Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet - tirsdag den 12. oktober 2010
Tankefuld er på plads - Kommuneplan 2009-2021 - lokalplan 540 Sofielund, Tankefuld Nord -
Tidsplan Forslag UKP 28. sept. 2010 Byråd 12. okt. 2010 Høringsperiode (8 uger) 15. okt. 10. dec. 2010 Borgermøder nov. 2010 Behandling og vedtagelse UKP 7/13. dec. 2010 (ekstr.ord.) Byråd 21. dec 2010 UKP 11. januar 2011 Byråd 18/25. januar 2011 Byggemodning og grundslag forår 2011
Bilag 4-arterne - Tankefulds første beboere imødekommes med hensyn i lokalplanen
Udsigten fra lokalplanområdet - hvad kan man se fra 2.- 4. sal? Det lånte landskab Den visuelle kontakt til det omkringliggende landskab
Detalje - villavej
Boligtyper Havehuse (Cotta-slow) Etager 1 Villaer 2 Gårdhuse 2 Rækkehuse Gårdhave- og klyngehuse 3 3 Punkthuse 4 Stokbebyggelse 4 Centerbebyggelse 4-6
Flot regnvandsafledning fra villa
Klassikere som inspiration - nye moderne løsninger
Grønne, beplantede tage -ophold på terrasser -energiproduktion
Grønne tage -professionelt tagmateriale
Cyklen før bilen Højklasset cykelsti 30 km/t Fællesstier 15 km/t (cykel og gang) Gangstier 5 km/t (med ridesti langs skoven) Cykelletbane (afklares 2011) Landskabsvejen 50 km/t Stamvejen 50 km/t Boligveje/villaveje 30 km/t Interne lokalvejen 20 km/t
Cittaslow og lokalplan 540 1 Cittaslow-sneglen sidder på forsiden - Svendborgs medlemskab af Cittaslow, værdien det gode liv, faktabox og Cittaslowhjulet er nævnt i redegørelsen 2 Stedet og det lokale særpræg er blevet brugt - stednavne anvendt(sofielund, Amalielyst, Ryttermarken, Hellegård og Ravnemose) - lokal byggeski k nej udfordre den lokale byggeski k! - anvende lokale produkter (æbler, brombær, træarter) - anvende det nye sydfynske klima på stedet (til vindyrkning på overdrevene)klima+ - herregårdsjorden(dyrkning) skoven(jagt) er blevet til menneskeby og rekreation/sundhed 3 Dialog om kvalitet - Cittaslow-hjulet - nyt værktøj til den svære dialog mellem myndighed og investor/rådgiver om kvalitet i bebyggelser/udearealerog bidrag til det gode liv. 4 Lokalplanen udviser nærhed/sanselighed - trykt på genbrugspapir/køkkenrulle/kun digitalt - der er mennesker på referencefotos - closeups i lokalplanen af vigtige ting(bær, hænder, solhat, gummistøvle) 5 Lokalplanen og de 55 kriterier - lokalplanens bestemmelser er screenet for de 55 Cittaslow-kriterier - krav om Cittaslow-punkt(beretning) på ordinær generalforsamling for Byrådets godkendelse af Grundejerforeningernes vedtægter. Skal sikre Cittaslow-samtale i bydelen. 6 Skala og simpel living Den største nyhed er cottaslow *). Nyhed skabt ud af Cittaslow-ånden i Svendborg En hel bydel med grønnne, beplantede tage kan kun forekomme i (Cittaslow)Svendborg *) mulighed for at opføre små, enkle og billige ejerboliger på små grunde i grøn udstykning 7 Der er ryddet op i fraselageret - lokalplanen er ikke fuld af (genbrug af ) juridiske lokalplanparagraffer - er erstattet af mennesketale - med ønsket om en ny og anderledes bygget virkelighed - kan godt rumme kontroversielle nye bestemmelser og indeholde efterfølgende (for) åbne fortolkningsmuligheder.
Centrumpladsen
Landskabsbyen, når det hele er groet til
Hvad har Svendborg kommune på hjerte? - de 4 vigtigste ting, som lokalplanen er bygget op over Klima Sundhed Landskab Eksperimenter Tankefuld
Hvad er så nyheden i Tankefuld 2011 Bydelen, der tager klimaudfordringen op: - har grønne beplantede tage (tilbageholder regnvand) - opsamler og anvender regnvand lokalt (forebygger styrtregnsskader) - er område for lavenergibyggeri og vedvarende energikilder i varmeforsyningen - minimerer transportbehovet i bil (og forkæler cyklen) - bygger tæt og mangfoldigt (sparer på landbrugsjorden og øger grundlag for lokal service) - anvender bæredygtige byggematerialer Bydelen, der understøtter sund levevis: - gang og cykling forfordeles (højklassede stier) - motionstilbud i nærområdet (aktive naturområder og udendørs aktiviteter) - kan finde frisk luft og ro i landskaberne/feriefornemmelse i hverdagen - indeholder muligheder for lokal fødevareproduktion (dyrkningshaver og dyrkningsparceller) - fællesskaber i lokalområdet (grundejerforeninger, dyrkningslaug mv.) Bydelen, der ligger i landskabet: - de grønne beplantede tage, render og bassiner til regnvand bidrager til biologisk mangfoldighed - indre grønne rum i bydelen med naturindhold, fælles dyrkningshaver og kødgræsserlaug - bevarede hegn, diger og vandhuller i bydelen - fra kornmarker og produktionskov til landskabsby giver øget biologisk mangfoldighed - fine udsigter og nærheden til Hvidkilde Slot(herregårdsmarker), Sofielundskoven og Egense ÅS - EU-beskyttede dyrearter som naboer Landskabsbyen, der eksperimenterer og tager ved lære - bydel med eksperimenterende byggeri (lavenergiboliger med grønne tage) - mangeartet energiforsyning på vedvarende energikilder - de bløde trafikanter forkæles og opprioriteres - nye fælleskaber om drift af natur og regnvand - fællesskaber om lokal fødevareprodkuktion - indbygger nyeste viden i løsningerne - anvender de nyeste teknologiske landvindinger - kommunen som deltager i partnerskaber om udviklingsprojekter - tager ved lære og planlægger om
Krav i lokalplanen - som vil være kontroversielle Tæt bymæssig struktur - små villagrunde (500-700 kvm.) - tvinge til at bygge i 2 etager - medfører indbliksgener - op til 4 etager på storparceller - ingen passive fællesarealer Variation af bebyggelse - 8 bebyggelsestyper (er der efterspørgsel?) - undgå ensartethed, selv om det samme kan sælges (temaer på storparcellerne) - bygge på privat jord (gårdhuse og bassin) Bløde trafikanter prioriteres - smallere kørebaner, lavere hastigheder, færre p-pladser (end gældende p-norm) - dyre cykelstier og gangstier - biler skal holde tilbage (hajtænder ved højklasset cykelsti) Bæredygtigt byggeri og infrastruktur - lavenergibyggeri (+ 25% prisen, hele kommmunen) - primær varmeforsyning (vedvarende energikilder) betyder at ejer/investor selv skal stå for anlæggene. - begrænsning af belagte arealer og opsamling af overfladevand - bæredygtige byggematerialer Grønne, beplantede tage -Taget med tegl eller betontagsten er umuligt - Flade tage(med beplantning) og ophold og energiproduktion fremmes Biologisk mangfoldighed øges - det uforstyrrede landskab forsvinder - fra kornmark til grønne kiler - grøn bydel, grønne tage mv. - beskyttelse af truede dyrearter indbygget Eksperimenter, læring og løbende udvikling - der bliver begået fejl - de nye løsninger vil/kan give lokal modstand - usikkerhed med ligelig behandling (byggesager)