1. Problemfelt: ( , og ) Motivation: ( , og ) Problemformulering: ( , og

Transkript

1 1. Problemfelt: ( , og 41-61) Motivation: ( , og 41-61) Problemformulering: ( , og 41-61) Begrebsafklaring: ( , og 41-61) Parforhold: ( , og 41-61) Uddannelse: ( , og 41-61) Rollefordeling i hjemmet: ( , og 41-61)...7. Teoretisk forankring: ( , og 41-61) Den økonomiske kapital: ( ) Den kulturelle kapital: (41-61) Den sociale kapital: ( ) Det sociale rum: ( ) Giddens: Det rene forhold og intimitetens forandring: ( , og 41-61) Det moderne samfunds refleksivitet: (41-61) Plastisk seksualitet: ( ) Det rene forhold: ( ) Undersøgelser om parforhold: ( , og 41-61) Ulighed og livsforløb: (41-61) Spædbarnsfamilien: ( ) Hvad kvinder og mænd bruger tiden til: ( ) Teoretiske hypoteser: ( , og 41-61) Hypotese omhandlende symmetriske og asymmetriske chancer for at være i parforhold: (41-61) Hypotese om den kulturelle kapitals indflydelse på valg af partner: ( ) Hypotese om udviklingen i parforholdet går hen imod idealtypen om det rene forhold: ( ) Operationalisering og præsentation af data: ( , og 41-61) Operationalisering: (41-61) Hypotese 1, om symmetriske og asymmetriske chancer for at være i parforhold: ( ) Hypotese, om den kulturelle kapitals indflydelse på valg af partner: ( ) : Hypotese 3, om udviklingen i parforholdet går hen imod idealtypen om det rene forhold: (41-61) Datapræsentation: ( ) Levekårsundersøgelsen: ( ) Baggrundsvariable: (41-61) Variable om uddannelse: ( ) Variable om husholdning: ( ) Analyse: (41-61) Repræsentativitet: ( ) Køn år 000: ( ) Alder år 000: (41-61) Test på køn og alder for gifte/separerede i 000: ( ) Test på køn og alder i 1976: ( ) Test på køn og alder for gifte/separerede i 1976: (41-61) Repræsentativitet for gift/samlevende i 000 og 1976: ( ) Generelle tendenser fra 1976 til 000 for parforhold og uddannelse: ( ) Generelle ændringer i antallet af gifte/samlevende: ( )

2 4... Ændringer i uddannelsesniveauet fra 1976 til 000. (41-61) Hypotese 1: Omhandlende symmetriske og asymmetriske chancer for at være i parforhold: ( ) Hypotese : Hypotese om den kulturelle kapitals indflydelse på valg af partner: ( ) Hypotese 3: Giddens. (41-61) Konklusion: ( , og 41-61) Sammenfatning: ( , og 41-61) Konkluderende metodeerfaringer: ( , og 41-61) Perspektivering: ( , og 41-61)...56

3 3

4 1. Problemfelt: ( , og 41-61) I det følgende afsnit beskrives den motivation, som danner udgangspunkt for at beskæftige sig med emnet: parforhold og partnervalg i det danske samfund. Med afsæt i vores motivation formuleres den endelige problemformulering, hvor de begreber, der skal danne det teoretiske grundlag i opgaven, præsenteres. Derefter følger en begrebsafklaring, hvor det præciseres hvilke betydninger de valgte begreber tillægges. F 1.1. Motivation: ( , og 41-61) Det danske samfund har gennemgået en udvikling, hvor de økonomiske og sociale betingelser for ægteskabsindgåelse er begyndt at forsvinde og er blevet erstattet med en formel valgfrihed hos det enkelte individ. Den distance, som blev skabt imellem de sociale klasser ved restriktioner for indgåelse af ægteskaber, er ikke længere til stede. Dette skaber nye muligheder, for hvordan parforholdene udformes og hvordan man vælger at indrette sit samliv. Man kan for eksempel i højere grad selv bestemme, hvornår man ønsker at stifte familie. Det kan blandt andet ses ved, at unge generelt venter med at finde sig til rette i et parforhold, for at koncentrere sig om deres uddannelse, ligesom kvinder udskyder tidspunktet for, hvornår de får børn. (Christoffersen 004: ). Derudover viser det sig, at familien ikke længere er et stabilt forhold, hvor parterne bliver sammen hele livet. Det sidste århundrede er nemlig kendetegnende ved en generel skilsmissetendens. Hvis man laver en sammenligning imellem ægteskaber indgået i 1950 og 1980 viser det sig, at kun 0 procent af ægteskaber indgået i 1950 er blevet opløst efter 50 år, mens hele 38 procent af ægteskaberne indgået i 1980 er ophørt i løbet af 0 år. Selvom skilsmisserne ikke er en stadig stigende tendens, så tegner der sig et billede af ægteskabet, som en svækket institution. Det kan også ses i det forhold, at hver fjerde samlevende i dag vælger ikke at være gift, men i stedet at leve i et papirløst forhold. (Christoffersen 004: 163 & ). Man er således stadig i parforhold, men vælger ikke at forpligte sig til hinanden for resten af livet. Der kan gives forskellige forklaringer på, hvad forandringerne i samfundet betyder for parforholdet. Giddens beskriver den generelle udvikling i gennem begrebet aftraditionalisering, som betyder, at traditionelle normer og værdier spiller en mindre rolle end tidligere. Han ser blandt andet homoseksuelle forhold, som et eksempel på en ny form for parforhold, hvor det ikke længere handler om at opretholde økonomiske eller sociale strukturer, men derimod om selv at skabe rammebetingelserne for forholdet. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at parforhold ikke bliver skabt på et økonomisk eller socialt sigte. Goldthorpe og Christoffersen mener, at selvom forholdene 4

5 har løsrevet sig fra traditionen, så gifter man sig stadig indenfor sin egen klasse og dermed opretholdes de sociale skel i samfundet. Christoffersen taler om Julie og Romeo-barrieren, som er et udtryk for, at vi stadig vælger partner i overensstemmelse vores egen kulturelle og sociale baggrund. Man færdes nemlig stadig i de samme sociale kredse, hvilket betyder, at man møder mennesker, som ligner en selv. (Christoffersen 004: 9). Et andet interessant perspektiv ved parforhold omhandler de asymmetriske partnervalg. Der er undersøgelser, som viser, at mænd tidligere har haft en længere uddannelse end deres partner. Man kan finde en del af forklaringen i, at mange hustruer traditionelt var hjemmegående og sørgede for husholdningen. Det kan dog ikke helt forklare, at den samme statistiske tendens stadig er gældende efter, at kvinden er kommet på arbejdsmarkedet. Man kan spørge sig selv, om denne asymmetriske tendens stadig gør sig gældende i dag eller om forholdene er blevet mere lige, så kvinden og manden nærmer sig samme uddannelsesstatus. Det kunne i denne forbindelse også være interessant at undersøge, om den generelle uddannelsesstigning i samfundet betyder at rollefordelingen i hjemmet er blevet mere ligeligt fordelt imellem kønnene. Vi vil altså gerne undersøge spørgsmål omhandlende de forandringer, som er sket i parforholdet; hvem finder sammen? Opretholdes den sociale arv i samfundet? Er det stadig manden, som har den længste uddannelse og har rollen som forsørger, mens kvinden sørger for hjemmet og børnene? Der er mange spørgsmål om familie og parforholdet, som kunne være interessante at undersøge, men det er dog nødvendigt med en afgrænsning, for at kunne undersøge et fænomen fyldestgørende. I det følgende afsnit vil vi forsøge at afgrænse vores problemfelt til et mere overskueligt spørgsmål. 1.. Problemformulering: ( , og 41-61) Denne opgaves formål er overordnet at undersøge parforholdets udvikling og for at kunne sige noget om dette fænomen, har vi valgt at begrænse vores problemfelt til tre perspektiver ved parforholdet, nemlig; for det første er der forskel på hvem der kommer i parforhold, for det andet om man vælger en partner som minder om én selv. Det tredje perspektiv vi vil undersøge er, om der er kommet en mere ligelig fordeling imellem kønnene med hensyn til arbejdsopgaver i hjemmet. Det spørgsmål som skal danne baggrund for undersøgelsen, er altså følgende: Hvilke tendenser ses der over tid ved parforholdet, med særlig henblik på partnernes uddannelsesmæssige status og rollefordelingen i hjemmet. 5

6 Opgaven vil overordnet falde i fire dele; Den første del er et teoriafsnit, hvor vi vil redegøre for Bourdieu s kapitalbegreb, som kan beskrive individets økonomiske, sociale og kulturelle placering i samfundet. Derudover benytter vi Giddens teori om det rene forhold og den ændrede intimitet til at sige noget om, hvorledes parforholdet har ændret sig fra et traditionelt forhold til en ligeværdig kontrakt imellem to parter. Vi vil også kort redegøre for tre forskellige undersøgelser, som beskæftiger sig med familien i det 0. Århundrede. De tre undersøgelser vi vil koncentrere os om er: Ulighed og livsforløb, Spædbarnsfamilien og Hvad kvinder og mænd bruger tiden til. De tre undersøgelser bruges i vores komparative analyse af parforholdet udvikling, som supplement til de øvrige teorier. Vi afslutter teoriafsnittet med at udforme de teoretiske hypoteser, som skal knyttes til de empiriske variable. Det andet afsnit omhandler en operationalisering og en præsentation af vores empiriske data. Vi vil her beskrive datasættet fra SFI s levekårsundersøgelse og de udvalgte variable. Det tredje afsnit er en analyse, hvor vi undersøger vores hypoteser om parforholdets forandring i 000 i forhold til Vi starter afsnittet med at teste repræsentativiteten af datasættet. Vi forsøger herefter at besvare vores teoretiske hypoteser, opstillet i teoriafsnittet, ved hjælp af vores empiriske variabler. I det fjerde og sidste afsnit laver vi en kort opsamling og konklusion på opgavens vigtigste resultater og overvejelser, samt en perspektivering som sætter vores undersøgelsesresultater ind i et større perspektiv. Vi vil dog først lave en kort begrebsafklaring, som indeholder en beskrivelse af de udtryk og begreber, vi benytter i vores problemformulering Begrebsafklaring: ( , og 41-61) Vores problemformulering indeholder nogle begreber, som har behov for en yderligere afklaring, nemlig begreberne: parforhold, uddannelse og rollefordeling i hjemmet Parforhold: ( , og 41-61) Vi definerer parforhold som alle mennesker, der er gift eller samlevende og i alderen 0-59 år. Vi har valgt denne definition, da vi tager hensyn til levekårsundersøgelsen, som kun giver oplysninger om partneren for gifte og samlevende og således ikke indbefatter folk, der lever i et forhold i hver sin bolig. (spørgeskema 1976 & 000). Vi har yderligere valgt at lave en aldersinddeling, så vi kun kigger på respondenter imellem 0-59 år. Hermed er der basis for at sammenligne de to år. 6

7 1.3.. Uddannelse: ( , og 41-61) Vi har valgt at definere uddannelse som respondentens erhvervsuddannelse og ser således kun på om respondenterne har en uddannelse efter folkeskolen. Vi kategoriserer således folk, som blot har en folkeskoleuddannelse under ingen uddannelse Rollefordeling i hjemmet: ( , og 41-61) Vi har valgt at definere rollefordeling i hjemmet som de huslige pligter i hjemmet imellem ægtefælle/samlevende. Vi har grundet pladshensyn valgt udelukkende at se på, hvem der laver mad i hjemmet, og antager, at denne variabel vil kunne give os et indblik i, hvem der generelt laver mest i hjemmet.. Teoretisk forankring: ( , og 41-61) Det følgende afsnit vil vi gennemgå, dels Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel og social kapital, for at undersøge om de kan give en teoretisk forklaring på, hvem der danner par med hvem og Giddens teoretiske undersøgelse om intimitetens forandring og det rene forholds fremkomst. Derudover vil vi til sidst redegøre for en række resultater omhandlende ændringer i parforholdet fra de førnævnte tre forskellige undersøgelser om familien i det 0 århundrede..1. Bourdieu: Kapitalbegreberne: ( ) Det følgende afsnit er en gennemgang af Bourdieu s teori om det sociale rum. Vi vil lægge særligt vægt på Bourdieu s tre kapitalformer om økonomisk, kulturel og social kapital og vil forsøge at vise, hvordan vi kan operationalisere hans kapitalbegreber i vores undersøgelse om parforhold. For at kunne forstå de forskellige kapitalformer, er det nødvendigt at beskrive den symbolske kapital og hans begreb om habitus. Kapitalbegrebet er symbolske eller materielle ressourcer, som i den sociale verden tillægges en vis værdi. Den Symbolske kapital beskriver de tilfælde, hvor de forskellige kapitalformer konstitueres som værende legitime for aktørerne, dvs. at aktørerne tillægger det at besidde kapital, positiv værdi. Der hersker altså en anerkendelse af kapitalformen og der stilles ikke spørgsmål ved dens gyldighed i det sociale rum. De forskellige kapitalformer, som vi i det følgende kort vil beskrive, kan alle blive til symbolsk kapital. Det bliver således ikke kun økonomiske omstændigheder, som afgør, om en person har en høj kapital, da andre kapitaler kan give ligeså meget anerkendelse i samfundet. Det at have en høj uddannelse eller nyde tiltro og agtelse, kan ligeledes være udtryk for en stor symbolsk kapital. De forskellige aktører kan igennem mængden og 7

8 sammensætningen af deres symbolske kapital positionere sig selv i forhold til hinanden i deres kamp for at indtage anerkendte positioner i samfundet. For at forstå forbindelsen imellem aktørens position (kapitalmængden) og aktørens positionering (handlen i forhold hertil) i det sociale rum, benytter Bourdieu begrebet habitus. Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke aktørerne opfatter, bedømmer og handler i verden. Hermed er det det samlende princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika til de positioneringer, der kendetegner en specifik livsstil (Järvinen 005: 36) Den økonomiske kapital: ( ) Den økonomiske kapital er de materielle ressourcer, som kan være bestemmende for mængden af en aktørs symbolske kapital. Den økonomiske kapital er typisk penge og det er således nemt at aflæse hvilke sociale grupper, som har en høj grad af økonomisk kapital, da begrebet knytter sig til netop materielle ressourcer. Denne kapitalform kan aflæses direkte i samfundet, hvor de grupper som har en stor mængde materielle goder, kan siges at have en stor symbolsk kapital igennem deres økonomiske position i forhold til andre aktører. Hvis man har en høj økonomisk kapital, har man mulighed for at erhverve sig materielle goder, som er anerkendelsesværdige for andre i samfundet. Det at eje et stort hus eller en dyr bil er begge goder med høj status, som de fleste aktører ønsker at besidde. Det bliver dog sværere at definere den kulturelle kapital, som har en mere abstrakt karakter..1.. Den kulturelle kapital: (41-61) Man kan sige, at den kulturelle kapital er symbolske ressourcer, som står i modsætning til de økonomiske ressourcer og omfatter viden, dannelse, information osv. Den kulturelle kapital kan antage tre forskellige former: en kropslig, en objektiveret og en institutionaliseret form. Med den kropslige kulturelle kapitalform menes, at kapitalen kan være bundet til menneskenes kroppe igennem fx ens kropsholdning, verbale udtryk og generelle fremtoning. Den kropsliggjorte kulturelle kapital bliver til en symbolsk kapital i mødet med andre mennesker. Den objektiverede knytter sig til genstande, som fx kunst og arkitektur. Den sidste form, som den kulturelle kapital kan antage, er den institutionaliserede, som henviser til, at eksamensbeviser eller titler kan indeholde en kapital. I et moderne samfund kan en universitetsprofessor eller en rektor uafhængigt af sin personlige fremtoning støtte sig til sin titel eller autoritet, som han får fra sociale felter og institutioner. Det kan fx være, at han har en titel fra en uddannelsesinstitution, som giver en særlig anerkendelse i samfundet, på grund af de svære adgangsbetingelser. (Bjerg 003: 464). 8

9 Den kulturelle kapital kan altså erhverves igennem uddannelsessystemet, men også akkumuleres og koncentreres igennem ægteskabsalliancer. Det kan betyde, at visse grupper i samfundet kan være bedre stillet når de skal erhverve sig en høj kulturel kapital, da de kulturelle ressourcer kan nedarves og gå igen igennem generationerne. Studerende fra privilegerede familier kan arve vaner, holdninger, viden og andre færdigheder, som alle giver et udbytte i skolesystemet. Den kulturelle kapital skal dog ikke forstås som noget statisk og kan ikke sidestilles med social arv. Den kulturelle kapital ændres konstant i samfundet, alt efter hvad de enkelte aktører anser for anerkendelsesværdigt. Der kan for eksempel forekomme et fald i anerkendelse for uddannede personer, ved, at antallet af højtuddannede øges. (Bjerg 003: 466). Bourdieu undersøgte især den kulturelle kapital igennem en analyse af det franske uddannelsessystem. Han mente, at den mest effektive faktor til at måle de kulturelle ressourcer var uddannelsesniveauet. Bourdieu mente, at det franske uddannelsessystem fungerede som et slags filter eller frasorteringsapparat, der havde en aktiv funktion i forhold til, hvem der havde adgang til den kulturelle kapital. (Bjerg 003: ) Den sociale kapital: ( ) Den sociale kapital knytter sig til sociale forbindelser, som for eksempel slægtskabsrelationer, venskabsbånd eller personkontakter. Den sociale kapital knytter sig altså til individer, som former en gruppe med en akkumuleret kulturel eller økonomisk kapital, der således tilsammen udgør en særlig form for ressource. (Bjerg 003: 476). Man kan med andre ord sige, at social kapital er ens tilhørsforhold til bestemte netværk, som gør det muligt at udvide den økonomiske eller kulturelle kapital. Den sociale kapital er således ikke en kapital, der kan føres tilbage til de andre kapitalformer, men som kan bidrage til at forklare, hvorfor de andre kapitaler giver et bestemt udbytte. (Järvinen 005: 357) Det sociale rum: ( ) For at anskueliggøre, hvorledes de forskellige kapitalformer positionerer sig i forhold til hinanden, konstruerer Bourdieu en model om det sociale rum. Modellen er kvadratisk med fire felter, hvor aktørerne placerer sig afhængig af mængden og sammensætningen af deres samlede kapital. Man kan i modellen se, hvordan de enkelte samfundsgrupper, som aktørerne tilhører, positionerer sig relationelt i forhold til hinanden. Den viser, hvilke samfundsgrupper, som adskiller sig meget fra hinanden i deres økonomiske og kulturelle kapital og hvilke grupper som har den samme type kapital. Bourdieus model viser, at lærere på højere uddannelsesinstitutioner har en høj kulturel 9

10 kapital og dermed adskiller sig fra gruppen med direktører, som har en høj økonomisk kapital. Bourdieu mener, at de aktører som ligner hinanden i deres kapital, også har større sandsynlighed for at mødes og forenes. Det gælder både i politik, venskab og kærlighed. (Järvinen 005: ). Bourdieus måde at se det sociale rum opdelt i forskellige områder, hvor forskelligartet kapital gør sig gældende, er meget aktuelt for vores problemstilling. Det vi vil undersøge, er netop om der sker en pardannelse på tværs af kapital forskelle... Giddens: Det rene forhold og intimitetens forandring: ( , og 41-61) I det følgende afsnit vil vi fokusere på de forandringer i samfundet, som omhandler ændringerne i intimiteten og de personlige forhold. Dette afsnit skal således belyse de indre ændringer i parforholdet og give nogle andre forklaringer på parforhold end individets økonomiske, kulturelle og sociale kapital...1. Det moderne samfunds refleksivitet: (41-61) Giddens mener, at der i det moderne samfund foregår en refleksivitetsproces, der både eksisterer på et institutionelt og personligt niveau. Han definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til konstant organisation og forandring af samfundet. Giddens mener, at det højere refleksivitetsniveau har gjort, at vi ikke kun handler på baggrund af traditioner, men i stedet reflekterer over traditionen. Vi handler kun i overensstemmelse med traditionen, hvis den kan begrundes og legitimeres. Det betyder for eksempel, at selvom vi stadig gifter os, så sker det ikke længere på baggrund af traditionen, men fordi vi har besluttet gifte os igennem en personlig refleksion og overvejelse. Vi skal hele tiden fortage valg og overvejelser, som før var givet igennem traditionen. Det moderne samfund ændres kontant og stiller det enkelte mennesker overfor nye muligheder. Der er altså ikke noget som er fastlagt, men vi bliver hele tiden tvunget til at forholde os til vores egen eksistens. (Kaspersen 005: 440). Den øgede refleksivitet har nemlig indflydelse på selvet og vores selvidentitet. I det traditionelle præmoderne samfund betød slægtskab, køn og social status, at ens identitet nærmest var bestemt ved fødslen, hvor de tilhørsforhold man voksede ind i, havde stor betydning for ens videre skæbne. I det moderne samfund er dette dog anderledes, idet selvidentitet er en refleksiv projekt, som det enkelte individ er ansvarlig for. Man er selv med til at bestemme sin egen identitet og hvorledes ens liv skal formes. (Kaspersen 005: ). De forandringer, som er fremkommet, kan illustreres ved Giddens begreb om plastisk seksualitet, som viser, hvorledes traditionerne ikke længere er styrende for det moderne parforhold. 1

11 ... Plastisk seksualitet: ( ) Giddens beskriver i begrebet om plastisk seksualitet en forandring af privatlivet, hvor seksualiteten har gennemgået en aftraditionalisering således, at sex er blevet adskilt fra kravet om forplantning. Det betyder især, at kvinder har fået et mere frigjort og autonomt forhold til sin egen seksualitet. Tidligere var kvinden indespærret, dels grundet frygten for dødsfald i forbindelse med børnefødsler og dels den generelle forbindelse imellem sex og videreførelsen af slægten. (Giddens & Pierson 1994: 35). Den plastiske seksualitet, hvor seksualiteten ikke forbindes med forplantning og frygt, betyder, at kvinder kan udnytte seksualitet i forbindelse med en personlig selvrealiseringsproces og identitetsudvikling. Det seksuelle, i et forhold, til det andet køn bliver dermed en vigtig faktor for valget af partner. (Giddens 1998: 14). Derudover mener Giddens, at parforholdet generelt har gennemgået en forandring hen imod et mere ligelig forhold, som han betegner som det rene forhold...3. Det rene forhold: ( ) Giddens mener, at familieformerne gennemgår en forandring fra det traditionelle patriarkalske samfund, hvor manden både havde den økonomiske og følelsesmæssige dominans, hen imod et mere ligeværdigt forhold. (Giddens 1998: 1-133). De tidligere ydre faktorer spiller ikke længere nogen særlig rolle for parforholdet, da det ikke længere er bestemt, at manden skal stå for indtjeningen og kvinden skal passe hjemmet og børnene. Det er, som tidligere beskrevet, blevet en refleksiv proces, hvor de involverede hele tiden skal forhandle sig frem til betingelserne for forholdet. Giddens kalder det for en demokratisering af det personlige liv, forstået således, at forholdene har overtaget idealerne for det offentlige demokrati om dialog, lighed og konsensus. Et parforhold skal indeholde de samme værdier, hvor parterne skal være i stand til at tale åbent til hinanden uden at bruge tvang eller påkalde sig traditionen. Vi bevæger os altså hen imod forhold, som er baseret på følelsesmæssig kommunikation snarere end institutionelt givne kønsroller. (Giddens 1998: 19). Den nye form for intimitet i parforhold beskriver Giddens med begrebet om det rene forhold, som han definerer således: Det (rene forhold) henviser til en situation, hvor to personer indgår i et socialt forhold for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af en varig forbindelse med 1

12 hinanden, og som kun fortsætter for så vidt som begge parter anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkeligt til at blive i det. (Giddens & Pierson 1994: 63). Man skal ikke forstå det rene forhold som et udtryk for, hvorledes parforhold rent faktisk ser ud i det moderne samfund, men snarere som en idealtype, dvs. en tankekonstruktion som forsøger at indfange og forenkle virkelighedens mangfoldighed til et modsætningsfyldt begreb. (Kaspersen 005: 93). Giddens er godt klar over, at de fleste rene forhold er urene, altså eksisterer i en blandingsform, imellem traditionelle holdninger og nye normer. Han anerkender således, at der stadigvæk er en stærk klassefaktor, hvor mange kvinder vælger at leve i forhold af materielle eller økonomiske årsager. (Giddens 00: 18). De nye typer forhold skaber også en usikkerhed på det personlige plan, idet et forhold ikke længere er fastdefineret, men konstant skal genforhandles hos parterne. Det kræver således tillid hos de involverede, hvor begge må have en ontologisk sikkerhed i det personlige liv, dvs. stole på det, at forholdet vil bestå. (Kaspersen 005: ). De forandringer, som Giddens beskriver, er interessante i forhold til vores problemstilling. Vi ønsker nemlig at undersøge om parforholdet har ændret karakter og bevæget sig i retning af et mere ligeværdigt forhold. Vi vil undersøge om forhold har ændret sig i retning af det rene forhold..3. Undersøgelser om parforhold: ( , og 41-61) Det følgende afsnit vil behandle nogle danske undersøgelser, som har beskæftiget sig med familien og parforholdet. Vi har valgt at koncentrere os om tre forskellige undersøgelser. De første to undersøgelser beskriver, hvordan den sociale baggrund og den sociale ulighed hænger sammen. Dette beskrives i rapporten om Ulighed og livsforløb 1 fra 00 og i rapporten Spædbarnsfamilien fra Den tredje undersøgelse er rapporten; Hvad kvinder og mænd bruger tiden til fra 003, hvor det undersøges, hvor meget tid mænd og kvinder bruger på husholdningen Ulighed og livsforløb: (41-61) I den danske velfærdsstat har vi det som en generel politisk målsætning at give alle lige muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer. Vi har et sikkerhedsnet i Danmark, som hjælper mennesker økonomisk, hvis de ikke har penge til at klare sig selv. Det danske samfund har altså et velfungerende økonomisk og professionelt støttesystem, som både er der for at hjælpe og forebygge 1 Undersøgelsen bygger på data fra en longitudinal undersøgelse Socialforsknings instituttet har lavet over tre interviewrunder med et repræsentativt udsnit, på 3.000, af de elever der i 1968 befandt sig i skolernes 7. klasse. De blev interviewet flere gange frem til 1976 og igen i 199 da de var 38 og igen i 001, da de var 47 år. 1

13 de sociale problemer. Der er dog stadigvæk ulighed i Danmark, som opretholdes på trods af vores velfærdssamfund. Denne undersøgelse forsøger at vise, hvad der betinger den sociale ulighed i Danmark. Den fokuserer på sammenhængen imellem social baggrund og social ulighed og undersøger derfor familien, som en vigtig institution, hvor de sociale betingelser bliver dannet og reproduceret. (Ploug 003: 14). I ulighedsundersøgelsen påvises, at parforholdet og familien ikke er ligeligt fordelt på alle i samfundet og afhænger af den enkeltes socioøkonomiske forhold. I undersøgelsen er 81 procent af de adspurgte i et parforhold, når de er 47 år. Hvis man derimod undersøger mænd, som har haft fravær fra arbejdsmarked, har en lav indkomst, ingen materielle goder eller børn, så er der kun 51 procent sandsynlighed for at være i et parforhold som 47-årige. Har man derimod tilhørt arbejdsmarkedet længe, har en god indkomst og et stort antal materielle goder, så er sandsynligheden hele 98 procent for at være i et parforhold. Der er altså en klar sammenhæng imellem ens tilknytning til arbejdsmarkedet, generelle økonomi, børn og helbred og chancen for at være i et parforhold. (Munk: 58) Undersøgelsen afviser dog ikke kategorisk, at social baggrund har indvirkning på, om man er i parforhold. De tendenser, der peger i retning af, at social baggrund har indflydelse på, om man er i parforhold, udlignes når man tjekker for den enkeltes socioøkonomiske omstændigheder. Social arv spiller derfor ikke direkte ind på sandsynligheden for at være i parforhold, eller sagt på en anden måde, så opsamles den sociale arvs effekter åbenbart i de variable, som måler egen social placering og socioøkonomisk situation. F.eks. indkomst. (Munk 003: 6). Dette underbygger vores operationalisering til at kigge på den enkeltes udannelsesniveau, da dette kan give os et billede af den enkeltes sociale placering og socioøkonomiske situation, som tilsyneladende har indflydelse på, om man indgår i et parforhold..3.. Spædbarnsfamilien: ( ) Undersøgelsen om spædbarnsfamilien har til formål at indsamle grundlæggende viden om børns opvækstvilkår og udvikling og undersøger således forældrenes sociale baggrund. Denne undersøgelse siger også noget om pardannelse og stiller indirekte spørgsmålet; hvad skyldes det, at selvom vi har formel frihed til at vælge vores partner, så ender vi alligevel med at finde en partner med den samme sociale baggrund som os selv? For at undersøge dette, refereres til Goldthorpe undersøgelser om ægteskabshomogenitet, som sættes op imod Tallcott Parsons antagelser i The Social Structure of the Family om, at kernefamilien bliver mere isoleret fra resten af slægten, da ens forældres liv tilsyneladende har stor indflydelse på, hvilken partner man ender med at finde. 1

14 Derudover søges begrundelsen for, at man finder en partner, der ligner sig selv i Coode s forklaring om, at unge færdes i de samme sociale kredse, hvormed de oftere møder mennesker, der minder om dem selv. Desuden er det nemmere at få familie og venners accept, hvis man finder en partner, der besidder de kvaliteter, som er alment accepterede i den sociale gruppe, man tilhører. (Christoffersen 1998: 39). Undersøgelsen påviser også, at det er bånd fra ens opvækst, som bestemmer, hvem man danner partner med. Hvis f.eks. mandens far er selvstændig i landbruget eller selvstændig håndværker, så har kvindens far relativt ofte også den samme erhvervsmæssige baggrund. Hvis den ene far er funktionær med mindst 3 års uddannelse, eller med mindst én underordnet, er der relativt stor sandsynlighed for, at den anden far har samme erhvervsmæssige form for stilling. Dette omtaler Christoffersen som Romeo og Julie barrieren. Altså, at der er nogle sociale barrierer for familiedannelsen på tværs af sociale skel. Men det er ikke alene bestemmende for, hvem man finder som partner. Derudover har partnerens erhvervsuddannelse, beskæftigelse og indkomst indflydelse på, hvilken partner man finder. I undersøgelsen påvises, at der er forskel i de to partneres erhvervsuddannelses længde, beskæftigelsesgrad og indtjening. Christoffersen viser, hvordan egen uddannelseslængde svarer til partners uddannelseslængde. Der er en tilbøjelighed til at finde partner med samme uddannelseslængde (i år). For eksempel finder 41 procent af mændene, der ikke har en erhvervsuddannelse, en partner, der heller ikke har nogen erhvervsuddannelse, skønt det kun er 3 procent af kvinderne i undersøgelsen, der ikke har en erhvervsuddannelse. Og for de mænd, der har en erhvervsuddannelse på under 4 år, har 71 procent af dem en partner med samme uddannelseslængde, skønt det kun 6 procent af mødrene, der har en erhvervsuddannelse på under 4 år. Der er altså en tendens til, at man finder en partner, der har den samme erhvervsuddannelseslængde. (Christoffersen 1998: 4-43). Desuden viser undersøgelsen, at i 50 procent af alle forhold har manden den længste uddannelse, altså er der også en tendens til at manden har længere uddannelse end kvinden. I 0 procent af forholdene har manden og kvinden lige lang uddannelse, og kvinden har den længste uddannelse i 9 procent af tilfældene. Dette bliver sammenlignet med SFI s børnefamilieundersøgelse fra , der viser, at manden har den længste uddannelse i 56 procent af forholdene, mens de har en lige lang uddannelse i 8 procent af tilfældene og kun i 15 procent af tilfældene har kvinden den længste uddannelse. Der er altså sket en stigning fra 15 til 9 procent inden for familier med den utraditionelle konstellation, hvor moderen har den længste uddannelse. Det er godt nok tal fra to forskellige undersøgelser, og det er dog stadig tilfældet, at manden har mindst en lige så lang eller længere uddannelse end sin partner i 1

15 de fleste tilfælde. (Christoffersen 1998: 44) Dette kan dog forklares ved, at mændenes generelle uddannelsesniveau er højere end kvindernes og at der er store forskelle imellem erhvervsuddannelsesniveauet for enlige og samlevende/gifte mænd. De enlige mænd har en væsentlig større sandsynlighed for at have en kort erhvervsuddannelse eller have ingen erhvervsuddannelse. For kvinder ses denne forskel ikke mellem enlige og samlevende/gifte. Man kan altså sige, at det er mænd med en høj uddannelse, der relativt oftere får en familie. Endvidere påviser denne undersøgelse også, at det modsatte gør sig gældende for kvinderne. Kvinder med en høj uddannelse og som klarer sig godt på arbejdsmarkedet, har en større sandsynlighed for ikke at være gift/samlevende. (Christoffersen 1998: 44) Christoffersen har en teori, der forklarer, hvorfor der er asymmetriske partnervalg. Han mener, at kvinden primært vælger den mand, der skal være far til hendes børn efter hans sociale status. Det er altså mænd, der har ressourcer og kan give beskyttelse, som oftest vil få en familie og børn. Undersøgelsen ligger dog op til, at meget kan ændres, efter det der populært bliver kaldt uddannelsesinflationen, hvor især mange kvinder i dag får meget længere uddannelse. Dette kan både komme til at påvirke pardannelsesmønsteret og dermed også fertilitetsmønsteret i det danske samfund. (Christoffersen 1998: 47). Det vi vil undersøge er altså, om dette er gør sig gældende Hvad kvinder og mænd bruger tiden til: ( ) Den sidste undersøgelse bygger på 6000 mænd og kvinder, som har ført dagbog over, hvad de bruger deres tid på i en sammenligning imellem 1987 og 001. Tidsforbrugundersøgelsen viser overordnet, at mænd i 001 bruger timer og 49 min på husholdningsarbejde om dagen, hvorimod kvinderne gennemsnitligt bruger 3 timer og 47 min på husholdningsarbejde. Det vil med andre ord sige, at kvinderne bruger en fjerdedel længere tid på husholdningen end mænd. Vi har operationaliseret madlavning til at være en indikator på hvem der står for husholdningen, så derfor er det interessant at se, hvem der i tidsforbrugsundersøgelsen, som står for madlavningen. Her viser det sig, at mænd bruger 38 min i gennemsnitlig om dagen på madlavning, hvor kvinderne bruger til sammenligning 54 minutter om dagen. Det er altså flere kvinder, der laver mad, og de bruger længere tid end mændene på det. Hvis vi fokuserer på mændenes bidrag i hjemmet viser det sig, at mændenes tidsforbrug til husholdningsarbejde er steget med 1 time fra 1987 til 001, hvor mændene bruger ½ time mere i 001 end i 1987 på husligt arbejde, der omfatter madlavning, opvask/afrydning, rengøring, tøjvask og lignende. De aktive mænd bruger dog stadig kun ¾ time, hvilket stadig er mindre en de aktive kvinder, som bruger 3¾ time om dagen. Det eneste område, hvor mændene andels- og tidsmæssigt er foran, er med gør-det-selv arbejde. Vi ser altså en 1

16 tendens til, at mænd og kvinder på nogle punkter nærmer sig hinanden med hensyn til husholdningsarbejdet, mens de på andre områder specialiserer sig mere og mere. Vi ser for eksempel stadig en større andel kvinder, som udfører de huslige aktiviteter. Vi ønsker at benytte disse oplysninger i vores senere analyse af Giddens begreb om det rene forhold og sammenligne tallene fra denne undersøgelse med de resultater vi når frem til i levekårsundersøgelsen. (Lausten 003: 46-49)..6 Teoretiske hypoteser: ( , og 41-61) Vi udformer i dette afsnit nogle hypoteser, som vi senere besvarer igennem vores empiriske datamateriale. Vi har valgt at koncentrere os om tre antagelser om parforholdets udvikling, som i det følgende kort vil blive præsenteret. Man kan overordnet sige, at vi laver en komparativ analyse, idet vi kigger på parforholdet forandring over tid, ved at sammenligne tal fra levekårsundersøgelsen for 000 og Vi vil altså gennemgående have to stikprøver, som beskriver det samme for 000 og 1976, således at vi kan sammenligne og konstatere eventuelle forandringer i løbet af de sidste 4 år Hypotese omhandlende symmetriske og asymmetriske chancer for at være i parforhold: (41-61) Det vi vil undersøge er, om der er en sammenhæng mellem ens uddannelsesniveauet og sandsynligheden for at finde en partner. I ulighedsundersøgelsen var der en tese om, at parforholdet ikke er ligeligt fordelt på alle i samfundet, men at socioøkonomiske forhold er bestemmende for, om man finder en partner. Undersøgelsen viste fx en sammenhæng imellem en persons tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor mange penge personen tjente og sandsynligheden for at ende i et parforhold. I undersøgelsen om spædbarnsfamilien fandt vi samtidig en påstand om, at der er en tendens til asymmetriske partnervalg, hvor manden har en længere uddannelse end kvinden. Vi vælger på baggrund af de to undersøgelser at koble begrebet om de asymmetriske partnervalg til påstanden om, at socioøkonomiske forhold er bestemmende for, om man finder en partner. Vi vil undersøge forholdene med særligt henblik på de mandlige respondenter, da undersøgelserne i teoriafsnittet viser, at det særligt er kvinderne, som vælger mænd med en højere uddannelse end dem selv. Vi vil herefter diskutere om det symmetriske parforhold, hvor begge køn har en lige lang uddannelse, er blevet mere normalt og vurdere om kvinder med en høj uddannelse kan finde en partner. Den grundlæggende hypotese er vist i kausalmodellen nedenfor: 1

17 Højere uddannelsesniveau hos mænd Større sandsynlighed for at finde en partner Kausalmodel Hypotese om den kulturelle kapitals indflydelse på valg af partner: ( ) I den anden hypotese vi vil undersøge, om man vælger en partner, som ligner én selv, altså har samme økonomiske og kulturelle kapital. Vi finder det interessant at undersøge, om man finder sammen med en partner med samme sociale baggrund eller om det er muligt at vælge en partner på tværs af de sociale grupper. Vi har valgt udelukkende at se på de uddannelsesmæssige forskelle og ligheder imellem partnerne, og mener at dette vil kunne vise, om der er kommet større social mobilitet i ens valg af partner. Vi er opmærksomme på, at uddannelsesvariablerne kan være en problematisk indikator til at vise den kulturelle kapital i Danmark, da uddannelsessystemerne ikke har den samme værdi som i det franske samfund på Bourdieu s tid. Derudover har den stigende uddannelsesinflation bevirket, at de fleste har fået en erhvervsuddannelse. De videregående uddannelser er således ikke forbeholdt en elite, hvilket betyder, at de har mistet en relativ værdi. Der er ikke den samme anerkendelse og symbolske kapital forbundet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da det simpelthen er blevet muligt for alle at tage en uddannelse. Vi har lavet en kausalmodel for vores hypotese, som ser ud som følger: figur Uddannelsesniveau Vælger partner med samme uddannelsesniveau Kausalmodel Hypotese om udviklingen i parforholdet går hen imod idealtypen om det rene forhold: ( ) I den tredje hypotese vil vi undersøge om parforholdene nærmer sig den tilstand, som Giddens kalder det rene forhold. Vi vil vise at forhold, hvor kvinden har den samme eller en længere 1

18 uddannelse end manden, har ændret sig hen imod et mere ligeværdigt parforhold. Det vil vi påvise ved at undersøge om forhold, hvor kvinden har en højere erhvervsuddannelse end manden, medfører en mere ligelig fordeling af pligterne i hjemmet. Vi vil yderligere lave en komparativ analyse over tid, hvor vi undersøger, om rollefordelingen generelt har ændret sig fra 1976 til 000. Vi bruger altså variablerne om uddannelse og husholdning fra henholdsvis 1976 og 000 til at vise, om udviklingen i parforhold har forandret sig fra et traditionelt til et moderne forhold. Den hypotese vi gerne vil undersøge, er vist i en kausalmodel nedenfor: Parforhold hvor kvinden har en den samme eller en højere udannelse end manden En mere ligelig fordeling af pligter i hjemmet imellem kønnene Kausalmodel Operationalisering og præsentation af data: ( , og 41-61) Det følgende afsnit vil indeholde et afsnit omhandlende en operationalisering af vores teoretiske hypoteser, hvor vi samtidig giver en begrundelse for valget af de empiriske variable. Vi vil derefter kort præsentere de udvalgte variables udfaldsrum og fordeling, samt eventuelle omkodninger fra det oprindelige datasæt Operationalisering: (41-61) Vi har valgt at undersøge vores problemformulering ud fra ovenstående tre hypoteser, som vi i det følgende operationaliserer så de kan undersøges med vores empiriske data. Vi præsenterer kort operationaliseringen af de enkelte hypoteser. Under hypotese vil vi diskutere de overvejelser vi har gjort os omkring udelukkende at beskæftige os med uddannelse som en parameter på social placering Hypotese 1, om symmetriske og asymmetriske chancer for at være i parforhold: ( ) Det vi vil undersøge er, om der sammenhæng mellem uddannelsesniveau og om man indgår i et partnerskab. Vi vil undersøge om personer, som er godt økonomisk og socialt stillet, har en større sandsynlighed for at finde en partner og om dette er forskelligt for mænd og kvinder. For at belyse denne hypotese benytter vi variablerne omhandlende køn, uddannelsesniveau og variablen om man 1

19 er i parforhold, operationaliseret til om man er gift/samlevende. I 000 hedder disse variabler: c1, uddsta og c97. I 1976 hedder variablerne: v3, v58010 og v497. Vi har valgt en operationalisering, hvor udannelsesniveauet bruges som en indikator på respondenternes socioøkonomiske forhold. Vi mener, at de respondenter, som har ingen eller en lav uddannelse vil have sværere ved at finde en partner, end respondenter med en høj uddannelse. Vi er dog opmærksomme på, at denne operationalisering kan være problematisk, da den ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan man har brugt sin uddannelse. Der er således ikke en sammenhæng imellem en persons uddannelse og en persons beskæftigelse eller indkomst Hypotese, om den kulturelle kapitals indflydelse på valg af partner: ( ) Vi vil her undersøge, om man vælger en partner med samme sociale baggrund. Vi har valgt at bruge Bourdieus begreb om kulturel kapital og ser således bort fra de økonomiske forhold, som kan have indflydelse på valg af partner. Den kulturelle kapital har vi operationaliseret til en uddannelsesvariabel, som vi mener, kan måle mængden af kapital hos den enkelte respondent. Vi undersøger altså hypotesen vha. variablerne omhandlende køn, respondentens uddannelse og partners uddannelse. Desuden sammenligner vi 000 og 1976 vha. en variabel med udfaldsrummet; kvinden har et højere uddannelsesniveau end manden, begge har det samme uddannelsesniveau og manden har et højere uddannelsesniveau end kvinden. I 000 hedder variablerne: c1, uddsta, mest0 og uddstapar. I 1976 hedder variablerne: v3, v58010, mest6 og v Vi har valgt at koncentrere os om uddannelse frem for beskæftigelse og indkomst, fordi flere undersøgelser mener, at uddannelsesniveauet er bindeledet mellem en persons sociale baggrund og erhvervsposition i voksenlivet. Udannelsesniveauet har altså indvirkning på, hvilket indkomstniveau man ender med at have. (Jæger 003: 83). Et argument for at undersøge uddannelsestyperne frem for fx længden i uddannelserne, som Christoffersen har gjort i rapporten Spædbarnsfamilien, kan være, at det matematisk er problematisk at undersøge uddannelsesniveau i antal år, da et års ekstra uddannelse ikke vægter lige meget for en der har 1 års uddannelse som en der har 7 års uddannelse. Altså kan man sige at der er faldende afkast for 1 års uddannelse. Desuden kan der være symbolsk kapital inkorporeret i udannelsestyperne. Man kan altså sige, at ens persons uddannelsesmæssige status også kan sige noget om en persons placering i det sociale rum. De personer, som har et højt uddannelsesniveau, har også en høj kulturel kapital og det omvendte for personer med ingen eller et lav uddannelsesniveau. Man må på den anden side være forsigtigt når man forsøger at indfange begrebet om kulturel kapital i en uddannelsesvariabel. 1

20 Bourdieus kapitalbegreber er komplekse og gensidigt afhængige og er derfor ikke nemme at indfange med empiriske indikatorer : Hypotese 3, om udviklingen i parforholdet går hen imod idealtypen om det rene forhold: (41-61) Vi vil i den tredje hypotese undersøge om parforholdene nærmer sig den tilstand, som Giddens kalder det rene forhold. Vi undersøger hypotesen vha. variablerne om uddannelse og husholdning fra henholdsvis 1976 og 000. I 000 hedder variablerne: hjem0, mest0. I 1976 hedder variablerne: hjem6, mest6. Vi har således operationaliseret Giddens begreb om det rene forhold til en husholdningsvariabel omhandlende, hvem der laver mest mad i hjemmet. Vi har grundet pladshensyn blevet nødt til at vælge en husholdningsvariabel, som udtryk for hvem der laver mest i hjemmet. Vi valgte derfor madlavning, da vi mente, at denne variabel ikke favoriserede kvinderne eller mændene og dermed kunne bruges som et udtryk for, hvem der laver mest i hjemmet generelt. Derudover mener vi, at hvis der er en ligelig fordeling i husholdningen i hjemmet, så tager vi det som et udtryk for, at parforholdene er blevet mere demokratiske. Vi er opmærksomme på, at Giddens idealtype om det rene forhold, er et flertydigt begreb, som ikke lader sig indfange igennem en enkelt husholdningsvariabel. 3.. Datapræsentation: ( ) I dette afsnit præsenteres levekårsundersøgelsen og de variabler, som danner baggrund for de statistiske beregninger i vores opgave. Afsnittet skal give et overblik over hvert enkelt variabels udfaldsrum og fordeling, samt en forståelse for de kodninger og ændringer vi har foretaget på det oprindelige datamateriale Levekårsundersøgelsen: ( ) Vores empiriske datamateriale stammer fra tre undersøgelser af den danske befolknings levevilkår, som er gennemført i 1976, 1986 og 000. Undersøgelserne er en survey, baseret på personlig interview af en repræsentativ stikprøve. I undersøgelsen er der i alt 969 personer, der har deltaget, fordelt på de tre år. Nogle personer er blevet interviewet i flere af årene så det er muligt at følge en gruppe af respondenterne over en årrække. I 000 var den oprindelige stikprøve blevet mellem 44 og 93, for at kunne sammenligne 1976 og 000 blev den oprindelige stikprøve suppleret med personer i alderen 0-43 år. Det er dog ikke det samme spørgeskema for begge år, da enkelte spørgsmål er ændret og nye spørgsmål er tilføjet. ( vi ofte kun er

21 interesseret i respondenterne fra enten 1976 eller 000, laver vi en frafiltrering af grupper af respondenterne. Vi filtrerer f.eks. personer over 60 år i 000 fra i vores undersøgelse. Dog kan stikprøven i år 000 stadig betragtes som en simpel tilfældig udvalgt stikprøve, selvom den ikke er udtrukket med tilbagelægning. Altså er vores empiri i denne undersøgelse bygget på data fra undersøgelserne i 1976 og 000, disse data vil vi behandle efter kvantitative metoder Baggrundsvariable: (41-61) De følgende variable kalder vi for baggrundsvariable og de vil både indgå i vores repæsentativitetsanalyse og i vores analyse til at udforme krydstabeller. IP s køn for 000: (c1) Beskriver respondentens køn i 000. Oprindelige variabler: c1 Antal respondenter: Med filter: n = 731. Uden filter: n = 3697 Ubesvaret: 0 Udfaldsrum: Ω: køn000 {1,}, hvor 1 = mand, = kvinde. Fordeling: Bernoullifordelt, kvalitativ, diskret variabel på nominalskalaniveau. IP s køn for 1976: (v3) Beskriver respondentens køn i Oprindelige variable: v3 Antal respondenter: Med filter: n = Uden filter: n = 4330 Ubesvaret: 0 Udfaldsrum: Ω: køn1976 {1, }, hvor 1: Mand og : Kvinde. Fordeling: Bernoullifordelt, kvalitativ, diskret variabel på nominalskalaniveau. IP s alder i 000 inddelt i intervaller på 10 år: (Alder000grp) Oprindelige variable: Beskriver respondentens alder i 000 indenfor et interval på 10 år. Omkodet ud fra variabel c15, således at IP s fødeår bliver omkodet til alder og inddelt i intervaller på 10 år. Se syntax bilag c15 Antal respondenter: Med filter: n = 731. Uden filter: n = 3697 Ubesvaret: 0 Udfaldsrum: Ω: Alder000grp {1,,3,4}, hvor 1 = 0-9, = 30-39, 3 = 40-49, 4 = Fordeling: Kvantitativ, diskret variabel på ordinalskalaniveau. IP s alder i 1976 inddelt i intervaller på 10 år: Beskriver respondentens alder i 1976 indenfor intervaller på 10 år. Omkodet ud fra variabel c15, således at IP s fødeår bliver omkodet

22 (Alder1976grp) til alder og inddelt i intervaller på 10 år. Se syntaks bilag. Oprindelige variable: v5 Antal respondenter: Med filter: n = Uden filter: n = 4330 Ubesvaret: 0 Udfaldsrum: Ω: Alder1976grp {1,,3,4}, hvor 1 = 0-9, = 30-39, 3 = 40-49, 4 = Fordeling: Kvantitativ, diskret variabel på ordinalskalaniveau Variable om uddannelse: ( ) De følgende variabler bruges som en indikator for begreberne om kulturel kapital som uddannelse i denne opgave tages som et udtryk for den kulturelle kapital. IP s Uddannelsesstatus for 000 (uddsta): Oprindelige variable: Beskriver respondentens erhvervsuddannelse i 000. Variablen er omkodet i tre omgange; Først en omkodning hvor variablerne c86, c87 og c88 slås sammen til en variabel, der angiver den højeste erhvervsuddannelse hos respondenten. Dernæst en omkodning hvor lærlinge eller EFG uddannelserne og specialarbejder slås sammen med anden faglig uddannelse. Til sidst en omkodning hvor c75 bliver brugt til at medregne respondenter med ingen erhvervsuddannelse i den endelige variabel. Se vedlagte syntax bilag. c86, c87, c88 og c75 Antal respondenter: n = 731 Ubesvaret: 0 Udfaldsrum: Ω: uddsta {1,,3,4,5,}, hvor 1 = ingen erhvervsuddannelse, = Lærlinge, EFG eller anden faglig uddannelse, 3 = kort videregående uddannelse, 4 = mellemlang videregående uddannelse, 5 = lang videregående uddannelse. Fordeling: Kvantitativ, diskret variabel på nominallskalaniveau. IP s partners uddannelsesstatus for 000 (uddstapar) Oprindelige variable: Beskriver respondentens partners erhvervsuddannelse i 000. Variablen er omkodet i tre omgange; Først en omkodning hvor variablerne c51, c5 og c53 slås sammen til en variabel, der angiver den højeste erhvervsuddannelse hos respondentens partner. Dernæst en omkodning hvor lærlinge eller EFG uddannelserne og specialarbejder slås sammen med anden faglig uddannelse. Til sidst en omkodning hvor c510 bliver brugt til at medregne respondenter med ingen erhvervsuddannelse i den endelige variabel. Se vedlagte syntax bilag c51, c5, c53 og c510