LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Relaterede dokumenter
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

INTEGRATIONSPOLITIK

Kommunale netværk om integration. Temanotat FRIVILLIGHED TEMANOTAT VEDRØRENDE KOMMUNERNES SAMARBEJDE MED CIVILSAMFUNDET I INTEGRATIONSINDSATSTEN

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Forventningsafstemning Ordentlighed og ligeværd Kendskab til hinanden Udvikling og læring Sammenhæng

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb

EVALUERING: PROJEKT AF RØDE KORS OG DANSK FLYGTNINGEHJÆLP VENNER VISER VEJ. Integration af nyankomne flygtninge

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

IT-Ven for indvandrere Partnerskabsprojekt mellem Frivilligcenter Rudersdal og Borgerservice

2017 STRATEGISK RAMME

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Frivillighedspolitikken

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Pulje til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Rudersdal Kommunes visioner og konkrete politikker og planer for samarbejdet med foreninger og frivillige

Opkvalificering på transportområdet

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligpolitik MUSEUM. Bliv en del af den levende historie. Ringkøbing-Skjern Museum levendehistorie.dk RINGKØBING-SKJERN

DEN FRIVILLIGE SOCIALE SEKTOR:

Sundparken Horsens Kommune

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Status på demenspuljer søgt i 2017

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 3. april 2017

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Adresse: Borgergade 12, 1300 København K.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Samarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis?

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Pulje til Udvikling i fleksjob II

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Helhedsorienteret, koordineret og

Udmøntning af den nye integrationspulje

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

EN NY SOCIALSTRATEGI

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Lokalsamfundet bygger bro. Kommunikationsstrategi og -plan 1. version

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

SIP - Baggrund og formål

Sociale partnerskaber

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Transkript:

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Rudersdal Kommune Aalborg Kommune FEBRUAR 2017

Lokalsamfundet Bygger Bro Projektet Lokalsamfundet Bygger Bro blev igangsat i september 2014 og er et partnerskabsprojekt mellem Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og fem danske kommuner. gg g g g g g g g g g - g g g g g g g g g g g Kommunerne, som har deltaget i Lokalsamfundet Bygger Bro, har ansøgt om optagelse i projektet. Med mere end 20 ansøger-kommuner udvalgte projektparterne i samarbejde med den g g g g g bredde og havde forskelligt erfaringsniveau i forhold til samarbejdet med frivillige og civilsamfund generelt. De deltagende kommuner i projektet har været Kolding, Lejre, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal og Aalborg. g g g g g Sociale forhold og refererer nu til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Projektet afsluttes marts 2017. LG Insight har siden projektstart været knyttet til projektet som ekstern evaluator. notat præsenteres centrale konklusioner og anbefalinger fra evalueringen af gg For mere og uddybende viden om projektets resultater henvises til den samlede evalueringsrapport. side 1

Konklusioner og anbefalinger ET PARTNERSKAB I MANGE VARIATIONER Fem kommuner og et stort antal frivillige aktører og foreninger har med Lokalsamfundet Bygger - organisatorisk stærke foreninger som nye sociale bevægelser (fx Venligboerne) og personlige læring fra partnerskabet i forhold til egne særtræk, behov og muligheder. SAMSKABELSE OG SAMARBEJDE Der er med Lokalsamfundet Bygger Bro etableret ligeværdige og respektfulde samarbejder og udfordringer. Der er derfor mange variationer af samarbejdsformer, hvor nogle kan karakteriseres som egentlig samskabelse, mens andre er udtryk for innovative og udviklende samar- MANGE ERFARINGER STOR LÆRING De frivillige og kommunerne har med Lokalsamfundet Bygger Bro skabt og/eller styrket kontakten, kendskabet og samarbejdet omkring modtagelsen af nyankomne frivillige. Der er gjort mange og lærerige erfaringer omkring etablering og vedligeholdelse af det gode partnerskab, og ikke mindst borgerne. I survey tilkendegiver 81 pct. af de frivillige og 84 pct. af de kommunale aktører, som har deltaget hinanden. side 2

Samtidig angiver samtlige aktører, at der via LBB er udviklet og/eller skabt et mere formaliseret gode. - - - øvrigt. HVORNÅR SKAL FRIVILLIGTILBUD INTRODUCERES? - fællesskab. Denne første information er dog ikke tilstrækkelig, da mange ikke er klar til at tage informationen og tilbuddet løbende under introduktionsperioden. INVITATION TIL ÅBEN DIALOG indledende sikrer den gode og inviterende dialog mellem frivillige og kommune. Der sker meget genvinde tilliden til hinanden. projektteamet og derfor har været parten, som har inviteret foreningerne til samarbejde. Gennem forløbet har partnerskabet udviklet sig, og samarbejdet mellem frivillige og kommuner er blevet mere ligebyrdigt. Der har i to kommuner været udpeget en egentlig repræsentant fra frivilligverden som sparringspart til den kommunale projektleder. anerkendelse og respekt for hinandens indsatser. Samtidig angiver knap 3 ud af 4 aktører, at LBB side 3

ANERKENDELSE OG RESPEKT - - Evalueringen viser, at LBB positivt har skabt større anerkendelse parterne imellem, men at der KONTINUITET I EN DYNAMISK VERDEN, og et godt udviklingsgrundlag i projektperioden. nye aktører til gennem projektperioden, da kredsen af bl.a. frivillige og foreninger er blevet udvi n - - ning for etableringen af informationsveje og tillid parterne imellem. ETABLERING OG PLEJE AF RELATIONER styrke samarbejdet mellem frivillige og kommune. En formalisering af samarbejdet, hvor der fastholde samarbejdet i perioder med stor travlhed, ændring i organisering etc. Et godt sam- sikre forankring og kontinuitet. Formalisering er ikke ensbetydende med bureaukrati og mange - ressourcer til pleje af samarbejdet. side 4

AKTIVITETER MED STOR VÆRDI Der er i projektkommunerne iværksat mange og værdiskabende aktiviteter og indsatser. Indsat- gennem inddragelse af frivillige. De frivillige med kendskab til det lokale arbejdsmarked og ter heraf. SPREDNING OG FORANKRING Undervejs i hele projektperioden er der arbejdet med formidling og vidensspredning. LBB har - - bejdet mellem frivillige og kommuner om modtagelsen. det fremtidige samarbejde. deltager. SAMSKABELSE UNDER UDVIKLING Der er med LBB skabt et ændret mindset og nye samarbejdsformer, som tegner lovende for det - -ner for samarbejdet, og der har derfor i løbet af projektperioden nok været tale om samskabelse, men i højere grad samarbejde. Der er dog også skabt egentlig fælles udvikling af løsninger, der kan som samskabelse. Det vurderes således, at der med LBB er lagt rammer for kommende belse, men at der ved evalueringens afslutning i overvejende grad har været tale om udviklende - - udvikling af løsninger, der kan betegnes som samskabelse. side 5

DE TO SPOR Der er med projektet arbejdet med hhv. et organisatorisk spor (etablering af partnerskaber ) ). - ET STÆRKT MAKKERSKAB LBB er det første organisatoriske samarbejdsprojekt mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. LBB har vist, at de to organisationer med succes har samarbejdet, og at organisationerne ) Anbefalinger ÅBEN INVITATION Det er af stor betydning, at der i samarbejdet tænkes bredt i forhold til inddragelsen af relevante kommunale og frivillige aktører. I kommunen vil det typisk være relevant at inddrage børne- og skoleforvaltning, socialforvaltning, jobcenter og kultur- og fritidsforvaltning, mens det på frivilligsiden er relevant at inddrage både frivillige sociale foreninger (Serviceloven) og foreninger under Folkeoplysningsloven. Det vil dog også være hensigtsmæssigt at inddrage andre frivillige aktører, som ikke nødvendigvis er medlem af en forening eller er en del af en forening, som modtager offentlig støtte. Det kan fx være etniske foreninger eller Venligboerne. RESPEKTFULDT MØDE Det er afgørende for etableringen af et samarbejde mellem frivillige og kommune, at der er tale - gode samarbejde. AFSTEMNING AF FORVENTNINGER OG MÅL Der kan være forskellige ambitioner og muligheder hos aktørerne, og en fælles anlagt målsætning m. - r ling, men giver i højere grad plads til personlige fortolkninger. side 6

HANDLING I FOKUS de møder, som afholdes. Frivillige drives af motivationen om at gøre en forskel, og mange frivil- mellem frivillige og kommuner tilpasses ud fra begge parters forudsætninger og ønsker. Dette af mødetidspunkter og udsendelse af mødeindkaldelser i god tid etc. RESSOURCER Det kræver tid og ressourcer at skabe et velfungerende samarbejde mellem frivillige og kom- -. og forankring. Dette har skullet sikre, at der kommunalt blev fundet bærende og varige løsninger, som var uaf- også at det har været svært for flere - ressourcer til etablering af et samarbejde med civilsamfundet., -, FORMALISERING OG KOMMUNIKATION Et forankret og fastholdt samarbejde i travle tider kræver en formalisering. Rolle- og ansvarsfor- give anledning til for mange slip undervejs. Manglende kommunikation og samarbejde kan MANGE AKTIVITETSFORMER OGSÅ BESKÆFTIGELSE - side 7

SAMSKABELSE I MANGE FORMER skal afsættes tid til at lave forventningsafstemning, opbygge tillid og skabe en base for udvikling af fælles initiativer. Samskabelse er en metode, der kan bruges i det gode samarbejde. Der skal ses i andre sammenhænge eller over mail el. lign., er ikke afgørende. side 8