Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Relaterede dokumenter
Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Læger ved ikke nok om seponering

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

RADS KORT OG GODT RADS

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler.

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune.

Set, hørt - og forstået

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi i den palliative indsats

Polyfarmaci - Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale 502, 5.

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Brug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre

Den Ældre Medicinske Patient

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Calgary-Cambridge Guide

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

Klinisk farmaci 4 pharma

Rationel farmakoterapi

16.00 Opfølgning på gruppearbejde: Forslag til rutiner for receptfornyelse/årskontrol. v/ praktiserende læge Jonas Meile/Jesper Lundh/Janne Unkerskov

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

HydroFlex.dk. Patientrapporterede oplysninger i Hydrocephalusklinikken. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Forebyggelige indlæggelser

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Center for kliniske retningslinjer

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

S t u d i e g u i d e

Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017.

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Kliniske ekspertsygeplejersker

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Dokumentationskonference

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Resume af forløbsprogram for depression

Projektbeskrivelse Medicin i Midt

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 13. september 2018.

Cost/benefit og effekt af medicingennemgange

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W


BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Referat Lægemiddel- og Medikoudvalgets møde mandag den 22. september 2016 kl

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Inklusionskriterier for patienter var:

Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Ny model for vurdering af medicin

Transkript:

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært?

24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed blandt alle: Det kræver MOD og man skal TURDE seponere!

Nogle læger tør mere end andre hvorfor? Opfanger signaler, der giver anledning til undren, som igen kan føre til, at lægen tager muligheden for seponering op med patienten. Mere eksperimenterende adfærd - reagerer på usikkerheden ved at søge mere information om konsekvenserne ved at seponere, og derfor prøver de at seponere for at se, hvad der sker. Modsat at tænke ud fra logikken: Vi ved, hvad vi har, men ikke, hvad vi får. Beslutning om seponering tages ikke ved én konsultation, men efter flere konsultationer, målinger og follow-up.

Arbejdsrutiner: Fang signalerne! Signaler findes altid det kræver opmærksomhed at fange signalerne Signaler kan opfanges via typen af konsultation, selve patienten eller medicinjournalen Signaler resulterer ikke i direkte handlinger, men er en del af en proces Eksempel på signal: Hovedårsagen til at overveje seponering er oftest bivirkninger. Men hvordan ved vi egentlig, at det er bivirkninger? => Prøver at seponere!

Vejledninger en barriere? Masser af vejledninger flere om samme emne: Nationale kliniske retningslinjer DSAMs vejledninger RADS vejledninger National rekommandationsliste Basislisten for Region Nordjylland

Institutionalisering som barriere Sundhedsvæsenet kan ses som en institution, der forsyner aktørerne i det med meninger, som igen danner normer Ordinationsmønstre præges derfor af normer, hvor kliniske retningslinjer tilskynder ordination, men ikke seponering: Fokus er på ordination - dermed guider de til at ordinere og ikke til at seponere Seponering behandles ikke systematisk i de kliniske retningslinjer Der vejledes heller ikke om muligheder for seponering i tvivlstilfælde

Institutionalisering som barriere => Det gør det vanskeligt at argumentere for en seponering. Det kan derfor føles mere sikkert at fortsætte behandling frem for at afbryde den.

Ordination set igennem specialistens briller: - risiko (arvelighed, livsstil, comorbiditet) - evidens - guidelines => Livslang behandling! praktiserende læges briller: - bivirkninger - complianceproblemer - sygeliggørelse => Vi starter med 30 dage og følger op Evidensbaseret medicin >< patientbaseret medicin

Personlige karakteristika, der kendetegner en læges tilgang til seponering 4 akser med modsatrettede træk: Prioriterende vs. Adhærende Modige seponerere vs. Forsigtige seponerere Selvsikre vs. Referentialister Diskuterende vs. Dikterende

Prioriterende vs. Adhærende Prioriterende udviser en naturlig tilgang til at ordinere det, de tror vil gavne patienten mest. Adhærende prioriterer ud fra rekommandationerne og autoriserede kilder (guidelines, specialister) Begge udviser stor faglig omsorg!!

Modige vs. Forsigtige seponerere De modige er mere trygge ved at forsøge at seponere for at se, om behandlingen kan undværes. De går aktivt i dialog med patienten. De forsigtige er mere tilbageholdende med at fravige behandlingsregimerne. De er lige usikre! De modige reagerer ved at eksperimentere, mens de forsigtige skal være helt overbevist, før de prøver at seponere.

Selvsikre vs. Referentialister Hvem er eksperten? Og eksperten i hvad? Hvem har ansvaret? Selvsikre ser ordination og seponering som deres ansvar. De ser sig selv som ekspert i patienten, og at det overgår eksperten i sygdommen. Referentialisterne ser ordination og seponering som specialistens ansvar, da de er ekspert i sygdomme og derfor ansvarlig for ordination/seponering.

Diskuterende vs. Dikterende Diskuterende medinddrager patienten i beslutningen. Er mere proaktiv i forhold til at beskrive bivirkninger, inddrage patientens erfaring med behandlingen, polyfarmaci og nervøsitet over for behandlingen. Gør behandlingsmålene klare for patienten. Dikterende er mere envejskommunikerende og dikterende i deres beslutning. To typer af kommunikation og beslutningstagning

Barrierer som følge af personlige karakteristika Utilstrækkelig support til prioritering og adhærens Manglende klarhed over roller og ansvarsfordeling Praktiserende læge er ekspert i patienten og ikke i medicinen, som vejledninger typisk arbejder ud fra Udfordringer i patientinddragelse

Læger, der har lettere ved at seponere, responder ensartet på disse barrierer De er mere villige til at prioritere de vigtigste lægemidler til patienten De er mere trygge ved at forsøge seponering De overvåger forløbet De føler selvsikkerhed i deres ekspertise, og tager hovedrollen i patientfokuseret koordination af alle lægemidler De er proaktive for at indhente patientens erfaring med medicinen

Hvorfor er seponering svært? Problemstillingen omkring seponering er ikke centreret omkring det enkelte lægemiddel, men er nærmere: Sygdomsbaseret Specialebaseret Vejledningsbaseret Seponering handler derfor ikke så meget om ekspertise, men om: Rammer - fx vejledninger, hvor opstart og seponering er vurderet ligeværdigt Arbejdsrutiner - fx aktiv søgen efter signaler rutinemæssigt

Hvordan kan organisatoriske processer understøtte seponering? Kulturskifte! Hvis en fortsættelse af medicinen fra institutionelt niveau opfattes som den sikreste fremgangsmåde, kan det gøre lægen mere tilbageholdende med at seponere Hvis vi vil ændre på det, skal vi se på spørgsmål som fx: Hvordan træffer lægen beslutning om at seponere eller ej? Hvordan bliver seponering et emne, der tages op mellem læge og patient?

Vision Ordination og seponering skal evalueres ligeværdigt og systematisk i behandlingsvejledningerne Guidelines kunne udvides til at omhandle: Hvor længe skal lm udskrives til, fx 1 mdr., 5 år el.? Hvornår kan sep overvejes Beskriv forholdene: Hvordan kan/skal det gøres Follow-up hvad skal man være opmærksom på Indføre seponerings-tankegangen Søgen efter signaler kan aktivt fremskyndes af lægen og organiseres som daglig rutine Gøre seponering synligt i sundhedsvæsenet Fx ved at indføre systematisk medicingennemgang

Vi har forsøgt at starte Artikel om seponering i Rationel Farmakoterapi, IRF, sept 2014 Liste: Seponering af lægemidler hvornår kan det overvejes? Kvalitet i lægemiddelbehandlingen sådan kan det organiseres Poster: Synliggørelse og diskussion af barrierer Henvendelse til Sundhedsstyrelsen mv. for at medtage seponering som fast punkt i vejledninger Seponeringsforslag implementeres på Basislisterne

Bohemian Polypharmacy