Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Relaterede dokumenter
Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

En brugervenlig behandlingsstrategi for diabetesområdet?

CV DEL 1.4 Ulla Thorup Nielsen Kontakt / Hjemmeside: KOMPETENCE CV:

PRAKSISERFARING BOSTEDERNE Ulla Thorup Nielsen

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kultur, trivsel og organisationsudvikling ( )

Patientvejledning. For højt stofskifte

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Behandling af børn, unge og deres familier

Udvalg for Sammenhængende Patientforløb

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Udsatterådet. pfs43

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

Type 2 diabetes patientinformation

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Patientvejledning. For lavt stofskifte

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

GODE RÅD TIL PATIENTEN

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

DIABETES OG SVANGERSKAB

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Refleksionsark type 1 og 2

Brugerstyret psykiatri

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Aarhus Universitetshospital

Ring dig til en bedre livskvalitet

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

MINDFULNESS FOR BØRN

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Projekt Bedre Udredning

Arbejdsark alkohol og stoffer

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft.

Introduktion til øvelse

Min ven stofskiftet. E-bog. Af Eva Valbjørn Sørensen

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Arbejdsark type 1. Juni Original version

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Type 1 diabetes patientinformation

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

MINDFULNESS FOR BØRN

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Vision for Fælles Sundhedshuse

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Resultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

MINDFULNESS FOR BØRN

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Handleplan for sundhedspolitikken

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Transkript:

Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret som kronisk. Det er den ikke. Der er nogen, der bliver helbredt med den medicin, der er udviklet til at nedbringe hastigheden på stofskiftet. Af Ulla Thorup Nielsen 18-01-2014

Om mig Hvad er sprog, kaos og sammenhængskraft? Jeg har den analytiske evne til at se mønstre i det komplekse og kan forholde mig til flere forskellige synsvinkler på en gang. Mit fokus er på samarbejdsstrukturer og råderummet for de individuelle handlingsmuligheder på det konkrete plan. Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde, koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet, døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere. (Se uddybende beskrivelse under: Personlig ledelse og praksiserfaring: Erhvervserfaring og baggrundsviden) Som aktiv debattør, skribent, alsidig bloglæser og kommentator har jeg træning i at se, definere og beskrive de overordnede sammenhænge og konfliktområder indenfor tværkulturelle problemstillinger, som: Religion, tro, kulturdannelse, social marginalisering, minoritetsdannelse og social sammenhængskraft. (Se uddybende beskrivelse under: Personlig ledelse og praksiserfaring: Komplekse mønstre og sammenhænge) Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation, projektledelse og pædagogik under åben uddannelse fra henholdsvis Århus Universitet, DTU og KUA. Min akademiske uddannelse har jeg løbende suppleret med en række praktisk rettede kurser, indenfor for blandt andet psykologi, personlig ledelse, sprog, kommunikation og IT. Mine kreative færdigheder og interesser har jeg dyrket og udviklet løbende fra barn af. (Se: KOMPETENCE CV: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/cv-ullatn.pdf) Læs eventuelt mere på siderne: og http://fagogsamfund.utni.dk 2

Indhold Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte... Om mig 2 Indhold 3 1. Forhøjet stofskifte er ikke kronisk 4 2. Forhøjet stofskifte 4 Om sygdommen 4 Om behandlingen 5 Der måles ikke på de sygdomsfremkaldende antistoffer 5 3. Enkel kortlægning af behandlingsområdet 5 Spørgsmål til behandlerne indenfor området 5 Spørgsmål til mennesker der har eller har haft forhøjet stofskifte 6 4. Anbefaling: Forhøjet stofskifte 7 Ret behandlingen mod de sygdomsfremkaldende antistoffer 7 Et klart billede af området 7 5. Parallelle eksempler 8 Sundhedsprofil: Selvkontrol kan føre til spiseforstyrrelser 8 Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 8 Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab 8 Sundhedsprofiler og komplekse udredninger 9 Arbejdsmetoder og samarbejde 9 Mere information og aftale om opgaveløsning... 9 3

Sygdomsopfattelse, menneskesyn og behandlingsmuligheder Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt. Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater. Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om. Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling. 1. Forhøjet stofskifte er ikke kronisk Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der officielt kaldes kronisk. Det er den ikke. Der er nogen, der bliver helbredt med den medicin, der er udviklet til at nedbringe hastigheden på stofskiftet. Hvis der er nogen, der bliver helbredt indenfor et sygdomsområde, så kan sygdommen ikke være kronisk. Så er der snarer tale om, at man ikke er dygtige nok til at bruge behandlingsmuligheden til en reel helbredelse. Hvis ikke reel helbredelse er målet for behandlingen, så er det mere held end forstand, der gør, at der er nogen, der bliver helbredt. Og hvor mange, der kunne helbredes ved en anden form for opfølgning i behandlingsforløbet, er der ingen, der ved. Der er ingen, der kan vide noget om det, der ikke er blevet forsøgt. 2. Forhøjet stofskifte Forhøjet stofskifte er en sygdom, hvor stofskifteforbrændingen er alt for høj. Systemet koger over. Om sygdommen Sygdommen er i familie de andre stofskiftesygdomme: Diabetes 1 og for lavt stofskifte. De har det til fælles: At de alle generes af antistoffer, og de er alle defineret som kroniske og uhelbredelige. Stofskiftet måles på 4 (eller 5?) faktorer. Den ene er en proceskatalysator, der sætter farten for omsætningen af de andre stoffer. Hvis proceskatalysatoren er normal, kan stofskiftet ikke blive forhøjet. Hvis proceskatalysatoren er forhøjet, kan stofskiftet kun blive forhøjet, hvis et eller flere af de andre stoffer også er det, så der er noget at forbrænde af. 4

Om behandlingen Forhøjet stofskifte behandles med piller. Pillerne nedsætter stofskifteniveauet. En anden måde at behandle forhøjet stofskifte er at reducere skjoldbruskkirtlen med en radioaktiv antijodbehandling, så evnen til at producere hormoner bliver tilsvarende reduceret. Den behandling er permanent. Der måles ikke på de sygdomsfremkaldende antistoffer I behandlingsforløbet er der mulighed for at lave forskellige prøver. Den ene er at måle stofskifteniveauet. Det viser om stofskiftet er faldet til et acceptabelt niveau (det definerede normalområde for stofskifteniveauet). Men denne måling siger ikke noget om, hvordan niveauet er for de antistoffer, der generer sygdommen. Den anden måde er at måle niveauet for de antistoffer, der generer sygdommen. Denne måling bliver, ved jeg, ikke nødvendigvis ikke altid lavet. Det sker med begrundelsen, at sygdommen er kronisk, og antistofferne er kommet for at blive. Men eftersom, der er nogen, der bliver helbredt helt af den medicinske behandling, så kan medicinen ved rette dosering åbenbart slå antistofferne helt ned? 3. Enkel kortlægning af behandlingsområdet Det er relativt enkelt at få et billede af, i hvilken udstrækning der fokuseres på reel behandling af forhøjet stofskifte. Det kan gøres med en række spørgsmål til behandlerne indenfor området og de mennesker, der har eller har haft forhøjet stofskifte. Spørgsmål til behandlerne indenfor området 1. Bliver patienten informeret om, at der er mulighed for at forhøjet stofskifte kan helbredes, når de får sygdommen konstateret? 2. Bliver der i det opfølgende forløb på effekten af medicineringen målt på, hvilken effekt medicinen har på niveauet af de antistoffer i kroppen, der generer sygdommen (årsagen til sygdommen)? 3. Bliver der i det opfølgende forløb på effekten af medicineringen målt på, hvilken effekt medicinen har på forhøjelsen af stofskifteniveauet (symptomet på sygdommen)? 4. Er der lavet en biologisk (naturvidenskabelig) udredning / dokumentation / forklaring på, hvorfor kun et fåtal af dem, der får konstateret forhøjet stofskifte, bliver helbredt? a. Hvis ja. Hvilke? 5

Spørgsmål til mennesker der har eller har haft forhøjet stofskifte 1. Blev du ved sygdommens konstatering informeret om, at der er mulighed for, at sygdommen kan helbredes helt? 2. Blev / bliver der i det opfølgende forløb på effekten af medicineringen målt på, hvilken effekt medicinen har på niveauet af de antistoffer i kroppen, der generer sygdommen (årsagen til sygdommen)? 3. Blev / bliver der i det opfølgende forløb på effekten af medicineringen målt på, hvilken effekt medicinen har på forhøjelsen af stofskifteniveauet (symptomet på sygdommen)? 4. Blev / bliver du udsat for pres for at få reduceret din skjoldbruskkirtel med en radioaktiv antijodbehandling med begrundelsen, at sygdommen er kronisk og uhelbredelig? 5. Blev / bliver du udsat for pres for at få reduceret din skjoldbruskkirtel med en radioaktiv antijodbehandling med begrundelsen, at det er lettere at stabilisere et for lavt stofskifte med hormonbehandling, end det er at stabiliserer et forhøjet stofskifte med den medicin, der er til rådighed for det? 6. Blev du helbredt for forhøjet stofskifte? a. Hvis ja. Hvor mange år er det siden? b. Hvis nej. Hvor mange år har du været under medicinsk behandling for forhøjet stofskifte? i. Har der været pauser i behandlingen? 1. Hvis ja. Hvor mange og hvor lange? ii. Er medicindoseringen blevet reguleret undervejs? 1. Hvis ja. Hvor ofte? 6

4. Anbefaling: Forhøjet stofskifte Hvis opfølgningen kun er rettet mod at stabilisere stofskifteniveauet, er der tale om at styre en proces, der er kørt af sporet, i stedet for at fjerne det der starter processen. Ret behandlingen mod de sygdomsfremkaldende antistoffer Eftersom der er eksempler på, at medicinen kan slå antistofferne helt ned, bør antistofniveauet være i centrum for den medicinske behandling. Så medicinen bliver rettet mod at slå antistofferne helt ned, i stedet for at stabiliserer stofskiftet. Hvis behandlingen er rettet mod at stabilisere stofskifteniveauet, så kan det vel forekomme på den måde, at dosis på medicinen er tilstrækkelig til at stabilisere stofskifteniveauet, men ikke tilstrækkelig til at slå antistofferne ned. Hvor mange der vil kunne helbredes helt, er der ingen, der kan vide. Men hvis ikke man gør forsøget, så sker det jo ikke. Et klart billede af området I første omgang er det vigtigt at få et klart billede af, hvad der sker på området. Der kan være en verden til forskel på behandlingsprincipper fra læge til læge, hospital til hospital og region til region. Men de positive erfaringer med dem, der bliver helbredt, bør der følges op på, så de erfaringer kan komme flere til gode. Man bør altid tilstræbe reel behandling, i den udstrækning det er muligt. 7

5. Parallelle eksempler Manglen på seriøs og saglig rådgivning og behandlingstilbud kan også findes indenfor andre sygdomsområder. Her er det også er principper og holdninger, der bliver praktiseret. Sundhedsprofil: Selvkontrol kan føre til spiseforstyrrelser Den kostfikserede selvkontrol, der er baseret på behandlerskabte fordomme, er sundhedsskadelig for mennesker med diabetes 1. Flere og flere unge diabetikere bliver så påvirket af det, at de udvikler alvorlige spiseforstyrrelser.» Sundhedsprofil: Selvkontrol kan føre til spiseforstyrrelser: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/sundhedsprofil-selvkontrol-kan-foere-tilspiseforstyrrelser.pdf Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 Diabetes 1 bliver af mange behandlere fremstillet som en kompliceret sygdom. Det er den ikke. Den er så praktisk enkel, at selv små børn i førskolealderen så småt kan begynde at lære det, der er brug for at lære.» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/sundhedsprofil-principiel-aflivning-af-mennesker-meddiabetes-1.pdf Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab Mange mennesker lider af den misforståede opfattelse, at diabetes 2 skal reguleres med et vægttab. Det er ikke korrekt. Mennesker med diabetes 2 kan fra den ene dag til den anden opnå en god regulering af blodsukret uden vægttab. Det er kulhydratindholdet i kosten, der styrer blodsukkerniveauet ikke vægten.» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/sundhedsprofil-god-regulering-af-diabetes-2-udenvaegttab.pdf 8

Sundhedsprofiler og komplekse udredninger Den gode dialog om fælles opgave og problemstilling Ligeværdig dialog omkring fælles opgaver og problemstillinger kræver en fælles dagsorden, der står i et realistisk forhold til variationen af forskellige synsvinkler og interesser omkring en problemstilling Arbejdsmetoder og samarbejde De arbejdsmetoder, jeg kan trække på ved udredninger, er en kombination af research, analyser i form af interview- og spørgeskemaunderundersøgelser, mødeaktiviteter og koordinerende opfølgning på de ideer og informationer, der kommer fra de involverede samarbejdspartnere på opgaven. Mere information og aftale om opgaveløsning... Har du en problemstilling, som du ønsker at få en udredning af, så kontakt mig venligt på min hjemmeside:, Det konkrete arbejde med udredninger afhænger af den konkrete problemstilling, samarbejdspartnere og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Venlig hilsen Ulla Thorup Nielsen Januar 2014 9

Hvad - Ved du? Dialog og opgave fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder Af Ulla Thorup Nielsen 18-01-2014