Virksomhedsregnskab 1999

Virksomhedsregnskab 1999 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 (http://www.kum.dk/lovliste/) om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er det DJMs hovedformål sammen med landets øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. DJM skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for konservatoriets fagområder. DJM tilbyder et stort spektrum af uddannelser, såvel klassiske som rytmiske, indenfor rammerne af bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne på de danske musikkonservatorier. Grundstrukturen er et fireårigt forløb, der fører frem til en Musiklærereksamen. Ovenpå denne kan efter kvalificeret optagelse lægges et et-årigt diplomforløb, som afsluttes med Diplomeksamen. Enkelte uddannelser, eksempelvis uddannelsen som orkestermusiker, forløber i et ubrudt femårigt forløb afsluttende med diplomeksamen. Øverst oppe kan efter kvalificeret optagelse lægges en solistuddannelse på maksimalt to år afsluttende med offentlig debut. DJM bidrager yderligere til fremme af musikkulturen i Danmark gennem en betydelig og varieret koncertvirksomhed, der omfatter såvel studerende som lærere. Koncerterne finder sted på konservatoriet i egne koncertsale og rundt om i koncertsale og spillesteder ude i hele landet. Virksomheden er omfattende med mere end 150 koncerter på årsbasis. DJM bidrager endvidere med en pædagogisk- og kunstneriske udviklingsvirksomhed, der synliggøres gennem fx artikler i relevante tidsskrifter og mindre og større publikationer som fx lærebøger, i form af CD-udgivelser eller gennem lærernes kursusaktiviteter udenfor den daglige undervisning. DJM driver en omfattende efteruddannelsesvirksomhed med støtte fra Statens Musikråd. Hovedvægten ligger indenfor rytmisk musik og musikpædagogik, men der er også aktiviteter på den klassiske musiks område. Til at understøtte kerneopgaverne ovenfor findes en lang række hjælpefunktioner: Bygningerne og driften af disse, bibliotek med bog- og nodesamlinger, plader, CDer mv., instrumentsamling, lydstudier med optage-, redigerings- og mangfoldiggørelsesfaciliteter, kantiner samt ledelse og administration. 1

1.2 Påtegning Dette virksomhedsregnskab aflægges i henhold til Akt 82 4/12 1996 (jvf. også http://www.oes.dk/ ) og beskriver Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter og økonomi med udgangspunkt i kalenderåret 1999. Det Jyske Musikkonservatorium Århus d. 1. maj 2000 Erik Bach Rektor Henrik Wisbech Administrationschef Kulturministeriet Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 31. december 1999. Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. 9, samt konservatoriets regnskabsmæssige forklaringer. Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets opfattelse et dækkende og dokumenteret billede af Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 1999. København d. Erik Jacobsen Departementschef 2

2. Beretning 1999 1999 har været det første resultatår for DJM. Dvs. det første år under den resultatkontrakt, som den 30. november 1998 blev underskrevet af Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen med virkning for perioden 1999 2002. Kontrakten fastlægger rammerne for DJMs virksomhed i fireårs-perioden: Hvilke bevillinger har vi, hvor mange studenter kan vi optage og hvilke resultater skal vi præstere. Det er derfor naturligt i beretningen for 1999 at tage udgangspunkt i de mål vi opstillede for efterhånden to år siden, hvilket vi gør i oversigten nedenfor: 3.1. Resultatmål og -indfrielse 1999 Mål Målopfyldelse Uddybning Flerårigt Målområde: Uddannelse Gennemførelsesprocent opfyldt Gennemførelsesprocenten kan beregnes til 90 et lille fald fra mindst 85 Opstille konkrete forslag til uddannelse og/eller efteruddannelse indenfor undervisnings af småbørn opfyldt sidste år, hvor den var 91. Forslag godkendt i Konservatorierådet den 16. december 1999 og fremsendt til Kulturministeriet primo januar. Forslaget bygger på en étårig diplomuddannelse med sigte på at kvalificere kandidaterne til at undervise i musik indenfor førskoleområdet. Uddannelsen søges startet i august 2000. Etablering af rytmisk solistuddannelse opfyldt Den første studerende (rytmisk klaver) påbegyndte den toårige uddannelse 1. august 1999. Målområde: FOKU Nedsætte FOKU-udvalg opfyldt Der er nedsat et udvalg bestående af prof. Karl Aage Rasmussen, prof. Peer Birch, docent Steen Nielsen og docent Peter Vuust med rektor som formand. Udvalget har formuleret en FOKU-politik for DJM og opstillet en idéliste over FOKU-projekter. Indgå individuelle aftaler om arbejdstidens anvendelse indenfor FOKU-området Gennemføre projekt om polyrytmiske/-metriske strukturer i rytmisk musik Vurdere muligheden for etablering af speech-lab Etablere et ph.d.- studieforløb Arrangere koncerter internt og eksternt Systematisk udviklingsarbejde indenfor området Viden om skabelsen af kunst Skabe kompositioner af høj kunstnerisk kvalitet opfyldt opfyldt ikke opfyldt ikke opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt Der er indgået aftaler om FOKU-projekter med samtlige fastansatte docenter og professorer. Projekterne spænder fra grundforskning over fagligt og kunstneriske udviklingsarbejde til ren kunstnerisk virksomhed. Projektet er afsluttet og vil blive publiceret i første halvår 2000. Et resumé af projektet er optaget i Dansk Årbog for Musikforskning 2000. Der er endnu ikke taget endelig stilling til projektets tekniske og økonomiske konsekvenser. DJMs ansøgning blev afslået begrundet i et primært utilstrækkeligt forskningsmiljø. Ansøgning vil blive genfremsat. Der er i 1999 afholdt og registreret 108 interne og 37 eksterne koncerter, heraf 11 koncerter med docenter/professorer Som en del af et seminar om forfatteren Søren Ulrik Thomsen på Institut for Nordisk Filologi på KU har docent Svend Nielsen medvirket med analyse/komposition af ny musik til tekster af Søren Ulrik Thomsen. Docent Steen Nielsen arbejder på en artikel om strukturelle ligheder mellem skalaer og rytmiske mønstre i henholdsvis afrikansk og europæisk dur-mol musik. Docent Niels-Ole Bo Johansen har samarbejdet systematisk med DIEMs teknikere ved tilblivelsen af en ny komposition for basun og computer. Værket er uropført i november 1999. 3 docenter har skabt værker til henholdsvis koncertopførelse og Cdindspilning. 3

Målområde: Efteruddannelse Ansættelse af en efteruddannelseskoordinator Delvis opfyldt Nedsættelse af to kontaktudvalg Opfyldt Målområde: Andet Digitalisering af ét lydstudie Opfyldt En konsulent er blevet tilknyttet efteruddannelsen, men det har endnu ikke været muligt at ansætte en egentlig koordinator. Der er nedsat ét kontaktudvalg idet det viste sig mere hensigtsmæssigt at samle de planlagte to udvalg for hhv. musiklærere og musikere. Udvalget består af og skal fungere som rådgiver og sparringspartner for efteruddannelsesvirksomheden. Lydstudiet på Rytmisk Afdeling, Århus er digitaliseret i sommeren 99. Afholdelse af lærerseminar Opfyldt Der blev afholdt lærerseminar i august 99. Etablering af integreret administrativt Delvist opfyldt IT-system Gennemførelse af skolekoncerter, orkesterturnéer mv. Opfyldt Styrkelse af det interne samarbejde mellem uddannel- Opfyldt sesområderne Styrke og udvikle samarbejdsaftalen med DIEM Analysere mulighederne for samarbejdsaftaler med med uddannelsesinstitutioner på Cuba, i England og nordiske lande Udfærdige beholdningsoversigter, værdifastsættelser og afskrivningsprofiler på instrumentarium mv. Opfyldt opfyldt ikke opfyldt De tekniske forudsætninger er etableret og en række delelementer er i daglig drift. Kravspecifikation på det samlede system er påbegyndt. Der har været gennemført x skolekoncerter og der har været turnéer med udgangspunkt i de to rytmiske uddannelser. Samarbejdet mellem de tre rytmiske studienævn styrkes gennem den årlige stævneuge (uge 7), hvor de studerende mødes om særlige projekter på tværs af uddannelserne. DJM-bigband udgør et særligt samarbejdsområde, hvor klassiske og rytmiske musikere mødes til faste ugentlige prøver. DJM-bigband har i 1999 gennemført to koncertturneer til rytmiske spillesteder, højskoler, efterskoler o.l. Endelig er der i 1999 besluttet at oprette et docentur med særlig henblik på blæserteknik, dækkende såvel det klassiske som det rytmiske område. Forholdet mellem DJMs kompositionsuddannelse og DIEM er under fortsat udvikling. DIEMs leder har i 1999 været ansat som underviser for en solistklassestuderende i komposition, og en docent har sammen med DIEM-teknikere medvirket ved kompositionen af et særligt debutkoncertværk. Det har ikke på nuværende tidspunkt vist sig hensigtsmæssigt at indgå samarbejdsaftaler på Cuba. Der samarbejdes med Guildhall School of Music and Drama, Birmingham Conservatory, Conservatoire de Paris, Musikhögskolan Malmö, Universität von Musik, Wien, Escuela Superior de Musica, Madrid og Hanzehogeschool Conservatorium Groningen om projektet Music Education in a Multicultural Society (CONNECT-project) DJM har endvidere i 1999 fremsendt ansøgning om Institutionskontrakt vedr. Erasmus/Socrates-programmerne for undervisningsåret 2000/01. Opgaven skal løses i samarbejde med de øvrige konservatorier og Kulturministeriet. Der har i løbet af 1999 været ført diskussioner om arbejdets udførelse og der er nu fastsat en ny tidsfrist medio 2000. 1999 må således siges at have indfriet de opstillede mål: Af 21 mål er de 16 helt opfyldt. 2 af de 5 ikke-opfyldte skyldes udefra kommende begrænsninger mens der fortsat arbejdes med de sidste 3. Hertil kommer, at der er nået mange andre mål, som ligger udenfor kontrakten eller ligger længere fremme i kontraktperioden. 4

3.2. Sket i 1999 3.2.1. Arbejdstidstilrettelæggelse 1999 har været præget af en markant omlægning af tilrettelæggelsen af lærerpersonalets arbejdsopgaver. Der er blevet lavet aftaler med samtlige fastansatte lærere om omfanget og indholdet af deres FOKU-virksomhed. Dvs. den del af arbejdstiden, der er afsat til forskning, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde samt kunstnerisk virksomhed. Ligeledes er den del af arbejdstiden, der går til øvrige opgaver (administration, møder, eksaminer osv) blevet gennemdrøftet og gjort mere fleksibel end hidtil, hvor det pr. tradition har været en fast procent af arbejdstiden. Samlet set er der tale om en langt højere grad af individuel arbejdstilrettelæggelse, hvor den enkelte lærers opgaver og ønsker bedre kan afspejles samtidig med at konservatoriet mere målrettet kan prioritere særlige indsatsområder. Det kræver dog en stor indsats både ledelsesmæssigt og administrativt at realisere disse muligheder, samtidig med at der er tale om noget nær en kulturrevolution for hovedparten af lærerstaben. 3.2.2. Studiereformer 1999 har også været året, hvor overvejelser om ændrede studiestrukturer for alvor er begyndt at blive konkrete. På flere af uddannelserne har studerende og lærere taget initiativ til at påbegynde diskussionen af studieplanrevisioner o.l. jf. også beretningens afsnit 3.3.4. og 3.3.5. 3.2.3. Koncertvirksomheden På koncertområdet har aktiviteten været på et meget højt niveau, både kvalitativt og kvantitativt. På Rytmisk Afdeling er fredags-caféer blevet et fast indslag og der er indgået en samarbejdsaftale med VoxHall (tidligere Husets Musikteater) om afvikling af eksamenskoncerter, kavalkade og andre rytmiske koncerter. På det klassiske område startedes der i 1999 et fast samarbejde med Musikhuset i Århus under overskriften "Classics", hvor konservatoriets orkesterprojekter, visse solist-debutter og enkelte lærerkoncerter afvikles i et professionelt koncept. Særligt skal nævnes: 5 koncerter med DJM Symfoniorkester, hvoraf en var med kor og samlede mere end 1500 tilhørere i Musikhuset Århus og en var en samarbejdskoncert med Aarhus Symfoniorkester resulterende i et orkester på over 100 musikere. To store turneer fra rytmisk afdeling: Gagaphonia med syv opførelser i Jylland samt Street Jam Tour med syv opførelser i Jylland og på Fyn rækkende fra højskoler over spillesteder til gymnasier og seminarier samt to ugelange turneer med DJM BigBand (Jylland, Fyn, Sjælland) 4 koncerter med helt ny kompositionsmusik med konservatoriets sinfonietta / Grolsj ensemble 3 koncerter med pædagogisk vinkel, heraf to med Klüvers BigBand og en med Aarhus Symfoniorkester. Koncertrække i samarbejde med Aarhus Universitet: Digtning og Musik 5

En lang række offentlige koncerter i DJM-regi med internationalt kendte gæstelærere (ofte i sammenspil med egne lærere) i forbindelse med mesterkurser og workshops løbende over hele undervisningsåret. 3.2.4. World Music Center Det Jyske Musikkonservatorium samarbejder med Århus Musikskole og Århus Kommunale Skolevæsen om etableringen af et World Music Center, hvis målsætninger er: 1. At skabe et miljø hvor det er muligt for børn og unge i skolerne og på musikskolen at opleve, at medvirke aktivt og at møde de forskellige genrer og kulturelle musikudtryk, så den store rigdom af kulturelle udtryk i vor multikulturelle verden integreres i de nordiske samfund. 2. At finde og udvikle pædagogiske undervisningsmetoder for de forskellige former for etnisk musik i de eksisterende danske institutioner. 3. At koordinere og sikre en effektiv udveksling af viden, research, erfaringer og pædagogiske metoder gennem et tæt samarbejde med først og fremmest de nordiske lande. 4. At skabe rum for oplevelse af andre kulturers musiktraditioner og sprede kendskab til og forståelse for de værdier og rigdomme, som ligger i både vore egne og indvandrernes kulturer. Projektet støttes af blandt andre Statens Musikråd og Kulturministeriet foruden de primære interessenter og Århus Kommune. 3.2.5. Internationale kontakter Det internationale samarbejde er blevet intensiveret. Der er blevet indsendt Socrates-Erasmus institutionskontrakt til EU; DJM deltager i det store CONNECT-projekt nævnt i resultat-skemaet ovenfor, hvortil der er givet et EU-tilskud på ca. 2 mill. kr.. Der er indgået en samarbejdsaftale med Conservatoire de Musique i Geneve, som resulterer i to fælles sinfonietta-koncerter i hhv. Geneve og Århus i foråret 2000. Endvidere er der aftalt et samarbejde med Hochschule für Musik und Drama, Hamburg, om seminar- og koncertudveksling indenfor komponistuddannelsen. Første del af samarbejdet gennemføres i foråret 2000 med Hamburgs deltagelse i NUMUS Festivalen i Aarhus. Endelig er der aftalt et samarbejde med guitarklassen ved Musikhøgskolan i Malmø, hvor første del af det fælles projekt er gennemført i efteråret 1999. Hertil kommer en lang række indledende kontakter og/eller enkeltstående projekter med konservatorier i fortrinsvis de nordiske lande, men også i resten af Europa og oversøisk (Cuba, Brasilien og USA). Konservatoriets studerende udnytter i større og større omfang de nordiske og europæiske udvekslingsprogrammer (Nordplus, Socrates/Erasmus) og skaber på den måde et efterhånden omfattende internationalt netværk, der suppleres af ledelsens betydelige engagement i Nordisk Konservatorieråd og Den Europæiske Konservatoriesammenslutning. 6

3.2.6. FOKU-området: Begrebet FOKU dækker over Forskning, Kunstnerisk virksomhed og pædagogisk/kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Med andre ord de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejder samt kunstneriske aktiviteter, der som en del af de faste læreres virksomhed finder sted på konservatoriet. Det jyske Musikkonservatorium har indenfor de seneste år iværksat en egentlig grundforskning indenfor sit område, økonomisk støttet af kulturministeriets forskningsudvalg. Dette tiltag har indtil videre resulteret i to større projekter, hvoraf det ene er færdiggjort i 1999, jf. resultatoversigten. På vej ind i ansøgningsperioden for det kommende finansår vil konservatoriet fremsende mindst tre større grundforskningsprojekter med henblik på at opnå økonomisk støtte til frikøb af lærerne i denne sammenhæng. Ud over de egentlige grundforskningsprojekter omfatter lærernes virksomhed en lang række andre projekter indefor områderne pædagogisk udviklingsvirksomhed, kunstnerisk udviklingsvirksomhed/komposition og CD-produktion. Hertil kommer, jf. resultatoversigten, en ret betydelig koncertaktivitet i konservatoriets regi eller rundt om i landet i samarbejde med konservatoriet. Ud af den store mængde projekter og udviklingsarbejder, der har fundet sted på DJM i 1999, vil vi fremhæve enkelte karakteristiske: a) CD-udgivelse med ny musik af DJMs tidligere rektor, prof. Tage Nielsen. Der er tale om et projekt af betydelig bredde både hvad angår de musikalske værker og de medvirkende. Hele otte værker indspilles rækkende fra en guitarsolo til større værker for sinfonietta og kammerkor. Ud over mange DJM ansatte docenter medvirker også Århus Sinfonietta og Danmarks Radios Kammerkor. b) 3-årigt grundforskningsprojekt om funktionen af velumåbningen hos sangere. Et projekt, der er støttet af kulturministeriets forskningsudvalg, og foregår i samarbejde med bl.a. Den Tekniska Høgskola i Stockholm. Projektet er i præliminær form fremlagt på flere internationale konferencer og forventes færdigt i år 2000. c) Improvisationens og kommunikationens betydning for kvaliteten i rytmisk sammenspil. Her er tale om et fagligt udviklingsprojekt, der på baggrund af bl.a. docentens egne erfaringer som musiker og underviser undersøger de improvisatoriske og kommunikative karakteristika indenfor rytmisk musik, herunder mulighederne for anvendelse af samplings- og sequenserteknologi i sammenspilsundervisningen. d) Temaer i musikpædagogikken artikler til belysning af det musikpædagogiske felt. Et projekt, der forener en lang række pædagogiske hovedfagsrapporter i en samlet, kommenteret udgivelse til brug for undervisningen i faget pædagogik. Om en musikpædagogik i forandring og om paradigmeskiftet i kulturel formidling. (Udgives i bogform foråret 2000) e) Interaktiv komposition computeren i samspil med koncerterende instrumentalister I samarbejde med DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik) har en docent og en kompositionsstuderende udviklet et helt nyt koncept for ny kompositionsmusik med computeren som aktiv medspiller i koncerten (Komposition opført i november 1999) 7

f) Ny kompositionsmusik ny poesi Et fællesprojekt i forbindelse med et symposium afholdt på Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet over nye digte af Søren Ulrik Thomsen og musik af docent Svend Nielsen. 3.2.7. TAP-området: Kompetenceudvikling. 1999 har markeret en meget stærk satsning på kompetenceudvikling fortrinsvis indenfor ITområdet. TAP-personalet og ledelsen har således alle gennemgået PC-kørekortet (dog mangler enkelte moduler, som afsluttes i januar/februar 2000), hvilket har betydet en markant forøgelse af udnyttelsen af IT-potentialet. Undervisningen er foregået i løbet af 2. halvår 99 og har haft et samlet omfang af ca. 320 hele kursusdage. Det har været en stor belastning ved siden af de sædvanlige arbejdsopgaver og har da også betydet, at en del opgaver har måttet nedprioriteres. Det er blevet diskuteret, om belastningen burde have været spredt mere ud, hvilket afgjort kunne have haft sine fordele. På den anden side har fordelen ved koncentrationen været en høj grad af gensidig erfaringsudveksling og lektiehjælp. Der har også været en stigning i andre former for kursusdeltagelse af både kortere og længere varighed og det er oplevelsen, at deltagelse i forskellige former for kompetenceudvikling bliver en mere og mere indarbejdet del af hverdagen. TAP-organisationen er blevet ændret i 1999 efter et langt og ofte konfliktfyldt forløb, hvor hensynet til indarbejdede arbejdsgange på den ene side og nye måder at tilrettelægge og samarbejde på er stødt sammen. Det har givet anledning til en anden form for udvikling, hvor diskussionen af mere bløde kompetencer har stået øverst på dagsordenen. Dette er sket på hel- og flerdagsmøder mv. og det er vurderingen, at der nu er skabt basis for en fortsat udvikling af denne del af konservatoriets virksomhed. 3.2.8. Socialt kapitel DJM har også gjort en stor indsats for at etablere jobs på særlige vilkår og har nu 5 flexjob i TAPorganisationen og kan på den baggrund konstatere, at vi ligger mange hestehoveder foran gennemsnittet for statens arbejdspladser. Vi kan også konstatere, at det har medført mange fordele for DJM at være med til at løfte en social forpligtelse. 3.3. Fremtidsperspektiver 1999 var året, hvor Uddannelsesrådet for Musikkonservatorierne blev nedsat og også var på besøg på DJM. Der var tale om en meget positiv diskussion af fremtidsperspektiverne for konservatorierne og musikuddannelserne i almindelighed og DJM i særdeleshed. Ét af de emner, der fyldte meget i diskussionen var DJMs fysiske rammer, ikke mindst fordi en løsning af de problemer den nuværende situation med tre adresser giver, er højt på dagsordenen. Derfor er emnet også med i denne beretning. 8

3.3.1. Nybyggeri DJM vil fortsat arbejde for et nybyggeri til et samlet konservatorium i første fase til de to Århusafdelinger og derefter om muligt også omfattende Silkeborg-afdelingen. Der foreligger en gennemarbejdet ansøgning med udgangspunkt i Århus Musikby: Et koncept inspireret af Cité de la Musique i Paris, hvor en række musikinstitutioner mv. er placeret sammen med en markant synergieffekt som konsekvens. Århus Kommune er stærkt interesseret ligesom virksomheder, et boligselskab (musikkollegium/ungdomsboliger) og andre institutioner (eksempelvis DIEM) står på spring, hvis konservatoriet, som i kraft af størrelsen vil være dynamoen, får grønt lys. Det er ledelsens opfattelse, at de kultur- og musikpolitiske aspekter tilsiger ét samlet konservatorium hvor de klassiske og rytmiske uddannelser er ligeværdige. Det vil være enestående i både dansk og international sammenhæng. 3.3.2. Besparelser Umiddelbart inden jul blev DJM af Kulturministeriet præsenteret for et sparekrav af betragtelig størrelse. Besparelsen lyder på 300.000 kr. i 2000 stigende til 2,5 mill. i 2003 og skal udmøntes ved en reduktion af studentertallet. Det er DJMs opfattelse, at den pålagte besparelse bryder grundlæggende med Kulturministeriets egne forudsætninger for resultatkontraktens indgåelse, og vi håber derfor at komme i dialog med ministeriet om såvel besparelsens størrelse som dens konsekvenser for resultatkontrakten. 3.3.3. Kontraktens langstidsholdbarhed Som nævnt indledningsvist er målene i kontrakten formuleret for ca. 2 år siden. Det viser sig blandt andet ved, at der nu mangler nogle mål for de kommende år: Nye projekter er dukket op og kræver en markant indsats i det eller de kommende år. Som eksempel kan nævnes konservatoriets arbejde med ECTS (European Credit Transfer System) som på europæisk plan skal gøre studenterudveksling nemmere for både de studerende og de involverede institutioner. Det ville være et særdeles relevant mål for de kommende år, men stod ikke højt på dagsordenen for 2 år siden. Som nævnt ovenfor gør besparelser også sit til at kontraktens resultatmål må revurderes, og vi opfordrer derfor til at ministeriet overvejer, hvordan denne proces kan tilrettelægges. 3.3.4. Ny uddannelsesbekendtgørelse Det er konservatoriets opfattelse, at den meget detaljerede opbygning af den nuværende uddannelsesbekendtgørelse burde erstattes af en mere rammepræget, således at det enkelte konservatorium, indenfor de givne rammer, får større frihed til at matche og præge udviklingen i musiklivet og på arbejdsmarkedet. Herved vil man også undgå, at uddannelsesbekendtgørelsen hurtigt forældes og skal kompleteres af dispensationer. Det er under alle omstændigheder vurderingen, at en revision af uddannelsesbekendtgørelsen er endog meget presserende og må gennemføres hurtigst muligt. 9

3.3.5. Fremtidens musikuddannelser Specialisering og generalisering er de umiddelbart modsætningsfyldte nøglebegreber i en vurdering af den fremtidige udvikling. På den ene side er der en tendens til specialisering indenfor de enkelte uddannelser, på den anden side er der ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedets udvikling og ønsker behov for at uddannelserne har en stor bredde. Det kunne pege i retning af en udvikling, hvor uddannelserne bygges op med en relativt bred, man kunne fristes til at sige alment dannende, første del som fundament for en 2. del, karakteriseret af en høj grad af specialisering suppleret af en væsentligt mere systematisk og dynamisk efteruddannelsesvirksomhed end tilfældet er i dag. Sidstnævnte vil efter vores vurdering under alle omstændigheder blive væsentlig mere markant i de kommende år for at sikre en udvikling og vedligeholdelse af færdigheder som musiker og/eller musikpædagog, hvad enten man er uddannet på et konservatorium eller ej. Hvor bred 1. delen skal være afhænger ikke mindst af udviklingen på MGK-området, som efter vores opfattelse bør være meget bred. En specialiseret, modulopbygget 2. del vil stille endnu større krav til det enkelte konservatorium og dets lærerkræfter. Det kvalitative niveau i såvel bredden som højden samt på det tekniske, kreative og metodiske/pædagogiske niveau skal være højt. Dette også som følge af (konkurrencen fra og med) den stigende internationalisering, vi oplever og må imødese styrket. Om denne udvikling videre vil medføre strukturelle ændringer på konservatorieområdet, kan ikke udelukkes. 3.4. Årets økonomiske resultat I forhold til budgettet har Det Jyske Musikkonservatorium et merforbrug på den ordinære drift i 1999 på ca. 2,5 mill. kr. På trods af det kan den økonomiske udvikling i 1999 karakteriseres som stabil og tilfredsstillende. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt og merforbruget kan henføres til en række ekstraordinære dispositioner i forhold til ibrugtagning og indretning af yderligere kvm. på Jens Baggesensvej samt ombygninger på Fuglesangs Allé. Begge dispositioner var i et vist omfang planlagt i 1998, men det var på det tidspunkt kun muligt at lave en delvis løsning, hvorfor merforbruget viser sig i 1999. Endvidere har Det Jyske Musikkonservatorium anvendt ekstraordinært mange ressourcer på ITsiden til såvel indkøb af PC ere og til kompetenceudvikling af medarbejdere i 1999. Dette har været muligt på grund af det akkumulerede overskud fra 1998, der ultimo 1999 er på ca. 2,2 mill. kr. Beløbet er disponeret til nødvendige omstillingsprocesser indenfor undervisning og administration i 2000. 10

3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 3.1: Driftsregnskab, mio. kr., 1999 niveau R98 B99 R99 B99-R99 B00 Nettoudgiftsbevilling 48,3 48,5 48,5 0 48,0 Indtægter 1,6 1,2 2,0 +0,8 1,3 Udgifter 48,9 49,7 53,0-3,3 49,3 - heraf løn 33,2 37,2 36,3 +0,9 37,2 - heraf øvrig drift 15,7 12,5 16,6-4,1 12,1 Nettoudgifter 47,3 48,5 50,9-2,5 48,0 Årets resultat 1,0 0-2.5-2,5 0 Tabel 3.2: specificeret driftsregnskab 1997 1999 (mill. kr.; 1999-niveau)(1) 1997 1998 1999 Lønudgifter: Månedslønnede: Professorer 2,4 2,2 2,7 Docenter/kvotadocenter 11,2 12,2 13,5 Ledelse og administration 6,1 6,6 7,4 Månedslønnede i alt 19,7 21,0 23,6 Timelønnede: Timelærere 8,4 8,0 8,7 Øvrige timelønnede 2,3 3,4 3,0 Timelønnede i alt 10,7 11,4 11,7 Samlede lønudgifter 30,4 32,4 35,3 Øvrige driftsudgifter: Bygningsvedligeholdelse mv. 1,4 1,0 1,8 Husleje 3,1 3,0 3,3 Øvrig bygningsdrift 2,7 2,8 2,6 Varer og tjenesteydelser 2,5 2,2 2,7 Anskaffelser: EDB, møbler, bøger mv 2,0 1,8 1,5 Anskaffelser: Musikinstrumenter 1,0 1,4 0,3 Instrumentstemning og reparation 0,5 0,9 0,7 Undervisningsrelaterede driftsudgifter 2,0 2,2 3,1 Øvrige driftsudgifter i alt 15,2 15,3 16,0 Indtægter, kopiering, mønttelefon mv. 0,5 0,4 0,4 Nettoudgifter, øvrig drift 14,7 14,9 15,6 Samlede udgifter i alt 45,1 47,3 50,9 (1) Afvigelsen mellem tabel 3.1 og 3.2 på posterne lønudgifter og driftsudgifter, der er på 1,6 mill. kr. skyldes, at tabel 3.2 er opgjort som nettoudgifter mens tabel 3.1 er opgjort som bruttoudgifter og indtægter. Såfremt de nævnte 1,6 mill. kr. sammenlægges med 0,4 mill. kr i indtægter i tabel 3.2 fremkommer de samlede indtægter på 2,0 mill. kr. i tabel 3.1. 11

Tabel 3.3: Akkumuleret regnskab 1997 1999 (mill. kr.; 1999-niveau) Årets overskud År Primo saldo Ordinær drift tilskudsfinansieret Ultimo saldo virksomhed 1) 1997 1,9 1,8 0,0 3,7 1998 3,7 1,0 0,0 4,7 1999 4,7-2,5 0,0 2,2 1) underkonto 95 og 97 3.2 Bevillingsafregning Tabel 3.4: Bevillingsafregning 1999, den samlede virksomhed Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling 36.700.000 11.800.000 48.500.000 Regnskab 35.304.510 15.647.760 50.952.270 Afvigelse mellem bevilling og regnskab 1.395.490-3.847.760-2.452.270 Momskorrektion 0-1 0 Overskud, excl. Moms 1.395.490-3.847.761-2.452.270 Omflytning af opsparing -1.323.338 1.323.338 0 Årets Overskud 72.152-2.524.423-2.452.270 overskud, ultimo 1998 1.037.492 3.627.341 4.664.831 Akkumuleret overskud 1.109.644 1.102.918 2.212.561 3.3 Regnskabspraksis mv. Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som 21.41.22 med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. Der er ikke sket ændringer i regnskabspraksis fra 1998 til 1999 Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system. 3.4 Regnskabsmæssige forklaringer I forhold til budgettet har Det Jyske Musikkonservatorium et merforbrug på den ordinære drift i 1999 på ca. 2,5 mill. kr. 12

Indledningsvist skal det understreges, at aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt. Når der alligevel er sket et merforbrug skyldes det en række forhold, der rækker tilbage til 1998. Først og fremmest har der været anvendt ekstraordinært mange ressourcer på bygninger. I 1998 var det nødvendigt at udskyde ibrugtagning og indretning af nye ca. 200 kvm. på Jens Baggesensvej. Dette er sket i 1999 hvorfor der er anvendt flere ressourcer på området. Endvidere er i 1999 sket en ombygning af dele af bygningerne på Fuglesangs Allé. Disse forhold udgør til sammen den væsentligste forklaring på merforbruget i 1999. Hertil kommer, at Det Jyske Musikkonservatorium i 1999 har investeret betydelige ressourcer i ITdriften. Dette er sket i forhold til indkøb af PC ere og i forhold til uddannelse af den samlede TAPgruppe (PC-kørekort). Det akkumulerede overskud, der ultimo 1998 udgjorde ca. 4,6 mill. kr., er ved udgangen af 1999 således blevet reduceret til ca. 2,2 mill. kr. 13

4. Resultatanalyse Konservatoriets kerneområder er undervisning og FOKU det vil sige forskning, kunstnerisk virksomhed samt udviklingsarbejde. De to kerneområder anvender henholdsvis godt 50 % og knap 10% af de samlede ressourcer De resterende ca. 40 % af ressourcerne anvendes til ledelse og administration, bygningsdrift og andre hjælpefunktioner. Det skal bemærkes, at fordelingen af ressourcer mellem disse områder baserer sig på i mange tilfælde vanskelige og arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. Fordelingen af de samlede nettoressourcers anvendelse i perioden 1997-99 fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i procent, 1997-99 Som det fremgår er der ikke sket store forskydninger i nettoudgifternes fordeling på hovedområder i perioden. 60 50 40 30 20 1997 1998 1999 10 0 Undervisning FOKU Ledelse og administration Bygningsdrift Hjælpefunktioner 14

4.1 Hovedformål Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 1999 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 1999 (1000 kr., 1999 niveau) Formål: Indtægter Udgifter Resultat Resultat i % Budget 2000 Undervisning 905 27.134-26.229 52 25.000 FOKU mv. 903 4.841-3.938 8 3.800 Ledelse og administration 0 6.799-6.799 13 5.300 Hjælpefunktioner 137 4.902-4.765 9 4.700 Bygningsdrift 136 9.357-9.221 18 9.300 I alt 2.082 53.034-50.952 100 48.100 Bevilling 1.200 49.700 48.500 48.100 Årets resultat 882 3.334-2.452-5,06 0 Under hovedformålet Undervisning konteres udgifter til løn i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Der er primært tale om skemalagt undervisning, men også lønudgifter i forbindelse med eksaminer, optagelsesprøver og studieadministration er medtaget her. Ligeledes er lønudgifter til musikerassistance, mesterklasser o.a. medtaget. Endvidere er driftsudgifter i forbindelse undervisningen medtaget. Disse udgør dog en mindre del af de samlede udgifter. Under hovedformålet FOKU konteres løn- og driftsudgifter til FOKU-virksomhed, herunder FOKU administration. Under hovedformålet Generel ledelse og administration konteres lønudgifter til ledelse og administrative medarbejdere. Endvidere konteres driftsudgifter i forbindelse med administration, eksempelvis administrative indkøb. Under hovedformålet Hjælpefunktioner konteres lønudgifter til biblioteksdrift, lydteknisk service og kantinedrift. Endvidere konteres driftsudgifter til de samme aktiviteter samt til instrumentarium. Under hovedformålet Bygningsdrift konteres lønudgifter til pedeller og teknisk serviceleder samt driftsudgifter i forbindelse med bygninger. 4.1.1. Undervisning Langt den overvejende del af konservatoriets ressourcer anvendes til undervisning. Udviklingen i nettoudgifterne til undervisning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.2: Driftsregnskab for undervisning 1997-1999 (1000 kr., 1999 niveau) 1997 1998 1999 B2000 Finanslovsbevilling 24.157 25.624 25.526 25.000 Udgifter 24.557 25.943 27.134 25.000 Indtægter 825 865 905 900 Nettoudgift 23.732 25.078 26.229 24.100 15

Udviklingen i udgifter til undervisning kan også fremstilles i forhold til antallet af studerende, hvilket sker i tabel 4.3. Tabel 4.3 Nettoudgifter/studerende til uddannelse, 1999 niveau 1997 1998 1999 B2000 Nettoudgifter til uddannelser (1000 kr. ) 23.732 25.078 26.229 24.100 Indskrevne studerende 346 358 360 352 Undervisningsudgft. Pr. aktiv studerende 68.690 70.050 72.858 68.466 Undervisningsudgiften pr. aktiv studerende er svagt stigende i starten af perioden med et fald fra 1999 til 2000. Den vil variere med fordelingen af de studerende på årgange og uddannelser, og det er derfor vanskeligt at uddrage faste konklusioner på dette grundlag. Antallet af aktive studerende og deres fordeling på grund- og overbygningsuddannelser fremgår af tabel 4.4. Tabel 4.4: Aktive studerende fordelt på grund- og overbygningsuddannelser 1997 1998 1999 B2000 4-årige uddannelser Musiklærer klassisk 83 85 91 105 Musiklærer AM 24 25 23 28 Musiklærer rytmisk 67 68 69 66 Musiklærer RMB 80 80 68 62 1-årige overbygningsuddannelser Musikpædagogisk diplom, klassisk 5 2 4 4 Diplom, klassisk 8 8 7 7 Musikpædagogisk diplom, rytmisk 3 1 7 8 Diplom, rytmisk 3 5 10 9 Diplom, AM - - - 1 5-årige uddannelser Diplom, klassik 54 62 55 52 Diplom, rytmisk 1 1 2 2 2-årige overbygningsuddannelser Solistklasse, klassisk 118 21 22 8 Solistklasse, Rytmisk - - 1 1 I alt 346 358 360 352 Som det fremgår er antallet af studerende steget i de foregående år. Der er dog forventningen, at der vil ske et fald på 8 studerende fra og med undervisningsåret 2000/01. Det sker i sammenhæng med de besparelser Kulturministeriet har pålagt Det Jyske Musikkonservatorium med virkning fra og med finansåret 2000. De studerendes fordeling på faggrupper i de seneste 4 undervisningsår fremgår af tabel 4.5. 16

Tabel 4.5 : Fordeling på faggrupper 96/97 til 98/99 (1) Faggruppe 1996/1997 1997/1998 1998/1999 1999/2000 Klassisk afdeling 177 186 182 181 Blæsere og strygere 82 88 84 84 (studienævn 1 Sang, klaver og consort 64 67 79 73 (studienævn 2) Orgel, teori, hørelære mv. 31 31 24 24 ( studienævn 3) Rytmisk afdeling 157 183 180 182 AM-uddanelsen 24 25 25 24 (studienævn 4) RM-uddannelsen 59 77 75 90 (studienævn 5) CRMB-uddannelsen 74 81 80 68 (studienævn 6) Samlet 334 369 362 363 (1) Tabellen er ikke direkte sammenlignelig med den foregående da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder. Tabel 4.5 er opgjort som det antal studerende, der har været indskrevet i undervisningsåret mens tabel 4.4 er opgjort pr. 1/10 det pågældende år. Den bevægelse mod ligevægt mellem klassisk og rytmisk afdeling, der er sket de seneste år, er fortsat i undervisningsåret 1999/2000. Der er ikke sket de store forskydninger mellem studienævnsområderne. Det Jyske Musikkonservatorium har indgået en resultatkontrakt med Kulturministeriet gældende fra og med 1999 og for en 4-årig periode. Det betyder blandt andet, at konservatoriets bevilling er aktivitetsafhængig i perioden. Der er derfor udarbejdet en prognose for udviklingen i antallet af studerende fordelt på takstgrupper, der anvendes til beregning af bevillingen.. Prognosen og den faktiske udvikling fremgår af tabel 4.6. Tabel 4.6: Prognose og faktiske tal for udviklingen i studenterbestanden 1999-2002 (finansårsstuderende) År 1999 1999 2000 2001 2002 Takstgruppe Faktisk bestand Prognose Gruppe 1 19,0 18,0 18,0 18,0 18,0 Gruppe 2 67,0 78,5 80,0 82,0 84,0 Gruppe 3 13,0 13,5 16,5 19,5 19,5 Gruppe 4 222,0 216,5 213,0 211,5 212,0 Gruppe 5 40,0 34,0 33,0 31,0 30,0 I alt 361,0 360,5 360,5 362,0 363,5 For at blive optaget på Det Jyske Musikkonservatorium skal ansøgerne aflægge et antal prøver. Prøverne bliver bedømt efter 13-skalaen og den enkelte ansøger skal bestå (det vil sige: opnå mindst karakteren 6) for at komme i betragtning til optagelse. Efter prøverne bliver et antal af de beståede ansøgere optaget på konservatoriet. 17

Som det fremgår af tabel 4.7 er det ikke alle ansøgere, der består prøverne, og det er ligeledes ikke alle beståede, der optages på konservatoriet. Langt den overvejende del (90%) af de studerende, der blev optaget i 1999, er danskere. Af de resterende 10 % er 7% fra de øvrige nordiske lande mens 3 % er fra lande udenfor EU/Norden. Den konkrete fordeling fremgår af tabel 4.8, mens tabel 4.9 viser de optagnes fordeling på grund og overbygningsuddannelser. Tabel 4.7: Ansøgere, beståede og optagne i perioden 1997-2000 1997 1998 1999 B2000 Ansøgere 273 272 254 286 Beståede 161 130 141 160 Optagne 112 83 72 91 Tabel 4.8: Ansøgere, beståede og optagne 1999 fordelt på lande Danskere Øvr. nordiske lande Øvrig EU Øvrig verden I alt Ansøgere 222 21 7 4 254 Beståede 129 10 1 1 141 Optagne 65 5-2 72 Tabel 4.9: Optagne studerende i 1999 fordelt på grund- og overbygningsuddannelser 1999 4-årige uddannelser Musiklærer klassisk 14 Musiklærer AM 4 Musiklærer rytmisk 14 Musiklærer RMB 12 1-årige overbygningsuddannelser Musikpædagogisk diplom, klassisk - Diplom, klassisk 4 Musikpædagogiks diplom, rytmisk - Diplom, rytmisk - Diplom, AM - 5-årige uddannelser Diplom, klassik 1 Diplom, rytmisk 18 2-årige overbygningsuddannelser Solistklasse, klassisk 4 Solistklasse, rytmisk 1 I alt 72 Et centralt mål i resultatkontrakten er gennemførselsprocenten, der er fastsat til mindst 85. Af tabel 4.10 fremgår det, at gennemførselsprocenten i 1999 er 90 (beregnet som den maksimale gennemførselsprocent). Set i forhold til tidligere år er der sket i mindre fald i gennemførselsprocenten, men den er stadig højere end det fastsatte mål på 85 %. 18

Tabel 4.10: Gennemførselsprocent Årgange 1992 1993 1994 1995 % af medtællende studerende Medtællende studerende Afsluttet eksamen 52 55 54 22 72,6 Fortsat under uddannelse - 4 9 38 17,1 Ophørt uden eksamen 8 3 8 10 10,3 I alt 60 62 71 70 Ikke-medtællende studerende Udvekslingsstuderende - - - - Overflyttet 2 4 3 2 Ophørt pga. vunden stilling 1 - - - I alt 63 66 74 72 Af tabel 4.11 fremgår de konkrete aflagte eksaminer ved Det Jyske Musikkonservatorium i 1997, 98 og 99 samt det forventede antal i 2000. Tabel 4.11: Afsluttede eksaminer ved Det Jyske Musikkonservatorium 1997 1998 1999 B2000 4-årige uddannelser Musiklærer klassisk 8 10 8 18 Musiklærer AM 6 7 2 3 Musiklærer rytmisk 8 17 7 15 Musiklærer RMB 19 16 15 15 1-årige overbygningsuddannelser Musikpædagogisk diplom, klassisk 4 8 2 4 Diplom, klassisk 5 4 5 7 Musikpædagogiks diplom, rytmisk - - 1 8 Diplom, rytmisk 2 3 4 7 Diplom, AM - - - - 5-årige uddannelser Diplom, klassik 15 14 18 17 Diplom, rytmisk - - - - 2-årige overbygningsuddannelser Solistklasse, klassisk 5 6 2 13 Solistklasse, Rytmisk - - - I alt 66 85 64 107 Heraf studerende der videruddanner sig ved konservatoriet 16 16 25 36 I alt færdiguddannede 50 69 39 71 Center for Rytmisk Musik og Bevægelse har siden dets oprettelse udbudt efteruddannelseskurser i en række fag indenfor området musik og bevægelse. Undervisningen sker i centrets lokaler i Silkeborg, og den varetages i stort omfang af de samme lærere, som underviser ved den ordinære undervisning. Kurserne finansieres dels af Statens Musikråd (ca. 2/3) og dels ved deltagerbetaling (ca. 1/3). Deltagerne er primært musikskolelærere og andre med en pædagogisk baggrund, der behov for efteruddannelse. 19

Tabel 4.12: Efteruddannelse - deltagere og økonomi 1997 1998 1999 Antal gennemførte kursustimer 8282 9187 7421 Antal kursister 254 301 278 Samlede udgifter (1000 kr.) 709 748 755 Antal årselever 6,9 7,7 6,2 4.1.2 FOKU Tabel 4.13: Driftsregnskab for FOKU 1997-1999 (1000 kr., 1999 niveau) 1997 1998 1999 B2000 Finanslovsbevilling 3.716 3.912 3912 3.800 Udgifter 3.950 4.334 4.841 3.800 Indtægter 318 178 903 300 Nettoudgift 3.632 4.156 3.938 3.500 Betegnelsen "FOKU" dækker over de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejde samt kunstneriske aktiviteter, som finder sted på konservatorieområdet. I den nuværende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fra 1994 er konservatoriets formål på dette område defineret således : "Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder". De kunstneriske aktiviteter koncerter, CD-produktioner mv. er endvidere forudsætningen for at kunne opfylde anden del af konservatoriets formålsparagraf: at bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. FOKU-aktiviteterne lader sig ikke meningsfyldt kvantificere, men op til ca. 20% af de docenterne og 30% af professorernes arbejdstid omsættes til denne type aktiviteter. Af tabel 4.14 og 4.15 fremgår finansieringskilder for henholdsvis underkonto 95 og 97 Tabel 4.14: Finansieringskilder: tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 1000 kr 1999- niveau 1997 1998 1999 Statslige fonde- og programmidler mv. 0 0 0 EU og andre tilskudsgivere 0 0 0 Øvrige tilskudsgivere 288 0 873 I alt 288 0 873 Tabel 4.15: Finansieringskilder: andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 1000 kr 1999-niveau 1997 1998 1999 Statslige fonde- og programmidler mv. 0 0 28 EU og andre tilskudsgivere 23 37 15 Øvrige tilskudsgivere 830 1.144 809 I alt 853 1.181 853 20

Tabel 4.16: Videreførselsoversigt for tilskudsfinansieret forskning og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 95 og 97, ult.99 1997 1998 1999 Indtægter 1.141.000 1.181.000 1.726.000 Udgifter 1.189.000 1.272.000 1.681.000 Til overførsel -48.000-91.000 45.000 For en nærmere beskrivelse af de konkrete FOKU-aktiviteter i 1999 henvises til afsnit 2.2.6. 4.1.3 Fælles udgifter Foruden aktiviteter i relation til undervisning og FOKU er der også en række andre aktiviteter på Det Jyske Musikkonservatorium, der alle har til formål at understøtte undervisning og FOKU. Det drejer sig om ledelse og administration, hjælpefunktioner samt bygningsdrift. Det er naturligvis ikke muligt entydigt at afgøre om dette eller hint er en undervisningsaktivitet eller eksempelvis en hjælpefunktion. Alle aktiviteter på Det Jyske Musikkonservatorium har til formål at uddanne i musik og musikpædagogik og bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Derfor er fordelingen af ressourcer mellem de forskellige områder baseret på i mange tilfælde vanskelige og arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. Tabel 4.17: Driftsregnskab for generel ledelse og administration 1997-1999 (1000 kr., 1999 niveau) 1997 1998 1999 B2000 Finanslovsbevilling 5.054 5.346 5.346 5.300 Udgifter 5.168 5.456 6.799 5.300 Indtægter 0 0 0 0 Nettoudgift 5.168 5.456 6.799 5.300 Af tabel 4.17 fremgår udgifter til generel ledelse og administration. Ledelsen består af 3 personer: Rektor, administrationschef og rytmisk studieleder. Prorektor er rektors stedfortræder og deltager i ledelsesmøder Foruden ledelsen var der ved udgangen af 1999 fastansat i alt 28 teknisk-administrative medarbejdere, hvoraf 5 er ansat i fleksjob, hvilket er en stigning i forhold til 1998 og tidligere. Det Jyske Musikkonservatorium ser det som en opgave at medvirke til, at personer, der af den ene eller den anden grund har mistet kontakten til arbejdsmarkedet, får en mulighed for at genskabe en tilværelse på arbejdsmarkedet.. Hertil studentermedhjælp i varierende omfang samt én kontorelev, der i løbet af sin toårige elevtid har turnus i administrationens afdelinger. Der er desuden i perioder tilknyttet en civil værnepligtig. Rengøring og visse pedelopgaver på Jens Baggesensvej, rengøringen på Fuglesangs Allé samt en del af rengøringen ved CRMB varetages i privat regi. Tredelingen af Det Jyske Musikkonservatoriums organisation bevirker nødvendigvis en geografisk spredning i varetagelsen af de teknisk-administrative arbejdsopgaver, hvilket i en del tilfælde gør varetagelsen af opgaverne dyrere og mere besværlig. 21

Dette gælder mest udpræget for studieadministrative opgaver, pedelfunktioner og lydtekniske opgaver, som varetages på alle 3 adresser. Sekretariatsfunktioner for ledelsen, økonomi- og personaleopgaver samt biblioteksfunktioner er alt overvejende placeret på Fuglesangs Allè. Den geografiske fordeling af TAP-medarbejdere er 20 personer på Fuglesangs Allé, 3 på Jens Baggesensvej og 6 i Silkeborg. Af disse har 1 bibliotekar og 1 administrativ medarbejder en arbejdstid, der er delt på henholdsvis alle 3 adresser og Fuglesangs Allé og Jens Baggesensvej. Kønsfordelingen blandt TAP-personalet er 40% mænd og 60% kvinder med en markant overvægt af kvinder på de egentlige administrative poster og tilsvarende overvægt af mænd på det tekniske område. Også hjælpefunktionerne og bygningsdriften er præget af konservatoriets geografiske spredning. Udgifter hertil fremgår af tabel 4.18 og 4.19. Det skal bemærkes, at der i 1999 har været ekstraordinære udgifter til bygningsdrift i forbindelse med nødvendige renoveringer og indretning af nye lokaler. Tabel 4.18: Driftsregnskab for hjælpefunktioner 1997-1999 (1000 kr., 1999 niveau) 1997 1998 1999 B2000 Finanslovsbevilling 3.840 6.126 4.867 4.700 Udgifter 4.329 6.225 4.902 4.700 Indtægter 138 397 137 0 Nettoudgift 4.191 5.428 4.765 4.700 Tabel 4.19: Driftsregnskab for bygningsdrift 1997-1999 (1000 kr., 1999 niveau) 1997 1998 1999 B2000 Finanslovsbevilling 9.039 8.098 9.387 9.300 Udgifter 8.830 7.999 9.357 9.300 Indtægter 142 149 136 0 Nettoudgift 8.688 7.850 9.221 9.300 Vedrørende bygningsvedligeholdelse skal det bemærkes, at der endnu ikke er udmeldt et normtal for Det Jyske Musikkonservatorium, der omfatter Centret i Silkeborg. Konservatoriet har dog i alle årene siden normen blev indført overopfyldt de udmeldte krav til bygningsvedligeholdelse. Tabel 4.20.: Aktivitetsoversigt, bygningsmæssig drift 1997 1998 1999 2000 Antal øve- og undervisningslokaler 1) 83 83 83 83 Antal koncertsale 3 3 3 3 Antal m 2 bruttoareal 8.646 8.646 8.879 8.879 1) heraf er 22 lokaler pga. manglende eller utilstrækkelige daglysforhold ikke godkendt til undervisning. 22

5. Personale og organisation 5.1 Organisation Figur 2: Konservatoriets primære aktiviteter er delt i en klassisk og en rytmisk afdeling - en deling, der er gennemgående i styrelsesstrukturen. Konservatorierådet består foruden rektor, prorektor og 2 TAP-repræsentanter således af 4 lærere og 4 studerende med ligelig fordeling mellem klassisk og rytmisk afdeling for begge grupper. Valgreglerne sikrer, at flest mulige studienævnsområder er repræsenteret i konservatorierådet herunder, at Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) har hhv. 1 lærer- og 1 studenterrepræsentant i rådet. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 8, stk.1 er oprettet 6 studienævn med 3 i hver afdeling. Alle studienævn består af 3 lærerrepræsentanter og 3 repræsentanter for de studerende. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 5 er der udpeget en rytmisk studieleder til at bistå rektor i fagligt/pædagogiske anliggender inden for den rytmiske afdeling. 23

Figur 3: Det Jyske Musikkonservatoriums teknisk-administrative organisation Ledelsen Ledelsessekretariat Chefsekretær Information/IT-strategi Journal, skriveopgaver Studieadministration Ekspedition Koncerter Udenlandske stud. Efteruddannelse Økonomi og personale Teknisk afd. Bygninger Lyd, IT-drift Indkøb Bibliotek Note: De stiplede linjer illustrerer den særlige og tætte sammenhæng der er og vil være mellem studieledere (pt. studieleder og rektor) og studieadministration, hvor det vil være studielederne, der har den faglige ledelsesfunktion og som trækker direkte på studieadministrationen. En meget væsentlig forudsætning for at forstå konservatoriets særlige situation er, at den ovenfor beskrevne organisation har en geografisk dimension, således forstået, at den rytmiske afdeling er delt på ikke mindre end tre adresser: AM-uddannelsen (studienævn 4) på Fuglesangs Allé i Århus, de rytmiske uddannelser under studienævn 5 på Jens Baggesensvej, også i Århus, og den rytmiske uddannelse under studienævn 6 i Silkeborg (CRMB). Dette har naturligvis betydelige konsekvenser i såvel organisatorisk, administrativ som økonomisk henseende. 24

5.2 Personale Tabel 5.l : Fastansatte fordelt på personalekategorier 1997 1998 1999 B2000 Pædagogisk personale Professorer 5 7 7 7 Docenter 32 35 39 39 Kvotadocenter 11 10 10 10 I alt 48 52 56 56 TAP-medarbejdere Generel administration 6 6 9 9 Studieadministration 6 6 6 6 Teknisk forvaltning 8 8 10 10 Bibliotek 2 2 4 4 I alt 22 22 29 (1) 29 (1) Ledelse i alt 3 3 3 3 Samlet 73 77 89 89 (1)Stigningen i antallet af TAP-medarbejdere fra 1998 til 1999 skyldes, at der er inkluderet 5 personer i fleksjob, der ikke tidligere er medtaget. Udover de fastansatte medarbejdere anvendes der timelærere i et betydeligt omfang. I 1997 var der således 136 timelærere; i 1998 154 og i 1999 162. I perioden er antallet af undervisere steget fra 48 til 56. Det skal ses i sammenhæng med stigningen i studentertallet i samme periode. Endvidere skal forøgelsen af det teknisk/administrative personale ses i sammenhæng med et ønske om at styrke konservatoriets IT-, PR og biblioteksvirksomhed. Mængden af overarbejde er meget beskeden og har været konstant i perioden. Det skyldes primært overarbejde blandt de teknisk/administrative medarbejdere. Tabel 5.2: Merarbejde alle personalegrupper, 1997 1999, 1999-niveau 1997 1998 1999 Merarbejde i kr. 143.182 151.700 153.282 I % af lønsum 0,5 0,5 0,5 Et andet forhold, der påkalder sig opmærksomhed er sygefraværet blandt det fastansatte personale. Som det fremgår af tabel 5.3 er fraværet generelt lavt. Fraværet i 1997 kan forklares med én lærer og én TAPmedarbejders langvarige sygeperioder. Tabel 5.3: sygefravær, dage 1997 1998 1999 Sygefravær, dage 6,8 6,1 4,0 25