Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Relaterede dokumenter
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

med erhvervet hjerneskade

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Den Tværsektorielle Grundaftale

Specialiseret vs. almen genoptræning

Godkendt: August 2016

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Stratificering og graduerede tilbud i den hospitalsbaserede hjerneskaderehabilitering: Rammer og implementering

Sundhedsaftale for børn/unge med erhvervet/medfødt hjerneskade

Den Tværsektorielle Grundaftale

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

- genoptræning og rehabilitering

Status på forløbsprogrammer 2014

Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Gentofte Kommune 2015

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Den Tværsektorielle Grundaftale

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Aktivitetsbeskrivelse, budget

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Projektbeskrivelse Styrket genoptræning og rehabilitering af voksne personer med erhvervet hjerneskade

Til: Sundhedsstyrelsen

Workshop DSKS 09. januar 2015

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark

Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Koncept for forløbsplaner

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Reumatologisk rehabilitering

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010


Rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Neurorehabilitering: Kvalitetsforbedringer og udvidelse af sengepladser på Sydvestjysk Sygehus, Grindsted.

Årsrapport for hjerneskadeindsatsen 2017

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

4. møde i Følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen

Resume af forløbsprogram for depression

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Omkring forskning og dokumentation er der enighed om at have fokus på bl.a. sektorovergange for særlige målgrupper.

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Personkreds. Forløbsprogrammerne for rehabilitering. af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Transkript:

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller

Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen medførte store ændringer på rehabiliteringsområdet - Kommunerne fik det samlede myndighedsansvar for rehabilitering, når personen ikke er indlagt - Medførte behov for en opdatering af Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser nuværende og fremtidig organisation Sundhedsstyrelsen 1997 Flere patienter overlever alvorlige traumer og sygdomme i hjernen Øget fokus på tværsektorielt samarbejde - Samarbejdsmodel i stedet for stafetmodel - Flytning af opgaver mellem myndigheder og mellem faggrupper

Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer - Beskriver en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats for en afgrænset patientgruppe - Bygger på kliniske retningslinjer - Den generiske model er udarbejdet i forhold til kronisk sygdom og beskriver normalt indsatsen på sundhedsområdet - Tager udgangspunkt i en samarbejdsmodel ikke en stafetmodel - Stratificering af patientgruppen indgår som en vigtig del Sundhedsstyrelsens udgivelser - To forløbsprogrammer: Rehabilitering af hhv. voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2011 - MTV: Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen 2011

Udfordringer Hjerneskaderehabilitering går på tværs af lovgivningsområder - Sundhed, social, undervisning og beskæftigelse - Ofte behov for specialiserede indsatser inden for flere områder Hjerneskadeforløb opdeles traditionelt i faser - Mange aktører tænker i stafetmodel, men - sygehuse, kommuner og almen praksis har hver især en rolle i alle faser behandling og rehabilitering skal følges ad Meget lidt evidens på området - Særligt for indsatserne i fase III og IV

De to puljer 150 mio kroner til kommunernes implementering af forløbsprogrammerne - Etablering af hjerneskadekoordineringsfunktioner - Etablering af avancerede tilbud - Kompetenceudvikling 100 mio kr. til regionernes etablering af ambulante tilbud - Udredning af funktionsevne i forlængelse af indlæggelse eller ved genhenvisning - Rådgivning af almen praksis og kommunerne

Hvad sker der fremadrettet? Evalueringen af kommunalreformen - Har peget på en række forhold særligt på hjerneskaderehabiliteringsområdet, som stadig ikke er løst Planlægning af nye leverancer med fokus på - Stratificering - Visitation - Sundhedsfaglige kvalitetskriterier ift. specialiseringsniveauer Ændringer i de lovgivningsmæssige rammer omkring genoptræning - Afgrænsning af en gruppe med behov for intensive, multidisciplinære forløb, hvor sygehusene får en øget kompetence

Hjerneskaderehabilitering - Sygehusenes opgaver

Sygehusenes opgaver Sundhed - Udredning og behandling af grundsygdommen - Forebygge/reducere hjerneskadens omfang - Interdisciplinær udredning af funktionsevne - Hjerneskaderehabilitering under indlæggelse - Udarbejdelse af genoptræningsplan + epikrise - Specialiseret ambulant genoptræning - Samarbejde med og rådgive kommunen og almen praksis - Støtte og rådgive familien Social - Legale forhold, herunder vurdering af køreevne

Sygehusvæsenet fase I Personen er indlagt på den afdeling, som varetager grundsygdommen - Obs ikke alle afdelinger har kompetencer i forhold til neurorehabilitering Udredning af funktionsevne mhp. vurdering af neurorehabiliteringsbehov - Udskrivning til fortsat rehabilitering i kommune genoptræningsplan - eller - Overflytning mhp. neurorehabilitering i sygehusregi Forebyggelse af yderligere funktionsevnenedsættelse

Sygehusvæsenet fase II En mindre del af de personer, som indlægges med en erhvervet hjerneskade - Behov for tilsyn/behandling af speciallæge - Behov for sundhedsfaglig døgnobservation og behandling på speciallægeniveau - Behov for rehabiliteringstilbud med indhold eller intensitet, som kun tilbydes på sygehus under indlæggelse Én samlet visitation i regionen Graduerede tilbud - specialeplanlægningen - Hovedfunktion, regionsfunktion, højt specialiseret funktion Udskrivning - Genoptræningsplan + epikrise - Samarbejde med kommunen

Sygehusene graduerede tilbud Overordnede principper - Specialeplanlægningens principper - Øvelse gør mester - Volumen, kompleksitet og ressourcebehov Rehabilitering i fase 1 - sker på det specialiseringsniveau, som grundsygdommen tilskriver Rehabilitering i fase 2 - Hovedfunktion, regionsfunktion, højtspecialiseret funktion - Visitationsretningslinjer

Sygehusvæsenet fase III Ambulant opfølgning og udredning - At følge op på behandlingen og rehabiliteringen givet under indlæggelsen - At færdiggøre en planlagt udredning af funktionsevnen - At behandle følgetilstande og komorbiditeten til hjerneskaden Specialiseret ambulant genoptræning - Primært personer, som har behov for samtidíg udredning af funktionsevne

Hjerneskaderehabilitering - Kommunernes opgaver

Kommunernes opgaver Sundhed - Genoptræning og patientrettet forebyggelse - Samarbejde med sygehuset Social - Støttende og kompenserende indsatser - Personlig og praktisk hjælp Beskæftigelse - Udredning af arbejdsevne og revalidering - Sygedagpenge og pension Undervisning - Skoletilbud til børn i den undervisningspligtige alder - Vejledning om uddannelse og erhverv til unge under 25 år - Specialundervisning

Kommunerne fase I og II Afhjælpe akutte problemer af social karakter Planlægge udskrivelsen - Behov for boligændringer, hjælpemidler, hjemmepleje samt eventuelt personstøtte i hjemmet Planlægge rehabiliteringsforløb efter udskrivelsen - Basalt, avanceret eller specialiseret niveau? Undervisning på sygehuse

Kommunerne fase III Rehabiliterende og kompenserende indsatser Graduerede indsatser målrettet den enkelte borgers behov - Basalt, avanceret og specialiseret niveau Koordinering af sundhed, social, undervisning og beskæftigelse - Kan hensigtsmæssigt koordineres via en hjerneskadekoordineringsfunktion - Særligt for børn er det vigtigt at koordinere med skoletilbud Indhente rådgivning fra fx VISO

Kommunerne graduerede indsatser Overordnede principper - Øvelse gør mester - Kompleksitet, volumen og ressourcebehov Basalt niveau - Varetages af kommunen Avanceret niveau - Varetages af kommunen i samarbejde med de specialiserede hjerneskadetilbud og/eller fagpersoner med særlige kompetencer Specialiseret niveau - Varetages på de specialiserede hjerneskadetilbud som samlede, helhedsorienterede og intensive forløb

Kommunerne - hjerneskadekoordineringsfunktione n Koordineringsopgaver i forhold til konkrete personer med erhvervet hjerneskade Overordnede koordineringsopgaver i forhold til hjerneskadeområdet i kommunen Særligt hos børn og unge - kan varetage koordineringen for børn og unge med både erhvervet og medfødt hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering - Almen praksis opgaver

Almen praksis opgaver Henvisning til sygehusbehandling, herunder ambulant udredning Kontrol og behandling af følgetilstande og komorbiditet Opfølgning på psykosociale forhold Legale forhold, herunder køreevne Samarbejde med og rådgive kommunen og sygehuset

Almen praksis fase I + II Medvirker ofte ved indlæggelsen - Hurtig og korrekt visitation Under indlæggelsen - opgaverne vil primært være i forhold til pårørende, der kan henvende sig med sorg-krisereaktioner

Almen praksis fase III Kontrol og behandling af følgetilstande samt komorbiditet - Eventuelt også i forhold til patienten Mange patienter følges fortsat i sygehusregi - Eventuelt delt behandlingsansvar Samarbejde med kommune og sygehus Eventuelt genhenvisning til sygehus