Kommunikative forstyrrelser Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Afasi Dysartri - hvad er hvad?
Dysartri Definition Dysartri er en forstyrrelse af taleproduktionen, som skyldes en neuromotorisk beskadigelse af det perifere eller centrale nervesystem. Dysartri er ikke en sprogforstyrrelse som afasi eller en kognitiv forstyrrelse som demens. Ligeledes skyldes dysartri ikke en abnorm anatomisk struktur (som fx ganespalte), et sensorisk tab (som fx døvhed) eller en psykologisk forstyrrelse. Dysartri skyldes udelukkende en neuromotorisk beskadigelse af taleproduktionen Freed, 2000. s. 17 Problemer med: Taletydelighed Talenaturlighed
Lokalisation Ved dysartri er skaden lokaliseret til: Centrale nervesystem (begge hemisfære) og/eller Perifere Nervesystem -Vejrtrækning -Stemme -Resonans -Artikulation -Tempo -Tryk -Sætningmelodi Kan du svømme?
Udtalefejlene skyldes Langsomme Svage Upræcise og/eller Ukoordinerede bevægelser af talemuskulaturen OBS: Udtalefejlene er konstante vs. ved apraksi hvor fejltypen varierer Eksempel Slap dysartri
Dysartri-typerne Spastisk Unilateral øvre motorneuron Slap Ataktisk Hyperkinetisk Hypokinetisk Blandet Litt: Freed, 2000 : Motor Speech Disorders Diagnosis and Treatment
Småkagetyveriet Afasi
Hvad er afasi? Definition: Forstyrrelser af en eller flere af menneskets sprogkanaler som følge af en sent erhvervet skade af centralnervesystemet Goodglass og Kaplan 1983 Årsag til afasi Skyldes skade i bestemte områder af venstre hemisfære MEN: Skader i andre hjerneområder kan også medføre sprog- og kommunikationsvanskeligheder
Afasi rammer personens brug af sprog på flere måder UD (udtryk) IND (opfatte) Sige ord og sætningers Forstå tale Skrive Læse 15 Hvad kan man høre i afasiramte personers tale? Anomi latens eller svigt i ordfinding/ ordmobilisering Parafasi Neologisme talefejl (forkerte lyde eller ord) Semantisk: hund i stedet for kat Fonologisk: slakke i stedet snakke parafasi, hvor mindre end halvdelen af mål-ordet er intakt Dvs. et nonsensord Jargon-tale flydende tale, meningsløs tale Kan lyde som et fremmed sprog Agrammatisme manglende grammatisk opbygning i sætninger
fortsat Perseveration Tendens til at hænge fast i et bestemt ord (en bestemt lyd) uden at kunne skifte til et nyt. Stereotypi En bestemt stavelse, ord, nonord eller frase, som bruges hyppigt men med varierende betydning Ekkolali Ikke fuldt bevidst gentagelse af en anden talers ord Eksempel Fakta Fakta -En liter sødmælk -En tandbørste -En bakke æg -Et glas neskaffe -Et glas sort peber -En pakke batterier Tøjeksperten -En strikhue -Et halstørklæde -Fem par strømper -Et par strikhandsker -En skjorte + Inspiration
Case A Fakta æ: mælk ø:m æ: kaffe ø: ø: ø:m ø:m okay der to ting som æ æ: huske ø:m ø okay så æ: går æ æ: ø:m Tøjesperten ø: og så ø:m æ: hue og ø: ø: ø: ø:m ø: bene bene ø: æ: f-f-fødderne og så:m skjorte Case B æ: jeg er glad for at jeg har været fø sassion i dag fordi jeg har været tur i i: yb i: Fakta i Pakta for kømer sassioner ø: i i pforabytsbysikken men p-på byen skulle jeg t- til ø: til Faksa plus to andre både en til f-til tør til tør og en til børn arner nej arnevås sås ø:m men fomkring i påkræl der kan jeg fortælle dig at at vi har nogen no-noget blom blomme non oksedys lokspidse og vi har købt ø: noget peber noget peber og noget peber og og gr-au kaf-kaffe kaffe Guld Guld Guldkaf og og mælk mælk
STOR variation! Sværhedsgrad Symptomer Ledsagevanskeligheder tale billeder, sete objekter skrift AUDITIV FONOLOGISK ANALYSE FONOLOGISK INPUT BUFFER VISUEL OBJEKT- GENKENDELSES- SYSTEM ABSTRAKT BOGSTAV- IDENTIFIKATION FONOLOGISK INPUT LEKSIKON ORTOGRAFISK INPUT LEKSIKON AKUSTISK TIL FONOLOGISK OMDANNELSE SEMANTISK SYSTEM BOGSTAV -TIL-LYD REGLER FONOLOGISK OUTPUT LEKSIKON ORTOGRAFISK OUTPUT LEKSIKON FONOLOGISK OUTPUT BUFFER LYD-TIL-BOGSTAV REGLER ORTOGRAFISK OUTPUT BUFFER tale skrift PALPA: Psycholinguistic Assessments of Language Processing in Aphasia 13
HVORDAN HÆNGER H DET HELE SAMMEN? Lurias tre blokke - Samler informationer og planlægger i grove træk - Finprogrammering af handlinger (fx sekvenser af talebevægelser) - Igangsætter muskelaktiviitet - Grovsortering af sanseindtryk - Bearbejdning af sanseindtryk til helheder - Integrere sanseindtrykket i forhold til øvrige modaliteter - Vågenhed - Reaktioner - Grovsortering af sanseindtryk
En skade i sproglige områder bagtil i venstre del af hjernen (blok II) > flydende afasi.
Broca s og Wernicke s afasi Småkagetyveriet
EKSEMPEL Helm-Estabrooks, N. & Albert, M.L. Manual of Aphasia and Aphasia Therapy. Austin, Texas: Pro-ed, 1991. En skade i sproglige områder bagtil i venstre del af hjernen (blok II) > flydende afasi.
DIAGNOSTICERING Helm-Estabrooks, N. & Albert, M.L. Manual of Aphasia and Aphasia Therapy. Austin, Texas: Pro-ed, 1991. Flydende afasi - fællestræk Ekspressive vanskeligheder Normal eller forøget talemængde Ingen anstrengelse Normal artikulation og sætningslængde Normal prosodi (sætningsmelodi) Omskrivninger, indholdstom tale, sort tale, udskiftninger Skrive-, stavevanskeligheder Impressive vanskeligheder: (Kan have) svære forståelsesvanskeligheder Læsevanskeligheder Somatiske forstyrrelser Synsforstyrrelser Ingen lammelser
> Ikke-flydende afasi... Lurias tre blokke - Samler informationer og planlægger i grove træk - Finprogrammering af handlinger (fx sekvenser af talebevægelser) - Igangsætter muskelaktiviitet - Grovsortering af sanseindtryk - Bearbejdning af sanseindtryk til helheder - Integrere sanseindtrykket i forhold til øvrige modaliteter - Vågenhed - Reaktioner - Grovsortering af sanseindtryk En skade i sproglige områder fortil i venstre del af hjernen (blok III)
Broca s og Wernicke s afasi
Småkagetyveriet - BSJ DIAGNOSTICERING Helm-Estabrooks, N. & Albert, M.L. Manual of Aphasia and Aphasia Therapy. Austin, Texas: Pro-ed, 1991.
Småkagetyveriet BAH DIAGNOSTICERING Helm-Estabrooks, N. & Albert, M.L. Manual of Aphasia and Aphasia Therapy. Austin, Texas: Pro-ed, 1991.
Småkagetyveriet PYE DIAGNOSTICERING Helm-Estabrooks, N. & Albert, M.L. Manual of Aphasia and Aphasia Therapy. Austin, Texas: Pro-ed, 1991.
Ikke-flydende afasi Ekspressive vanskeligheder: Nedsat taleproduktion Anstrengt tale med lydudskiftninger Udtalevanskeligheder Opmærksom på egen tale Nedsat sætningslængde Få funktionsord telegramstil Aprosodi (forstyrret sætningsmelodi) Skrive-, stavevanskeligheder Impressive vanskeligheder: Lettere forståelsesvanskeligheder Lettere læsevanskeligheder Somatiske forstyrrelser: Højresidige lammelser (ben, arm, hånd) Teknik til kommunikation med afasiramte - Baseret på metoden: Samtalestøtte til voksne med afasi (SCA )
Forestil dig hvis det her var dig. Du er intelligent men kan ikke forstå, hvad folk siger Du ved, hvad du tænker og gerne vil, men kan ikke give udtryk for dine tanker Du føler, at alle opfatter dig som dum Der er ingen, der diskuterer komplekse emner med dig (fx om dit helbred, din situation eller hvordan du har det) Generaldirektør for WHO, april 2000: Health is the ability to live life to its full potential. For many people with disabilities, the realization of that ability is dependent on factors in society. When a person in weelchair finds it difficult to enter into her office building because it does not proved ramps or elevators, the ICF identifies the focus of the intervention: It is the building that should be modified and not the person who should be forced to find a different place of work
God kommunikation forbedrer resultatet af behandling Samtale er hovedingrediensen i udførelsen af pleje og omsorg Selv den tekniske side af behandlingen afhænger af, om man er i stand til tale med patienten Roter and Hall, 1993 Vær anerkendende - og vis at du ved personen med afasi er kompetent Tal naturligt (med normal styrke) og på en normal voksen facon Anerkend patienten/klientens frustrationer og frygt for at blive opfattet som dum fx: jeg ved godt, at du har det hele herinde (peg på hovedet) Vær åben og tydelig i situationer, hvor det er nødvendigt at tale med fx den pårørende for at få eller give information
Eks: Dollar Støt kommunikationen - og hjælp personen med afasi med at vise sine kompetencer Husk ALTID på følgende i samtale med en afasiramt Ind ud kontroller
Ind Er budksabet/emnet tydeligt? Brug korte og enkle sætninger Eliminer så vidt muligt kilder, der kan distrahere (larm, andre mennesker, for meget materiale) Observer patienten/klienten for at få indtryk af forståelsen Mens du taler: - brug gestik som er let at forstå - Skriv nøgleord/hovedemner (fx smerte ) med tydelig og stor skrift - Brug billeder/tegninger fokuser på et af gangen Eks: Summertrip
Ud Har patienten/klienten mulighed for at besvare de stillede spørgsmål? Stil ja/nej-spørgsmål og sørg for at patienten/klienten har mulighed for at svare Spørg om én ting af gangen Tegn en tegning/skala patienten kan svare ud fra Giv valgmuligheder vha. tale ledsaget af gestik/tegning/skrivning Bed patienten/klienten om at give en ledetråd/hovedemne ved at anvende gestik, pege på ting, billeder eller ord Giv patienten/klienten god tid til at svare
Eks: Travel Eks: Optimist
Kontroller Kontroller, at du har forstået det rigtigt Opsumer, hvad det er, du tror, patienten/klienten prøver at sige. Fx.. for lige at være sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt. Brug samtidigt gestik eller skrevne ord, om nødvendigt Hjælp med at optimere kommunikationen her
Hvad kunne Annette have gjort her? Tusind tak for nu! Ved spørgsmål kontakt tt@cfh.ku.dk