Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe



Relaterede dokumenter
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup

Problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Vi forebygger kriminalitet

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

Partnerskabsaftale For et trygt Indre Nørrebro

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Partnerskab for Tingbjerg

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Bydele i social balance

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Lokalrådet for Assens i Fyns Politikreds

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

STRATEGI NORDSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2015

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune. Indledning

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

4. Strategi 2015 for Nordsjællands politi, herunder borgerpaneler

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Esbjerg og Fanø kommune -

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

SSP i Vordingborg kommune

National strategi for forebyggelse af kriminalitet

SYDØSTJYLLANDS POLITI

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Transkript:

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe 1. Indledning Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxes udsatte boligområder. Baggrunden for indgåelsen af partnerskabet er den senere tids opblussen i den banderelaterede kriminalitet, der har udfordret sikkerheden og trygheden for borgerne i en række boligområder. Det høje aktivitetsniveau i bandemiljøet har sat både kommuner og politi i højeste beredskab, og alle parter har gjort et massivt stykke arbejde for at bekæmpe bandekriminaliteten og beskytte vores borgere mod de negative aftryk, konflikten har sat lokalt. Samtidig ved vi, at arbejdet ikke er gjort med det. Bandekriminaliteten stikker langt dybere, og skal vi have greb om problemets kerne, kræver det en langsigtet og vedholdende investering i kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabelse i tæt samspil mellem kommuner og politi. Med denne partnerskabsaftale ønsker Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune derfor at medvirke til en bedre fælles, tværgående indsats mod bandemiljøet og at understøtte og styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem kommuner og politi. Det skal ske via en styrket og fokuseret koordination mellem partnerskabets medlemmer, ved etablering af nye tryghedsskabende aktiviteter samt støtte til allerede eksisterende tryghedsskabende aktiviteter. Partnerskabet har karakter af et udviklingspartnerskab, hvis erfaringer kan stilles til rådighed for de øvrige otte kommuner i politikredsen. 2. Formål De overordnede formål med partnerskabsaftalen er at: - Begrænse tilgangen til de bandemiljøer, der er koncentreret omkring Herlev, Ballerup og Gladsaxes udsatte boligområder - Øge trygheden blandt borgerne i disse områder 3. Indsatsområder Partnerskabet sætter særligt fokus på fire indsatsområder, der alle understøtter partnerskabets overordnede formål. De fire indsatsområder er baseret på tre bærende principper mobilitet, tilgængelighed og synlighed. Det er partnerskabets opgave at sikre, at principperne iagttages i indsatserne. De fire indsatsområder er: J. nr. 00.15.00P22 1

1. Anvendelse af risikoprofiler Med partnerskabet ønsker Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune at tilvejebringe en større viden og fælles forståelse af, hvilke målgrupper af børn og unge, der er i særlig risiko for at blive rekrutteret til bandemiljøerne, eller allerede er en del af disse miljøer. En sådan viden er en forudsætning for, at politi og kommuner i tide kan identificere og handle forebyggende og kriminalitetsbekæmpende i forhold til disse målgrupper. 2. Systematik i brugen af indsatser Med udgangspunkt i en fælles viden om risikoprofiler (jf. indsatsområde 1) vil partnerskabet sætte fokus på, hvordan systematikken i arbejdet med forskellige børn og unge både under og over 18 år og deres nærmiljø i form af familie, fritidsinteresser, skolegang og uddannelse kan øges, og hvilke metoder og indsatser der er særligt effektive i forhold til forskellige risikoprofiler. Dette med henblik på at etablere en fælles tilgang til metode og værktøjer i det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt partnerskabets parter. Den fælles tilgang kan eventuelt udvides til også at omfatte metoder og indsatser målrettet de unge, der allerede er en del af bandemiljøerne. 3. Udvikling af nye indsatser og metoder Som et tredje indsatsområde vil partnerskabet sætte fokus på at identificere eventuelle huller i det kriminalitetsforebyggende arbejde, dvs. områder hvor den eksisterende kriminalitetsforebyggende indsats i dag vurderes at være utilstrækkelig til at begrænse rekrutteringen til bandemiljøet, og hvor der derfor er behov for at gøre noget nyt eller anderledes. Partnerskabet vil på disse områder søge at udvikle nye indsatser og metoder, der kan supplere den eksisterende systematik i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der skal samtidig være mulighed for, at partnerskabet kan tage initiativer til udvikling af nye indsatser og metoder af mere kriminalitetsbekæmpende karakter. Samtidig vil dette indsatsområde i partnerskabet have et selvstændigt fokus på at afprøve nye indsatser, der kan bidrage til at øge den oplevede tryghed blandt borgerne i de udsatte boligområder. Det være sig allerede kendte indsatser som tryghedsvandringer, dit lokale politi/din betjent, hotspot mv. eller helt nye indsatser, som udvikles inden for rammerne af partnerskabet. Indsatserne skal baseres på kvalificeret baggrundsmateriale, analyser og erfaringsopsamlinger. 4. Dialog og kommunikation En løbende dialog med boligområderne og boligforeningerne m.fl. og en tydelig kommunikation om de mange tiltag, der er i gang for at bekæmpe bandekriminaliteten, er af stor betydning for den oplevede tryghed i de udsatte boligområder. En styrkelse af kommunikationen og dialogen mellem partnerskabets parter og de bandeudsatte områders boligforeninger og andre lokale aktører er derfor et selvstændigt indsatsområde for partnerskabet. De skitserede indsatsområder kan udbygges og suppleres af partnerskabet i det omfang det viser sig hensigtsmæssigt. 4. Organisering Partnerskabet tager organisatorisk udgangspunkt i det allerede etablerede samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi og Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune. J. nr. 00.15.00P22 2

Figur 1: Partnerskabet i den eksisterende samarbejdsstruktur Kredsråd Partnerskab for øget tryghed og forebyggelse af bandekriminalitet Herlev Lokalråd Ballerup Lokalråd Gladsaxe Lokalråd Som illustreret etableres partnerskabet som et selvstændigt mødeforum i forlængelse af lokalrådene. Lokalrådene har mulighed for at lægge forslag til nye indsatsområder med et tværgående sigte op til partnerskabet til vurdering og evt. igangsættelse. Partnerskabet mødes minimum fire gange årligt. Fra politiets side deltager linjechef for Lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politi samt chef for Lokalpolitidistrikt Nord. Fra kommunernes side deltager fagdirektører og fagchefer (dvs. kommunale næstformænd i lokalrådene). Relevante fagpersoner kan efter behov inviteres til at deltage i møderne. Formandskabet for partnerskabet går på skift mellem Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune. I perioden 2013-2014 varetages formandskabet af Herlev Kommune. Partnerskabet kan efter behov vælge at nedsætte arbejdsgrupper, der gives helt eller delvist ansvar for at udvikle et eller flere af de i partnerskabsaftalen beskrevne indsatsområder. Nedsættelsen af arbejdsgrupper besluttes på møder i partnerskabet. Ved nedsættelsen af arbejdsgrupper og igangsættelsen af udviklingsinitiativer skal der fastlægges klare mål, indikatorer og succeskriterier, der kan følges af partnerskabet. Partnerskabet sekretariatsbetjenes af den organisation, der har formandskabet. Der udfærdiges en forretningsorden for partnerskabet. 5. Økonomi Der må for hver af partnerskabsorganisationernes repræsentanter påregnes et mindre ressourceforbrug til mødeaktivitet mv. i forbindelse med partnerskabet i perioden 2013-2014. Herudover må forventes et vist ressourceforbrug til nedsættelse af arbejdsgrupper. Størrelsen heraf fastlægges af partnerskabet i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgrupper. Partnerskabet vil derudover så vidt muligt søge at tilgå pulje- og fondsmidler, der kan understøtte partnerskabets aktiviteter inden for de enkelte indsatsområder. J. nr. 00.15.00P22 3

Endelig afsætter partnerskabets formandskab 0,1 årsværk til sekretariatsbetjening af partnerskabet i perioden 2013-2014. 6. Partnerskabets gyldighed Partnerskabsaftalen indgås for perioden 1. september 2013 31. december 2015. Ved partnerskabsaftalens ophør evalueres værdien af partnerskabet blandt parterne, hvorefter der tages stilling til partnerskabets videreførelse. J. nr. 00.15.00P22 4

7. Partnerskab for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Partnerskabsaftalen er d. / 2013 indgået mellem følgende parter: For Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen Politidirektør Jørgen Harlev Politiinspektør For Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen Borgmester Helle Søeberg Kommunaldirektør Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør For Ballerup Kommune Jesper Würtzen Borgmester Anders Agger Kommunaldirektør Eik Møller Direktør J. nr. 00.15.00P22 5

For Gladsaxe Kommune Karin Søjberg Holst Borgmester Bo Rasmussen Kommunaldirektør Klaus Nørskov Børne- og Kulturdirektør J. nr. 00.15.00P22 6