Ressourcer, generel tillid og sammenhængskraft

Forår 01,. semester Ressourcer, generel tillid og sammenhængskraft En kvantitativ undersøgelse af sammenhængskraften i Danmark 18. maj 01 Integreret eksamensopgave i Kvantitative metoder og Det Danske Samfund i Sociologisk Perspektiv. Eksamensnumre (Kvant/DDS): 1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883 Antal tegn i brødtekst: 119.45 Fodnoter: 8.853

1 Indledning (1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883) 6 Problemformulering (1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Læsevejledning (1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 - Begrebsafklaring Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.1 - Tillid 1048/803; 1010/888 8 4. Generel tillid 1035/806; 1075/883 8 4.3 Insitutionel tillid 1048/803; 1010/888 8 4.4 Partikulær tillid 1035/806; 1075/883 8 4.5 Sammenhængskraft 1048/803; 1010/888 8 4.6 Chancelighed 1035/806; 1075/883 8 4.7 Kulturel-, økonomisk kapital og habitus 1048/803; 1010/888 9 5 Anvendt teori Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.1 - Hvad er sammenhængskraft? 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.1.1 Sammenhængskraft og tillid Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Generel tillid og ressourcer 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.3 Ressourcer og kapitaler 1035/806; 1075/883 10 5.4 Kapitaler og generel tillid 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.4.1 Kulturel kapital Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.4. Økonomisk kapital Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.4.3 - Vekslen af kapitalerne Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.5 Opsummering 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6 Teoretiske hypoteser Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6.1 Teoretisk hypotese 1 1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6. Teoretisk hypotese 1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7 Anvendte variable Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.1 - v00_14 : Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7. - ips_erhvervsuddannelse_00 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.3 - v00_466: Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8 - Operationalisering Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.1 Generel tillid (1048/803;1010/888;1035/806;1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.1.1 Omkodning af nevøs- for- vold- variablen Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8. Kulturel kapital (1048/803;1010/888;1035/806;1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

8..1 Omkodning af uddannelse. 19 8.3 Økonomisk kapital (1048/803;1010/888;1035/806;1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.3.1 - Inddeling af svarkategorier 1 9 - Empiriske hypoteser Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9.1 Empirisk hypotese 1 (1048/803;1010/888;1035/806;1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9. Empirisk hypotese (1048/803;1010/888;1035/806;1075/883) Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 10 - Variabelpræsentation Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 10.1 - Variabler til analysen 1048/803; 1010/888 4 10. Variabler til analysen og repræsentativitetstest 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 10.3 Variable til repræsentativitetstest 1048/803; 1010/888 5 11 - Datapræsentation 5 11.1 - Levekårsundersøgelsen som simpel tilfældig stikprøve 1035/806; 1075/883 6 11. - Overvejelser omkring data 1048/803; 1010/888 6 11.3 - Analyseudvalg 1035/806; 1075/883 7 1 - Redegørelse for statistisk teori og repræsentativitetstest Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 - Grundbegreber 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. - Stokastiske variable 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3 - Sandsynlighed for en diskret stokastisk variabel 1048/803; 1010/888 8 1.4 - Repræsentativitetstest på køn 1035/806; 1075/883 9 1.5 - Bernoullifordeling og momenter 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.6 - Momenter 1035/806; 1075/883 31 1.6.1 - Middelværdi 31 1.6. - Varians 3 1.7 - Normalfordeling 1048/803; 1010/888 33 1.8 - Den centrale grænseværdisætning 1035/806; 1075/883 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.9 - Monte Carlo- eksperiment 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.10 - Testprocedure 1035/806; 1075/883 37 1.11 - Hypotese opstilling 1048/803; 1010/888 37 1.1 - Teststatistik 1035/806; 1075/883 38 1.13 - Beslutningsregel 1048/803; 1010/888 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.14 - Beregning af teststatistik 1035/806; 1075/883 40 1.15 - P- værdi 1035/806; 1075/883 4 3

1.16 - Delkonklusion for repræsentativitetstest af køn 1048/803; 1010/888 4 1.17 - Repræsentativitetstest på uddannelse 1035/806; 1075/883 43 1.18 - Chi^- test 1048/803; 1010/888 43 1.19 - Udregning af teststatistik 1035/806; 1075/883 44 1.0 - Z- test af Chi^ resultat 1048/803; 1010/888 46 1.1 - Delkonklusion for repræsentativitetstest 1035/806; 1075/883 48 1. - Repræsentativitet for indkomstvariablen 1048/803; 1010/888 48 1.3 - Z- test på chi resultat 1035/806; 1075/883 51 1.4 - Delkonklusion 1048/803; 1010/888 5 1.5 - Korrelationskoefficient mellem uddannelse og indkomst 1035/806; 1075/883 5 1.6 - Konklusion på repræsentativitet 1048/803; 1010/888 53 13 - Redegørelse for statistiske værktøjer, der benyttes i analysen. 54 13.1 - Uafhængighed 1035/806; 1075/883 54 13. - Chi test for uafhængighed 1048/803; 1010/888 54 13.3 - Enkeltcelletest 1035/806; 1075/883 56 14 Estimation 56 14.1 - Hypotese 1 1048/803; 1010/888 56 14.1.1 - Opstilling af hypoteser 57 14.1. - Testsstatistik og kritisk værdi 57 14.1.3 - Beslutningsregel 58 14.1.4 - Beregning af teststatistik 58 14.1.5 - Enkeltcelletest 61 14.1.6 - Delkonklusion: 63 14.1.7 - Ændring af signifikansniveau 63 14. - Hypotese 1035/806; 1075/883 64 14..1 - Opstilling af hypoteser 64 14.. - Teststatistik og kritisk værdi 65 14..3 - Beslutningsregel 66 14..4 - Beregning af teststatistik 66 14..5 Enkeltcelletest 69 14..6 Delkonklusion 70 14..7 - Ændring af signifikansniveau 70 14.3 - Konklusion på estimation 1048/803; 1010/888 70 15 - Diskussion af opgavens resultater 71 15.1 - Opgavens resultater i forhold til Bourdieus teori om kapitaler 1035/806; 1075/883 71 15. - Statens rolle 1048/803; 1010/888 74 15.3 - Den skandinaviske velfærdsmodel 1035/806; 1075/883 75 15.4 - David Goodharts velfærdsmodel 1048/803; 1010/888 76 4

15.5 - Tillid i Danmark og Storbritanien 1035/806; 1075/883 76 15.6 - Delkonklusion 1048/803; 1010/888 78 16 - Konklusion 1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883 78 17 - Metodiske overvejelser 79 17.1 - Opgavens repræsentativitet 1035/806; 1075/883 79 17. - Grundlaget for analyseudvalget og Goodharts teori 1048/803; 1010/888 80 17.3 - Metodens begrænsninger 1035/806; 1075/883 81 17.4 - Opsummering af metodiske overvejelser 1048/803; 1010/888 81 18 - Referenceliste 8 18.1 Litteratur 8 18. - Internetsider 83 18..1 - Tabeller 84 19 - Bilag 85 19.1 - Bilag 1 oprindelige uddannelseskategorier 85 19. - Bilag Omkodninger 86 19.3 - Bilag 3 utilsigtet frasortering af køn ved skabelse af analyseudvalg 90 19.4 - Bilag 4 generel i forhold til andel af immigranter 91 19.5 - Bilag 5 vejledning til at finde populationsdata 9 19.5.1 - Vejledning for køn: 9 19.5. - Vejledning for uddannelse 9 19.5.3 - Vejledning for indkomst 93 19.6 - Bilag 6 Indholdsfortegnelse for figurer og tabeller 94 5

1 Indledning Opgavens sigte er at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem henholdsvis kulturelle og økonomiske ressourcer og generel tillid. Endvidere vil opgaven diskutere, hvordan forholdet kan have betydning for skabelsen af sammenhængkraft. Sammenhængskraft er et af tidens varme emner i den danske samfundsdebat. Både Poul Nyrup og Anders Fogh har i deres tid som statsministre pointeret vigtigheden af fortsat at værne om den høje danske sammenhængskraft (Jensen 007). Sammenhængskraft forstået som den lim der binder individer og samfund sammen, kan på den ene side være væsentlig for, at interaktioner kan foregå uden negative sociale spændinger, og på den anden side for at tiltroen til samfundets mange institutioner opretholdes. Med Putnam som foregangsmand peger flere på, at sammenhængskraft og tillid er to tæt forbundne størrelser (Larsen og Møller 011:39). Der er her to former for tillid, der er interessante i forhold til at sikre sammenhængskraften; institutionel tillid og generel tillid. I denne opgave er det en generel tillid, som undersøges empirisk, da opgavens fokus er at undersøge, hvordan tilliden, til og mellem mennesker, påvirker sammenhængskraften. Generel tillid skaber tiltro i befolkningen til, at andre mennesker er til at stole på, og fordrer at det for personer er mindre risikabelt at indgå i relationer og deltage i samhandlen, også selvom udkommet er uvist og menneskene ukendte. Generel tillid vil i sidste ende være produktivt for samfundet og for den enkelte (Henriksen 008:51; Svendsen og Svendsen 006:44). Altså er der bred enighed om, at tillid, institutionel som generel, er en god indikator for sammenhængskraften. Hvad der imidlertid deler vandene, er måden hvorpå tillid skabes og reproduceres (Rasborg 011; Henriksen 008): Frivilligforskningen omtaler frivilligt arbejde og foreningsliv som den største leverandør af tillid (Henriksen 008, Henriksen og Bundesen 011:458). David Goodhart med flere peger på fælles nationalfølelse som tillidens generator (Goodhart 005). Andre pointerer, at kilden til tillid skal findes i et samfunds evne til at skabe følelse af chancelighed gennem økonomisk omfordeling og universelle velfærdsydelser (Siim 011:167; Henriksen 008:58;Rasborg 011:84). 6

Det bliver denne sidste skole, som opgaven her vil behandle. I den forbindelse lader vi os inspirere af en kritik af denne skole, der går på, at chancelighed ikke nødvendigvis fordrer tilsvarende lige muligheder for udnyttelse af denne. Argumentationen er, at evnen til at udnytte chanceligheden varierer grundet forskelle i personers ressourcer (Rasborg 011:84). Vi ønsker således at følge denne kritik; hvis det er tilstedeværelsen af chancelighed, der er betydende i samfundet, så burde tilliden fordele sig uafhængigt af personers ressourcer. Men kritikken pointerer netop, at det kun er personer med tilstrækkelige ressourcer, der kan udnytte chanceligheden, og derfor vil udtrykke tillid (Rasborg 011: 84). Det bliver således målet for denne opgave at undersøge, om det især er personer med relativt få ressourcer, der ikke udtrykker generel tillid. Til at bestemme netop hvilke ressourcer der skal undersøges, finder vi Pierre Bourdieus kapitalformer relevante at inddrage. Her ses en kobling mellem ressourcer og kapitalformer, dette uddybes i afsnit 5 anvendt teori. Han benytter kapitalformerne, kulturel og økonomisk kapital, som primære til at differentiere, hvilke positioner individet indtager i samfundet (Bourdieu 1997:1). Det bliver således opgavens antagelse, at netop besiddelsen af kulturelle og økonomiske ressourcer er betydende for, om personer er i stand til at udnytte chanceligheden. Derfor eksisterer der en forventning om, at det i især vil være personer med relativt få kulturelle og økonomiske ressourcer, der i mindre grad vil kunne udnytte chanceligheden og derved udtrykker en generel tillid. Problemformulering Med afsæt i indledningen opstår en undren og interesse for at undersøge, om generel tillid påvirkes af befolkningens kulturelle og økonomisk kapital. Dette udmønter sig i følgende problemformulering: Problemformulering: Er der sammenhæng mellem en persons besiddelse af henholdsvis kulturel kapital og økonomisk kapital og dennes generelle tillid, og hvordan kan sammenhængen ses i forhold til skabelsen af sammenhængkraft? 3 - Læsevejledning Som det første belyser opgaven i det teoretiske afsnit, hvordan sammenhængskraft relaterer sig til generel tillid. Endvidere forsøgs det at anskueliggøre, hvordan en persons ressourcer kan ses som fordrende for generel tillid. Forholdet mellem ressourcer og generel tillid undersøges herefter nærmere ved hjælp af Bourdieus kapitalteori. Det teoretiske udgangspunkt munder ud i opstilling af opgavens teoretiske hypoteser. Som det andet gennemgås operationaliseringsovervejelser, hvorpå der opstilles empiriske hypoteser. 7

Som det tredje redegøres for de statistiske metoder og begreber, der benyttes i den senere analyse. Sideløbende hermed inddrages repræsentativitetstest mellem analyseudvalg og population. Som det fjerde foretages analysen af de dertil operationaliserede variable. Det bliver målet for dette afsnit at teste de opstillede empiriske hypoteser, hvorefter en kort empirisk konklusion følger. Som det femte forholdes de empiriske resultater i forhold til opgavens teoretiske afsnit for dernæst at diskutere resultaterne i forhold til skabelsen af sammenhængskraften. Som det sjette opsummeres anvendt teori og empiri i en konklusion. Som det syvende og sidste nævnes opgavens begrænsninger i en kritisk konklusion. For at skabe et overblik over opgavens teoretiske udgangspunkt, og hvordan de teoretiske elementer i problemformuleringen forstås, følger et afsnit omkring begrebsafklaring og anvendt teori. 4 - Begrebsafklaring 4.1 Tillid: Tiltro til at andres adfærd er troværdig (Barbalet 009:368), kan ses i tre former, generel, institutionel og partikulær tillid. 4. - Generel tillid: Betegner en tillid, der retter sig mod andre personer, som en person ikke nødvendigvis kender på forhånd. Denne tillidsform kan derfor potentielt kæde befolkningen sammen på tværs af økonomiske, religiøse eller etniske skel (Henriksen 008:49). 4.3 - Institutionel tillid: Individers tillid til offentlige institutioner. Institutionel tillid betinges af, at individer opfatter de offentlige institutioner som retfærdige og ukorrupte (Boje 007: 540;Barbalet 009:370). 4.4 - Partikulær tillid: Den generelle tillids modstykke. Betegner den tillid, der rettes mod andre, der er umiddelbart genkendelige, det være sig i form af udseende, hudfarve, klædedragt eller religiøse overbevisninger (Henriksen 008:49). 4.5 - Sammenhængskraft: Den lim, eller sammenhængsform, der binder samfundet sammen, bestående af tre dimensioner: 1) Den materielle dimension: Lige muligheder for at opnå de levevilkår, som anses for normale i et samfund. ) Deltagelsesdimensionen: Forebyggelse af social eksklusion på grund af manglende deltagelse i samfundet. 3)Normativitetsdimensionen: Konsensus om normer og værdier i samfundet (Jensen 007). 8

4.6 - Chancelighed: Et samfunds bestræbelse på at skabe lige muligheder og adgang til uddannelse og arbejdsmarked ( equality of opportunity ) (Henriksen 008:51). 4.7 Kulturel-, økonomisk kapital og habitus: Disse tre begreber uddybes og forklares i nedenstående afsnit 5 anvendt teori. Det er nødvendigt for ikke at tage dem ud af den kontekst, de naturligt indgår i. 5 Anvendt teori Formålet med følgende teoriafsnit er at udfolde og gå i dybden med de begreber og teorier, som indledning og problemformulering har slået an. For at muliggøre senere opstilling af hypoteser og empirisk efterprøvelse af disse, er det nødvendigt at uddybe følgende sammenhænge: 5.1. Hvad er sammenhængskraft, og hvordan hænger den sammen med tillid? 5.. Hvilken sammenhæng er der mellem generel tillid og ressourcer? 5.3. Hvad er relationen mellem ressourcer og kapitaler? 5.4. Hvad er sammenhængen mellem kapitaler og generel tillid? 5.1 - Hvad er sammenhængskraft? Sammenhængskraft bruges ofte som betegnende for den lim, der binder samfundet og dets individer sammen (Rasborg 011:81). Limen betegner en social sammenhængskraft på tværs af individer i et samfund, og den skabes for eksempel gennem fælles værdier, mindskelse af ulighed og forebyggelse af social eksklusion (Rasborg 011:80). Jævnfør afsnit 1 indledning, er der midlertidig uenighed, om hvad der er mest fordrende for sammenhængskraft, men samtidig bred politisk konsensus om sammenhængskraftens nødvendighed for et samfund. Det være sig i form af at høj sammenhængskraft menes at kunne imødekomme sociale problemer så som kriminalitet, frygt i befolkningen og social eksklusion (Henriksen 008:49). Flere pointerer, at tillid er væsentlig for konstellationen af sammenhængkraft, og derfor bliver sammenhængskraft ofte målt empirisk gennem variable, der omhandler forskellige former for tillid (Rasborg 011:81). 5.1.1 Sammenhængskraft og tillid Sammenhængskraften kommer ofte til udtryk igennem to former for tillid: tillid til institutioner og generel tillid til andre mennesker (Rasborg 011:81). Institutionel tillid betegnes typisk som et 9

kerneelement i et velfungerende demokratisk funderet samfund. Institutioner og deres aktiviteter legitimeres gennem en fortsat tillid fra individer til institutioner skabt via tiltro til, at institutionerne fungerer ukorrupt, handler retfærdigt og forsøger, så vidt det er muligt, at tjene befolkningens interesser (Barbalet 009:368). Generel tillid defineres ofte som en persons tillid til andre mennesker i almindelighed. I dette tillidsbegreb ligger, at personer har tiltro til, at andre er til at stole på, og som udgangspunkt ikke har i sinde at gøre én ondt eller har negative eller udnyttende intentioner bag samhandlen (Henriksen 008: 49, Barbalet 006:368). Generel tillid er med til at bevirke, at personer indgår i interaktioner selv i de tilfælde, hvor det synes risikabelt, og andres baggrund, interesse og tilhørsforhold er ukendt (Henriksen 008:49). Således er et vist niveau af generel tillid en forudsætning for et samfund (Barbalet 009:367). Generel og institutionel tillid kan således anses som sammenhængskraft udtrykt på mikroniveau, der muliggør bindingen mellem individer og institutioner, men også individer imellem. Som nævnt i indledningen er opgavens sigte at undersøge tilliden individer imellem; den generelle tillid. Dermed undersøger denne opgave kun en del af det overordnede begreb tillid. 5. Generel tillid og ressourcer Som det fremgår af indledningen, fremsætter Anthony Giddens en kritik af at sætte lighedstegn mellem chancelighed og tillid (Rasborg 011:84). Det er væsentligt at pointere, at Giddens også ser chanceligheden som nødvendig for tilliden, men at et sådant syn på lighed i højt differentierede samfund må kombineres med en anerkendelse af, at personer besidder forskellige mængder af ressourcer (Rasborg 011:84). Giddens understreger desuden, at personer besidder forskellige ressourcer, hvilket differentierer individers evne til at udnytte den chancelighed, som samfundet forsøger at skabe (Rasborg 011:85). Men hvilken tillid er i spil, når der tales om en sammenhæng mellem chancelighed og tillid? Lars Skov Henriksen mener, at chancelighed er fordrende for generel tillid, men pointerer samtidig, at en forudsætning for, at generel tillid skabes gennem chancelighed, er at individer har tillid til, at institutioner er retfærdige og troværdige; institutionel tillid (Henriksen 008:51). Dette forhold anerkendes, men opgavens fokus er, som nævnt tidligere, den generelle tillid. Det bliver ud fra Giddens kritik af chancelighed interessant at undersøge, netop hvilke ressourcer, der kan ligge til grund for, at personer er i stand til at udnytte chanceligheden forskelligt. For at give en teoretisk forståelse af hvilke ressourcer det netop kan være, der forudsætter, at man kan udnytte chanceligheden, bringes Pierre Bourdieus kapitalteori i spil (Bourdieu 1986). 10

5.3 Ressourcer og kapitaler Bourdieu definerer kapitaler som akkumuleret arbejdskraft. Det være sig enten i en materialiseret eller kropsliggjort form. Bourdieu benytter således kapitalbegrebet til at illustrere, at personer har forskellige forudsætninger for handlen (Bourdieu 1986: 41f). Det er på baggrund af dette syn på kapitaler, at der ses en sammenhæng mellem kapitaler og begrebet ressourcer i forbindelse med at kunne udnytte en chancelighed. 5.4 Kapitaler og generel tillid I Bourdieus teori om Rummet af sociale positioner (Bourdieu 1997:f) beskæftiger han sig med den samfundsmæssige og sociale position, et individ indtager. Rummet af sociale positioner er arrangeret på baggrund af individers besiddelse af henholdsvis kulturel og økonomisk kapital samt den samlede mængde af disse. Ideen er, at individet tildeles en position ud fra dets kapitalsammensætning og mængde (Bourdieu 1997:3; Bourdieu 1994: 57f). Nedenstående figur er en grafisk fremstilling af bestemte positioner og dertilhørende positioneringer. Positioner er som udgangspunkt skrevet med store bogstaver og positioneringer med små. Det fremgår desuden af akserne, at der differentieres ud fra netop en lille eller stor mængde af kulturel- eller økonomisk- samt den samlede mængde af kapital: 11

Illustration 5.1 Rummet af sociale positioner 1

Eksamensnumre (Kvant/DDS): 1048/803; 1010/888; 1035/806; 1075/883 (Kilde: Bourdieu 1997:) 13

Ud fra dette skema kan det forklares, hvordan et individ, ud fra dets position, ofte vil handle. Denne handlen betegnes som en positionering (Bourdieu 1997:3). Eksempelvis kan en positionering være harmonika jævnfør ovenstående skema. Bourdieu forklarer processen mellem position og positionering ud fra begrebet habitus (Bourdieu 1997:3f). En position kan eksempelvis være specialarbejdere jævnfør ovenstående skema. Habitus defineres som det sæt af principper, præferencer og forhåndsindstillinger, individet har. Habitus påvirker derfor måden, hvorpå personer anskuer verden (Bourdieu 1997:4f; Järvinen 007:353). Habitus omsætter den sociale position til positioneringer. Det er Bourdieus tese, at der til bestemte positioner knytter sig bestemte positioneringer, som kan ses som livsstile 1 (Järvinen 007:353). Når dette gør sig gældende, kan positioneringen omvendt også beskrive positionen, og dermed kan positioneringen give udtryk for habitus (Bourdieu 1997:3f). Sammenhængen mellem placeringen i rummet af sociale positioner og livsstil er interessant i forhold til Giddens kritik af chanceligheden, idet denne kritik kan oversættes til begreberne position og positioneringer: Giddens pointerer, at det er personer med bestemte ressourcer, bestemte positioner, der er i stand til at udnytte chanceligheden og derved udtrykke generel tillid (Rasborg 011:84). Det bliver her afgørende at anse dét, at udvise generel tillid, som en positionering; altså en handlen. Generel tillid eller ikke- generel tillid ses på den måde som et udtryk for de forhåndsindstillinger, som ligger i et individs habitus. Med andre ord betyder dette, at habitus udstyrer en person med en generel forhåndsindstilling til, om andre, hvad enten den anden person er kendt eller ukendt, er til at stole på og ikke har i sinde at gøre én ondt, generel tillid. Modsat kan en bestemt habitus også betyde, at individets generelle indstilling til andre mennesker er præget af mistillid. Altså bliver spørgsmålet i forlængelse af Giddens kritik, om det netop er til bestemte ressourcerige positioner i det sociale rum, generel tillid knytter sig, eller om generel tillid er en positionering, der kan foretages uafhængigt af en positions placering i det sociale rum. Det må desuden nævnes, at der i denne opgave tages udgangspunkt i Bourdieus rum af sociale positioner, dette bruges som et værktøj med henblik på at undersøge generel tillid i forhold til kulturel kapital set for sig, og økonomisk kapital set for sig. Det er altså ikke formålet at undersøge generel tillid i forhold til det samlede rum, men derimod kun i relation til kulturel og økonomisk kapital. 1 Jævnfør rummet af sociale positioner vil en direktør have større sandsynlighed for at gå på jagt end f.eks. en folkeskolelærer, hvor positionen (direktør) i valget af positionering (jagt) medfører stor sandsynlighed for også at have en anden position i samme felt (eksempelvis champagne). 14

Det er netop de to kapitalformer, kulturel- og økonomisk kapital, der undersøges, da sociale positioner differentieres på baggrund af disse. Bourdieus andre kapitaler social og symbolsk kapital (Bourdieu 1986) bliver derfor ikke berørt. 5.4.1 Kulturel kapital Kulturel kapital betegner den kapitalform, hvormed det er muligt at fastslå et individs kulturelle niveau. Denne kapitalform findes i tre former: Kropsliggjort kulturel kapital, institutionaliseret kulturel kapital samt tingsliggjort kulturel kapital (Bourdieu 1986:41). 1) Den kropsliggjorte kulturelle kapital kommer til udtryk, når individet gebærder sig på et felt. Den udgøres af normer og regler, som internaliseres over tid og kommer til udtryk i en given handlen. Denne form for kulturel kapital internaliseres igennem hele mennesket livsforløb. Derudover bidrager de felter et individ typisk færdes på med normer og regler som mere eller mindre internaliseres i individet (Bourdieu 1986:44). ) Institutionaliseret kulturel kapital betegner individets uddannelsesniveau (Bourdieu 1986:47). Den er institutionaliseret, fordi samfundet, ved at udskrive eksamensbeviser, blåstempler mængden af kulturel kapital og forsyner individet med alment anerkendte papirer på dets uddannelse. Den institutionaliserede kulturelle kapital bliver gennem uddannelsen også til kropsliggjort kulturel kapital (Bourdieu 1986:47). 3) Tingsliggjort kulturel kapital er den konkret erhvervede kulturelle kapital og kan eksempelvis være den rigtige kunst. Denne kapitalform kan købes, men det vil kun være personer med meget kropsliggjort kulturel kapital, der vil kunne sætte rigtig pris på kunsten og kunne bestemme, hvad der er den rigtige kunst, og hvad der bestemt ikke er (Bourdieu 1986:46). 5.4. Økonomisk kapital Økonomisk kapital betegner alle materialiteter, der kan omsættes til penge. Den omhandler således individets formue både i form af penge og ting af værdi. Samtidig kan den også beskues i en institutionaliseret form, nemlig ejendomsretten (Bourdieu 1986:41). 5.4.3 - Vekslen af kapitalerne Det er i Bourdieus teori muligt at veksle kapitalerne med hinanden. Her gælder det, at økonomisk kapital er den nemmest konvertérbare kapitalform. Baseret på, hvordan det mere eller mindre direkte er muligt at købe sig til de andre kapitalformer, kan man hævde, at økonomisk kapital er den primære kapitalform, hvorfra resten af kapitalformerne kan erhverves (Bourdieu 1986:5). Dette perspektiv er i denne opgave interessant i forhold til at teste, om kulturel og økonomisk kapital i analyseudvalget 15

har en sammenhæng. Er de, der har høj besiddelse af kulturel kapital, også dem, der besidder meget økonomisk kapital og omvendt? Hvorvidt der er positiv korrelation mellem kulturel og økonomisk kapital eller ej, i forhold til analyseudvalg fra Den Danske Levekårsundersøgelsens år 000, testes empirisk i afsnit 1.4 - korrelationskoefficient mellem uddannelse og indkomst. 5.5 Opsummering Opsummerende kan det nævnes, at sammenhængskraft i denne opgave måles i form af tillid; tillid skabt gennem chancelighed. I den forbindelse fungerer Giddens kritik af synet på chancelighed som inspirationskilde, da han peger på, at en udnyttelse af chanceligheden er afhængig af personers ressourcer. Inspirationen for opgaven bliver derfor, at ressourcer har forbindelse til generel tillid. Disse ressourcer sidestilles med Bourdieus kapitaler; kulturel og økonomisk kapital, som netop er de afgørende differentieringsmekanismer i hans teori om det sociale rum. 6 Teoretiske hypoteser Med udgangspunkt i den foregående beskrivelse af anvendt teori, omhandlende sammenhængen mellem ressoucer og generel tillid, fremsættes to teoritiske hypoteser. 6.1 Teoretisk hypotese 1 Der er en sammenhæng mellem mængden af kulturel kapital, og om der udtrykkes generel tillid. Jo lavere kulturel kapital, des færre udtrykker generel tillid. Dette afbilledes således: Figur 6.1 Teoretisk hypotese 1 6. Teoretisk hypotese Der er en sammenhæng mellem mængden af økonomisk kapital, og om der udtrykkes generel tillid. Jo lavere økonomisk kapital, des færre udtrykker generel tillid, hvilket afbilledes således Figur 6. Teoretisk hypotese 16

Pilene i ovenstående illustrationer angiver den kausale sammenhæng mellem henholdsvis økonomisk kapital og kulturel kapital og generel tillid. 7 Anvendte variable Med henblik på empirisk undersøgelse af sammenhængen fra de to teoretiske hypoteser udvælges tre variable, som indgår i Levekårsundersøgelsen. De tre valgte variable er som følger: 7.1 - v00_14 : Har De i den sidste tid været nervøs for at blive udsat for vold eller trusler om vold, når De går ud alene omkring om aftenen eller om natten? (Spørgeskema 000). 7. - ips_erhvervsuddannelse_00 (Spørgeskema 000). 7.3 - v00_466: Hvor stor var Deres/Familiens samlede indkomst i 1999 brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? (Spørgeskema 000). 8 - Operationalisering Følgende afsnit har som formål at præsentere de operationaliseringsovervejelser, der vil lede til de empiriske hypoteser. 8.1 Generel tillid Generel tillid operationaliseres til variablen v00_14 nervøs for voldsudsættelse, hvilket er illustreret i nedenstående: Figur 8.1 Operationalisering af generel tillid 17

Det anses, at der er en sammenhæng mellem nervøs for vold og generel tillid. Dette bunder i, at flere peger på at en høj grad af tillid mindsker volden i et samfund (Henriksen 008:51). Altså antages det, at nervøsitet for vold udtrykker en mangel på generel tillid. Dette beggrundes i en forståelse af variablen som en besvarelse på, om respondenten er nervøs for en generaliseret anden, og dermed om den adspurgte person generelt er nervøs i forhold til andre vilkårlige mennesker. Reliabiliteten ved denne variabel kan diskuteres, da det ikke er muligt at bestemme, om respondenterne svarer ud fra en partikulær eller generel tillid. Overvejelserne omkring dette stammer fra at variablen ikke gør det klart, ud fra, hvilken situation, respondenten skal svare. Det er således ikke givet, om svaret afgives ud fra, associationen om et genkendeligt eller generelt miljø. Der vil således være forskellige former for tillid knyttet til hver type af miljø, da et genkendeligt miljø fordrer en partikulær tillid og et genenerelt, ukendt miljø i højere grad vil fordre en generel tillid. Denne usikkerhed skal i øvrigt ses i relation til spørgeskemaets udformning, hvori der inden dette spørgsmål forekommer spørgsmål, der omhandler respondentens nærmiljø. Da spørgsmålet i variablen ikke spørger ind til bestemte situationer eller personer, antages det, at der i højere grad er tale om generel tillid snarere end partikulær tillid. 8.1.1 Omkodning af nevøs- for- vold- variablen Den oprindelige variabel bestod af fem svarkategorier 3. Variablen er efterfølgende opdelt i to kategorier. Den ene kategori indeholder de respondenter, der har svaret, at de er meget eller noget nervøse for vold. Den anden indeholder en oprindelig kategori af respondenter, der har udtrykt, at de ikke er nervøse for vold. Respondenter i de yderligere to svarkategorier indgår ikke som en del af analyseudvalget, da de enten ikke ved, om de er nervøse for vold eller ikke går ud. Det findes således ikke meningsfuldt at medtage disse sidste to kategorier i analyseudvalget, da vi ikke mener at have teoretisk belæg for at udtale os om disse svar. Der vurderes at sammenkodning af meget og noget nervøs for vold medfører et afgørende nuancetab for opgaven. Eksempel på et sådant spørgsmål: Er der i Deres boligområde fælles aktiviteter, fx beboer- eller vejfester, fælles arbejdsdage eller lignende? (Kilde: Spørgeskema 000)) 3 1) Ja, meget nervøs ) Ja, noget nervøs 3) Nej, ikke nervøs 4) Går ikke ud 5) Ved ikke (Kilde:: Spørgeskema 000) 18

8. Kulturel kapital Kulturel kapital operationaliseres til variablen IPs_erhvervsuddannelse_00; respondentens uddannelse, illustreret således: Figur 8. Operationalisering af kulturel kapital Variablen opdeler de adspurgte i syv uddannelsesgrupper, hvor der skelnes mellem både type og længde af uddannelse. Ved den valgte operationalisering tager kulturel kapital sig ud i dens institutionaliserede form - institutionel kulturel kapital som ifølge Bourdieu primært udgøres af uddannelse. Ved at vælge uddannelse som udtryk for kulturel kapital fravælges direkte undersøgelse af to andre former, nemlig krops- og tingsliggjort kulturel kapital, som også skal ses som værende bestanddele i den kulturelle kapital (Bourdieu 1986). Variablen er således ikke i stand til at indfange hele den palet af forhold, som den kulturelle kapital indeholder. Baggrunden for valget af netop denne variabel frem for andre relavante variable, der vedrører krops- og tingsliggjort kulturel kapital, er, at den i forhold til Levekårsundersøgelsen fremstår bedst egnet til benyttelse i diverse statitiske test. Uddannelsesniveauerne findes forholdvist uproblematisk at kvantificere, da der angives en længde på uddannelse. Kropsliggjort kulturel kapital fremstår mere udfordrende at undersøge empirisk, da denne er et aggregat af flere forskellige forhold, som ikke nødvendigvis tager sig ud som en eller flere specifikke emner. Tingsliggjort kulturel kapital har lignende komplikationer, idet den består af flere forskellige forhold, dog med det faktum at den er nemmere at kvantificere end den kropsliggjorte kulturelle kapital (Bourdieu 1986). Derforuden er det relavant at benytte uddannelse som et udtryk for kulturel kapital, da denne kan ses som et resultat af krops- og tingsliggjort kulturel kapital (Bourdieu 1986). Det må således antages, at den kulturelle ballast, en person bærer på, qua dets krops- og tingsliggjort kulturelle kapital, påvirker hvilken uddannelse, det vælger og opnår. I denne opgave benyttes den institutionaliserede kulturelle kapital udtrykt igennem en persons uddannelsesniveau. Bourdieu forholder sig til uddannelse ud fra dets længde og type (Bourdieu 1986). Nedenstående omkodninger af den oprindelige uddannelsesvariabel viser, at der primært skelnes mellem længde af uddannelse, men minimalt mellem type. Bourdieus forståelse af 19

institutionaliseret kulturel kapital er vi derfor ikke i stand til at berøre fuldstændigt. Det anses dog som værende en mindre bias, da uddanelsestypen til en hvis grænse korrelerer med længden, og forskelle i længde af uddannelse medfører en mere enkel empirisk rangering af respondenterne, end det gør sig gældende ved fokus på uddannelselsestype, der nødvendigvis kræver en rangering ud fra mindre kvantitative vurderinger. 8..1 Omkodning af uddannelse Vi har valgt at omkode den oprindelige uddannelsesvariabel, således at den nu består af fem kategorier: Tabel 8.1 Inddelte svarkategorier uddanelse Omk. Udd. 1 3 4 5 Oprindelige Personer uden Lærlinge, Kort Mellemlang Lang kategorier uddannelse erhvervsfaglig videregående videregående videregående eller grunduddannelse uddannelse uddannelse Uddannelse specialarbejds eller anden faglig uddannelse uddannelse Omkodede Ingen/ Erhversfaglig Kort Mellemlang Lang kategorier Specialarbejds Uddannelse videregående videregående videregående Uddannelse uddannelse uddannelse Uddannelse Hensigten med ovenstående omkodninger af uddannelsevariablen er at gøre kommende resultater mere overskuelige for læseren. Samtidig er det et forsøg på at tilpasse kategorierne, så disse giver mening i forhold til opgavens teori, herved menes, at institutionaliseret kulturel kapital anses som værende stigende med længden af uddannelse. Dette standpunkt betyder, at forskelle mellem uddannelsestyper, der ikke er et udtryk for væsentlige forskelle i længden af uddannelserne, sammenkodes. I nedenstående afsnit uddybes de fem nye uddanelseskategorier, der er omkodet fra uddannelsesvariablens syv oprindelige kategorier (de oprindelige uddannelseskategorier findes i Bilag 19.1). 0

1. Ingen / Specialarbejderuddannelser: Denne kategori består af de to tidligere kategorier personer uden en erhvervsfaglig uddannelse samt personer med en specialarbejder uddannelse. Ingen vil referere til personer uden erhversuddannelse, men med folkeskolen som højeste uddannelse. Argumentet, for at disse to kategorier kan kodes sammen, er, at specialarbejderuddannelse defineres som uddannelse under et års varighed, der kun har den obligatoriske folkeskole som adgangskrav (Spørgeskema 000). I forsøget på at overskueliggøre datamaterialet er det nærliggende at lægge disse to kategorier sammen, da det maksimalt vil medføre en ny usikkerhed på ét års uddannelse. Denne usikkerhed anses som acceptabel i forhold til den overskuelighed, den medfører.. Erhvervsfaglige uddannelser: Denne kategori indeholder personer med enten en lærlinge, erhvervsfaglig grunduddannelse eller anden faglig uddannelse som højeste uddannelse 4. Det fremgår af spørgeskemaet, at den oprindelige opdeling mellem lærlinge- eller EFG- uddannelse og anden faglig uddannelse i højere grad er et udtryk for forskelle i typer fremfor niveau (Spørgeskema 000). Da denne opgave tager udgangspunkt i længde af uddannelse, anses samkodningen for nødvendig, da de to oprindelige variable ikke udtrykte nævneværdig forskel i uddannelseslængde, men derimod i typen. 3.,4.,5. Videregående uddannelse: Kort, mellem og lang videregående uddannelse bevarer sin oprindelige kategorisering 5. Det sker, da der som oftest vil være en forskel i år mellem uddannelsestyperne (Spørgeskema 000), hvilket ønskes bevaret for bedre at kunne illustrere sammenhængen mellem generel tillid og institutionaliseret kulturel kapital. Omkodningerne er foretaget på baggrund af de oprindelige beskrivelser af uddannelseskategorierne, som fremgik af spørgeskemaet for Levekårsundersøgelsen (Spørgeskema 000). Det står klart, at en sammenkodning af de to kategorier ingen uddannelse og specialarbejder betyder, at det ikke er muligt at udtale sig specifikt om den enkelte kategori, men at denne altid må omtales sammen med den kategori, den er blevet sammenkodet med. 4Lærlinge eller EFG- kategorien indeholdte: Kontoruddannelser, maskinarbejdere, tømrer, slagtere, gartnere m.fl. og Anden faglig uddannelse indeholdte: laboranter, sygehjælper m.fl. (Bilag 1). 5Kort videregående indeholdte: Politibetjent, børnehavepædagog m.fl. og mellemlang videregående indeholdte: folkeskolelære, journalist, sygeplejerske m.fl. Lang videregående indeholdte: Jurist, Økonomen, Ingeniør m.fl (Bilag 1). 1

8.3 Økonomisk kapital Økonomisk kapital operationaliseres til variablen v00_466 : Hvor stor var Deres/Familiens samlede indkomst i 1999 brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? Denne operationalisering foretages ud fra Bourdieus teori om kapitalformer. Her indgår indkomst som en del af den økonomiske kapital (5.4. økonomisk kapital). Variablen indfanger dermed ikke alt, hvad det teoretiske begreb om økonomisk kapital indeholder, men vedrører en central bestanddel. Reliabiliten ved variabelens spørgsmålsformulering kan diskuteres. Såfremt respondenten i sin besvarelse ikke associerer sin indkomst med den øvrige families indkomst, eller ganske enkelt bor alene, måles der udelukkende på respondentens personlige indkomst. I andre tilfælde måler variablen på mere end én indkomst, såfremt respondenten besvarer spørgsmålet med association til familiens samlede indkomst. Valget står herefter mellem at tolke variablen som et udtryk for personlig indkomst eller hustandsindskomst. Vi argumenterer for, at denne mest af alt udtrykker husstandsindkomst. Når der spørges til Deres indkomst, må det formodes, at der spørges til personer, der bor alene eller ikke har adgang til andre indkomster end deres egen, men såfremt personer indgår i en familie, forventes det, at respondenter besvarer ud fra familiens samlede indkomst. Variablen ses derfor som et udtryk for hustandsindskomsten, det være sig enten en hustand bestående af en person, eller en hustand bestående af en familie. Derfor kommer den endelige oprationalisering af økonomisk kapital til at se således ud: Figur 8.3 Operationalisering af økonomisk kapital 8.3.1 - Inddeling af svarkategorier Den oprindelige variabel for husstandsindkomst indeholdte ti kategorier. Ad hensyn til læsevenligheden mindskes antallet af kategorier, under den forudsætning at hypotesen stadig kan besvares fyldestgørende ved brug af grovere inddelinger. Det antages, at datamaterielet stadig kan give et væsentligt bud på forskellige grupperinger i samfundet til trods for en mindsket deltajeringsgrad.

Den oprindelige variabel med ti kategorier er omkodet til fire kategorier. Dette er gjort på baggrund af kvartilberegninger for variablen (Bilag ). Kvartilerne er blevet tildelt navne, efter hvilken indkomstgruppe husstanden tilhører: lavindkomst, lavere mellemindkomst, højere mellemindkomst og højindkomst. Navnene her er konstrueret til netop disse fire kategoriers husstandindkomst i kroner. Det er derfor muligt, at kategorierne i sammenhænge, der ligger uden for opgaven, dækker over andre indkomstintervaller for husstande. Argumentet for brug af kvartilindelingen er opnåelse af en nogenlunde jævn fordeling af respondenter i de forskellige kategorier samtidig med, at der skabes teoretiske definitioner af husstandsindkomster, der som udgangspunkt gøres op i kr. Hvordan de fire husstandsindkomster er inddelt ud fra kvartil- intervaller i kroner illustreres i nedenstående skema: Tabel 8. Inddelte svarkategorier indkomst Hustandens Lavindkomst Lavere Højere Højindko indkomstgruppe (L) mellem- mellem- mst (H) indkomst indkomst (LM) (HM) Omkodede 0-99 t.kr. 50-99 t.kr. 400-449 t.kr. 600 t.kr el kategorier i 100-149 t.kr. 300-349 t.kr. 450-499 t.kr. derover tusind kr. (t.kr.) 150-199 t.kr. 350-399 t.kr. 500-549 t.kr. 00-49 t.kr. 550-599 t.kr. Hustandindkom 0-49.000 kr. 50.000-400.000-600.000 - st i kr. 399.000 kr. 599.000 kr. < kr. 3

9 - Empiriske hypoteser På baggrund af foregående operationalisering af teoretiske hypoteser og begreber konstrueres og retningsbestemmes de to følgende empiriske hypoteser: 9.1 Empirisk hypotese 1 Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau, og om der udtrykkes nervøsitet for vold. Jo lavere uddannelsesniveau, des flere er nervøse at blive udsat for vold. Dette afbilledes således: Figur 9.1 Empirisk hypotese 1 9. Empirisk hypotese Der er en sammenhæng mellem husstandsindkomst, og om der udtrykkes nervøsitet for vold. Jo lavere husstandsindkomst, des flere er nervøse for at blive udsat for vold, hvilket afbilledes således: Figur 9. Empirisk hypotese De to pile i ovenstående illustrationer over de empiriske hypoteser angiver den kausale sammenhæng, der er mellem henholdvis husstandinskomst og nervøsitet for voldudsættelse samt uddanneselsesniveau og nervøsitet for voldsudsættelse. De to empiriske hypoteser ligger til grund for det følgende statistiske afsnit, hvori disse sammenhænge undersøges. 10 - Variabelpræsentation Følgende afsnit vil have til formål at præsentere de variable, der benyttes i undersøgelsen. Præsentationen vil udmønte sig i, at hver variabel fremstilles som frekvenstabel. Det bliver her klart, hvilke mulige udfald variablen har, og hvorledes analyseudvalget er fordelt på disse udfald. Værdierne ud fra udfaldet af en variabel, for eksempel 0)ja og 1)nej i nedenstående, indikerer den værdi, som udfaldet har i datamaterialet. Endeligt vil for hver variabel kort kommenteres på dens type. 4

10.1 - Variabel til analysen Tabel 10.1.1 Nervøs for vold Nervøs for vold- fordeling for analyseudvalg Frekvens Procent % Kumuleret procent % Har de i den sidste tid være nervøs for at blive udsat for vold eller trusler om vold, når de går ud alene omkring aftenen eller om natten Nervøs for vold (ja eller nej): 0) Ja 366 8,34% 8,34% 1) Nej 4.03 91,66% 100,00% Total (n) 4.389 100,00% Vi ser ud fra ovenstående tabel, at størstedelen af vores respondenter udtrykker, at de ikke er nervøse for at blive udsat for vold. I opgaven henføres til variablen ved at skrive nervøs for vold. Denne variabel er en diskret binær stokastisk variabel, der er fordelt på en nominal skala. 10. Variable til analysen og repræsentativitetstest Tabel 10..1 Uddannelse Uddannelsesfordeling for analyseudvalg Frekvens Procent % Kumuleret procent % Respondentens uddannelse: 1) Ingen/Spec. udd. 1.1 7,8% 7,8% ) Lærlinge/efg/anden fag. udd. 1.776 40,46% 68,8% 3) Kort vid. 483 11,01% 79,9% 4) Mellem vid. 585 13,33% 9,6% 5) Lang vid. 34 7,38% 100,00% Total (n) 4.389 100,00% Denne variabel vil udtrykke respondentens højeste uddannelsesniveau. Der vil blive refereret til denne variabel som uddannelse og ingen referer til at respondenterne har folkeskole som højeste uddannelse og derfor ingen erhversuddannelse. Variablen er også en diskret stokastisk variabel, der følger en ordinal skala. 5

Tabel 10.. Indkomst Indkomstfordeling for analyseudvalg Frekvens Procent % Kumuleret procent % Hvor stor var Deres/Familiens samlede indkomst i 1999 brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? Hustandsindkomst: 1) Under 49.999 (L) 1.441 3,83% 3,83% ) 50.000-399.000 (LM) 1.016 3,15% 55,98% 3) 400.000-599.000 (HM) 1.71 8,96% 84,94% 4) Over 600.000 (H) 661 15,06% 100,00% Total (n) 4.389 100,00% Denne variabel vil blive henvist til som indkomst og er også en diskret stokastisk variabel. Den følger desuden en ordinal skala. 10.3 Variable til repræsentativitetstest Tabel 10.3.1 - køn Kønsfordeling for analyseudvalg Frekvens Procent % Kumuleret procent % Respondentens køn: 0) Mand.38 53,04% 53,04 1) Kvinde.061 46,96% 100 Total (n) 4.389 100,00% Denne variabel vil blive omtalt som køn. Variablen er også en diskret binær stokastisk variabel, der er fordelt på en nominal skala. 11 - Datapræsentation Dette afsnit har til formål at redegøre for opgavens empiriske grundlag. Der benyttes i opgaven data fra den Danske Levekårsundersøgelsen år 000 af det Danske SocialForskningsInstitut (SFI). Datasættet består af data indsamlet i år 000, 1986 og 1976. I denne 6

opgave benyttes kun data indsamlet i den seneste undersøgelse, altså fra år 000. Populationen for denne undersøgelse udgør danske statsborgere, der har tilstrækkelige danskkundskaber til, at kunne udføre interviewet uden tolk og er mellem 0-93 år (Andersen 003:31). Måden hvorpå respondenterne er udvalgt, er afgørende for, hvordan de kommende statistiske beregninger forløber (Malchow- Møller og Würtz 010:0). Følgende vil derfor beskrive Levekårsundersøgelsens udvælgelsesmekanisme. Levekårsundersøgelsen fra år 000 benytter sig af respondenter fra de tidligere års undersøgelser og yderligere personer trukket i år 000 (http://ddd.dda.dk/ddakatalog/ddppdf/doku689.pdf). Den samlede stikprøve i år 000 bestod af 760 respondenter i alderen 0-93 år, heraf var 445 personer fra den oprindelige stikprøve i 1976, der var udtrukket simpel tilfældigt (Andersen 003). De resterende 3357 udvælges også simpel tilfældigt indenfor en række demografiske områder (ibid.). Det lykkedes i alt at opnå 4981 interviews ud fra den samlede stikprøve på 760 respondenter, altså en svarprocent på ca. 66 (Andersen 003:47 ). Det vurderes, at det samlede bortfald for undersøgelserne ikke har betydning for stikprøvens repræsentativitet (Andersen:70) 6. Som udgangspunkt mener vi, ud fra ovenstående at kunne acceptere dette datamateriale som et fornuftigt udgangspunkt til at kunne udtale os om den danske befolkning. 11.1 - Levekårsundersøgelsen som simpel tilfældig stikprøve En simpel tilfældig stikprøve er kendetegnet ved, at dens observationer er statistisk uafhængige, og at den har samme fordeling, som den er udtrukket fra (Malchow- Møller & Würtz 010: 3f). Eftersom Levekårsundersøgelsen er udtrukket tilfældigt ud af alle danske statsborgere, medfører det, at observationerne er statistisk uafhængige. Dette er et væsentligt kendetegn for en simpel tilfældig stikprøve. Derudover skal en simpel tilfældig stikprøve også have samme fordeling som fordelingen af interesse, altså i dette tilfælde populationen. At undersøge om dette er tilfældet kaldes at repræsentativitetsteste. Der vil i det statistiske afsnit blive udført sådanne test (ibid.) 11. - Overvejelser omkring data Der må nødvendigvis tages det forbehold, at de resultater, denne opgave når frem til, ikke gælder for personer, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at udføre interviewet. Dette kan anses som en mangel, eftersom antallet af indvandrere i Danmark er steget siden år 1976 (http://www.leksikon.org/art.php?n=899). Endvidere er det væsentligt at pointere, at data er indsamlet for over 1 år siden. Det er derfor ikke det danske samfund anno 01 vi udtaler os om, men derimod den danske befolkning anno 000. Det vil derfor også være den danske befolkning i år 000, som der testes repræsentativitet i forhold til. 6 Det er dermed ikke sagt, at denne opgaves analyseudvalg er repræsentativt 7

11.3 Analyseudvalg Opgavens analyseudvalg består af personer, der har svaret på de variable, der benyttes i opgaven. Altså er personer, der ikke har svaret ja eller nej 7 på spørgsmålene om nervøsitet for vold, angivet husstandens indkomst samt deres personlige uddannelse, sorteret fra. Hermed sikres et konstant analyseudvalg, der består af i alt n= 4389 respondenter, der har svaret på de fornødne spørgsmål og er alderen 0 år 93 år. Vi har undersøgt karakteristika for den andel i stikprøven, som ikke indgår i analyseudvalget. Det fremgår af bilag 3, at der er flere kvinder end mænd i denne andel. De kommende repræsentativitets vil vise, om dette forhold har betydning for analyseudvalgets kønsrepræsentativt. 1 - Redegørelse for statistisk teori og repræsentativitetstest I denne del af opgaven undersøges, om analyseudvalget er repræsentativt for populationen. Dette er afgørende da vi benytter den induktive metode. Altså ønsker vi at kunne udtale os om populationen på baggrund af stikprøven (Malchow- Møller og Würtz 010:0). Repræsentativiteten vil blive undersøgt ved at udregne, om der er signifikante afvigelser mellem fordelingen af køn, indkomst og uddannelse i analyseudvalget i forhold til populationen. Testene vil blive foretaget i ovennævnte rækkefølge. Formålet med afsnittet bliver desuden at redegøre for, hvorfor og hvordan en stikprøve kan udtale sig om sande værdier. Dette gøres ved løbende at redegøre for den nødvendige statistiske teori. Repræsentativitetstestene vil fungere som eksempler på, hvordan teorien udmønter sig i praksis. Der testes på analyseudvalgets repræsentativitet i forhold til køn, da det anses som et væsentligt karakteristika, og det bedømmes, at hvis denne test ikke vil vise sig repræsentativ, vil en stor forskel mellem populationens og analyseudvalgets kønsfordeling kunne resultere i bias for undersøgelsen. Der testes desuden repræsentativitet for uddannelse og husstandsindkomst, da det netop er disse, der ligger til grund for den statistiske analyse, og det ønskes derfor, at fordelingen i disse variable er nogenlunde tilsvarende populationen, da beregningerne derved vil foregå under samme forhold. Der vil ikke blive foretaget en repræsentativitetstest på nervøs for vold variablen, da det ikke har været muligt at finde dennes fordeling i populationen. Repræsentativitetstestene er foretaget på baggrund af analyseudvalget n = 4389 af personer mellem 0-93 år. Som udgangspunkt bliver populationens størrelse på N = 4067539 på 0-93 år. Al populationsdata er indhentet fra Danmarks Statistik og er fra år 000 (www.ds.dk). Der regnes som 7 Dette er i de nye kategorier; den benyttede frasorteringsmekanisme er beskrevet i opgavens operationaliseringsafsnit. 8