Kvalitet i medicinhåndtering Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides AMU Kursus 42680 Medicinadministration Fag og læringskonsulent: Anne Stagaard Dag 2 Medicinadministration Dag 2 8.30: Velkomst v. Lotte og registrering Opsamling fra i går 9.30: Oplæg: ISBAR ABCDE 10.00: PAUSE 10.15: Informationssøgning på www.medicin.dk + øvelse 12.00: FROKOST 12.45: Oplæg: Hovedgruppe C midler mod hjerte-karsygdomme 13.45 PAUSE 14.00 Oplæg: Hovedgruppe B midler mod sygdomme i blod og bloddannende organer 15.00: PAUSE 15.15: Opsummering på dagen Tjek ud Dagens mål Igennem viden om ISBAR og medicin.dk øge handlekompetencen i inddragelsen af relevante samarbejdspartnere. At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger mod hhv. hjerte-karsygdomme, sygdomme i blod og bloddannende organer. At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. 1
ISBAR ABCDE?? Hvad e de? ABCDE er en systematisk indgang til observation inden der ringes til lægen eller sygeplejerske SE FØL LYT MÅL?? Koblet til ABCDE! Det kliniske blik SE FØL LYT MÅL Hvad ser jeg? Hvad føler/mærker jeg? Hvad hører jeg? Hvad kan jeg måle? Respirationsfrekvens Saturation Puls Blodtryk Temperatur 2
ABCDE primær gennemgang Airway Breathing Circulation Disability ( Djernen ) Exposure/Environment Airway Er luftvejen åben? Se-Føl-Lyt-Mål? Opkast / sekret / mad / andet? (SE) Taler patienten? (LYT) Snorken/Rallen/Stridor? (LYT) Hvad kan vi gøre? Breathing Vurdér vejrtrækningen! Se-Føl-Lyt Mål? Er vejrtrækningen besværet? / overfladisk? / uregelmæssig? (SE) Er patienten cyanotisk? Rødblussende? (SE) Er patienten svedende? (FØL) Er der hørlige bilyde? Bronkospasme? / Rallen? Stetoskopi? (LYT) Er vejrtrækningen hurtig? / langsom? (RF MÅL) Hvad kan vi gøre? 3
Circulation Vurdér kredsløbet! Se-Føl-Lyt-Mål? Er patienten bleg, marmoreret? (SE) Er patienten varm/kold? Tør/klam/fugtig? (FØL) Er der forskel på huden centralt og perifert? (FØL) Puls og blodtryk (MÅL) Har patienten diurese? (MÅL) Hvad kan vi gøre? Disability ( Djernen ) Vurdering af bevidsthedsniveau Se-Føl-Lyt-Mål? Er borgeren vågen / urolig / sovende / bevidstløs? (SE) Pupilreaktion / størrelse? (SE) Egal kraft i ekstremiteter hø-ve? (FØL) Nakke-rygstivhed? (FØL) Er patienten relevant / taler sort / andet? (LYT) Er der smerter / ubehag / andet? (LYT) Hvad kan vi gøre! 4
Exposure/Environment Vurdering af øvrige forhold Se-Føl-Lyt-Mål? Løft dynen inspektion af resten af kroppen Er der fx. sår / udslæt / ødemer? (SE) Legemstemperatur (MÅL) Varm / kold? Hvad kan vi gøre? ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd ABCDE Airway: Luftvejen åben? Breathing: RF Circulation: P, BT, Diurese Djernen: BS, urinstix Exposure: Tp 5
Medicin hovedgrupper Medicinrummets indretning ACT koder Hovedgrupper Hovedgruppe A : Fordøjelsesorganer og stofskifte Hovedgruppe B: Blod og bloddannende organer Hovedgruppe C: Hjerte og kredsløb Hovedgruppe D: Dermatologiske midler Hovedgruppe G: Urogenitalsystem og kønshormoner Hovedgruppe H: Hormoner til systemisk brug Hovedgruppe J: Infektionssygdomme, systemiske midler - Hovedgruppe L: Antineoplastiske og immunomodulerende midler - Hovedgruppe M: Muskler, led og knogler - Hovedgruppe N: Centralnervesystemet - Hovedgruppe P: Parasitologi - Hovedgruppe R: Respiration - Hovedgruppe S: Sanseorganer - Hovedgruppe V: Allergener Midler mod hjerte - karsygdomme Hjertets anatomi 6
Hjertets anatomi De elektriske impulser som styrer hjertets arbejde og koordinere sammentrækningerne udgår fra sinusknuden Røntgen af thorax med pacemaker Herfra passerer de gennem væggen i højre forkammer til AV knuden og sendes derfra videre til hjertekamrene Regulering af hjerte og kredsløb Det vasomotoriske center regulerer puls og BT BT registreres i nogle nerveceller i arterien til hjernen og i aortabuen Blodets indhold af ilt og kuldioxid registreres i de store arterier på halsen og i aortabuen Arteriosklerose,1 åreforkalkning Definition: Tilstand hvor lumen i de større arterier mindskes på grund af inflammation og aflejring af kolesterol og siden kalk. Disponerende faktorer: Rygning - Overvægt Hypertension - Diabetes, type 2 Animalsk fedt i kosten - Stress Dyslipidæmi - Arv Manglende motion - Køn og alder Forekomst: Ansvarlig for ca. 20.000 dødsfald årligt i Danmark 7
Arteriosklerose,1 åreforkalkning Årsag: Komplikationer Hjerte: 150.000 tilfælde årligt: Angina pectoris, akut myokardie infarkt, hypertension Hjerne: 50.000 tilfælde årligt: Apoplexi Ben: 50.000 tilfælde årligt: Claudiocatio Angina pectoris,1 Årsag: Opstår når hjertet ikke får tilstrækkeligt ilt, oftest på grund af arteriosklerotiske forandringer i koronarkarrene Symptomer: Smerter bag brystbenet, evt. strålende ud i venstre arm eller op i halsen. Dyspnøe, angst, svedende, hjertebanken Forløb: Ustabil angina pectoris: Når smerterne opstår i hvile eller ved minimal anstrengelse. Blodprop i hjertet 8
Angina pectoris,2 Behandling: Anfald: Medicin: Nitrater eller andet som nedsætter hjertets iltforbrug (beta-blokkere, calciumantagonister) Kirurgi: Ballondilatation evt. efterfulgt af stent som udvider blodkarret permanent. Bypass operation. Akut myokardie infarkt,1 Årsag: Aflukning af koronararterie med efterfølgende nekrose af hjertemusklen. Symptomer: Smerter i brystet, med udstråling til venstre arm og halsen. Dyspnøe, svedfrembrud, kvalme, opkastning, angst. Komplikationer: Rytmeforstyrrelser. Hurtig eller uregelmæssig puls, atrieflimmer Hjerteinsufficiens, kardiogent shock Akut myokardie infarkt,2 Behandling: Smertebehandling: Morfin Iltbehandling Re-perfusionsbehandling: Opløse blodprop, ballondilatation Antitrombotisk behandling: Hjertemagnyl, AK-behandling Beta-blokkere: Forlænger livet ved hjerteinsufficiens ACE-hæmmere, ved hjerteinsufficiens Statiner, ved forhøjet kolesterol Nitrater, ved fortsat smerter 9
Hjerteinsufficiens Årsag: Dårlig pumpefunktion af venstre eller højre hjertehalvdel, skyldes: Blodprop i hjertet Åreforkalkning, forhøjet blodtryk, medfødt hjertesygdom, lungesygdom Symptomer: Højresidig: Ødemer Venstresidig: Åndedrætsbesvær (dyspnø), lungeødem Behandling: Diuretika, ACE-hæmmere, betablokkere, digoxin Hypertension, 1 Def: Systolisk BT over 140 eller diastolisk over 90 mm Hg Årsag: For det meste (95% af tilfældene) kendes årsagen ikke, i de sidste 5% kan det skyldes sygdomme i nyrerne, binyrerne eller arterierne. Arteriosklerose og stress disponerer til forhøjet BT Symptomer: I mange tilfælde har patienten ingen symptomer. Hovedpine, svimmelhed, træthed. Næseblod Hypertension, 2 Behandling: Def: Systolisk BT over 140 eller diastolisk over 90 mm Hg Formålet er at forebygge udviklingen af komplikationerne Mål: Systolisk under 140 og diastolisk under 90 mm Hg (ved diabetes eller nyresygdom 130/85 mm Hg) Første valgs præperat: Thiazid, beta-blokker, calciumantagonist, ACE-hæmmere Ved utilstrækkelig effekt kombineres præparaterne Komplikationer: Slagtilfælde (apoplexia cerebri). Blodprop i hjertet og hjertesvigt. Pludselig død. Nyresvigt. 10
Forhøjet kolesterol, 1 Total kolesterol over 5,0 eller LDL over 3,0 mmol/l Blodets fedtstoffer (lipider) opdeles i: Kolesterol, som i blodet bindes til forskellige proteiner. Afhængig af disse proteiners størrelse, opdeles kolesterolkomplekset i: LDL (som fremmer arteriosklerose) og HDL (som hæmmer arteriosklerose) Triglycerider (som fremmer arteriosklerose) Årsager: Arvelig disposition Symptomer: Sædvanligvis ingen; kan give aflejringer i hud, led og indre organer. Forhøjet kolesterol, 2 Behandling: Diæt Total kolesterol over 5,0 eller LDL over 3,0 mmol/l Medicinsk behandling. I dag anvendes især statiner til at sænke LDL Diæt og især medicin kan hæmme og endda mindske arteriosklerotiske forandringer Komplikationer: Forøger risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Rygere, overvægtige, mænd, patienter med forhøjet blodtryk eller diabetes har en mangedoblet risiko. Hjertemedicin Digoxin Midler mod angina pectoris Betablokkerende midler Calciumantagonister ACE-hæmmere Angiotensin II - antagonister 11
Digoxin, 1 Digoxin Øger hjertets kontraktion Nedsætter ledningshastigheden Nedsætter frekvensen i sinusknuden Indikation: Uregelmæssig hjerteaktion (fx atrie-flimmer) Hjerteinsufficiens. Dosering: Lavt terapeutisk indeks Doseres individuelt afhængig af vægt og nyrefunktion Mætningsdosis 1. døgn efterfulgt fra 2. døgn af vedligeholdelsesdosis Dosis nedsættes ved lever- og nyresvigt Digoxin, 2 Bivirkning: Atrieflimmer er en uregelmæssig rytme på over 400 pr. minut Hyppige, ca. 20% af alle behandlede Madlede stigende til kvalme (opkastning, diarré) Synsforstyrrelse: Gulsyn Konfusion Rytmeforstyrrelse: Ventrikulære ekstraslag, blok (ses især ved overdosering) Forgiftninger: Symptomer: Kvalme, opkastning, diarré, synsforstyrrelser (gulsyn), rytmeforstyrrelse, død Interaktioner: Hypokaliæmi øger risiko for ekstraslag Nitrater Hurtigt virkende: Nitroglycerin Forlænger virkning: Imdur, Cardopax Udvider de store vener, således at der strømmer mindre blod til hjertet og dets arbejde dermed bliver mindre; eventuel udvidelse af koronarkar Indikation: De hurtigt virkende anvendes ved angina pectoris anfald; præparater med forlænget virkning anvendes forebyggende. Bivirkning: Hovedpine, rødmen og eventuel blodtryksfald Risiko for tilvænning af præparaterne med forlænget virkning, hvis der ikke holdes pause i 12 timer pr. døgn 12
Diuretika, 1 Thiazider: Centyl Loop-diuretika: Diural, Furix, Lasix Kaliumbesparende; Spiron Kombinationer: Sparkal, Spirix, Spiron Hæmmer reabsorptionen af NaCl, hvorved salt og vand udskilles Thiazider har en effekt på ca. 10% Loop-diuretika har en effekt på ca. 25-30% Kaliumbesparende har en effekt på ca. 2-5% Thiazider: Har en svag kardilaterende effekt Kaliumbesparende: Hæmmer hormonet aldosteron Indikation: Ødemer (højresidig hjertesvigt) Lungestase (venstresidig hjertesvigt) Hypertension Kronisk nyreinsufficiens Bivirkning: Diuretika, 2 Thiazider: Centyl Loop-diuretika: Diural, Furix, Lasix Kaliumbesparende; Spiron Kombinationer: Sparkal, Spirix, Spiron Elektrolytforstyrrelser; vigtigst er hypokaliæmi (giver træthed, muskelsvaghed, appetitløshed, kvalme, diarré, svimmelhed). Hypotension Kaliumbesparende: Gynækomasti og blødningsforstyrrelse Interaktioner: Nedsætter virkningen af sulfonylurinstof (antidiabetika) Virkningen af Digoxin øges ved hypokaliæmi Beta-blokkere, 1 Non-selektive: Inderal, Timacar, Sotacor beta1-selektive: Selo-Zok, Atenor Blokerer de beta-adrenerge receptorer. Hjertet har overvejende beta1-receptorer, blokering af disse fører til lavere puls og nedsat slagvolumen, og dermed mindre iltbehov. Indikation: Forhøjet blodtryk Hjertearytmi og hjerteinsufficiens Efter en blodprop i hjertet Angina pectoris (forebyggende) Forhøjet stofskifte Migræne Grøn stær 13
Beta-blokkere, 2 Bivirkninger: Non-selektive: Inderal, Timacar, Sotacor beta1-selektive: Selo-Zok, Atenor Træthed og svimmelhed ses hyppigt Søvnforstyrrelser, mareridt, depression Kvalme og diarré Lav puls, hjerteinsufficiens, kolde fingre og tæer Bronkospasme ved kronisk obstruktiv lungesygdom Pludselig ophør kan give høj puls, hovedpine, brystsmerter Interaktioner: Slører symptomerne på hypoglykæmi Præparater som nedsætter hjertets pumpefunktion og ledningsevne Calciumantagonister Isoptin, Norvasc, Adalat, Cardizem, Cardil Blokerer transporten af calcium i blodkar og hjertets muskelceller. Indikation: Hypertension Hjertearytmi Efter en blodprop i hjertet Angina pectoris (forebyggende) Bivirkninger: Hovedpine, ødemer, rødmen Interaktioner: Stor variation mellem enkelte præparater ACE-hæmmere Corodil, Odrik, Triatec, Coversyl Hæmmer dannelsen af angiotensin II, det betyder at blodkarrene udvides og nyrerne øger udskillelsen af natrium og vand. Indikation: Hypertension Venstresidig hjertesvigt (lungestase) Forebyggelse af nefropati hos diabetikere Bivirkninger: Hoste Ortostatisk hypotension Interaktioner: Øger koncentrationen af kalium ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika Øger koncentrationen af lithium 14
Angiotensin II antagonister Cozaar, Atacand, Diovan Blokerer angiotensin II - receptorerne, således at blodkarrene dilateres og udskillelsen af natrium og vand øges. Indikation: Hypertension Hjertesvigt Bivirkninger: Ortostatisk hypotension, svimmelhed Statiner Indikation: Zarator, Zocor, Simvastatin, Pravacol, Crestor Forhøjet kolesterol, som ikke kan normaliseres ved diæt. Forebyggende ved iskæmisk hjertesygdom Hæmmer et enzym, som er nødvendigt i dannelsen af kolesterol Bivirkninger: Få og sjældne: Udslet, kvalme Muskelsmerter Hjertemedicin Forhøjet BT Hjertesvigt Angina pectoris Diuretika + + Rytme forstyrrelse + + + + + + (+) Betablokkere Calciumantagonister Acehæmmere A IIantagonist + + + Digoxin + + Nitrater + 15
Midler mod sygdomme i blod og bloddannende organer Hæmostase Definition: De processer der har til formål at standse blødninger. Processerne: Karkontraktion: Væggen i blodkarrene trækker sig sammen og forhindre at blodet kan løbe ud Trombedannelse: Blodpladerne (trombocytterne) aktiveres og klæber sammen Koagulation: Dannelse af fibrin, som er lange tynde tråde der holder trombocytterne og erytrocytterne sammen i en prop Koagulation Funktion: Proces som danner fibrintråde Processen kræver 12 forskellige koagulationsfaktorer (faktor I-XIII). Koagulationsfaktorerne dannes i leveren, men kræver tilstedeværelse af vitamin K Fibrin Fibrinogen Trombin Protrombin Andre koagulationsfaktorer 16
Midler til trombosebehandling og profylakse Vitamin K-antagonister Heparin Fibrinolytika Antifibrinolytika Trombocyt-hæmmere Indvirkning på: Virkningsmekanismer Koagulation Fremmer: Koagulationsfaktorerne (V, VII-XI,XIII) Hæmmer: Vitamin K-antagonister (Marcumar, Maravan) Fibrinolyse: Fremmer: Fibrinolytika (Strepytokinase m.fl) Hæmmer: Anti-fibrinolytika (Cyklokapron) Trombedannelse: Fremmer: Aktiverede trombocytter Hæmmer: Trombocytfunktionshæmmere (fx acetylsalicylsyre) Vitamin K-antagonister, II Hæmmer gendannelsen af vitamin K, som er nødvendig i forbindelse med syntesen af koagulationsfaktorer Fibrin Fibrinogen Trombin Protrombin Vitamin K-antagonist Andre koagulationsfaktorer 17
Vitamin K-antagonister, I Marcoumar, Marevan Indikation: Behandling af tilstande med en blodprop i: Dybe vener i benene (venetrombose) Lungerne (lungemeboli) Hjertet (akut myokardie infarkt) Hjernen (infarkt i hjernen) Forebyggende: Før operationer Atrieflimmer, kunstige hjerteklapper Behandlingen styres altid af blodets koagulationstid, som måles ved en blodprøve Vitamin K-antagonister, III Bivirkning: Blødninger fra sår og slimhinder Allergi Interaktioner: Interaktion med meget medicin: Antibiotika, NSAID, midler til nervesystemet, hjerte-kar, mave-tarm mm. Grøntsager med vitamin K (rosenkål, broccoli, grønkål mm) Kinetik: Maksimal virkning efter 36-72 timer, derfor starter man samtidig behandling med heparin i 3 4 dage Dosering sker individuelt Vedligeholdelsesdosis styres af INR, der normalt ligger mellem 2,0 3,0 Hepariner, II Heparin stimulerer antitrombin, som inaktiverer koagulationsfaktorerne Heparin (i mindre grad lavmolekylært heparin) hæmmer endvidere trombin Fibrin Fibrinogen Heparin Trombin Protrombin Lavmolekylært(LMWH): Klexane, Fragmin, Inohep Ufraktioneret: Heparin Andre koagulationsfaktorer Heparin bindes endvidere til antitrombin og hæmmer herved de fleste aktiverede koagulationsfaktorer 18
Hepariner, 1 Indikation: Som vitamin K-antagonister Gennemskylning af katetre Ved start af behandling med vitamin K- antagonister (som først har maksimal virkning efter 2-3 dage) Bivirkning: Blødninger fra sår og slimhinder Kinetik: Injiceres intravenøst eller subkutant, aldrig intramuskulært pga. risiko for hæmatom Lavmolekylære hepariner doseres forskelligt Fibrinolytika, 1 Fibrinolytika accelerer omdannelsen af plasminogen til plasmin Plasminogen Plasmin Fibrinolytika Fibrin Peptider og aminosyre Streptase, Metalyse, Actilyse, Rapilysin Fibrinolytika, 2 Indikation: Korttids-højdosisbehandling AMI (med mindre end 12 timers symptomer) Lungeemboli (store livstruende) Akut iskæmisk apoplexi (med mindre end 3 timers symptomer) Akut arteriel eller venøse tromboemboli Bivirkning: Blødninger Allergiske reaktioner (især ved behandling med streptokinase, da det udvindes af streptokokker): Feber, urticaria, brochospasme 19
Antifibrinolytika Hæmmer aktiveringen af plasminogen og i høje doser også plasmin Plasminogen Plasmin Cyklokapron Fibrin Peptider og aminosyre Cyklokapron Indikation: Blødningstendens efter operation, hæmofili og ved invaliderende menstruationsblødning. Trombocythæmmere Hjertemagnyl, Persantin, Pavix Hæmmer blodpladernes evne til at klæbe sammen Stofferne i gruppen har forskellig virkningsmekanisme Persantin anbefales ofte i kombination med Hjertemagnyl Indikation: Akut myokardieinfarkt, angina pectoris, andre tilstande med risiko for dannelse af blodpropper Midlerne har kun ringe virkning ved forebyggelse af venøse blodpropper. Bivirkning: Gastrointestinale gener (smerter, kvalme, diarré) Allergi Plavix giver risiko for blødningstendens Introduktion til indlægssedlen- Medicin.dk Alle præparater er anført i alfabetisk orden efter lægemidlets handelsnavn og alle beskrivelser er bygget op efter den samme skabelon med flg. underpunkter 1. Firmanavn 2. Anvendes 3. Virker 4. Dosering 5. Graviditet 6. Amning 7. Bør ikke anvendes : 8. Mulige bivirkninger 9. OBS 10. Samtidig brug af andre lægemidler 11. Trafik 12. Doping 13. Findes som 14. Substitution 15. Udlevering, pakning, priser og tilskud 20
Lægemidlers identifikation Symbolpræg? Tekst? Farve? Delekærv? Nummer? Teamøvelse lægemiddel-identifikation Vælg hver især 2 lægemidler fra jeres medicinliste. Forsøg nu at finde lægemidlernes foto på Medicin.dk, så I ved hvordan de ser ud Øvelse: Prøv at identificer følgende tabletter på Medicin.dk Grøn Hvid m. delekærv Gul, delekærv, A-L Hvid, delekærv, GM4-GEA 21
Synonympræparater Firmaets patent på medicinen udløber i løbet af ca. 8-10 år efter at den er markedsført. Når et patent udløber kan andre firmaer anvende deres produktionsmetode og lave den samme medicin uden at have betalt for udviklingen af den. Lægemidlerne har: samme virksomme stof i samme mængde de bruges på samme måde Arax Lægemidlerne har altså samme virkning, selv om de ser forskellige ud og sælges under forskellige navne. Lægemidlerne kaldes synonyme, og det er Lægemiddelstyrelsen, der har vurderet, hvilke lægemidler der kan erstatte hinanden. Øvelse - Synonympræparater Gå sammen i gruppen igen Vælg mindst et lægemiddel hver fra jeres medicinskemaer Undersøg på Medicin.dk om lægemiddelet har et eller flere synonympræparater under substitutionslisten Noter navnene ned, de er gode at have i baglommen! Øvelse: Gå sammen i gruppen igen, vælg relevante lægemidler ud fra din medbragte medicinliste, undersøg på Medicin.dk : Anvendelse? Virkning? Bivirkninger? Interaktioner? Substitutionspræparater? Undersøg også om lægemidlet har nogle af de samme virkninger/ bivirkninger som de andre lægemidler? Er der noget du skal være specielt opmærksom på i forbindelse med medicingivning? Fremlæg dine resultater for de andre i gruppen Gruppen drøfter herefter overvejelser og tanker der er dukket op undervejs Vi samler op og afklarer tvivlsspørgsmål efter gruppeøvelsen 22
Memento Mori! 23