Artikel DORTE HECKSHER En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere på basis af en opfølgningsundersøgelse Introduktion Døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark er et omkostningstungt område for det offentlige system, hvorfor der i stigende grad er fokus på effekten af døgnbehandling af stof- og alkohol- misbrugere/afhængige. Center for Rusmiddelforskning, Danmark, fik i midten af 1990 erne mulighed for over en årrække at følge en stor gruppe heroinmisbrugere indskrevet i døgnbehandling på en af syv større døgninstitutioner i Danmark. Indledningsvis var ønsket at vurdere effekten af døgnbehandlingsindsatsen i Danmark, men der er snarere tale om et longitudinelt studie af misbrugere efter døgnbehandling. Undersøgelsen blev finansieret af Socialministeriet og der er blevet publiceret en række rapporter om undersøgelsen (Dahl 1999; Hesse & Solberg 1999; Pedersen 2000; Pedersen & Hansen & Hecksher 1999; Solberg 1999; Thyme 1999; Østergård 1999). Ud over at undersøge indholdet og kvaliteten af behandlingen var der interesse for at se, hvorledes det gik undersøgelsesdeltagerne i årene efter døgnbehandling i forhold til en række potentielle problemområder. Som en del af effektundersøgelsen blev der taget initiativ til en undersøgelse af tidligere stofmisbrugeres mestring af tilværelsen i ABSTRACT D. Hecksher: A description of former substance abusers based on a follow-up study AIM This paper focuses on one part of a sample from a large follow-up study on substance abusers in residential treatment. The aim of the paper is to describe the abstinent group prior to and in the first two years following residential treatment in Denmark. METHOD The present paper is based on data collected in a follow-up study on substance abusers in residential treatment. The data were collected in the initial phase of treatment and twice in follow up interviews, respectively half a year and two years after termination of treatment, primarily through the use of a Danish version of EuropASI. RESULTS AND CONCLUSION The study shows that few differences are found in the comparison of data prior to treatment, and that major differences appear in the years following treatment. In comparison to the nonabstinent groups the NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 215
abstinent group has to a greater extent established itself in the labour market or in the educational system, and managed to establish and maintain a network of drug free friends and family, including contact with selfhelp organizations as the NA. The problem severity as measured with the EuropASI is found to have some shortcomings when it comes to evaluating and describing subjects with a very low degree of problem severity. KEYWORDS Former substance abusers, EuropASI, follow-up årene efter døgnbehandling (Hecksher Under trykning). Denne undersøgelse fokuserede således på de undersøgelsesdeltagere, der rapporterede at have været stoffri siden døgnbehandling, og omfattede et primært kvalitativt studie men også en analyse af tilgængelige kvantitative data. I nærværende artikel præsenteres resultater fra den kvantitative analyse af, hvorledes gruppen af stoffri tidligere misbrugere profilerer sig socialt, sat i forhold til de undersøgelsesdeltagere, der ikke har været afholdende/stoffri i hele perioden siden døgnbehandling. At være stoffri kan ses som det strengeste effektmål for misbrugsbehandling. Men risikoen ved at vurdere en behandlingseffekt ved hjælp af et kriterium om stoffrihed er, at man overser central viden om undersøgelsesgruppen. Lige så meningsfuldt er det imidlertid at se på den samlede livssituation hos undersøgelsesdeltagerne. Spørgeskemaet Addiction Severity Index, (ASI) bygger på en sådan multidimensionel forståelse af misbrugsproblematikken, og er et screeningsredskab udviklet med henblik på vurdering af en klinisk population både i en behandlingsmæssig og forskningsmæssig sammenhæng (McLellan & Alterman & Cacciola & Metzger & O Brien 1992). ASI sigter på at afdække flere potentielle problemområder end blot misbruget. Forandring i forhold til helbredsmæssige, psykologiske, arbejdsmæssige og familiære problemstillinger fremstår således som centrale mål. Den europæiske version af ASI, EuropASI (Blanken et al. 1994) anvendes i den aktuelle undersøgelse. Et spørgsmål er, hvorvidt det er muligt via ASI at beskrive en undersøgelsesgruppe, der i flere år ikke har haft et misbrug af stoffer eller alkohol og som til dels kan sidestilles med en ikke-klinisk population. Ligeledes er det interessant at undersøge, hvilke forskelle der er mellem en stoffri gruppe og stofmisbrugende gruppe i forhold til tiden før og efter døgnbehandling. I en undersøgelse af Kosten, Rounsaville & Kleber (1987), hvor man sammenlignede graden af belastning målt for henholdsvis en stoffri og en stofmisbrugende gruppe, fandt man eksempelvis kun forskelle i forhold til problemområderne Kriminalitet og Stofmisbrug og Alkohol, og ikke i forhold til de andre problemområder (Medicinsk/fysisk tilstand, Familiefunktion, Sociale relationer, Arbejde, Økonomi og Psykisk tilstand). Weisner et al. (2000) sammenlignede en klinisk population af stofafhængige med en sammenlignelig gruppe af medlemmer 216 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
af en privat sygeforsikring. I forhold til de potentielle problemområder i ASI fandt Weisner et al., at der med hensyn til Stofmisbrug og Alkohol var markante forskelle mellem graden af belastning i den ikkekliniske population og i gruppen af stofmisbrugere. I forhold til Psykisk tilstand og arbejdsmæssige problemer (Økonomi, Arbejde) fandt Weisner et al. endvidere væsentlige forskelle grupperne imellem, hvor den ikke kliniske population generelt scorede lavere end den kliniske population. Dog fandt man i forhold til Medicinsk/fysisk tilstand mindre forskelle grupperne imellem, og i forhold Familiefunktion og Sociale relationer fandtes ingen forskelle. Et andet centralt element i en undersøgelse af misbrugernes livssituation ud fra en multidimensionel forståelse af misbrugsproblematikken er betydningen af sociale netværk. Der findes en del undersøgelser af tidligere og nuværende stofmisbrugere, hvor man fokuserer på det sociale funktionsniveau, blandt andet i form af sociale og familiære netværk (Gordon & Zrull 1991; Havassy & Hall & Wasserman 1991; Havassy & Wasserman & Hall 1995) og deltagelse i selvhjælpsgrupper (Fiorentine 1999; Havassy et al. 1991; Kelly & Moos 2003; Toumbourou & Hamilton & U Ren & Stevens-Jones 2002). Et af de centrale spørgsmål er, hvorledes det sociale funktionsniveau interager med evnen til at bevare stoffriheden og dermed evnen til at fastholde en ny tilværelse. Ikke alle undersøgelser støtter antagelsen om en sammenhæng mellem stoffrihed og en øget social kompetence, hvilket blandt andet fremgår af en norsk opfølgningsundersøgelse (Ravndal & Vaglum 1998). I denne undersøgelse blev 200 stofmisbrugeres sociale funktionsniveau vurderet ud fra et opfølgningsinterview fem år efter stoffri behandling. Socialt funktionsniveau blev i denne sammenhæng vurderet ud fra faktorer som boligsituation, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, kontakt med misbrugsmiljøet og eventuel behandling i året op til interview. Ravndal & Vaglum (1998) fandt ikke signifikante forskelle i socialt funktionsniveau mellem den gruppe, der var stoffri eller kun havde et let forbrug, og gruppen af svært misbrugende. Ravndal & Vaglum konkluderer, at socialt funktionsniveau ikke nødvendigvis forbedres efter lange perioder med afholdenhed. En anden mulig konklusion kunne være, at de parametre man i denne undersøgelse har anvendt til at måle socialt funktionsniveau ikke er hensigtsmæssige, hvis man ønsker at differentiere mellem undersøgelsesdeltagerne på baggrund af misbrugsadfærd. Formål Formålet med nærværende artikel er, med afsæt i en større opfølgningsundersøgelse, at skabe en social profil af en gruppe tidligere stofmisbrugere for de første år efter døgnbehandling. På baggrund af data indhentet i opfølgningsundersøgelsen sammenlignes denne gruppe af med to andre undersøgelsesgrupper, henholdsvis en aktuelt stoffri og ikke-stoffri gruppe, ud fra en række variable. Hensigten er at undersøge, hvorledes de stoffri adskiller sig fra de andre undersøgelsesdeltagere med hensyn til en række variable, for derved at kunne profilere dem socialt. Materiale Metode Datamaterialet er indhentet i forbindelse med en undersøgelse af effekten af døgnbe- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 217
handling i Danmark. Denne undersøgelse omfattede indledningsvis 372 stofmisbrugere (fortrinsvis heroinmisbrugere), der i perioden 1996 1997 var indskrevet i døgnbehandling på en af syv større institutioner i Danmark (Pedersen 1999). Opfølgningen på døgnbehandlingen havde afsæt i data fra indskrivning i behandling, og tog form af opfølgningsinterview henholdsvis et halvt, to og fire år efter udskrivning fra døgnbehandling. I nærværende analyse fokuseres på data indhentet ved indskrivning og det andet opfølgningsinterview, hvor 213 personer deltog. Data om tiden op til indskrivning i døgnbehandling er indhentet via spørgeskemaer, som undersøgelsesdeltagerne selv udfyldte i forbindelse med indskrivning. Ved det andet opfølgningsinterview anvendtes en dansk oversættelse af EuropASI (Blanken et al. 1994) i semistrukturerede personlige interviews, samt et skema til registrering af aktiviteter for tiden siden døgnbehandling. Det indhentede materiale hviler på undersøgelsesdeltagernes selvrapportering. Data De 213, der danner grundlaget for den aktuelle analyse, inkluderer de undersøgelsesdeltagere, der både havde været udskrevet i minimum to år på tidspunktet for det andet opfølgningsinterview, og som samtidig indvilligede i at deltage i det semistrukturerede interview. På tidspunktet for den anden opfølgning havde 326 personer været udskrevet i minimum to år, 10 var i mellemtiden døde og således udgjorde opfølgningsgruppen 316 personer. Der er dermed reelt en gruppe på 103 personer, som det enten ikke lykkedes at opspore, eller som afviste at deltage i den anden opfølgningsundersøgelse. Denne gruppe er interessant set i forhold til opfølgningsundersøgelsen generelt. For disse undersøgelsesdeltagere eksisterer der data fra indskrivningsskemaer og for nogles vedkommende fra den første opfølgningsundersøgelse, men i den aktuelle analyse er hovedformålet at belyse, hvorledes de stoffri, målt ved den anden opfølgning, profilerede sig socialt i de første år efter døgnbehandling, hvorfor bortfald ikke inddrages i analysen. Dataanalysen tager afsæt i følgende opdeling af undersøgelsesgruppen, betegnet som henholdsvis: de stoffri, de aktuelt stoffri, og de ikke-stoffri. De stoffri, omfatter de der rapporterer at have været stoffri siden udskrivning fra døgnbehandling og indtil tidspunktet for den anden opfølgningsundersøgelse. Stoffri defineres i Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse fra 1999 som: Ingen indtagelse af psykoaktive stoffer, hvis man drikker alkohol må der maksimalt være tale om 2 dage om ugen og maksimalt 3 genstande pr. dag (Pedersen, 1999).¹ De aktuelt stoffri, omfatter de der ikke har været stoffri i hele perioden siden udskrivning fra døgnbehandling, men som rapporterer at have været stoffri i de seneste 30 dage op til det andet opfølgningsinterview. De ikke-stoffri, omfatter de der ikke har været stoffri i hele perioden siden det oprindelige døgnbehandlingsforløb og ej heller de seneste 30 dage op til interview. Personerne i den aktuelt stoffri gruppe og den ikke-stoffri gruppe kan have haft kortere eller længere stoffri perioder siden døgnbehandling. De, der har modtaget eller modtager substitutionsbehandling, ind- 218 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
går enten i gruppen af ikke-stoffri eller aktuelt stoffri, da substitutionsbehandling efter afslutning af et stoffrit døgnbehandlingsforløb udelukkende er tænkeligt, hvis der i den mellemliggende periode har været en eller anden grad af misbrug af opiater. De indgående variable er demografiske data om køn og alder, data om indtægts-, bolig- og samlivsforhold i tiden op til indskrivning i døgnbehandling. Desuden indgår registrering af aktiviteter, herunder arbejde, uddannelse, behandling, og deltagelse i selvhjælpsgrupper for tiden efter døgnbehandling. Derudover indgår data hentet fra EuropASI, der omfatter en lang række variable fordelt på syv hovedområder: Fysisk helbred; uddannelse, beskæftigelse og indtægt; stof- og alkoholmisbrug; kriminalitet; familie og sociale relationer; familiehistorie; og psykisk helbred. er anvendt som statistisk test for uafhængighed. Ved sammenligning af belastningsgrad med udgangspunkt i EuropASI er variansanalyse foretaget ved hjælp af Kruskal-Wallis test. Til den statistiske bearbejdning er anvendt SPSS (version 11.0) programpakke suppleret med Excel regneark. Undersøgelsesdeltagerne I alt rapporterede 18 kvinder og 30 mænd, at de havde været stoffri i hele perioden efter døgnbehandling. Deres gennemsnitsalder var 32 år ved indskrivning i behandling. De stoffri er lidt ældre end de ikkestoffri og de aktuelt stoffri ved indskrivning i behandling. Der er lidt flere kvinder blandt de stoffri end blandt undersøgelsesdeltagerne generelt. Den aktuelt stoffri gruppe udgør 33 % af n = 213, og den ikkestoffri gruppe udgør 44 % af n = 213 (tabel 1). Statistiske procedurer De samlede resultater præsenteres som procentvise fordelinger. Odds Ratio er anvendt som associationsmål med 95 % sikkerhedsinterval. Confounderkontrol på køn og alder ved brug af Manzel- Haenszels stratificerede analyse er anvendt, når det har været muligt, på dikotome variable, hvor data fra gruppen af stoffri er anvendt som referencegruppe. Pearsons chi-test og p-værdi med et signifikansniveau på 5 % Resultater Data for tiden op til indskrivning Af alle undersøgelsesdeltagerne (n =213) rapporterede 95 %, at have haft et misbrug af heroin i kortere eller længere perioder forud for indskrivning i døgnbehandling. Dette gjorde sig gældende for alle blandt de stoffri. Denne gruppe havde en gennemsnitlig debutalder på 21 år i forhold til brug af heroin med en varighed på gennemsnit- Tabel 1. Gennemsnit for køn og alder i de tre undersøgelsesgrupper Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri N = 71 (33%) N= 94 (44%) N = 48 (23 %) N=213 Mænd 68 % (48) 68 % (64) 63 % (30) 67 % (142) Kvinder 32 % (23) 32 % (30) 37 % (18) 33 % (71) Alder v/ 29 år (SD 7,2) 31 år (SD 6,8) 32 år (SD 6,3) 30 (SD 6,8) indskrivning variationsbredde: 16 47 år NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 219
lig 10,2 år. Blandt de stoffri angav 60 %, at de på et tidspunkt havde haft et alkoholmisbrug. Dette gør sig gældende for 52 % af resten af populationen, der fandtes ingen forskelle grupperne imellem (de aktuelt stoffri: OR 0,86 (CI: 0,47 1,57; de ikkestoffri: OR 0,88 (CI: 0,53 1,47); de stoffri = reference, χ 2 0,23; p=0,892). I forhold til, hvorvidt undersøgelsesdeltagerne havde haft et misbrug af amfetamin, beroligende midler eller sovemedicin, fandtes der heller ikke nogen forskel grupperne imellem. I forhold til behandling med metadon havde de stoffri i gennemsnit brugt metadon i 3,7 år (variationsbredde: < 1 år til 12 år) med en gennemsnitlig debutalder på 27 år. Der fandtes ingen forskelle i forhold til, hvorvidt undersøgelsesdeltagerne på indskrivningstidspunktet havde hjemmeboende børn (tabel 2). Dette gjorde sig ligeledes gældende i forhold til at have forældremyndighed over børn ved indskrivning i behandling, hvor 31 % af de stoffri rapporterede at have forældremyndighed over et eller flere børn på det tidspunkt. Blandt de stoffri boede 27 % sammen med en misbruger ved indskrivning i behandling. Ved en sammenligning grupperne imellem fandtes ingen signifikante forskelle. Lidt over halvdelen af de stoffri havde en selvstændig bolig ved indskrivning i døgnbehandling, hvorimod dette kun gjorde sig gældende for 28 % af de aktuelt stoffri og 32 % af de ikke-stoffri, en forskel der var statistisk signifikant. Ved indskrivning i døgnbehandling fandtes ingen forskelle med hensyn til uddannelsesniveau (tabel 2). 21 % af de stoffri rapporterede at have en erhvervsuddannelse (håndværker, lærlingeuddannelse eller lignende) eller en videregående uddannelse, mod 22 % af de aktuelt stoffri og 18 % af de ikke-stoffri. Halvdelen af populationen (n = 213) havde afsluttet 9. eller 10. klasse, der var ingen forskel grupperne imellem. Ligeledes var der ingen forskel grupperne imellem i forhold til, hvorvidt de levede af kontanthjælp i tiden op til indskrivning. Ser man på, hvorvidt undersøgelsesdeltagerne har været i døgnbehandling mere end en gang, var der forskel grupperne imellem, idet de stoffri oftere end resten af undersøgelsesgruppen havde været i døgnbehandling (tabel 2). Der er i forhold til denne variabel korrigeret for alder og køn, hvorfor der ikke kan være tale om en aldersbetinget forskel. Dette kunne muligvis tolkes som et udtryk for, at det første døgnbehandlingsforløb ikke nødvendigvis har en effekt, om end en stor del af resten af undersøgelsespopulationen ligeledes har haft mere end et døgnbehandlingsforløb. Der var derimod ingen forskel på, hvor ofte de havde modtaget ambulant psykiatrisk behandling (herunder medicinsk behandling, samtaleforløb og socialpsykiatriske tilbud), her angav 33 % af de stoffri at havde modtaget denne ydelse, mod 39 % af de ikke-stoffri og 37 % af de aktuelt stoffri. Imidlertid var der store forskelle grupperne imellem, når man undersøgte, hvor mange der havde modtaget psykiatrisk behandling under indlæggelse. Dette gjorde sig gældende for 6% af de stoffri mod 28 % af de aktuelt stoffri og 22 % af de ikke-stoffri (tabel 2). Dette kunne muligvis skyldes præmorbid psykopatologi blandt de ikke-stoffri og de aktuelt stoffri, hvilket der ikke er blevet screenet for i den aktuelle undersøgelse. Er der tale om præmorbid psykopatologi kunne dette muligvis have indflydelse på, hvorvidt undersøgelsesdeltagerne har evnet at forblive stoffri. Blandt undersøgelsesgruppen som helhed angav 220 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
Tabel 2. Data for tiden op til indskrivning i behandling Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri χ 2 (n=71) (n=94) (n=48) p-værdi Selvstændig bolig ved 28 % 32 % 52 % 7,98 indskrivning OR 0,36 OR 0, 43 (= reference) p = 0,018. (CI: 0,17 0,78) (CI: 0,20 0,93); Samlevende med 15 % 17 % 27 % 0,40 misbruger ved indskrivning * OR 0,69 OR 0,73 (= reference) p = 0,818 (CI: 0,23 2,14) (CI: 0,28 1,93) Forældremyndighed 20 % 15 % 31 % 0,16 over børn ved indskrivning OR 2,11 OR 0,46 (= reference) p = 0,925. (CI: 0,05 84,7) (CI: 0,01 22,04) Boede sammen med egne 11 % 11 % 21 % 0,11 eller andres børn OR 1,14 OR 0,71 (= reference) p = 0,944 ved indskrivning (CI: 0,54 2,37) (CI: 0,10 5,18) Erhvervsuddannelse eller 22 % 18 % 21 % 0,64 videregående uddannelse OR 0,88 OR 0,70 (= reference) p = 0,725 (CI: 0,34 2,29) (CI: 0,28 1,80) Afsluttet folkeskolens 31 % 34 % 40 % 9,44; 9. eller 10. klasse OR 0,69 OR 0,79 (= reference) p = 0,624 (CI: 0,32 1,48) (CI: 0,37 1,70) Kontanthjælp i måneden 45 % 51 % 65 % 0,82 op til indskrivning OR 0,72 OR 0,99 (= reference) p = 0,662 (CI: 0,31 1,68) (CI: 0,42 2,29) Mere end et 31 % 33 % 54 % 11,52 døgnbehandlingsforløb OR 0,37 O 0,36 (= reference) p = 0,003 (CI: 0,21 0,66) (CI: 0,20 0,65) Psykiatrisk behandling 37 % 39 % 33 % 0,24 ambulant OR 1,10 OR 1,13 (= reference) p= 0,888 (CI: 0,80 1,46) (CI: 0,68 1,88) Psykiatrisk behandling 28 % 22 % 6 % 10,98 indlæggelse OR 6,84 OR 3,42 (= reference) p = 0,004 (CI: 2,19 21,33) (CI: 1,65 7,06) Forsøgt selvmord 28 % 38 % 31 % 1,23 OR 1,43 OR 1,34 (= reference) p = 0,540 (CI: 0,76 2,70) (CI: 0,80 2,23) hver tredje (33 %), at de havde forsøgt at tage deres eget liv mindst en gang. Ved en samlet vurdering var der ingen forskel grupperne imellem. Belastningsfaktorer i oprindelsesfamilien I forbindelse med opfølgningen blev undersøgelsesdeltagerne bedt om at angive, hvorvidt medlemmer af deres familie det være sig både biologisk familie og eventuel plejefamilie havde haft psykiske problemer, der førte eller efter deres mening burde have ført til behandling (tabel 3). Blandt de stoffri rapporterede hver tredje (33 %), at enten deres mor eller far havde sådanne problemer. Der fandtes ingen forskelle grupperne imellem. Blandt de stoffri rapporterede 58 %, at have enten en far eller mor med problemer med alkohol NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 221
Tabel 3. Belastningsfaktorer i familien Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri χ 2 (N=71) (N=94) (N=48) p værdi Psykiske problemer 28 % 30 % 33 % 0,007 hos mindst en af forældrene OR 0,94 OR 1,12 (= reference ) p = 0,996 (CI: 0,24 3,70) (CI: 0,09 13,71) Betydelige stof- eller 56 % 58 % 58 % 0,12 alkoholproblemer hos OR 0,98 OR 0,81 (= reference) p =0,941 mindst en af forældrene (CI: 0,80 1,16) (CI: 0,24 2,72) Betydelige stof- eller 35 % 33 % 42 % 1,055 alkoholproblemer hos OR 0,76 OR 0,69 (= reference) p = 0,59 mindst en søskende (CI: 0,36 1,62) (CI: 0,32 1,46) eller stoffer. Ved en samlet vurdering fandtes ingen forskelle grupperne imellem i forhold til misbrug blandt forældrene. Ligeledes viste det sig, at 36 % af alle undersøgelsesdeltagerne havde mindst en søskende med betydelige stof- eller alkoholproblemer. Der fandtes ingen forskelle grupperne imellem. Livstidsvariable og hverdagsliv efter døgnbehandling På tidspunktet for den anden opfølgningsundersøgelse, dvs. minimum 2 år efter udskrivning fra døgnbehandling, var 69 % af de stoffri skilt, resten var enten gift, separeret, enker eller havde ikke oplyst civil status. Hver tredje af de stoffri (33 %) havde boet alene i størstedelen af tiden siden døgnbehandling, 35 % havde boet sammen med partner, og 27 % med partner og børn. I forhold til disse samlivsforhold var der ved en samlet vurdering ikke nogen statistisk signifikante forskelle grupperne imellem. Derimod boede de stoffri på interviewtidspunktet langt sjældnere end resten af undersøgelsesgruppen sammen med en, der havde et problematisk forhold til alkohol eller stoffer (tabel 4). I perioden op til det andet opfølgningsinterview havde langt størstedelen af de stoffri en fast bolig. I modsætning til resten af populationen rapporterede ingen af de stoffri at have en bolig foranlediget eller kontrolleret af en offentlig instans (herunder fængsel, institution, herberg, familiepleje, pensionat, støttebolig, bofællesskab eller halvvejshus) i måneden op til interview (mod 16 % af de aktuelt stoffri og 11 % af de ikke-stoffri). Dette kan være et udtryk for, at de stoffri i højere grad klarer sig på egen hånd, og ikke er tilknyttet det offentlige behandlingssystem. Samtidig vil de aktuelt stoffri oftere bo i halvvejshus end resten af populationen. De stoffri har i højere grad end resten af populationen haft lønindkomst som hovedindtægtskilde i måneden op til interview (tabel 4), hvilket også afspejles af, at de aktuelt stoffri og de ikke-stoffri i højere grad end de stoffri modtog overførselsindkomst i måneden op til interview (tabel 4). I forhold til undersøgelsespopulationen som helhed viser det sig, at de stoffri i langt højere grad har været tilknyttet arbejdsmarkedet siden døgnbehandling. Blandt de stoffri rapporterer 71 % således at have været tilknyttet arbejdsmarkedet størstedelen af tiden de seneste tre år, mod 38 % blandt de aktuelt stoffri og 28 % af de ikke-stoffri (de aktuelt stoffri: OR 0,24 (CI: 0,11 0,34); de ikke- 222 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
Tabel 4. Hverdagsliv på interviewtidspunkt målt ved den anden opfølgningsundersøgelse Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri χ 2 (N=71) (N=94) (N=48) p -værdi Bor på interviewtidspunktet sammen 23 % 40 % 4 % 21,9 med en, der har et problematisk OR 7,06 OR 10,97 (= reference) p < 0,001 forhold til alkohol eller stoffer (CI: 3,12 15,97) (CI: 4,03 29,84) Fast bolig 30 dage op 73 % 65 % 92 % 15,64 til interview OR 0,14 OR 0,84 (= reference) p < 0,001 (CI: 0,03 0,64) (CI: 0,02 0,38) Lønindkomst som hovedindtægtskilde 25 % 8 % 58 % 48,35 30 dage op til interview OR 0,27 OR 0,05 (= reference) p < 0,001 (CI: 0,19 0,39) (CI: 0,02 0,12) Overførselsindkomst som 62 % 54 % 29,2 % 15,71 hovedindtægtskilde OR 3.96 OR 2,64 (= reference) p < 0,001 30 dage op til interview* (CI: 1,96 7,31) (CI: 1,63 4,28) * Overførselsindkomst: Statens uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, aktivering, kontanthjælp, løn med tilskud, revalideringsydelse eller sygedagpenge. stoffri: OR 0,11 (CI: 0,05 0,24); de stoffri = reference, χ 2 31,45; p < 0,001). De stof- fri havde ligeledes langt oftere end resten af populationen haft arbejde mere end halvdelen af måneden op til opfølgningsinterview (de aktuelt stoffri: OR 0,21 (CI: 0,14 0,33); de ikke-stoffri: OR 0,08 (CI: 0,04 0,17); de stoffri = reference, χ 2 50,11; p < 0,001). Ligeledes har de stoffri i tiden siden døgnbehandling i højere grad deltaget i frivilligt ulønnet arbejde. I forhold til uddannelsesniveau målt ved den anden opfølgning har knap halvdelen af de stoffri (23) enten 9. eller 10. klasse som det højest afsluttede uddannelsesforløb. Dette gør sig ligeledes gældende for knap halvdelen (103) af hele undersøgelsesgruppen. En fjerdedel af de stoffri angav at have et kompetencegivende uddannelsesforløb bag sig, det være sig enten en Efg, en erhvervsfaglig uddannelse, en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I hele populationen havde kun 17 undersøgelsesdeltagere en videregående uddannelse, hvoraf 3 var i den stoffri gruppe. På trods af, at de stoffri har haft en højere uddannelsesmæssig aktivitet i de første to år efter døgnbehandling (tabel 5), er der i forhold til uddannelsesniveauet opnået i årene efter døgnbehandling generelt set ikke forskelle grupperne imellem. Dette kan forklares ved, at de der påbegynder et uddannelsesforløb efter døgnbehandling typisk ikke har afsluttet dette i løbet af de første to år efter døgnbehandling. De stoffri modtog i højere grad end resten af undersøgelsesgruppen rådgivning fra andre tidligere misbrugere i de første to år efter udskrivning fra døgnbehandling (tabel 5). På udskrivningstidspunktet havde de stoffri i højere grad end resten af populationen kontakt til Anonyme Narkomaner (NA): 78 % af de stoffri mod 44 % af de aktuelt stoffri (OR : 0,29; CI: 0,19 0,46) og 35 % af de ikke-stoffri (OR : 0,18; CI: 0,10 0,34), χ 2 28,35; p < 0,001). I forhold til deres sociale kontakter i dagligdagen er der stor forskel på, hvem undersøgelsesdeltagerne tilbringer deres tid sammen med (tabel 6). De stoffri tilbringer i højere grad end resten af populationen deres fritid med mennesker uden aktuelle NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 223
Tabel 5. Aktiviteter og kontakter i procent af tiden de to første år efter døgnbehandling Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri p-værdi (N=71) (N=94) (N=48) Kruskal-Wallis Lønnet arbejde 15 13 49 p < 0,001 Aktivering 5 4 8 p = 0,189 Frivilligt ulønnet arbejde 6 5 12 p = 0,04 Daghøjskole 4 3 4 p < 0,001 Eksamensgivende uddannelsesforløb 5 4 20 p < 0,001 Modtaget rådgivning fra tidligere misbrugere/sponsor 26 13 46 p < 0,001 Kontakt med NA 45 24 77 p < 0,001 Rådgivning fra professionelle 21 37 16 p = 0,002 Kruskal-Wallis nonparametrisk test. misbrugsproblemer. Eksempelvis angiver 92 % af de stoffri, mod 76 % af de aktuelt stoffri og 29 % af de ikke-stoffri, at de tilbringer størstedelen af deres fritid sammen med venner uden aktuelle stof- eller alkoholproblemer. Fysisk helbred Mere end halvdelen af undersøgelsespopulationen (61 %) angav at være smittet med leverbetændelse, dette gør sig gældende for 56 % af de stoffri. Der fandtes ingen forskelle med hensyn til hvor mange, der i de tre grupper var smittet med en form for leverbetændelse (de aktuelt stoffri: OR 1,04 (CI: 0,99 1,10); de ikke-stoffri: OR 1,93 (CI: 0,84 4,46); de stoffri = reference χ 2 2,39; p = 0,303). Kun en af samtlige undersøgelsesdeltagere angav at være smittet med HIV virus. Blandt de stoffri angav 58 %, at de ingen fysiske eller medicinske problemer havde haft de seneste 30 dage (dette omfatter symptomer eller problemer relateret til fysiske sygdomme eller kroniske tilstande, såsom astma). Dette gjorde sig gældende for 78 % af de aktuelt stoffri og 42 % af de ikke-stoffri. At have været stoffri i de sidste 30 dage, hvilket gælder for både de stoffri og de aktuelt stoffri, ser umiddelbart ud til at være relateret Tabel 6. Socialt kontakt: Hvem tilbringer de størstedelen af deres fritid sammen med? Målt ved den anden opfølgningsundersøgelse Aktuelt stoffri Ikke-stoffri Stoffri χ 2 ; (N=71) (N=94) (N=48) p -værdi Familie uden aktuelle alkohol 40 % 28 % 53 % 7,00 eller stof problemer OR : 0,71 OR 0,35 (= reference) p = 0,032 (CI: 0,54 0,92) (CI: 0,16 0,76) Venner uden aktuelle alkohol- 76 % 29% 92 % 40,12 eller stofproblemer OR : 0,21 OR 0,05 (= reference) p < 0,001 : (CI: 0,13 0,34) (CI: 0,02 0,12) Alene 14 % 37 % 17 % 2,16 OR : 0,69 OR 2,92 (= reference) p = 0,339 (CI: 0,42 1,13) (CI: 0,70 12,13) 224 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
Tabel 7. EuropASI composite score (belastningsgrad) målt ved den anden opfølgningsundersøge Aktuelt stoffri Ikke stoffri Stoffri p-værdi Medicinsk/fysisk 0,12 0,38 0,17 < 0,001 Stofmisbrug 0,04 0,34 0,01 < 0,001 Alkohol 0,05 0,10 0,02 0,004 Kriminalitet 0,03 0,21 0,01 < 0,001 Familiefunktion 1 0,16 0,27 0,16 0,001 Sociale relationer 2 0,15 0,28 0,15 < 0,001 Økonomi 3 0,71 0,83 0,31 < 0,001 Arbejde 4 0,23 0,32 0,20 0,041 Psykisk 0,09 0,21 0,09 < 0,001 Kruskal-Wallis nonparametrisk test 1 Omfatter konflikter og problemer i familien den seneste måned. 2 Omfatter konflikter og problemer i det øvrige sociale netværk (bortset fra familien) den seneste måned. 3 Refererer til, hvorvidt de har haft arbejde, i hvor mange dage og om løn har været hovedindtægtskilden. 4 Refererer til, hvor mange dage den enkelte har oplevet arbejdsmæssige problemer, hvor bekymret vedkommende har været og hvor vigtigt det er at modtage hjælp i forhold til dette. til at opleve færre dage med fysiske problemer i denne periode, om end denne forskel er ikke statistisk signifikant. Analyseres data fra den del af populationen, der havde en form for leverbetændelse (130 ud af de 213), så rapporterede de ikke-stoffri gennemsnitlig om langt flere dage (12 dage ud af 30) med fysiske problemer end både de stoffri og de aktuelt stoffri, der i gennemsnit angav at have fysiske problemer i henholdsvis 4 dage og 4,4 dage ud af de 30 dage. EuropASI composite score Med udgangspunkt i EuropASI beregnes en score for grad af belastning 30 dage forud for interview i forhold til de potentielle problemområder. I tabel 7 angives gennemsnitlig raw-score for den enkelte gruppe. En score på 1,00 svarer til rapporteret maksimum belastningsgrad og en score på 0,00 svarer til minimum belastningsgrad. Indenfor alle problemområder ses der en klar sammenhæng mellem at være stoffri og opleve en lav grad af belastning. De stoffri oplever så godt som ingen belastning i forhold til de direkte stofrelaterede områder som Stofmisbrug, Alkohol og Kriminalitet. De oplever dog en vis grad af belastning i forhold til deres arbejdssituation (Økonomi og Arbejde), dog ikke på samme niveau som de to andre grupper. Sammenlignet med de ikke-stoffri, oplever de stoffri en lavere grad af belastning i forhold til fysisk sundhed, familiemæssige og sociale problemer. Men sammenlignet med de aktuelt stoffri er der ingen væsentlige forskelle på graden af belastning. Samlet set viser data, at de stoffri oplever sig mindre belastede end de ikke-stoffri på alle områder. Kun i forhold til problemområde Økonomi findes der forskelle mellem de stoffri og de aktuelt stoffri. Dette kan tolkes således, at de aktuelt stoffri oplever sig mere belastede med hensyn til at finde arbejde og dermed en fast indtægt. At der ikke findes forskelle i forbindelse med de andre problemområder er sandsynligvis et udtryk NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 225
for, at belastningsgraden refererer til problemer oplevet den seneste måned. De aktuelt stoffri har pr. definition ikke haft et misbrug af enten alkohol eller stoffer den seneste måned, men de kan have oplevet problemer med eksempelvis at få arbejde. Vurderes udfra de potentielle problemområder oplever de stoffri ikke deres aktuelle tilværelse som væsentligt problematisk eller belastende. Opsummering Samlet set adskiller de stoffri sig fra resten af populationen på enkelte områder i forhold til data for tiden forud for døgnbehandling. De stoffri er således lidt ældre ved indskrivning i behandling, de har flere døgnbehandlingsforløb bag sig og har ikke så ofte været indlagt på en psykiatrisk afdeling. På baggrund af de præsenterede data kan det konkluderes, at de stoffri lige som resten af undersøgelsesgruppen har en baggrund præget af massive belastninger, både hvad angår misbrug og psykiske problemer i den nære familie og deres egen misbrugshistorie. Samtidig har de generelt set ikke haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet forud for indskrivning i døgnbehandling. Desuden har over halvdelen af de stoffri en form for leverbetændelse, hvilket på sigt kan have omfattende helbredsmæssige konsekvenser. Ses derimod på data for tiden efter døgnbehandling, adskiller de stoffri sig på væsentlige områder fra resten af undersøgelsesgruppen. Ved opfølgningsinterview minimum 2 år efter udskrivning fra døgnbehandling adskilte de sig med hensyn til aktuel belastning, generel tilknytning til arbejdsmarkedet og karakteren af deres sociale netværk. Diskussion Formålet med den aktuelle artikel har været at tegne en social profil af den stoffri gruppe. På trods af en historie med et massivt misbrug og massive belastninger i den nære familie viser data for perioden efter døgnbehandling, at der er tale om en gruppe mennesker, der i en vis udstrækning har etableret sig på arbejdsmarkedet eller som har været involveret i et uddannelsesforløb i en del af tiden siden døgnbehandling. De har formået at etablere og vedligeholde et netværk af ikke misbrugende venner, familie og selvhjælpsgrupper. Sammenligner man de stoffri med den ikke-stoffri gruppe, så oplever de sig væsentligt mindre belastede indenfor alle potentielle problemområder målt ved EuropASI. Composite score kan udtrykke forskelle mellem de ikke-stoffri og de to andre undersøgelsesgrupper. Men hvis man er interesseret i at belyse den stoffri gruppes grad af belastning i deres aktuelle livssituation, har dette mål tydeligvis en begrænset udsigelseseffekt. Composite score synes således at være et relevant mål ved sammenligning af en belastet gruppe med andre grupper, men fremstår ikke overbevisende ved beskrivelse af en ikke særlig belastet gruppes livssituation. Den stoffri gruppe i den aktuelle undersøgelse har, i højere grad end resten af undersøgelsesgruppen, adgang til en række forskellige former for social støtte, både i form af venner, familie og anonyme netværk. Noget kunne tyde på, at evnen til at fastholde en tilværelse uden misbrug og afhængighed af stoffer eller alkohol er knyttet til graden af social støtte og sociale kontakter udenfor misbrugsmiljøet. Andre undersøgelser bekræfter, at regelmæssig deltagelse i selvhjælpsgrupper efter et behandlingsforløb er relateret til stoffrihed 226 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
eller et lavt niveau af misbrug af stoffer og alkohol (Fiorentine 1999; Kissin & McLeod & McKay 2003). Sådanne korrelationer eller sammenhænge beviser dog ikke, at deltagelse i selvhjælpsgruppe var årsag til stoffriheden (Humphreys et al. 2004). Det kan lige så vel være, at de der falder tilbage i stofmisbrug holder op med at gå til møder i NA. Samtidig kan der være tale om, at de der kommer i NA er den del af undersøgelsesgruppen, der i forvejen har haft en god prognose i form af færre psykiske problemer og større motivation til at holde sig fra stoffer (McKellar & Stewart & Humphreys 2003). I den aktuelle undersøgelse er kvaliteten af disse forskellige kontakter ikke blevet vurderet, men der kan være flere måder, hvorpå social støtte kan tænkes at hjælpe til at reducere stofmisbrug eller bevare stoffrihed. Først og fremmest kan der være tale om, at deltagelsen i anonyme netværk reducerer risikoen for social isolation (Havassy et al. 1991). Samtidig kan deltagelsen i eksempelvis AA, NA eller andre selvhjælpsgrupper øge muligheden for at modtage specifik rådgivning og problemløsning, hvilket i sig selv kan være stress-reducerende og dermed forebygge et begyndende misbrug (Toumbourou et al. 2002). Desuden vil den øgede kontakt til ikke-misbrugere både i form af familie og venner reducere behovet for kontakten til de (hidtidige) sociale relationer i misbrugsmiljøet. Et studie fra 2003 viser i denne forbindelse, at graden af social involvering (målt via spørgsmål om medlemskab af foreninger og organisationer, antal nære venner, deltagelse i gudstjeneste og hvor meget kontakt den enkelte har med nære venner i løbet af en uge) også har betydning for sandsynligheden for deltagelse i 12- trins selvhjælpsgrupper et år efter udskrivning fra døgnbehandling (Kelly & Moos 2003). Det ser således ud til, at deltagelse i selvhjælpsgrupper og den sociale støtte fra familie og venner er faktorer, der agerer sammen og som samtidig er væsentlige i forhold til at fastholde en stoffri tilværelse. I en undersøgelse af Gordon & Zrull (1991) udforskes, hvorledes forskellige typer af sociale netværk korrelerer med effekten af behandling for alkoholmisbrug målt et år efter udskrivning fra et døgnbehandlingsforløb. Dette studie viste blandt andet, at de undersøgelsesdeltagere, der profiterer af de positive effekter af sociale relationer til venner og familie uden et aktuelt misbrug af alkohol og stoffer, også er blandt de personer, der kan profitere af den støtte man kan få af kolleger på sin arbejdsplads. Dette kan tolkes som et udtryk for, at præmorbide personlighedstræk, såsom evne til social interaktion, er afgørende for tilpasningen til en tilværelse uden misbrug, træk der ikke er undersøgt i det aktuelle studie. Der er begrænsninger i den aktuelle analyse. Først og fremmest er der i vid udstrækning tale om retrospektive data, hvor informationerne ikke bliver sammenholdt med registeroplysninger eller andre informanters udsagn. Dette gør ikke nødvendigvis oplysningerne mindre pålidelige, idet undersøgelser viser, at stofmisbrugere i høj grad er pålidelige informanter i forhold til eksempelvis rapportering af misbrug (Berglund et al. 1991; Hser & Anglin & Powers 1993; Pedersen 1999). For det andet er data oprindeligt blevet produceret med henblik på en større kvantitativ opfølgningsundersøgelse og har dermed haft sigte på at beskrive og sammenligne undersøgelsesgrupper på baggrund af en lang række variable relateret til tilvæ- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 227
En beskrivelse af relsen som stofmisbruger. Der har indledningsvis ikke været fokuseret på den forholdsvis lille gruppe af undersøgelsesdeltagere, der klarede sig efter døgnbehandling. I forhold til den del af undersøgelsespopulationen, der har været fokus på i nærværende artikel, har kvalitative interviews således vist, at spørgsmål om eksempelvis deltagelse i behandling, aktuelt misbrug, behandlingserfaringer og lignende opleves som mindre relevante end eksempelvis spørgsmål om uddannelsesbehov, kontakten til børn, og hvad det betyder at arbejde indenfor misbrugsfeltet som rådgiver eller behandler. Der er andre typer data der kunne være relevante at undersøge i forhold til den aktuelle gruppe. Det kunne eksempelvis være interessant at have undersøgt den sociale kompetence og netværk blandt undersøgelsesdeltagerne forud for indskrivning i døgnbehandling. Der er undersøgelser, der tyder på, at netop disse faktorer har beskyttende effekt i forhold til misbrug (Dobkin & De Civita & Paraherakis & Gill 2002). Dobkin et al. konkluderer blandt andet, at lav social støtte ved indskrivning i behandling korrelerer med en højere grad af belastning i problemområderne alkohol og stoffer målt ved opfølgning et halvt år efter indskrivning i ambulant behandling. Samtidig viste denne undersøgelse, at patienter med høj social støtte (målt ved indskrivning i behandling) forbedrede deres psykologiske velbefindende og at de samtidig havde en lavere grad af belastning i forhold til misbrug, end patienter med lav social støtte. I en undersøgelse af en gruppe kokainbrugere fandt Havassy, Wasserman og Hall (1995) blandt andet, at der for en del af undersøgelsesgruppen var en sammenhæng mellem en høj score i forhold til socialt netværk og at være afholdende et halvt år efter behandlingens ophør. Undersøgelser tyder således på, at kombinationen af et udbygget socialt netværk, en høj grad af social integration og at etablere sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet er effektfuld i forhold til evnen til at fastholde en tilværelse uden misbrug og afhængighed. Dorte Hecksher, PhD Center for Rusmiddelforskning, Nobelparken bygn. 453, Jens Chr. Skousvej 3, DK-8000 Århus C E-post: dh@crf.au.dk NOTER 1) Denne definition er en smule strengere end den definitionen for stoffrihed, der anvendes i spørgeskemaet EuropASI, hvor stoffrihed defineres som: Ingen indtagelse af psykoaktive stoffer og brug af alkohol må ikke overstige enten fem eller flere genstande per dag tre dage om ugen eller indtagelse af alkohol i to på hinanden følgende dage i mængder som medfører somatiske eller psykiske symptomer, der påvirker/forhindrer normale aktiviteter såsom arbejde, skole, familieliv ol. (Blanken et al. 1994; Pedersen 1999). 228 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3
REFERENCER Berglund, G. W. & Bergmark, A. & Björling, B. & Grönladh, L. & Lindberg, S. & Oscarson, L. & Segraeus, V. & Stensmo, C. (1991): The SWEDATE project: Interaction between Treatment, Client Background, and Outcome in a One-Year Follow-up. Journal of Substance Abuse Treatment 8: 161-169 Severity Index Working Group Dahl, H. (1999): Døgnbehandlingen på Kråsiglund. Slutrapport. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Dobkin, P. L. & De Civita, M. & Paraherakis, A. & Gill, K. (2002): The role of functional social support in treatment retention and outcomes among outpatient adult substance abusers. Addiction 97: 347-356 Fiorentine, R. (1999): After Drug Treatment: Are 12-Step Programs Effective in Maintaining Abstinence. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 25 (1): 93-116 Gordon, A. J., & Zrull, M. (1991): Social Networks and Recovery: One Year After Inpatient Treatment. Journal of Substance Abuse Treatment 8: 143-152 Havassy, B. E. & Hall, S. M. & Wasserman, D. A. (1991): Social support and relapse: commonalities among alcoholics, opiate users, and cigarette smokers. Addictive Behaviours 16: 235-246 Havassy, B. E. & Wasserman, D. A. & Hall, S. M. (1995): Social relationships and abstinence from cocaine in an American treatment sample. Addiction 90 (5): 699-710 Hecksher, D. (Under trykning): The individual narrative as a maintenance strategy. I: Blomqvist, J. & Koski-Jannes, A. & Rosenqvist, P. & Öjesjö, L. (eds.): Addiction in a life course perspective - entry and exit processes. NAD Hesse, M. & Solberg, U. (1999): Døgnbehandlingen på Egeborg. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Hser, Y. & Anglin, D. & Powers, K. (1993): A 24-Year Follow-up of California Narcotics Addicts. Archives of General Psychiatry 50: 577-584 Humphreys, K. & Wing, S. & McCarty, D. & Chappel, J. & Gallant, L. & Haberle, B. & Horvath, T. & Kaskutas, L. A. & Kirk, T. & Kivlahan, D. & Laudet, A.B. & McCrady, B.S. & McLellan, T. & Morgenstern, J. & Townsend, M. & Weiss, R. (2004): Selfhelp organizations for alcohol and drug problems: Toward evidence-based practice and policy. Journal of Substance Abuse Treatment 26: 151-158 Kelly, J.F. & Moos, R.H. (2003): Dropout from 12-step self-help groups: Prevalence, predictors, and counteracting treatment influences. Journal of Substance Abuse Treatment 24: 241-250 Kissin, W. & McLeod, C. & McKay, J. (2003): The longitudinal relationship between self-help group attendance and course of recovery. Evaluation and Program Planning, 26 (3): 311-323 Kosten, T. R. & Rounsaville, B. J. & Kleber, H. D. (1987): Multidimensionality and prediction of treatment outcome in opioid addicts: 2.5 * year Follow-up. Comprehensive Psychiatry 28 (1): 3-13 McKellar, J. & Stewart, E. & Humphreys, K. (2003): Alcoholics Anonymous Involvement and Positive Alcohol- Related Outcomes: Cause, Consequence, or Just a Correlate? A prospective 2-year Study of 2,319 Alcohol Dependent Men. Journal of Consulting and Clinical Psychology 72 (2): 302-308 McLellan, A.T. & Alterman, A. I. & Cacciola, J. & Metzger, D. & O Brien, C. P. (1992): A New Measure of Substance Abuse treatment. Journal of Nervous and Mental Disease 180 (2): 101-110 Pedersen, M.U. (1999): Stofmisbrugere efter døgnbehandling (Vol. 5). Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. (2000): Stofmisbrugere - før under efter - døgnbehandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. & Hansen, L.M. & Hecksher, D. (1999): Stofmisbrugere og personlighed. (Vol. 6). Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3 229
En beskrivelse af Ravndal, E. & Vaglum, P. (1998): Psychopathology, Treatment Completion and 5 Years Outcome. A Prospective Study of Drug Abusers. Journal of Substance Abuse Treatment 15 (2): 135-142 Solberg, U. (1999): Projekt Menneske. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Thyme, B. (1999): Døgnbehandlingen på Gunderuplund. Slutrapport. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Toumbourou, J.W. & Hamilton, M. & U Ren, den Selvejende Institution Kongens Ø. Slutrapport. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Weisner, C. & McLellan, T. & Hunkeler, E. (2000): Addiction Severity Index data from general membership and treatment samples of HMO members. Journal of Substance Abuse Treatment 19 (2): 103-109 230 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 21. 2004. 3