Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Relaterede dokumenter
Almen praksis og palliation SFR

Det handler om at være tryg i eget hjem

palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Faglige visioner Palliation

Bridge over troubled water

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Få mere livskvalitet med palliation

palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland og de 17 kommuner

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Det palliative forløb almen praksis rolle

Status for palliativ indsats i Danmark

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Palliativ indsats i kommunerne

Samarbejdsaftale den terminale patient

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

En værdig død - hvad er det?

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter Region Hovedstaden Gitter og hjælpelinjer 2.

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Hospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland.

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Diakonissestiftelsens Hospice

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Det organisatoriske delprojekt

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

KLINISKE RETNINGSLINIER I

SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE

Hvad er vigtigt for dig?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Samordnet Pleje og Omsorg

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

1 Indledning. 2 Shared care

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Palliativ indsats i DK

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Palliative tilbud til personer med ALS

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Center of Excellence Silkeborg

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

FAGLIG VEJLEDNING VEDR. STYRKET OPFØLGNINGSINDSATS I ALMEN PRAKSIS. Vurdering af behov for opfølgning i almen praksis efter sygehusindlæggelse

FSUIS 20. september 2017

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Transkript:

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation Tidl. læge Sct. Lukas Hospice (2004)

Gode gamle dage

Nye tider-paradigmeskifte

Almen praksis og cancer i tal Nye kræfttilfælde: ca. 35.000 per år (10 per læge) Lever med kræft: 268.000 sv. 5% af danskerne (80 læge) Kræftdød: 15.300 per år (4 per læge) Overlevelsen forbedres, vi bliver ældre-> flere og flere cancer-pt.

Hvor ønsker patienterne at dø? De fleste ønsker at dø i eget hjem. (70%) 22 % opnår det Et besøg ved egen læge øger chancen Et flertal ser den praktiserende læge som den ideelle tovholder Population-based study of place of death of patients with cancer Neergaard et al, Br J Gen Pract 2009 Brogaard T et al. Who is key worker in palliative home care? Views of families and primary care professionals. Scan J Prim Health Care. 2011 Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark, Neergaard et al, Scan J Caring Sciences. Mar 2011 Ref: Population-based study of place of death of patients with cancer: Implications for GPs. Aabom et al, Br J Gen Pract 2005. Associations between home-death and general practitioner involvement in palliative care. Neergaard et al, Br J Gen Pract 2009

Hvad gør de i udlandet? Journal of Clinical Oncology 2010; 28:2267-73. Danske tal for 2005 (seneste) fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 29 Hospice er inkluderet under plejehjem i Sundhedsstyrelsens opgørelse.

Forudse, forbered, forebyg

Hvad gør de andre steder i Danmark? Region Midt: Ringer ofte til egen læge hvis henvisningen er fra hospitals afdeling eller ambulatorium Hvis pt. er indlagt ringer, de hvis de af henvisningen får indtryk af at el. kan løfte opgaven evt med rådgivning fra dem Samarbejder tæt med egen læge for at sikre bedste forløb for pt. Megen telefonrådgivning af praktiserende læger Gennem årene er samarbejdet blevet bedre og vi beskyldes ikke længere for at stjæle patienterne Region Syd: Egen læge altid involveret medmindre indlysende at pt hører til i en hospitals- eller palliativ- seng

Region Sjællands aftale om palliativ indsats Tværsektoriel kompetenceudvikling; fokus på løft af basale niveau (standard pakker af undervisning) Strukturering af den basale indsats i kommunerne struktureret samtale med behovsvurdering og forventnings-afstemning ved sygeplejerske. Telefonvagtordning med døgndækning Besøg af sygeplejerske samme dag/senest næste formiddag efter pt udskrives fra sygehus.(undgå uønskede indlæggelser) Løbende behovsvurdering og tæt dialog med egen læge Ensrettede vejledninger og retningslinier (baseret på SHS anbefalinger for den palliative indsats, DSAM s vejledning, DMCG-PAL) Palliativ socialrådgivning i kommunen Inddragelse af patientforeninger hvor det er relevant Patientinformation til borgere med palliative behov (ligger på soft-portalen)

Holdninger til samarbejde i region H Praktiserende læger har ikke forstand på palliation og vil helst være fri for terminal behandling. De har rigeligt travlt og er ikke til at få fat i og der er ingen mening i samarbejde. Vi i Hjemmehospice tager over når en patient tilknyttes, men vi vil gerne samarbejde med de praktiserende læger, så de tager sig af akutte sygebesøg, pt s kroniske sygdomme, recepter på medicin og hjælper os med at bestille blodprøver De praktiserende læger er almindeligvis meget positive og vil gerne tage sig af deres terminale patienter og erfaringen er at de praktiserende læger vi arbejder sammen med bliver bedre og bedre og tør mere og mere. Vi inddrager så vidt mulig altid el.og vurderes det at egen læge kan køre forløbet helt eller delvis kontaktes denne og der laves en plan og kommunikeres efterfølgende tæt. Vi ser det som vores opgave at være med til at løfte basisniveauet både blandt praktiserende læger og hjemmesygeplejersker

Barrierer for samarbejde Vekslende faglighed og interesse blandt de praktiserende læger De palliative teams bange for merarbejde i form af rådgivning/shared care I dag er der ikke aftalt DRG takst for specialistvejledning af det basale niveau. Der er for få uddannede læger i specialiseret palliation De praktiserende læger er bange for merarbejde. Der bliver færre og færre praktiserende læger og de får flere og flere opgaver (loft over omsætning) Der er uens uddannelsesniveau i alle sektorer Hospitalslægerne uden for de palliative enheder har meget lidt kendskab til palliation og hvad almen praksis kan tilbyde. Ikke fast aftale for overlevering ved sektorskifte Der er generelt for dårligt kendskab til palliative tilbud på tværs af faggrupper, afdelinger, plejecentre og sektorer. Distrikter for specialiseret palliations hjemmehospicetilbud upraktiske

Er praktiserende læger dårlige til palliation? Mangler de interesse? Spørgeundersøgelse Praktiserende læger (praktiserende læge T.Gorlen) 2015:Udsendt til alle praktiserende læger i Region H. N=1022 Svar efter 1 rykker: 294 (29%) 2010: Alle læger i København og Frederiksberg svarprocent 61

Hvad har vi gjort 2010-2015? Bred undervisningsindsats lægedage, store praksisdag, temadage for kommende praktiserende læger, DGE grupper mm. Fokus på det praktiske hands on undervisning dette kan du godt Ny DSAM vejledning i Palliation 2 aftale i reg. H. Terminal Ydelse nov 2014

Hvor fortrolig er du med at være den lægelige ansvarlige for det terminale forløb? 50 45 40 35 30 25 20 15 2010 2015 10 5 0 Meget fortrolig Delvis fortrolig Lidt fortrolig Ikke fortrolig Ved ikke

Hvor fortrolig er du med subkutan administration af medicin? 60 50 40 30 20 2010 2015 10 0 Meget fortrolig Delvis Fortrolig Lidt fortrolig Ikke fortrolig Ved ikke

God grund til optimisme App!!! http://vejledninger.dsam.dk/palliation https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/informatio n-til-praksis/hovedstaden/uddannelse/systematiskefteruddannelse/onkologi-palliation

Arbejde med Shared Care i SFR Definitioner (fra region Sj.) Shared Care = et samarbejde mellem den praktiserende læge, kommune og specialiseret palliativt niveau om en klar opgave og ansvarsfordeling i forbindelse med behandling af patienter henvist til specialiseret ambulant palliativ behandling. (omfatter også samarbejde i form af specialiseret palliations-rådgivning af det basale niveau) Specialiseret tilbud/indsats: Der er behov for en specialiseret palliativ indsats, når man på det basale niveau vurderer, at den indsats, der kræves for, at patienten kan opnå størst mulig livskvalitet og lindring, er kompleks og ikke kan varetages på det basale niveau alene

Områder med uafklaret arbejdsgang Ansvar efter kl. 16 og i weekenden Akut opståede situationer: infektioner mm Receptfornyelser Journalføring angående livsforlængende behandling/ genoplivning Comorbiditet Håndtering af henvisninger. Skal egen læge kontaktes?

Målet: At sikre bedst mulig og koordineret palliativ behandling for alle pt i reg.h og at undgå unødige indlæggelser Videre arbejde i SFR. Skal der forfattes en aftale som i reg. Sj.? Temadag om Shared Care? Studiebesøg til Holland? Politisk i Danmark : Ændring af DRG takster for spec. palliation? Ændring af distrikter for hjemmehospice? En fornuftig overenskomst for Almen praksis?

Shared care er fremtiden!

Formål shared care At patienter med livstruende sygdom i Region Hovedstaden fra diagnosetidspunktet tilbydes ensartet udredning af palliative behov samt en individualiseret behandling. At sikre koordineret palliativ behandling uanset hvor pt befinder sig og at undgå unødige indlæggelser

Praktisk (forslag) Indlagte patienter med basale palliative behov: symptombehandles på det afsnit patienten er indlagt. Ved udskrivelse kontaktes patientens praktiserende læge direkte for at aftale, hvordan fremtidigt samarbejde og ansvarsfordeling skal foregå. Tilsvarende gøres vedr. samarbejde med hjemmesygeplejersker og eventuelle plejecentre. Når en specialiseret palliativ enhed modtager henvisning fra en anden hospitalsafdeling, kontaktes patientens praktiserende læge direkte for at aftale, hvordan fremtidigt samarbejde og ansvarsfordeling skal foregå. Der tages stilling til om patienten kan følges af basal niveau alene eller om det specialiserede team skal tilknyttes. Patienter med oplagt specialiserede behov henvises direkte til et specialiseret tilbud og/eller indlæggelse og forløbsbeskrivelsen for henvisning til specialiseret palliation følges Ved udskrivelse af patienter fra spec. palliation, etableres kontakt til patientens/borgerens praktiserende læge med henblik på etablering af et samarbejde og ansvarsfordeling omkring patienten/borgeren.

Hvis /når jeg skal dø For hospitalsvæsenet er døden den ultimative fallit På hospitalet er succeskriteriet at helbrede Kæmpe pres på personalet: Der må da kunne gøres noget Livssamtalen (ikke den svære samtale) ACP- samtale Et liv helt frem til døden