FAGBESKRIVELSE PSYKOLOGI VÆGTNING 28 ECTS point (inkl. Refleksgrupper) PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 1. 6. semester. Faget skal give den psykologiske basisforståelse og selvindsigt til at kunne erhverve sig kompetence og kunne udøve praksis i de afspændingspædagogiske fag. OVERORDNEDE MÅL FOR FAGET At den studerende opnår viden om centrale teoretiske begreber om psykens struktur og dynamik, livshistoriens betydning for personligheden, om krop/psyke-sammenhænge, herunder stress, om kommunikation og gruppesamvær og om udvalgte pædagogiske metoder med kropsorientering. At den studerende opnår kompetence til pædagogisk/terapeutisk formidling og dialog i individuelt afspændingspædagogisk arbejde og undervisning af grupper samt til faglig vidensformidling, herunder til at indgå i tværfagligt samarbejde og at give og modtage supervision. At den studerende får indsigt i hovedtrækkene af egen livshistorie og aspekter af den personlige psykodynamik, herunder kropslige forhold, specielt aspekter af betydning for den faglige praksis. At den studerende får overblik over tilgrænsende sundhedspsykologiske interventionsstrategier til perspektivering af afspændingspædagogik i et bredere felt af sundhedspædagogiske arbejdsmetoder. Indhold: Psykologiens fokus og erkendelsesveje Forskningsmetoder i psykologi Kommunikation og gruppedynamik Udviklingspsykologi herunder voksenlivets typiske udviklingskriser Psykosomatik og stress Sundhedspsykologisk intervention Krisepsykologi og sorgterapi Behandlingssituationens psykologi BESKRIVELSE AF SEMESTRENE 1.semester En studerende skal efter 1. semesters afslutning: - Have opnået viden om principielle veje til erkendelse og de særlige metoder til psykologisk erkendelse. - Have opnået kendskab til centrale begreber om gruppers struktur og dynamik og fået erfaringer i at håndtere refleksgruppens arbejdsopgaver. 1
- have opnået viden om barndommens udviklingstemaer i krops- og kommunikationsorienteret udviklingspsykologi, have generel forståelse for livshistoriens betydning for voksenlivets kriser samt have opnået indsigt i træk fra egen livshistorie og dens betydning i dag. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Psykologiens fokus og erkendelsesveje; hovedretninger i faget psykologi. - Gruppesamvær og basale gruppedynamiske begreber. - Barndommens udviklingstemaer ud fra psykodynamisk, kropsorienteret forståelse. - Den tidlige barndoms udviklingstemaer ud fra en relations- og selvorienteret forståelse. - Den tidlige barndoms udviklingstemaer i relation til livet i en børneinstitution. Primærlitteratur - Brodin, M. and Hylander, I, At blive sig selv. Reizel, Kbh. - Cullberg, J.: Krise og udvikling. Hans Reizel, Kbh. - Gjøsund,P & Huseby,R.: Gruppe og samspil 2. Udg. Reizel, Kbh. - Hvid, T.: Kroppens fortællinger. Modtryk, Århus - Leboyer, F.: Fødsel uden vold. Gyldendal, Kbh - Lindved,K.: Psykiske reaktioner i efterfødselsperioden I: Berggren,G.: Fødselsdepression en beretning. Frydenlund, Kbh. - Pahuus, M.: Psykologi videnskaben om mennesket (p33-51) I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen,U. L.: Psykologibogen - om børn, unge og - Stern, D.: Et spædbarns dagbog. Hans Reizel, Kbh. - Svejgård, E.: Individets udvikling - i psykodynamisk belysning. (p33-51)+(p52-55)+(p69-75) I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen - om børn, unge og voksne. Gyldendal, Kbh. Sekundærlitteratur - Erikson, E. H.: Identitet, ungdom og kriser. (specielt Kap. III.) Reizel, Kbh. - Hvid, T.: Kroppens fortællinger i billeder. Modtryk, Århus. - Kjerulf, S.: Elementær gruppepsykologi - med øvelser. Gad, Kbh. - Lauridsen-Katborg, H.: Vejen til fordybelse: En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige udviklingspotentiale. Modtryk, Århus - Miller, A.: Det selvudslettende barn (Das Drama des begabten Kindes). Munksgård, Kbh. - Schilling, M.: Menneskets psykologi. Munksgaard, Kbh. - Stern, D.: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reizel, Kbh. - Svejgård, E.: Den kognitive og sproglige udvikling. I : Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen. Gyldendal, Kbh. - Svejgård, E., Møhl, B., and Schack, M.: Individets udvikling - i psykodynamisk belysning. (Øvrige kapitler udover de primære) I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen. Gyldendal, Kbh. 2
2.semester Efter 2. semester skal den studerende: - kunne genkende, beskrive og diskutere udviklingspsykologiske temaer i relation til observerede børn. - have opnået viden om voksenlivets typiske udviklingstemaer, specielt psykologiske aspekter af partnervalg, familieliv, aldring og død - kunne kende og anvende kommunikationsmåder, der er fremmende for kontakt, empati og støttende dialog. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Iagttagelse, fortolkning og rapportering af børns psykologiske og motoriske udvikling - Parforhold og familieliv - Voksenlivets typiske udviklingstemaer - Kommunikation, empati, pædagogisk dialog PERIODEPRAKTIK På 2. semester gennemføres 1 uges praktik i vuggestue med fokus på fysisk, psykisk og social udvikling ud fra læring i fagene psykologi og bevægelsesudvikling. Tema: Varighed: Form: Område: Småbørnsliv 0-3 år 1 uges observationspraktik og efterfølgende 1 uges rapportskrivning Observationspraktik, parvis eller enkeltvis Selvvalgt vuggestue eller integreret børnehaveinstitution, evt. dagpleje Målsætning: At træne den studerendes evne til at iagttage barnets fysiske og psykiske normaludvikling med udgangspunkt i den viden, den studerende har tilegnet sig via fagene Psykologi og Bevægelsesudvikling. At den studerende tilegner sig viden om sammenhængen mellem barnets fysiske og psykiske udvikling. I forbindelse med periodepraktikken udarbejdes en rapport, der udgør semesteropgave. SEMESTEROPGAVER IT-baseret semesteropgave, som udfærdiges på baggrund af observationspraktik. Opgaven udgør eksamen for periodepraktikken. Tema: Omfang: Småbørnsliv 0-3 år 7-10 sider svarende 16.800 24.000 tegn incl. mellemrum jf. standard for opgaveskrivning Formål for rapporten At den studerende formulerer sine observationer i periodepraktikken ift. det, de har lært om barnets fysiske og psykiske normaludvikling fra 0-3 år. At den studerende vurderer, diskuterer og problematiserer disse observationer ud fra den teoretiske viden, de har tilegnet sig gennem fagene Psykologi og Bevægelsesudvikling. At den studerende forholder sig til sammenhængen mellem barnets fysiske og psykiske normaludvikling. At den studerende forholder sig til og beskriver, hvordan barnets psykomotoriske udvikling kan understøttes og fremmes gennem forslag til nytænkning og praksisændringer. 3
Indhold: Rapporten skal omfatte mindst ét tema fra henholdsvis Bevægelsesudvikling og Psykologi og vægtningen i teksten tilstræbes ligeligt fordelt mellem de to fag. Der lægges vægt på sammenstilling af sansemotoriske og psykologiske iagttagelser og/eller sammentænkning af fagenes begreber ud fra den viden, de har tilegnet sig gennem fagene Psykologi og Bevægelsesudvikling Forslag til nytænkning eller praksisændringer skal indgå. Eksamen Bedømmelse: Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået, individuelt Individuel tilbagemelding i grupper samt en kort begrundelse for bedømmelsen. I tilfælde af ikke-bestået skal rapporten omskrives med anbefalede rettelser og afleveres ca. en uge efter 1. bedømmelsen. Den studerende anvender logbog og katalog med temaforslag til organisering af iagttagelser og vejledning i rapportskrivning. Primærlitteratur: - Brodin, M. and Hylander, I.: At blive sig selv. Reizel, Kbh. - Cullberg, J.: Krise og udvikling. Hans Reizel, Kbh. - Gjøsund,P & Huseby,R.: Gruppe og samspil 2. Udg. Reizel, Kbh. - Jacobsen, P.: Midtlivskrisen. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen. Gyldendal, Kbh. - Jacobsen, P.: Parforholdet. In: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen: Om børn, unge og - Jørgensen, P. S.: Livet i familien. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen: Om børn, unge og - Rosenberg, M. B.: Ikke-voldelig kommunikation: Girafsprog. Borgen, Kbh. Sekundærlitteratur - Jacobsen, P. & Visholm, S.: Parforholdet Forelskelse, krise, terapi. Politisk Revy, Kbh. - Laing, R. D.: Familiens politik. Rhodos, Kbh. 3.semester Efter 3. semester skal den studerende: - have vidne om sammenhænge mellem kropslige, specielt muskulære forhold og psykologiske temaer, samt have indsigt i træk fra egne krop-psyke problematikker og ressourcer. - kunne identificere stress-reaktioner, forstå stress-befordrende situationer i arbejds- og familieliv, kende forskellige typiske mestringsstrategier samt gennem afspændingsteknikker, dialog og rådgivning at kunne støtte klienter til frugtbar håndtering af stress. 4
TEMAER I UNDERVISNINGEN - Psykologiske problematikker og kropsligt/muskulære forhold ud fra en bioenergetisk forståelse - Akut og kronisk stress; fysiologiske og psykologiske aspekter - Stress-befordrende sociale, arbejdsmæssige og personlige faktorer - Transformation af stress til kreativitet gennem afspændingsteknikker, dialog og rådgivning INTERNATKURSUS Der afholdes 3 ½ dages internatkursus med mødepligt. Kurset udarbejdes i samarbejde med en afspændingspædagog. Den obligatoriske deltagelse på semestrets afsluttende internatkursus skal demonstrere forståelse for temaerne fra undervisningen. Nærmere beskrivelse af kurset udleveres af undervisere. Primærlitteratur - Ekman, R. & Arnetz, B. (Red.): Stress: Individet samfundet organisationen molekylerne. (Kap. 2, 4, 5 og 24), FADL, Kbh. - Lowen, A.: Den guddommelige krop. Borgen, Kbh. - Netterstrøm,B.: Stress fra et biologisk synspunkt. I: Damsgaard-Sørensen,K.& Madsen,B.: Stress når kroppen siger fra. Kroghs Forlag, Kbh. - Nielsen, T.: Stress og arbejdsmiljø. I : Petersen, E. and Sabroe, K-E.: Arbejdspsykologi. Munksgaard, Kbh. - Zachariae,B.: Stress i biopsykosocialt perspektiv. I: Damsgaard-Sørensen,K.& Madsen,B.: Stress når kroppen siger fra. Kroghs Forlag, Kbh. Sekundærlitteratur - Damsgård-Sørensen, K. & Madsen, B. Red.: Stress- når kroppen siger fra. (Øvrige kapitler) Kroghs Forlag, Kbh. - Lowen, A.: Bioenergetik: Den verdensberømte terapi, hvor kroppens sprog løser sindets problemer. Borgen, Kbh. - Lowen, A. and Lowen, L.: Bioenergetiske kropsøvelser. Borgen, Kbh. - Pelletier, K.: Krop, sind og stress: Et holistisk syn på sygdomsforebyggelse. (2. år) Lindhardt & Ringhof, Kbh. - Reich, W.: Orgasmens funktion. Rhodos, Kbh. - Wrangsjö, B.: Kropsorienteret psykoterapi. Munksgaard, Kbh. 5
4.semester Efter afslutningen på 4. semester skal den studerende: - have opnået viden om, hvordan stress menes at spille en væsentlig rolle i ætiologi og/eller forløb af en række udbredte lidelser. - have opnået kendskab til og fået viden om psykologisk afspænding og meditation med henblik på at kunne anvende denne viden ift. forebyggelse og behandling af stress og stressrelaterede lidelser. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Stressbetingede lidelser og sygdomme - Metoder orienteret mod psykologisk afspænding og meditation i forebyggelse og behandling af stress og stress-relaterede sygdomstilstande SEMESTEROPGAVER Udbytte af undervisningen på 4. semester evalueres gennem en mundtlig gruppeopgave i rådgivning i.f.m. en case-illustration på stresslidelse. Der gives kort feedback på besvarelserne, men der kræves ikke en særlig beståelse. Primærlitteratur - Moyers, B. (1994): Psyke og helbredelse. (II del) Lindhardt & Ringhof, Kbh. - Ekman, R. & Arnetz, B. (Red.): Stress: Individet samfundet organisationen molekylerne. (Kap. 8, 10, 13, 18, 20, 25, 31 og 32), FADL, Kbh. Sekundærlitteratur: - Agger, N. P., et al.: Psykologisk behandling ved somatisk sygdom. Komiteen for Sundhedsoplysning, Kbh. - Bronsberg, B. & Vestlund, N.: Udbrændt brug dig selv bedre. Hekla, Kbh. - Ehlers, L.: Ondt i livet: Kvinder og de nye sygdomme. Gyldendal, Kbh. - Eliot, R. S. and Breo, D. L.: Er det værd at dø for? Få det bedste ud af stress. Schønberg, Kbh. - Osho.: Kreativ meditation. Politiken, Kbh. - Pelletier, K.: Krop, sind og stress: Et holistisk syn på sygdomsforebyggelse. Lindhardt & Ringhof, Kbh - Uneståhl, L-E. and et al.: LE dig sund(ere). Dansk Psykologisk Forlag, Kbh. 6
5.semester Efter 5. semester skal den studerende: - have opnået viden om tabs- og krænkelsessituationer i voksenlivet samt krise- og sorgreaktioner på sådanne. - have opnået viden om principperne i den frugtbare sorgproces og inden for rammerne af en afspændingspædagogisk behandling at kunne støtte denne. - have opnået viden om centrale begreber i behandlingsdialogen, herunder kropskommunikation, og kunne håndtere de psykologiske aspekter af behandlingssituationen. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Traumatiske kriser i voksenlivet; signalement af krisereaktioner - Tabets psykologi; betydning af tilknytning og individuering - Sorgterapi teoretisk og praktisk - Psykologiske aspekter af behandlingssituationen for behandler og klient - Kropskommunikation og dialog i behandling og andre professionelle relationer Primærlitteratur: - Brørup, M. and Hauge, L.: Kommunikation. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen. Gyldendal, Kbh. - Cullberg, J.: Det psykiske traume og den akutte krise. I: Cullberg, J.: Dynamisk psykiatri. 5 udg. Hans Reizel, Kbh. - Cullberg, J.: Krise og udvikling. Hans Reizel, Kbh. - Davidsen-Nielsen, M and Leick, N.: Den nødvendige smerte: Om tab, sorg og adskillelsesangst. Gyldendal Uddannelse, Kbh. - Davidsen-Nielsen, M and Leick, N.: Sorg og krise. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen: Om børn, unge og - Freud, S.: Afhandlinger om behandlingsteknik. (Kap. 0, 7, 8, 9, 12) Hans Reizels Forlag, Kbh. - Harrit, P.: Lad os tale om det - den professionelle samtale. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen: Om børn, unge og - Rotschild, B.: Kroppen husker: Om krop og psyke i traumebehandling. Klim, Århus - Schack, M.: Det symbolske sprog. I: Brørup, M., Hauge, L., and Thomsen, U. L.: Psykologibogen - om børn, unge og Thornquist, E.: Klinik, Kommunikation, Information (Kap. 8 og 10) Hans Reizel, Kbh. 7
Sekundærlitteratur - Jensen, T. K. and Johnsen, T. J.: Sundhedsfremme i teori og praksis. Ringkjøbing Amt, Ringkøbing - Lyle, J.: Positivt kropssprog. Lindhardt & Ringhof, Kbh. 6.semester Efter afslutningen af 6. semester skal den studerende: - Kunne kende principper for faglig supervision samt typiske rammebetingelser for forskellige typer afspændingspædagogisk konsulentvirksomhed. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Supervision og faglig udvikling - Afspændingspædagogen som konsulent Primærlitteratur - Lund, M. A.: Konsulentarbejde og supervision i skole- social- og sundhedssektoren. 2. Udg. Schönberg, Kbh. - Rienecker,L & Jørgensen,P.S.(2005): Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser (Kap. 1 +2) 3. Udg. Samfundslitteratur, Frederiksberg REFLEKSGRUPPER (udgør samlet 3 ECTS-point fordelt på 1 6 semester) Gennem hele perioden med psykologiundervisning mødes de studerende desuden ugentligt uden lærer i en såkaldt refleksgruppe med 4-8 gruppemedlemmer. FOR REFLEKSGRUPPEN At den studerende udvikler evne til at yde gensidig pædagogisk støtte til de enkelte i gruppen til bedst mulig trivsel på uddannelsen. At den studerende opnår praktisk erfaring med gruppedynamiske processer. At den studerende lærer at formulere, diskutere og reflektere faglige problemstillinger i et gruppeforum. LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER IFT. REFLEKSGRUPPER Gruppesnakke omkring støtte til medlemmernes individuelle proces. Gruppesnakke omkring selvvalgte faglige spørgsmål. Samarbejde omkring løsning af opgaver fra psykologiundervisningen. Efter behov kan gruppen endelig få supervision fra psykologilæreren til skærpet opmærksomhed på gruppeprocessen eller konkrete problemer. FOR REFLEKSGRUPPER Primær litteratur - Gjøsund, Peik & Roar Huseby: Gruppe og samspil, Kbh., Hans Reitzel Sekundær litteratur - Kjeurlf, Stig: Elementær gruppepsykologi med øvelser, Kbh., Gad 8
LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Vidensformidling fra underviser samt øvelser med fokus på selvoplevelse af et centralt aspekt af dagens stofområde - Læring i grupper o Gruppesnakke om udvalgte temaer fra dagens stofområde o Opgaver til viderebearbejdning i refleksgrupperne - Individuel fremlæggelse fra studerende af udvalgte emner. IT I UNDERVISNINGEN IT indgår på følgende måder i psykologiundervisningen på alle semestre: Overheads og notater fra undervisningen kan læses eller down-loades af de studerende via intranet (Fronter) Opgaver til undervisningen kræver indimellem søgninger på Internettet. Specielt opfordres studerende med særlig fremlægning til at søge sådant stof. Supplerende litteratur, specielt i forbindelse med opgaveskrivning søges gennem diverse bibliografiske databaser. Vejledning i opgaveskrivning foregår for en stor dels vedkommende via e-mails. EKSAMEN Der er eksamen i Psykologi ved udgangen af 6. semester. Eksamensform: Bedømmelsesform: Vurdering: Individuel skriftlig opgave i kombination med mundtlig eksamination Ekstern prøve, individuel 7-skalaen. Formål Den studerende skal til eksamen skriftligt og mundtligt kunne demonstrerer kompetencer svarende til fagets overordnede mål. Bedømmelsesgrundlag Eksamen består af to dele, som er en kombination af en individuel skriftlig opgave og mundtlig eksamination. Der gives karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren gives af underviser og censor i fællesskab og er en samlet vurdering af den skriftlige og mundtlige præstation, således at begge vægtes ligeligt. Der lægges ved bedømmelse af den skriftlige opgave vægt på en klar og logisk disponering af stoffet, inddragelse af relevant litteratur, selvstændig stillingtagen til de præsenterede teorier, begreber eller empiri, et flydende og utvetydigt sprog samt overholdelse af formalia vedr. opgaveskrivning. Ved den mundtlige eksaminationen forudsættes primærlitteratur fra samtlige semestre bekendt, og der kan stilles spørgsmål i alle dele af pensum. Eksamensforløb Den skriftlige opgave udarbejdes individuelt i et selvvalgt emne inden for psykologien. Emnet skal ikke nødvendigvis ligge inden for pensum angivelserne, men skal være godkendt af psykologilæreren som relevant. Opgaven skal demonstrere den studerendes selvstændige behandling af et psykologisk emne med en problemformulering, en argumentation og en konklusion. Hvis emnet er en teoretisk problemstilling, skal der gerne trækkes nogle praktiske konsekvenser ud af de forskellige teoretiske positioner. Hvis emnet har udgangspunkt i empiri, 9
indsamlet af andre eller egne erfaringer præsenteret systematisk, skal metodiske aspekter diskuteres og teoretiske synsvinkler på stoffet også inddrages. Der tilbydes vejledning af i alt en times arbejdstid til udarbejdelsen af opgaven. Omfanget af den skriftlige opgave er mindst 15 og højst 25 tekstsider (dvs. 36.000 60.000 tegn) ekskl. titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag jf. standard for opgaveskrivning. Ved den mundtlige eksamination uddybes opgavens emne og den sættes i relation til pensum, der udgøres af primærlitteraturen fra samtlige semestre. Eksaminationen lægger vægt på at supplere opgavens indhold, således at en opgave med meget få teoretiske overvejelser, (hvad der kan være relevant for nogle emner) vil blive afkrævet supplerende teoretisk redegørelse, mens meget teoretiske opgaver vil blive afkrævet redegørelse for praktiske konsekvenser. Sigtet med eksaminationen er at evaluere den studerendes forståelse af de præsenterede emner og evne til at beskrive deres konsekvenser og anvendelse gerne relateret til personlig udfoldelse. Den mundtlige eksamination varer 30-40 min. og kan indledes med den studerendes egen uddybende præsentation i højst 10 min. Der må medbringes egne notater til støtte for denne. Herefter eksaminerer primært psykologilæreren, men evt. også censor. Karakteren meddeles den studerende umiddelbart efter voteringen i forlængelse af eksaminationen og uddybes med en kort begrundelse af en varighed på højst 5. min. I tilfælde af, at den studerende ikke består eksamen, skal opgaven skrives om, og der afholdes ny mundtlig eksamination. Er den studerende ikke bestået, aftales hurtigst muligt ny afleveringsdato for skriftlig opgave og dato for eksamination. Indstilling til eksamen Der er ingen særlige krav til den studerende i forhold til at kunne indstille sig til eksamen i faget Psykologi. 10