Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Opdateret januar 2015
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation... 4 4. Forhold til kommunal planlægning... 4 4.1 Varmeplanlægning... 4 4.2 Øvrig kommunal planlægning... 4 5. Forhold til anden lovgivning... 4 6. Forsyningsområde... 5 7. Tekniske anlæg... 5 7.1 Ledningsanlæg... 5 7.2 Varme- og effektbehov... 5 7.2.1 Varmebehov... 5 7.2.2 Effektbehov... 6 7.3 Forsyningssikkerhed... 6 8. Tidsplan for etablering... 6 9. Forhold vedrørende arealafståelse... 6 10 Samfundsøkonomisk analyse... 6 10.1 Beregningsmetode... 6 10.2 Beregningsforudsætninger... 8 10.2.1 Udbygningstakt... 8 10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme... 9 10.2.2.1 Produktionsenheder... 9 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger... 10 10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning... 11 10.3 Energi og miljø... 12 10.3.1 Energibehov... 12 10.3.2 Emissioner... 13 10.4 Samfundsøkonomi... 13 11 Virksomhedsøkonomi... 15 12 Brugerøkonomi... 16 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference... 16 12.2 Brugerøkonomiske eksempler... 17 1
Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Bilag B: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag C: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag D: Udbygningstakt Bilag E: Energiforbrug og emissioner Bilag F: Samfundsøkonomi Bilag G: Virksomhedsøkonomi Bilag H: Brugerøkonomi 2
1. Indledning Nr. Broby Varmeværk har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at modtage varmeforsyning fra. På denne baggrund er der udarbejdet to særskilte projektforslag, henholdsvis projektforslag for etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Nr. Broby Varmeværk og nærværende projektforslag for udvidelse af fjernvarme forsyningsområdet i Nr. Broby. 2. Sammenfatning har udarbejdet projektforslag for fjernvarmeforsyning af 212 ejendomme i Nr. Broby svarende til ca. 68.000 m 2 opvarmet areal. Projektforslaget omfatter etablering af fjernvarme distributionsnet og tilslutning af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarmen i Nr. Broby. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 10,3 mio. kr. og 3,2 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby giver et samfundsøkonomisk overskud på 17,3 mio. kr. kr. i 2014-priser eller 45 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 9,2 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget for Nr. Broby en besparelse på 1,9 mio. kr. inkl. moms svarende til 2,8 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Projektforslaget medfører en betydelig reduktion af det samlede energibehov. 3
Konverteringen af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme giver en betydelig reduktion af CO 2 emissionen på 13.200 ton over 20 år svarende til 60 %. Faaborg-Midtfyn Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Nr. Broby er i Faaborg-Midtfyns Kommunes varmeplan udlagt til både fjernvarme og individuel naturgas forsyning. Projektforslaget omfatter konvertering af de naturgasforsynede områder til fjernvarme. 4.2 Øvrig kommunal planlægning Faaborg-Midtfyn Kommune har i Kommuneplan 2013-25 opgjort den resterende rummelighed til byvækst i 2012. I Nr. Broby var der i 2012 en rummelighed på 25 ha til nye boliger. Det fremgår, at der i perioden 2008-2011 er opført 18 nye boliger, og at der kun er behov for 4 ha svarende til 32 nye boliger i perioden frem til 2025. Der er i kommuneplanen udlagt et nyt boligområde i den nordvestlige ende af byen ved Teglværksvej. For erhvervsarealer er der opgjort en rummelighed i 2008 på 20 ha. Der er ikke udstykket nye erhvervsarealer i perioden 2008-2011. 5. Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 4
6. Forsyningsområde Der er foretaget en afgrænsning af de mulige nye forsyningsområder. Ved etablering af distributionsnet i den del af Nr. Broby, der ikke er fjernvarmeforsynet, vil der i henhold til BBRregistret blive tilslutningsmulighed for yderligere i alt 212 ejendomme med et samlet etageareal på 68.008 m 2 fordelt på 28.193 m 2 boligareal og 39.815 m 2 erhvervsareal. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist på kortbilag A. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag B. 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for distributionsnet og stikledninger til potentielt i alt 212 ejendomme i Nr. Broby. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt. Der indgår følgende ledningsanlæg i projektforslaget: Ca. 5.000 m hovedledning DN20-100 Ca. 4500 m stikledning 7.2 Varme- og effektbehov 7.2.1 Varmebehov Varmebehovet i ejendomme med individuel opvarmning er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag C. Enhedstallene stammer fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI 2010. For de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark 2008. I tabel 1 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet med individuelle opvarmningsformer og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år 4.965 2.293 393 251 72 7.973 % 62,27 28,76 4,93 3,14 0,91 Tabel 1 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet 5
I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. 7.2.2 Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på 3.000 timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 2,7 MW. 7.3 Forsyningssikkerhed Forsyningsområdet vil blive forsynet fra Fynsværket. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil der være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne fra det eksisterende varmeværk i Nr. Broby. 8. Tidsplan for etablering Etablering af distributionsnet og stikledninger i Nr. Broby vil blive påbegyndt, når den forudsatte tilslutningsgrad er opnået blandt de potentielle fjernvarmeforbrugere. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til fortsættelse af den eksisterende opvarmning. 10.1 Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med 6
tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014. Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Nr. Broby, dvs. individuel opvarmning med naturgas, olie, el mv. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. 7
De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser. 10.2 Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra december 2014. 10.2.1 Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. I tabel 2 er vist det opgjorte varmebehov og bygningsarealer inden for projektområdet efter BBR registret. Der er foretaget en opdeling i bolig- og erhvervsejendomme efter den primære arealanvendelse. Etageareal m 2 Nettovarmebehov Antal ejendomme MWh/år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 28.362 4.105 172 Erhvervsejendomme nye fjernvarmeområder 39.646 3.868 40 I alt 68.008 7.973 212 Tabel 2 Varmeforbrug og bygningsarealer inden for projektområdet Den forudsatte start- og sluttilslutningsgrad efter 10 år for ejendomme i nye fjernvarmeområder er vist i tabel 3. 8
Starttilslutningsgrad Sluttilslutningsgrad efter 10 år Boligejendomme nye fjernvarmeområder 50 % 90 % Erhvervsejendomme nye 15 % 60 % fjernvarmeområder Tabel 3 Start- og sluttilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag D. 10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme 10.2.2.1 Produktionsenheder Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Nr. Broby skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af 9
den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 4. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj 2013. Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 4 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i nye fjernvarmeledninger er beregnet til i alt 630 MWh/år. Heraf udgør tabet i distributions- og stikledninger henholdsvis 410 MWh og 220 MWh pr. år. 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at distributionsnet etableres i 2014. Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributionsnet ekskl. stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til 10.320.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er fastsat til 18.000 kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til 20.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2034 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på 4.000 kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til 6.000 m 3 gas om året har Naturgas Fyn 10
en standardtakst på 6.500 kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket, hvilket vil reducere omkostningen betydeligt. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostningerne på kraftvarmeværket i Nr. Broby er sat til 50 kr./mwh el produceret på baggrund af regnskabstal. Nr. Broby Varmeværk har oplyst, at naturgasmotoranlægget i Nr. Broby ved den nuværende drift skal hovedrenoveres for overslagsmæssigt ca. 1 mio. kr. for hver 36.000 driftstimer svarende til ca. hvert 10. år. I projektforslaget er driftstiden på motoranlægget reduceret til mindre end 10 %, hvorfor der ikke vil være behov for hovedrenovering inden for beregningsperioden. Driften af nye fjernvarme brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år på baggrund af erfaringer med service af anlæg i Fjernvarme Fyns forsyningsområde. 10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 5 er vist den procentvise fordeling af varmeforbruget i individuelt opvarmede bygninger på forskellige opvarmningsformer i Nr. Broby. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret. Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for olie- og naturgasfyr er sat til henholdsvis 85 % og 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye kedler, idet oprindelsen af olie- og gaskedler i projektområdet er ukendt. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 62,27 % 90 % Oliefyr 28,76 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 4,93 % 77 % El-varme, el-radiatorer 3,14 % 100 % El-varme, varmepumpe 0,91 % 300 % Tabel 5 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Nr. Broby. 11
Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til 2.000 kr. ekskl. moms pr. ejendom. I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til 25.000 kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning. 10.3 Energi og miljø 10.3.1 Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode 2014-2033 fordelt på energikilder i projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby samt i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 6. Nr. Broby Brutto energibehov 2015-2034 TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Fast brændsel I alt I alt primær energi Projektforslag 100 21,8 0 31,6-12,6 1) 0 141 122 Reference 0 0 111 228 11,3 21,1 372 389 Tabel 6 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget for Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2014-2033. 1) El-produktion i projektforslag Det fremgår af tabel 6, at projektforslaget medfører en væsentlig reduktion af energibehovet fra 342 TJ til 141 TJ over 20 år. Den marginale el-produktion er typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt el-produktionen i projektforslaget og el-forbruget i referencen ganges med en faktor 2,5 svarende til en elvirkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnen længst til højre. Det 12
fremgår, at det primære energibehov i perioden 2014-2033 er 69 % lavere i projektforslaget end i referencen. 10.3.2 Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 7. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag E. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Nr. Broby Totale emissioner 2015-2034 SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag 8.663 1.836 9.175 173 Reference 21.827 3.516 14.548 1.191 Tabel 7 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for udvidelse af forsyningsområdet i Nr. Broby og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2015-2034. Naturgasforbruget til produktion af både el og varme i forbindelse med spids- og reservelastproduktion på kraftvarmeværket i Nr. Broby er indregnet. Emissioner fra den manglende elproduktion i referencen indgår med modsat fortegn i opgørelsen for projektforslaget. Emissionerne fra denne el-produktion i projektforslaget er beregnet som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) reduceres i projektforslaget med 13.164 ton svarende til 60 %. 10.4 Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Nr. Broby er vist i tabel 8. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på 17.259.000 kr. i 2014-priser eller 45 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende individuelle varmeforsyning. 13
Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger 2015-2034 Nutidsværdi (2014 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb 2.826 32.458 29.632 91% Forbrugerinvestering 4.130 1.749-2.381-136% Selskabsinvestering 10.452 0-10.452 - Driftsomkostninger 5.019 4.727-292 -6% CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger 1.163 2.138 975 46% SO 2 -omkostninger 19 37 18 48% NO x -omkostninger 205 324 120 37% PM 2,5 -omkostninger 3 19 16 85% Afgiftsforvridningseffekt -2.671-3.048-376 12% I alt 21.145 38.405 17.259 45% Tabel 8 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 8 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 62 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 61 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 12,6 % om året. 14
Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 165 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved blot 27 % tilslutning af boligejendomme og 15 % tilslutning af erhvervsejendomme i hele perioden. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2014 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj ved køb af varme. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 % på kraftvarmeværket i Nr. Broby. Prisen er sat til 125 kr./gj svarende til den variable netto varmepris ved samproduktion af el og varme på gasmotoranlæg. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til nyt net i Nr. Broby er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit 10.2.2 For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag ligeledes efter de gældende takster. Desuden opkræves nye fjernvarmekunder et byggemodningsbidrag på 200 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet Kompensation til naturgasselskabet NGF Nature Energy er opgjort til ca. 800.000 kr. 15
Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af det ny ledningsnet over 20 år er 9.200.000 kr. Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag G. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 9. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag H. Projekt for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Brugerøkonomiske omkostninger 2014-2033 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug 34.804 Brændselskøb 59.538 Faste afgifter 8.110 905 Driftsomkostninger 838 4.470 Forbrugerinvestering 4.506 1.930 Byggemodningsbidrag, nye kunder 10.928 Stikledningsafgift, nye kunder 2.997 Tilslutningsafgifter, nye kunder 2.771 I alt 64.954 66.842 1.888 2,8 Tabel 9 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. 16
Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2015 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, effektbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. Der er i hele perioden anvendt priser inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,70 kr./kwh, 9,20 kr./liter, 8,00 kr./m 3 og 2.000 kr./ton. 12.2 Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på 17.100 kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas og fjernvarme fra Fjernvarme Fyn. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter 1977. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.995 liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: 1.995 liter a 9,20 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 2,20 kr. Afskrivning af oliefyr 18.354 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 1.214 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 17
Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: 23.443 kr. inkl. moms 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 90 %. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.727 m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 6 måneders fastprisaftale. Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: 1.727 m 3 á 8,00 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: 13.816 kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 19.219 kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr. 7.290 kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 4,50 kr. 2.030 kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr. 1.875 kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: 11.820 kr. inkl. moms Ved tilslutning af en individuelt opvarmet ejendom i Nr. Broby til fjernvarmenettet vil Fjernvarme Fyn opkræve et byggemodningsbidrag på 250 kr./m 2 inkl. moms for etablering af nyt distributionsnet i området. Det er almindelig praksis hos Fjernvarme Fyn at opkræve byggemodningsbidrag ved etablering af fjernvarmenet i nye udstykninger. 18
Herudover vil der skulle betales tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter Fjernvarme Fyns almindelige takster. For et hus på 150 m 2 udgør standard tilslutningsbidraget opgjort efter husets BBR-areal 9.280 kr. inkl. moms. Stikledningsbidraget er 830 kr. inkl. moms pr. meter stikledning fra skel til hovedhaner plus 1.994 kr. for stikafslutning i udvendigt skab. I eksemplet er der regnet med en længde af stikledningen på privat grund på 20 meter. Der er anvendt Naturgas Fyn Distribution A/S standardtakst for afbrydelse af gasstik. Etableringsudgifter, fjernvarme: Byggemodningsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*250,00) 37.500 kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag til Fjernvarme Fyn: 9.280 kr. inkl. moms Stikledningsafgift til Fjernvarme Fyn, 20 m á 830 kr. (excl. belægning) 16.600 kr. inkl. moms Afslutning af stik 1.994 kr. inkl. moms Betaling for afbrydelse af naturgas stikledning/sløjfning af olietank 8.125 kr. inkl. moms Etableringsudgift, fjernvarme, eksklusiv eget VVS-arbejde: 73.499 kr. inkl. moms Eget VVS-arbejde: Udgiften til ombygning af varmeinstallationen i et hus med oliefyringsanlæg eller naturgasfyr skønnes i det følgende til 25.000 kr. inkl. moms. Den nødvendige ombygning omfatter nedtagning af det eksisterende oliefyr med varmtvandsbeholder og montering af en ny varmtvandsbeholder samt rørføringer og diverse ventiler. Tilskud og fradrag: Fjernvarme Fyn er som andre energiselskaber pålagt at gennemføre energibesparelser. Derfor yder vi et tilskud som kan være medvirkende til at aktiviteterne bliver sat i gang. Tilskuddet for konvertering af olie- eller gasfyr er typisk på kr. 3.310. Det præcise beløb afhænger af typen af det eksisterende fyr. Besparelse ved konvertering til fjernvarme: I nedenstående tabel 10 er brugerøkonomien for parcelhuset i eksemplet sammenfattet for de forskellige opvarmningsformer. Desuden er vist etableringsudgiften ved konverteringen, inklusiv skønnede omkostninger til eget VVS-arbejde. Der er fratrukket Fjernvarme Fyns tilskud for energibesparelsen i forbindelse med konverteringen. Ved at dividere netto etableringsudgiften med den årlige besparelse fås den viste simple tilbagebetalingstid. 19
Opvarmning Årlig varmeudgift Årlig besparelse ved konvertering Etableringsudgift, inkl. eget VVSarbejde Tilskud/værdi af fradrag Simpel tilbagebetalingstid Kr. inklusiv moms Fjernvarme 11.820 - - - - Olie 23.443 11.623 95.189 3.310 8,2 Naturgas 19.219 7.399 95.189 3.310 12,9 Tabel 10 Varmeudgift og besparelser ved konvertering til fjernvarme for 150 m 2 standardhus samt etableringsudgifter til fjernvarme. År 20