Kort og godt. om din pensionskasse i 2010

Kort og godt om din pensionskasse i 2010 April 2011 Kære medlem Det går godt for vores pensionskasse. I 2010 præsterede vi igen ét af markedets bedste investeringsafkast, vores medlemmer har fået én af markedets bedste forrentninger, og vi har lave omkostninger. Kommercielle pensionsselskaber bruger ofte arbejdsmarkedspensionerne som løftestang for debatten om frit pensionsvalg. De hævder, at fordi vi får leveret de fleste af medlemmerne, falder incitamentet til at levere det optimale. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. For det første kan organisationerne bag os allerede i dag skrive os ud af overenskomsterne, hvis vi ikke gør det godt nok. For det andet har vi over en årrække moderniseret og fremtidssikret pensionskassen til fordel for både nuværende og kommende medlemmer. For det tredje er vi ejet af medlemmerne, som har flertal i pensionskassens bestyrelse her er ingen aktionærer, som skal have deres del af udbyttet. Vi kan på ingen måde leve af eller med at være måske egnede. Man kan da også spørge sig selv, hvor stor valgfriheden egentlig er for fx privatansatte. Størstedelen af dem har i dag en obligatorisk firmapension i et kommercielt selskab, hvor de skal dele overskuddet med aktionærerne. I deres tilfælde er det HR-afdelingen og ikke overenskomstparterne, som afgør, hvem der skal administrere pensionspengene. I bestyrelsen har vi konstant fokus på at fortsætte den gode udvikling, pensionskassen har gennemgået de seneste år. Jeg håber, du vil læse videre om året 2010 i pensionskassen og føle dig tryg ved, at en del af din fremtid ligger i vores hænder. God læselyst. Venlige hilsner på vegne af bestyrelsen Erik Bisgaard Madsen, formand Besøg os på www.pjdpension.dk. Her kan du også downloade årsrapporten. Igen flotte afkast i pensionskassen Unipension gør det billigere Meget mere medlemsservice Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

Igen flotte afkast i pensionskassen 2010 var et turbulent år på de finansielle markeder med store udsving i både aktie- og obligationskurser. Året endte dog rigtig godt med positive afkast for alle aktivklasser undtaget ejendomme og et samlet investeringsafkast på 15,1 pct. Det danske obligationsmarked blev ikke ramt af gældskrisen i 2010, fordi den offentlige gæld i Danmark er betydeligt mindre end i Sydeuropa. Danske statsobligationer blev derfor en efterspurgt vare. aktiekurserne i negativ retning. I efteråret rettede aktiemarkederne sig i takt med de stigende obligationsrenter, og det blev klart, at det økonomiske opsving fortsatte i både USA og Vesteuropa. Opsvinget i USA er dog fortsat skrøbeligt. Investeringsafkastet på 15,1 pct. er blandt de bedste i sektoren, og jeg er meget tilfreds med, at vi igen i 2010 har så flot et afkast på trods af vanskelige markeder og store renteudsving i løbet af året, siger formand Erik Bisgaard Madsen. Faldende inflation i Europa og USA kombineret med tvivl om opsvingets holdbarhed betød, at obligationsrenterne faldt kraftigt frem til slutningen af august, hvor de danske statsrenter nåede ned i et historisk lavt niveau. Siden er renterne steget i takt med, at det økonomiske opsving fortsatte. Pensionskassen udnyttede det lave renteniveau i efteråret til at reducere rentefølsomheden, og den efterfølgende rentestigning ramte derfor kun pensionskassen i mindre omfang. Aktivfordeling ultimo 2010 Guldrandede obligationer (44 pct.) Øvrige obligationer (16 pct.) Danske aktier (5 pct.) Udenlandske aktier (33 pct.) Ejendomme (2 pct.) Den europæiske gældskrise satte tydelige spor på det europæiske obligationsmarked, hvor især renterne på græske, spanske, portugisiske og irske statsobligationer steg kraftigt. Aktiemarkedet var i første halvdel af 2010 præget af tvivl om holdbarheden af det økonomiske opsving i USA. Samtidig påvirkede den europæiske gældskrise Afkast før skat (pct.)* 2009 2010 Guldrandede obligationer 7,6 7,5 Øvrige obligationer 36,4 22,4 Danske aktier 41,7 35,4 Internationale aktier 28,6 24,3 Ejendomme -24,8-1,2 Samlet afkast 17,8 15,1 Benchmark 16,2 12,7 Samlet merafkast ift. benchmark 1,6 2,4 *Afkastet er tidsvægtet og kan derfor ikke sammenlignes med nøgletal 1 og 2, som er pengevægtede.

Aktiv forvaltning giver resultater Pensionskassens flotte afkast skyldes blandt andet en aktiv porteføljeforvaltning, hvor investeringsafdelingen opsøger de muligheder, markedet byder på. Resultatet skyldes dog også, at pensionskassen undersøger, hvornår man bør gå uden om mulighederne. Et eksempel på det er håndteringen af den finansielle situation i de sydeuropæiske lande, blandt andet Grækenland. Renten på græske statsobligationer så meget attraktiv ud i starten af 2010, og den generelle opfattelse var, at det kunne være favorabelt at købe stort ind. Vi valgte dog at opsøge vores egne kilder i Grækenland, blandt andet embedsmænd og fagforeningsfolk. Og fra dem fik vi indtryk af, at det kun var et spørgsmål om tid, før det græske statsbudget ville vælte og renterne stige, fortæller investeringschef Niels Erik Petersen. Derfor solgte pensionskassen sin beskedne beholdning af græske statsobligationer og afstod fra at investere i de sydeuropæiske lande eller Irland. Pensionskassens investeringsafdeling vurderede nemlig, at risikoen var for stor og det skulle vise sig at være en klog beslutning. I løbet af 2. kvartal 2010 ramte gældskrisen Europa, og renterne steg i flere lande til høje niveauer. Det gjaldt også Grækenland. Dermed var statsobligationerne med ét blevet til en særdeles dårlig forretning. - Aktiv porteføljeforvaltning er et centralt begreb i vores arbejde, siger investeringschef Niels Erik Petersen. Aktiv porteføljeforvaltning er et centralt begreb i vores arbejde. Vi følger markederne dagligt, så vi ved, hvad der rører sig. Derfor kan vi som i tilfældet Grækenland spare medlemmerne for tab, slutter Niels Erik Petersen. Pensionskassen som ansvarlig investor Siden 2008 har pensionskassen arbejdet med ansvarlige investeringer, og i 2010 blev investeringschef Niels Erik Petersen valgt ind i bestyrelsen for UN PRI, som er FN s organ for arbejdet med ansvarlige investeringer. I 2008 blev medlemmerne spurgt, om det var vigtigt for dem, at deres pensionskasse prioriterede arbejdet med ansvarlige investeringer. Hertil svarede medlemmerne klart ja. Efter medlemsundersøgelsen begyndte vi for alvor at arbejde med ansvarlige investeringer. I dag er vi faktisk blandt de virksomheder i Danmark, som er længst fremme på området. Vi er mig bekendt de eneste i Danmark, som offentliggør vores afstemninger på hjemmesiden, fortæller Zaiga Strautmane, som varetager pensionskassens arbejde med ansvarlige investeringer. Investeringschef i UN PRI s bestyrelse UN PRI United Nations Principles for Responsible Investsments er FN s organ for ansvarlige investeringer. I sensommeren 2010 blev pensionskassens investeringschef valgt ind i UN PRI s bestyrelse som den første repræsentant fra Norden nogensinde. Det betyder, at pensionskassen sidder med ved bordet, når der bliver truffet vigtige beslutninger, som kan påvirke udviklingen på området både nationalt og internationalt. Pensionskassen har naturligvis underskrevet UN PRI s principper for ansvarlige investeringer, og i 2010 afleverede pensionskassen sin første rapport. 03 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger April 2011

Resultatet af vores UN PRI rapportering var meget tilfredsstillende. I en sammenligning med alle andre investorer, som har tilsluttet sig UN PRI, lå vi i den øverste kvartil på globalt plan. Og i 2010 har vi også bidraget med eksempler på implementering af UN PRI i den danske regerings Vejledning om ansvarlige investeringer, siger Zaiga Strautmane. Læs mere På www.pjdpension.dk kan man læse meget mere om arbejdet med ansvarlige investeringer. I foråret 2011 lancerer pensionskassen en funktion, hvor man kan klikke rundt på et verdenskort og se aktiebeholdningerne på verdensdele, lande og selskabsniveau. Arbejdet med ansvarlige investeringer kaldes også ESG. Det står for Environmental, Social and Corporate Governance, fortæller ESG-ansvarlig, Zaiga Strautmane Ændringer for fællesskabet Pensionskassen besluttede i februar 2010 at ændre gruppeforsikringen med virkning fra og med 1. januar 2011. Det medførte, at alle medlemmer, som er omfattet af gruppeforsikringen, fik bedre dækninger fra og med 1. januar 2011. Samtidig blev det besluttet, at gruppeforsikringen kun skulle omfatte medlemmer, som indbetaler til deres pensionsordning, er bidragsfrit dækket eller har bidragsfritagelse. Denne ændring medførte forringelser for cirka 5 pct. af medlemmerne, som fik opsagt deres gruppeforsikring med tilbud om at fortsætte den privat til kostpris og uden at afgive helbredsoplysninger. Princippet om kostpris medførte, at prisen for disse medlemmer steg betragteligt. Opsigelsen mødte kritik fra blandt andet berørte medlemmer, presse og Finanstilsynet. De mente, at pensionskassen burde have lavet en overgangsperiode i stedet for frivillige tillægs- og fortsættelsesforsikringer. Imidlertid er pensionskassen medlemsejet og plejer alene medlemmernes interesser, og det er fortsat vores opfattelse, at ændringerne er rigtige både medlemspolitisk, økonomisk og juridisk. Det er bestyrelsens pligt at sikre, at alle aldersgrupper behandles rimeligt. Vi er i dialog med Finanstilsynet herom, siger Erik Bisgaard Madsen. Pensionskassen har udskudt forringelserne i gruppeforsikringen til 30. juni 2011 for ikke at tage medlemmerne som gidsler i perioden frem til afgørelsen. To argumenter for ændringerne Gruppeforsikringen er en etårig forsikring, som supplerer dækningerne i den almindelige pensionsordning, fx invalidepension, ægtefællepension og naturligvis livsvarig alderspension. To ting var afgørende for ændringerne: For det første skulle dækningerne svare bedre til medlemmernes behov. Yngre medlemmer med prioritetsgæld, hjemmeboende børn og en forventning om et langt arbejdsliv har typisk brug for større engangsudbetalinger sammenlignet med ældre medlemmer. Ældre medlemmer har typisk både friværdi, opsparing og en månedlig udbetaling fra pensionskassen på omkring 20.000 kroner, fortæller Erik Bisgaard Madsen. For det andet skulle pensionskassen sikre en mere rimelig økonomisk balance mellem aldersgrupperne. Tidligere var de nuværende regler for gruppeforsikringen rimelige, og den hvilede i sig selv. Men i dag betaler unge medlemmer for meget i forhold til ældre. Set over et livsforløb betalte unge medlemmer ikke for meget før i tiden. Men i dag skifter medlemmerne oftere job og dermed også pensionsudbyder. Det betyder for det første, at pensionskassen optager nye medlemmer, som er fyldt både 40 og 50 år. De har ikke været med til at bidrage til fællesskabet, mens de var yngre, men de kan alligevel få gavn af dækningerne. Prisen betaler de unge. For det andet udtræder medlemmer helt ned i 20 erne, fordi de skifter job og får en tvungen firmapension. De får ikke gavn af den aldersmæssige udligning i gruppeforsikringen. Det er vores opgave at sikre, at alle aldersgrupper bliver behandlet rimeligt, og vi hverken kan eller vil sende regningen til børneværelset, slutter Erik Bisgaard Madsen. På pensionskassens hjemmeside findes et tema om gruppeforsikringen herunder de nye dækninger og pensionskassens redegørelser til Finanstilsynet.

Unipension gør det billigere I 2008 oprettede pensionskassen Administrationsfællesskabet Unipension sammen med Arkitekternes Pensionskasse og MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer. Det giver stordriftsfordele at være flere om at dele udgifterne. Pensionskassen er en lille finansiel virksomhed, men det berettiger hverken manglende udvikling eller høje omkostninger. Det er dog ikke muligt på en og samme tid at udvikle pensionskassen og holde omkostningerne nede alt imens myndighedernes krav til fx risikostyring og dokumentation stiger. Derfor blev Administrationsfællesskabet Unipension oprettet i 2008. I stedet for at fordele udgifterne på 9.000 medlemmer, er der i dag knapt 100.000 medlemmer, som bærer udgifterne i fællesskab. Uden Unipension ville omkostningerne være væsentligt højere, for kravene til en finansiel virksomhed er de samme, uanset om man er lille eller stor, fortæller økonomichef Mads Harbo. Hvad koster det? I medlemsejede pensionskasser bliver alle penge forvaltet med ét formål: At - Uden Unipension ville omkostningerne være væsentlig højere for kravene til en finansiel virksomhed er de samme, uanset om man er lille eller stor, siger økonomichef Mads Harbo. skabe det bedst mulige afkast og give pengene tilbage til medlemmerne i form af pensioner. Ingen aktionærer, pensionsmæglere eller arbejdsgivere skal have deres del af kagen. De administrative omkostninger er fortsat lave. Nettoeffekten er, at medlemmerne over tid alene betaler kostprisen eller de faktiske omkostninger, der anvendes til at drive pensionskassen. Det gælder både udgifter til forsikringer og administration, slutter Mads Harbo. Omkostninger 2010 2011 Indbetalinger til den alm. pensionsordning 2,00 pct. 2,00 pct. Indbetalinger til rate- og kapitalpension 1,75 pct. 1,75 pct. Månedligt medlemsgebyr for alle 30 kr. 30 kr. Gebyr ved udtrædelse 5 pct. maks. 1.380 kr. 5 pct. maks. 1.380 kr. Gebyr ved overførsler til pensionskassen* 0 kr. 0 kr. Gebyr ved overførsler fra pensionskassen** 0 kr. 0 kr. * Ved overførsler til pensionskassen uden for jobskifteaftalen er gebyret 2,0 pct. af det samlede beløb. ** Ved overførsler fra pensionskassen uden for jobskifteaftalen er gebyret 5,0 pct. af det samlede beløb dog maks. 1.380 kr. Meget mere medlemsservice Pensionskassen har foretaget markante forbedringer af sin medlemsservice i 2010 ikke mindst på it-området. I løbet af sommeren blev pensionskassen koblet på Pensionsinfo. Her kan medlemmerne få et samlet overblik over dækningerne ved alderspension, invalidepension og død herunder også oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Hvis medlemmerne ønsker rådgivning om deres samlede pensionsforhold, kan oplysningerne fra Pensionsinfo sendes direkte til en rådgiver her i pensionskassen som grundlag for den videre rådgivning, fortæller medlemschef Kenneth Petersen. I november lancerede pensionskassen Min pension, som medlemmerne kan logge sig på via hjemmesiden. Når medlemmerne har logget sig på med NemId, kan de se deres egne tal, simulere til- og fravalg på pensionsordningen, få hjælp til at foretage ekstra indbetalinger og anmode om tilbud på 05 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger April 2011

fx ratepension. Og er der behov for det, kan pensionsrådgiverne logge på via det såkaldte Rådgiverspejl og se det samme som medlemmerne. Derved kan pensionsrådgiverne bruge systemet aktivt i rådgivningen, fortsætter Kenneth Petersen. Registersamkørsel ved kritisk sygdom Pensionskassen er med i en ny ordning, som skal være med til at sikre, at medlemmer, der rammes af en alvorlig sygdom, får udbetalt den erstatning, de måtte have krav på. Vi giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke medlemmer der har en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Så samkører Sundhedsstyrelsen vores data med de diagnoser, der er registreret i Landspatientregistret. Hvis der er sammenfald mellem forsikrede medlemmer og patienter, sender Sundhedsstyrelsen et brev til vores medlemmer og opfordrer dem til at kontakte os, siger Kenneth Petersen. Forsikringen ved visse kritiske sygdomme er en del af pensionskassens gruppeforsikring. Nyt på hjemmesiden i 2010 Book rådgivning online. Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev. Læs et af ni nye temaer om pension. Følg pensionskassens stemmeafgivning på nationale og internationale aktieinvesteringer. Stabil forrentning Pensionskassen er ejet af medlemmerne, som dermed har sikkerhed for, at pengene havner i deres lommer og ingen andres. Medlemmerne får årets forrentning i form af kontorenten, som også kaldes depotrenten. Pensionskassen udlodder overskud til medlemmerne efter et princip om gennemsnitsrente. Det sker for at sikre en stabil forrentning og stabile pensioner over årene på trods af svingende investeringsafkast. I modsætning til princippet om gennemsnitsrente er princippet om markedsrente. Her kan forrentningen og pensionerne svinge voldsomt op og ned i takt med investeringsafkastet. Forskellen mellem gennemsnitsrente og markedsrente er illustreret i grafen. anden side har vi holdt fast i princippet om gennemsnitsrente for at sikre vores medlemmer gode, stabile pensioner, siger formand Erik Bisgaard Madsen. En af branchens højeste kontorenter Selv om en stor del af tabene fra 2008 er blevet indhentet af flotte afkast i både 20,0% 15,0% 2009 og 2010, har pensionskassen fortsat brug for at genopbygge reserverne for at kunne opretholde en stabil forrentning til medlemmerne i dårlige år. Selv om markedet har været svært og obligationsrenten er lav, kan medlemmerne glæde sig over at få en af Investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) og kontorente Kontorente efter skat Investeringsafkast efter skat Vi har en model, som tager det bedste fra begge verdener. På den ene side har medlemmerne valgt ugaranterede pensioner, som har gjort det muligt for pensionskassen at optimere investeringerne og fastholde en relativt høj aktieandel. Det kunne vi ikke tidligere, hvor vi på lige fod med andre pensionsselskaber var begrænsede af pensioner med garanti for en bestemt udbetaling. På den 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

branchens bedste kontorenter på 4,71 pct. før skat og samtidig være med til at fremtidssikre pensionskassen, siger Erik Bisgaard Madsen. Sammenligningen gælder pr. 3. januar 2011 og er foretaget på baggrund af oplysninger fra selskabernes hjemmesider. Marginalt fald i udbetalinger fra den fleksible pensionsordning Pensionerne i den fleksible pensionsordning er beregnet med en rente på 4,25 procent. I år hvor kontorenten ligger under beregningsrenten, falder pensioner under udbetaling med forskellen. Pensionsselskab Industriens Pension Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Arkitekternes Pensionskasse MP Pension AP Pension Funktionær Pension Sampension Nordea Liv & Pension SEB Pension PFA Pension Danica Top Danmark Liv 1 Kontorenten 2011 før skat 5,25 pct. 4,71 pct. 4,71 pct. 4,71 pct. 4,70 pct. 4,40 pct. 4,00 pct. 3,75 pct. 3,53 pct. 3,50 pct. 3,25 pct. 3,25 pct. I 2010 var kontorenten 4,00 pct. før skat og 3,40 pct. efter skat. Derfor faldt pensioner under udbetaling op til 0,85 pct. svarende til forskellen mellem beregningsrenten og kontorenten efter skat. En månedlig pensionsudbetaling på 20.000 kr. blev i værste fald reduceret med 170 kr. pr. 1. januar 2011. Tilsvarende medfører kontorenten for 2011 et maksimalt fald på 0,25 pct. svarende til 50 kroner af en månedlig pensionsudbetaling på 20.000 kr. En firedobling på 20 år I perioden 1991-2010 har pensionskassens gennemsnitlige investeringsafkast før skat (nøgletal 1) været 7,80 pct. Det betyder, at 1.000 kr. er blevet til ikke mindre end 4.487 kr. i perioden. Et gennemsnitligt medlem indbetaler til pensionskassen i cirka 30 år og får en månedlig pensionsudbetaling på cirka 20.000 kr. Pensionskassen er bundsolid Flere end 9 ud af 10 medlemmer sagde ja til ugaranterede pensionsordninger i 2004. Det betyder, at pensionskassen i dag er meget robust og kan modstå selv de værste krisescenarier. Moderniseringen af pensionskassen startede for alvor i 2004. Her fik medlemmerne valget mellem lave, garanterede pensioner med lille valgfrihed og højere, ugaranterede pensioner med stor valgfrihed. Formålet var at ruste pensionskassen til fremtiden og frigøre bundne penge til investering. Medlemmerne viste stor opbakning til de nye pensionsordninger, og flere end 9 ud af 10 sagde ja til fornyelsen. Langt de fleste af vores medlemmer har selv valgt at modernisere deres pensionsordning ved at fravælge de garanterede pensioner. Det har givet os den fordel, at vi nu kan tåle store udsving, og derfor kan vi opretholde en langsigtet investeringsstrategi med en passende andel af risikofyldte aktiver, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Rustede til nye solvenskrav Investeringsafdelingen styrer og overvåger løbende pensionskassens risiko for at sikre den helt rigtige balance mellem aktiver og forpligtelser. Vi har de seneste år arbejdet med at udvikle pensionskassens risikostyring, og vi har i 2010 deltaget i prøveberegningerne til de nye fælles europæiske solvensregler kaldet Solvency II. Og det ser meget fornuftigt ud. Pensionskassen kan overholde de nye skrappe EU solvenskrav med god margin, fortæller Niels Erik Petersen. 07 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger April 2011

Hovedtal og nøgletal 2006-2010 Resultatopgørelse (mio. kr) 2006 2007 2008 2009 2010 Medlemsbidrag 256 281 381 355 346 Pensionsydelser -159-180 -195-193 -220 Investeringsafkast før skat 442 252-1.428 1.064 1.069 Pensionsmæssige administrationsomkostninger -7-7 -8-9 -9 Pensionsteknisk resultat 95 39-394 -239 100 Resultat af syge- og ulykkesforsikring 1 1 1-1 Årets resultat 194 95-751 -34 321 Balance (mio. kr.) Aktiver Ejendomme 111 125 110 90 85 Kapitalandele (aktier mv.) 2.091 2.466 1.905 1.822 2.762 Investeringsforeningsandele 1.074 1.094 1.150 2.004 1.402 Obligationer 3.570 3.466 3.025 4.762 4.817 Likvide beholdninger og andre aktiver 140 149 568 348 301 Aktiver i alt 6.986 7.300 6.758 9.026 9.367 Passiver Egenkapital 2.060 2.155 1.404 1.370 1.690 Medlemskonti 3 3 - - - Pensionshensættelser 4.755 5.128 4.860 5.612 6.272 Kollektivt bonuspotentiale 152 Særlige bonushensættelser 343 408 Gæld 16 14 494 1.701 996 Passiver i alt 6.986 7.300 6.758 9.026 9.367 Nøgletal 2006 2007 2008 2009 2010 1. Afkast før pensionsafkastskat 6,8% 3,6% -19,4% 16,8% 14,5% 2. Afkast efter pensionsafkastskat 5,9% 3,2% -16,6% 14,4% 12,5% 3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag 2,6% 2,4% 1,9% 2,5% 2,6% 4. Omkostningsprocent af hensættelser 0,1% 0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 5. Omkostninger per medlem 871 kr. 856 kr. 876 kr. 1.000 kr. 978 kr. 6. Omkostningsresultat 0,02% 0,02% 0,01% 0,01% 0,01% 7. Risikoresultat 0,20% 0,03% -0,09% -0,30% 0,27% 8. Bonusgrad 3,2% 9. Medlemskapitalgrad 0,1% 0,1% 5,7% 6,5% 10. Egenkapitalgrad 43,5% 42,1% 24,8% 23,4% 27,1% 11. Overdækningsgrad 39,4% 39,2% 21,3% 26,5% 30,7% 12. Solvensdækning 1034% 1409% 733% 1141% 1188% 13. Egenkapitalforrentning før skat * 9,9% 4,5% -42,2% -2,4% 23,5% 14. Egenkapitalforrentning efter skat 9,9% 4,5% -42,2% -2,4% 23,5% 15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat 4,0% 1,9% -13,0% 14,5% 9,7% 16. Forrentning af medlemskonti før skat 0,8% 0,6% 19. Forrentning af særlige bonushensættelser før skat 15,4% 16,2% Nøgletal (syge- og ulykkesforsikring) 2006 2007 2008 2009 2010 Bruttoerstatningsprocent 37,7% 31,8% 52,0% 185,5% Bruttoomkostningsprocent 6,0% 6,0% 6,0% 6,0% Combined ratio 43,7% 37,8% 58,0% 191,5% Operating ratio 43,7% 37,8% 58,0% 191,5% Der er kun vist hoved- og nøgletal for koncernen, idet de er sammenfaldende med moderselskabet med undtagelse af Aktiver i alt. Nøgletal 16-18 er ikke relevante for pensionskassen og gengives derfor ikke. *Med Skat menes i denne sammenhæng selskabsskat. Nøgletal 13 og 14 er derfor ens for pensionskasser. Årsrapport 2010 kan downloades på www.pjdpension.dk/pjdgf2011 Redaktion: Erik Adolphsen (ansv.), Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: istockphoto. Layout og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk. Oplag: 10.000. Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte, Telefon: +45 3915 0102, CVR-nummer 30 18 60 28. Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00. Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger