrolig med de farer mediet indebærer. Især sprog og kommunikationsformer bliver tematiseret og der arbejdes intenst på at skabe en bevidsthed omkring en adækvat sprogbrug. Som noget nyt agter vi i år at alle der benytter sig af Internettet og har deltaget i kurset, med mellemrum skal til en opfriskning for at stadfæste deres sensibilitet i omgangen med mediet. Samtidig er det vores intention at arbejde med det enkelte individ og foretage løbende iagttagelser og observationer, så man bliver opmærksom på barnets adfærd. Således skal det af os installerede basispædagogteam være med til at identificere optrædende former af mobning og iværksætte egnede pædagogiske metoder, der kan forebygge og negligere fænomenet. Samtidig skal der der, hvor mobning er opstået gribes intervenerende ind og etableres socialpædagogiske processer, der skal bidrage til at både offeret og gerningsmanden bliver omfattet af et pædagogisk tiltag. 2
Derudover har vi planer i en projektperiode at tage emnet op og vise børn film der omhandler emnet. En efterfølgende diskussion omkring problemstillingen skal bidrage til, at en sensibilisering manifesteres og en intention om at ville generere en etisk bevidsthed i vores brugere, så de handler ud fra etiske moralske menneskelige værdier. For at opgradere medarbejdernes viden, vil vi deltage i den af Flensborgs ungdomsforvaltningen tilbudte kursusrække omkring medierne og deres influerende karakter på børnenes og de unges daglige ageren. Tegn Det vi kan konstatere er siden institutionen arbejder med konfliktløsningsmodellen er at børnene og de unge er blevet bedre til at omgås hinanden og deres forskelligheder. Dog må vi også konstatere, at det er en meget krævende pædagogisk tilgang, men samtidig også efter vores erfaringer og overbevisning den eneste der langsigtet bærer succes. Da vore hus er placeret i en meget belastet social bydel og ½ af vores klientel kommer fra området, har en stor del af vores brugere en meget negativ social baggrund. Dette indebærer at frekvensen af en utilpasset adfærd er proportionalt højere end i institutioner der har en bedre beliggenhed. Faktorerne implicerer derfor, at vores socialpædagogiske ressourceforbrug er stort, for at kunne arbejde progressivt med emnet mobning og børnenes/de unges adfærd, så der i sidste ende manifesterer sig de menneskelige egenskaber vi gerne vil de skal internaliserer i deres bevidsthed. Mediernes konstante influerende karakter på børnene og de unge, og en samtidige opløsning af normer og idealer, gør at det for os i den eksisterende samtid, er blevet endnu mere krævende, at arbejde ud fra en humanistisk position. Efter at en del af institutionens personale har deltaget i kursustilbudet omkring medier, er vi bedre rustet og klædt på til at kunne reagere og intervenere overfor en uhensigtsmæssig brug af de forskellige medier. Vi er blevet bevidste om de farer og risici det indebærer at benytte sig af det komplekse tilbud og har således oparbejdet en kompetence så at vi kan reagere præventivt og adækvat. Evaluering Da overnævnte aldrig er en afsluttet proces, er det vigtig at man løbende tager emnet op til genstand for refleksion og evaluering. 3
Således evaluerer og vurderer vi børnenes adfærd løbende på de af os i år etablerede basispædagogmøder. Samtidig tager vi de episoder op omring børnenes adfærd der er iøjnefaldende og som kræver en ekstra indsats. Dette er bl.a. også tilfælde når vi konstaterer mobning. Disse bliver belyst og analyseret på basispædagog- og personalemøderne, for at kunne iværksætte de evt. fornødne pædagogiske processer. Det samme sker i henhold til vores projekt omkring internetkørekort som i regelmæssige afstande er genstand for en evaluering. Samtidig er de børne- og forældremiljøundersøgelser vi har foretaget, med til at give et overblik over, hvor tilfredse både vores forældre og børn er omkring vores indsats på området. Generelt kan man konstatere at de pædagogiske redskaber vi har taget i brug, er med til at børnene og de unge udvikler den sensibilitet der er nødvendigt, for at kunne begå sig i modernitetens tidsepoke. Vores professionelle tilgang og vores instrumentaliserede pædagogiske realisering indikerer, at børnene åbenbart formår at arbejde på et refleksive plan, med de af os introducerede værdier. Således er også det af os valgte pædagogiske ståsted, med til at kunne garantere succesen ud fra et pædagogisk øjemed. Ligeledes bør fremhæves, at der efter vores overbevisning er en påviselige kausalitet mellem institutionens intentioner, den praktisk pædagogiske realisering og brugernes konstaterede generelle adfærd og personlighedsstruktur. Således bliver institutionens mål og tiltag en symbiose i institutionens bestræbelser på at kunne være med til at danne og socialisere individer, der lærer at agere ud fra humanistisk etiske værdier og internalisere begreber som empati, accept, tillid, hensyn osv. Dette mener vi i et langfristet perspektiv at kunne opnå og have opnået for en stor del af vores brugere. I en tid der kan defineres som værende præget af individualisme, er det vigtigt at institutioner som vores, lægger deres fokus på at udvikle sociale kompetencer, så børnene og de unge kan begå sig i de kontekster de kan komme til at møde. Disse personlige sociale attributter er væsentlige elementer, for at kunne begå sig adækvat i nutidens mangfoldige sociale arenaer og et uundværligt værktøj i mødet med andre mennesker. Vi mener at institutionen med udgangspunkt i vores målsætning og i husets praktisk pædagogiske virke, er i stand til at leve op til de krav samfundet stiller og dermed med til profylaktisk og præventivt, at forebygge mobning, samt at husets generelle pædagogik er med til at kunne udvikle børn og unge der har deres genese i en social forankret bevidsthed. 4
På det konkret plan har vores projekter haft den ønskede succes. Med udgangspunkt i vores didaktiske overvejelser har tiltagene virket som planlagt og sensibiliseret børnene i deres sociale ageren. Aktiviteterne blev godt modtaget og formåede at fange børnenes/de unges interesse og bidrog således til at brugerne bevidst tog problematikken op til genstand for en diskussion, også ud over institutionens grænser. Således har både vores overordnede filosofiske tanker og vores konkrete realisering, bidraget til at skabe en øget bevidsthed omkring emnet og dannet grundlaget for en humanistisk personlighedsudvikling. 5