Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre, sammen med din partner, på en god måde. Artiklen er lavet i samarbejde med parforholdsraad.dk, oktober 2012
03 Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet 05 Disse risikofaktorer skal du være opmærksom på 06 Sådan arbejder I med jeres krise og kommer bedst muligt videre 07 Undgå faldgruberne 09 Tilgiv og glem, men lær af krisen 2
Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Du er slet ikke alene om at have problemer, og måske også større kriser i dit parforhold. Faktisk er det stort set umuligt at undgå kriser i parforholdet, men de kan begrænses og løses, hvis I kæmper for det Artiklen er lavet i samarbejde med parforholdsraad.dk Når der opstår uenigheder, misforståelser eller uoverensstemmelser i dit parforhold, er der stor risiko for, at en krise kan opstå, fordi uoverensstemmelserne, den manglende behovsopfyldelse, misforståelserne, bliver konstateret, måske talt igennem med højlydte stemmer, men der bliver ikke fundet løsninger på, hvordan samme konflikter kan undgås fremover. Det samme kan ske, hvis den erotiske tiltrækning eller kærligheden er forsvundet for dig eller din partner, og rummeligheden og samhørigheden derfor forsvinder mere og mere. Måske opstår følelsen af, at I bevæger jer i hver jeres retning, og at det er svært at finde fælles fodslag, og tanken om, at det måske vil være nemmere at gå hver til sit, virker efterhånden ikke længere så fjern. Hvis krisen er opstået, og I har svært ved at løse den, bør I stoppe op og 3
gøre noget andet, end det I plejer! I skal prøve at ændre tilgangen til jeres krise: Lige nu, bruger I måske meget tid og energi på at bebrejde hinanden alt det, den anden burde have sagt eller gjort. Lad være med at tænke, at din partner skal ændre dit og dat, før du ændrer på noget. På den måde bevæger I jer længere og længere væk fra hinanden, og dermed også længere væk fra en løsning på konflikten. Hvis I derimod begge tager ansvar for jeres egne handlinger, ved at ændre de ting I ved, I skal ændre, og tager ansvar for at jeres parforhold atter skal køre, så vil I opleve at den gensidige respekt og kærlighed vender tilbage lige så stille, og at krisen bliver løst. Det er så utroligt vigtigt, at du og din partner kommer helt ned og bag om, hvorfor jeres krise er opstået. I kan nemlig risikere at ende i samme situation efter kort tid, hvis I kun har afværget krisen på overfladen, og kun med nød og næppe er landet på den anden side. I er måske begge to glade og lettede over, at det fatale nemlig bruddet - ikke skete, selvom tanken om skilsmisse har strejfet jer begge. I er glade og lykkelige over at I klarede det, og lever det næste stykke tid, på glæden og lettelsen over, at skilsmissen ikke ramte jer denne gang. I maler stuen, køber en ny bil, inviterer alle de venner I ikke har orket hyggelige middage med, og nyder de fælles projekter. Det duer bare ikke! Det eneste projekt I skal have lige nu, er hinanden! Alt det, der er muligt, skal nedprioriteres, så I har tid og energi til hinanden. Den hurtige glæde, lettelse, og energi du oplever, fordi ordet skilsmisse er fløjet væk fra dine tanker, skal bruges på jer. Den skal bruges på at glæde din partner, gøre noget godt for dig selv, så du er glad og positiv, skal bruges på nærhed, dialog, sex. Det er det, der skal til for at det ikke bliver en kortvarig glæde. Hvis I ikke har fået bearbejdet krisen i dybden, vil I med sikkerhed ramme ind i en krise igen, og dermed starte forfra, og tanken om skilsmisse vil atter spøge. Hvis I derimod har brugt tid og energi på at komme ind til kernen af krisen, og begge arbejdet målrettet på at ændre nogle ting fremadrettet, vil I vide, hvordan en kommende krise vil skulle løses, og I vil opleve at den bliver nemmere at komme igennem. Få altid hjælp til at løse konflikten, bløde op på kommunikationen, og 4
finde tilbage til den gode tone, hvis I har svært ved det alene. Det er vigtigt at huske på, at dialog om problemer slet ikke gør det alene. Nogle gange kan man være tilbøjelig til at ville snakke frem og tilbage, frem igen, og tilbage igen om problemerne. Dybest set så handler det langt mere om handling! De ting I har gjort for hinanden, det I har bidraget med til parforholdet, har ikke været godt nok. Nu skal I vise, at I vil hinanden. Tænk over, at jo mindre du bidrager med, jo mere bidrager du med i forhold til at krisen opstår igen! Så snart kommunikationen bliver negativ, øges de negative tanker, rummeligheden forsvinder. Ikke mindst flyttes fokus fra, hvordan man selv kan og skal bidrage til det gode parforhold, og over til, hvad den anden part gør forkert/ikke gør. Den negative spiral er startet og respekten og samhørigheden vil forsvinde stille og roligt, med mindre man gør noget, for at det ikke skal ske. Derudover er det nødvendigt at have tid sammen. Det behøver ikke at være mange timer hver dag, så længe den tid man har sammen bliver brugt på en god måde, og man ikke er helt drænet for energi, fordi alt andet har fået højere prioriteret hele dagen. De klassiske risikofaktorer for kriser i parforholdet er: Utroskab, løgne, mistillid, Disse risikofaktorer skal du være opmærksom på manglende opmærksomhed, misforståelser, manglende kommunikation, sygdom og dårlig økonomi Der er rigtig mange ting der kan udløse en parforholdskrise. Den værste risikofaktor er manglende dialog om tanker, følelser og behov, eller i værste fald negativ dialog om de tre ting 5
er glade for, at I er kommet ud på den anden side af krisen. Vær ydmyg overfor, at I har afværget krisen. Forstå alvoren og bevar fokus på hinanden, så I undgår at falde tilbage i den gamle adfærd, den gamle hverdag, og inden I ser jer om er tilbage til det dårlige udgangspunkt. Sådan arbejder I med jeres krise og kommer bedst muligt videre Måske føles det som om, at I altid får løst de uoverensstemmelser I har, men hvis det er de samme ting I er uenige om igen og igen, så har I ikke løst dem, og grøften mellem jer vil graves større og større, for hver gang I er uenige om tingene. Det er vigtigt at sige, at det som sådan ikke er skadeligt at være uenige, når blot man respekterer hinandens behov og følelser og forsøger at finde løsninger på, hvordan man kan tale om tingene. Når krisen for alvor har banket på gennem en periode, og den er afværget, eller gennemlevet, følger lettelsen ofte i kølvandet. Ligesom efter et voldsomt skænderi, vil forsoningssex måske ydermere være en tilgift. Det er ikke så dårligt endda, for med forsoningssex viser I hinanden, at I hører sammen, og at I Den samhørighed og glæde I genfinder, er vigtig at holde fast i, og hvis I samtidig har brugt tid og energi på at komme helt til bunds i jeres krise, vil den nuværende følelse give jer så meget, at I vil kunne opleve at have opdaget hinanden på ny. At det, at I har været mere sammen, talt mere sammen, brugt energi på hinanden, gør en forskel. Det skal I blive ved med: Sæt tid af til en eller flere snakke. Vær alene med hinanden (tag snakken efter at børnene er puttet i seng eller bliver passet ude). Vær åben. Ændrer adfærd. Stil spørgsmål. Undlad at være dømmende. Accepter din partners svar. Lyt. Hav lyst til at samarbejde - I har en kamp I skal vinde sammen. Tag initiativ til løsningsforslag. 6
Bliv på din egen banehalvdel og vurder på, hvad du selv bidrager med. Aftal hvad I skal gøre fremover, for at undgå at havne i samme situation igen. Sådan bevarer I den nyfundne glæde og samhørighed: Fortsæt med at give hinanden opmærksomhed. Dyrk sex. Gerne ofte. Rør ved hinanden. Fortæl din partner når han/hun gør noget godt. Gør noget positivt for jeres parforhold, f.eks. lav middagen hvis det ikke er dig der gør det normalt. Grin sammen. Fornægt ikke, hvis der opstår ugler i mosen, men tag den med det samme. Se på jeres parforhold, som har det fået en ny start, og sæt fælles mål og værdier op for fremtiden. Undgå faldgruberne Det er desværre ikke altid helt ligetil, at komme igennem en krise i parforholdet. Der er visse faldgruber I kan havne i, hvis I ikke er opmærksomme I kan måske være så optagede af at ville løse jeres krise, at I slet ikke ser signalerne på, at I er på vej i den helt forkerte retning, eller at I ganske enkelt har grebet jeres konfliktløsning helt forkert an. Faldgruberne kan være: Du glemmer at lytte til hvad din partner helt nøjagtigt fortæller dig, og du ræsonnerer dig i stedet frem til hvad du TROR han/hun mener. Du udviser så megen vrede eller skuffelse at din partner trækker sig i jeres krisebearbejdelse. 7
Ingen af jer tør gå helt ind i konflikten, men I bevæger jer begge to på overfladen. Du eller din partner tør ikke åbne helt op af frygt for konsekvenserne. der ikke er nogen grund til at du får så meget viden, for det vil ikke gavne dig eller hjælpe på at løse konflikten. Det vil du slet ikke høre tale om, så du bliver ved med at udspørge ham/hende. Din partner svarer så godt som det er muligt, og du ender til sidst med at sidde og være endnu mere ked af det end da I startede, fordi du nu sidder med en masse oplysninger du i bund og grund ikke har lyst til at have. Du bliver måske også endnu mere vred og skuffet end du var til at starte med, og reagerer med at komme med en masse beskyldninger mod din partner, uden at tænke konstruktivt. Jeres snak ender i et bragende skænderi, og det der skulle have været en god snak om at få løst jeres konflikt, er nu endt i en endnu større konflikt, som I vil få svært ved at komme ud af. Hvis du havde undgået faldgruberne i konfliktløsningen, kunne situationen se således ud: Klassisk eksempel på at havne i en faldgrube under en konfliktløsning: Din partner har været til en fest, og er kommet til at kysse lidt på en anden, og I er blevet enige om at jeres krise skal løses nu, for hvis ikke den bliver det, bliver det hele bare endnu værre. Du er meget ivrig efter at komme i gang, og vil vide ALT om hvad der skete: Hvorfor, med hvem, hvornår, hvor længe osv. Din partner fortæller dig det hele, og flere gange siger han/hun til dig, at Din partner har været til fest, og er kommet til at kysse lidt på en anden, og I er blevet enige om, at jeres krise skal løses nu, for hvis ikke den bliver det, bliver det hele bare endnu værre. Du vil gerne have klaret krisen, så I kan komme videre med jeres fælles liv. Du spørger derfor din partner, om han/hun vil fortælle om det, der er sket. Din partner fortæller det han/hun føler er vigtigt for dig at vide, og du tager oplysningerne til dig. 8
Du spørger din partner, om der er noget du kan ændre ved, således at han/hun ikke får trang til at kysse med andre end dig i fremtiden. Her viser du din partner, at du godt er klar over, at I er to om at skabe en krise, og at du er villig til at tage dit ansvar for, at det skal lykkes jer at komme videre. Du undlader at komme med spydige kommentarer eller andre anklager, men fortæller din partner på en god og sober måde, hvad du ligeledes forventer af ham/hende i fremtiden. Via den form for kommunikation, får I snakket om de svære ting, uden at nogen af jer er bange for at blive høvlet ned af skældsord og beskyldninger, og I vil derfor begge to kunne få fortalt den anden, hvad der skal til for at I kan komme videre. Tilgiv og glem, men lær af krisen Det kan være svært, men ikke mindst for din egen skyld skal du tilgive og undgå at bære nag Det gavner absolut ingen. Når jeres konflikt er klaret, og I er kommet igennem den, skal den parkeres og arkiveres, således at I begge har lært af den, men så heller ikke mere. Det værste du kan gøre, er at hive en gammel sag op af hatten, næste gang I ender i en konflikt. Det du viser din partner ved at falde tilbage til en 9
gammel konflikt er, at du netop IKKE er kommet videre, og IKKE har tilgivet og accepteret, selvom det var det, I var blevet enige om, da I afsluttede den gamle konflikt. Din partner vil derfor opfatte det du siger, i krisehenseender, som luftkasteller, da du jo ikke holder ord. Din partner kan derfor ikke regne med vægten bag dine ord, og dermed heller ikke tro på når du siger, at du tilgiver, at du så mener det. Lad ikke tidligere hændelser dominere jeres krisebearbejdelse, det fører kun dårlige oplevelser med sig. Se fremad, og tænk konstruktivt og med hjertet. Beslut dig for at du vil give dig selv 100% i jeres løsning på konflikten, og drag ingen ligheder med tidligere konfliktløsninger. Lad i stedet fortiden hvile, når I har fået afsluttet en konflikt. Se på den som en læringsproces, som du og din partner kan bruge fremover, og som en erfaring, der kan skabe en tættere forbindelse imellem jer. Artiklen er lavet i samarbejde med www.parforholdsraad.dk Sådan undgår du at falde tilbage i krisen: Få parkeret den afsluttede krise og lær af den. Accepter at der sommetider dukker ligheder op med en tidligere konflikt, men se på den med nye øjne. Tilgiv din partner og tilgiv dig selv. 10