Vejledning til ansøgningspuljen: Styrket indsats for økonomisk vanskeligt stillede børn i udsatte boligområder 14.51.51.50 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Puljens formål... 2 Forventede resultater for børn i økonomisk trængte familier i udsatte boligområder... 2 Indsatsens målgruppe... 3 Ansøgerkreds... 3 Indsatsperiode... 3 Støtteegnede indsatser... 3 Kriterier for tildeling af støtte... 4 Køn skal tænkes ind i indsatsen (Kønsmainstreaming)... 6 Tilskudsberettigede udgifter... 7 Der kan ikke søges tilskud til... 7 Evaluering og erfaringsopsamling... 7 Praktiske oplysninger... 7 Ansøgning og budget... 8 Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.dk
Indledning I satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 25 mio. kr. over fire år til en styrket indsats for økonomisk vanskeligt stillede børn i udsatte boligområder. Andelen af familier med lav indkomst i de særligt udsatte boligområder er steget markant de sidste ti år. Børnefattigdom er et stort problem, fordi børn i økonomisk trængte familier i vid udstrækning er afskåret fra at deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er børn, som vokser op i fattigdom specielt udsatte, og de har en høj risiko for at ende i en marginaliseret gruppe som voksne. Med en koncentration af familier med økonomiske og sociale problemer i de særligt udsatte boligområder er disse problemer særligt udbredte her. Det betyder, at institutioner i de udsatte boligområder har større udfordringer end institutioner i blandede byområder. Institutioner i de udsatte boligområder skal give børnene de kompetencer, som institutionen fx en børnehave eller skole har ansvaret for. Samtidig skal institutionerne håndtere de mange udsatte børns særlige behov. Det er en ressourcekrævende dobbeltfunktion, som ikke alle institutioner har lige god mulighed for at udfylde. En af konsekvenserne heraf er, at forældre med ressourcer vælger de udsatte boligområders skoler og daginstitutioner fra. De udsatte børn afskæres dermed fra at møde andre børn fra mere privilegerede familier, som de kan spejle sig i, bruge som rollemodeller eller finde støtte hos. Den mulighed kan være vigtig for, at børnene kan bryde den negative sociale arv. Derudover er de særligt udsatte boligområder kendetegnet ved at være fysisk og socialt isolerede fra de omkringliggende bysamfund. De færreste, som ikke bor i området, har et naturligt ærinde i områderne, hvilket er med til at fastholde børnene i en form for isolation. Der er derfor behov for en indsats, som kan forhindre, at en stor gruppe børn marginaliseres og isoleres i de særligt udsatte boligområder med ringere fremtidsmuligheder end deres jævnaldrende. Puljens formål Fattigdom og social udsathed er et stort problem i udsatte boligområder. Puljen på 25 mio. kr. skal understøtte kommunernes indsats for at skabe mere lige muligheder for børn, der vokser op i særligt udsatte boligområder i familier med økonomiske vanskeligheder. Målet om at skabe mere lige muligheder skal nås ved at etablere attraktive kommunale tilbud i udsatte boligområder. Derudover skal de børn, som har behov herfor, have særbehandling, så de kan benytte tilbud, der uden støtte ville være utilgængelige for dem. De attraktive kommunale tilbud skal forbedre de udsatte børns livsmuligheder og bryde isolationen fra det omkringliggende samfund. De kommunale institutioner i de udsatte boligområder, for eksempel daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, musik- og billedskoler eller kommunalt støttede idrætstilbud, skal med støtte fra puljen udbyde service og tilbyde aktiviteter, der typisk er utilgængelige for disse børn, og som målrettet kan udvikle deres kompetencer. Forventede resultater for børn i økonomisk trængte familier i udsatte boligområder Overordnet forventes det, at flere børn fra økonomisk trængte familier i udsatte boligområder får styrket deres kompetencer, fordi de i højere grad end tidligere deltager i målrettede og attraktive tilbud i boligområdet. 2 af 8
Procesresultater: Der etableres attraktive institutioner og skoler, der målrettet arbejder på at sikre børnene en social og faglig ballast til et liv med mere lige muligheder. Der etableres attraktive kommunale fritidstilbud i udsatte boligområder. Flere ressourcestærke børn tiltrækkes af skoler, institutioner, klubber og fritidstilbud i de udsatte boligområder. Resultater for målgruppen Målgruppens faglige niveau styrkes Målgruppens kompetencer (bredt forstået) styrkes Målgruppens kontakter til børn og familier udenfor boligområdet styrkes Indsatsens målgruppe Den primære målgruppe er børn i udsatte boligområder, som vokser op i økonomisk trængte familier, og som derfor skal sikres mere lige muligheder. Børnene er afskåret fra at benytte kommunens og idrætsforeningernes almindelige fritidstilbud, fordi tilbuddene er utilgængelige for børnene af ressourcemæssige grunde. Børnene går i daginstitutioner og skoler, der slås med den dobbelte udfordring, at de både skal give børnene de nødvendige kompetencer og håndtere børnenes sociale udfordringer. Børnene er isoleret fra børn fra familier med økonomiske og sociale ressourcer, fordi de hverken mødes i institutioner, klubber eller fritidstilbud. Ansøgerkreds Kommuner som ønsker at styrke de kommunale tilbud til børn i et af kommunens udsatte boligområder. Et udsat boligområde er et område med almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder bl.a. høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Indsatsperiode Midlerne skal anvendes i perioden 2012 til 2015. De 25 mio. kr. fordeles over fire år på følgende vis: 2012 2013 2014 2015 10 mio. kr. 5 mio. kr. 5 mio. kr. 5 mio. kr. Anmærkning: Der fratrækkes op til 3 pct. i administrationsbidrag og yderligere maksimalt en mio. kr. til evaluering og videnformidling. Der vil maksimalt blive givet tilsagn på i alt 4 mio. kr. til en enkelt indsats. Støtteegnede indsatser Det overordnede mål er at skabe mere lige muligheder for børn i udsatte boligområder, som vokser op i økonomisk trængte familier. Flere af disse børn skal have en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, der kvalificerer dem til erhvervsarbejde. 3 af 8
Udgangspunktet for puljen er, at børn af økonomisk trængte forældre vil få mere lige muligheder, hvis de kommunale kerneydelser i de udsatte boligområder styrkes. Der lægges vægt på at støtte permanente indsatser, da det er uhensigtsmæssigt at iværksætte flere midlertidige projekter i boligområderne. Derfor kan der i de udsatte boligområder ydes støtte til at etablere eller styrke eksisterende: Profildaginstitutioner Profilskoler Kommunale klubber Styrkede skoler og institutioner skal forbedre børnenes kompetencer samt fastholde og tiltrække ressourcestærke børn i de lokale tilbud. Der kan fx lægges en stærk faglig profil med en ambition om at børnene opnår gode faglige resultater. Der kan også skabes en idrætsprofil, en naturvidenskabelig profil eller andre profiler, der kan løfte hele skolen og gøre den alment attraktiv. Det samme gør sig gældende for daginstitutioner, hvor der kan etableres sprogbørnehaver, børnehaver med dyrehold eller lignende. Filosofien er den samme i forhold til at styrke de kommunale klubber. Derudover forventes det at ville bidrage positivt til målopfyldelse, at flere økonomisk dårligt stillede børn i udsatte boligområder deltager i attraktive permanente kommunale fritidstilbud i udsatte boligområder. Derfor kan der i de udsatte boligområder fx etableres: Musik- eller billedskoler Biblioteker eller medborgercentre Hvis det skal lykkes at tiltrække børn fra hele byen, skal det enten være byens eneste tilbud af sin art, eller være et ekstraordinært attraktivt tilbud. Flere biblioteker arbejder i disse år med at etablere sig som medborgercentre i udsatte boligområder. Puljen kan understøtte denne proces. I den forbindelse kan bibliotekerne fx tilbyde systematiseret lektiehjælp, hvis der ikke allerede er en sådan aktivitet i området. Biblioteker og medborgercentre kan også supplere eksisterende tilbud med bl.a. læseklubber, forfatterværksteder eller kreative itværksteder. Endvidere kan biblioteker og daginstitutioner i samarbejde etablere børnehavebiblioteker på institutionerne. Der kan endvidere indgås samarbejde mellem kommunen og lokale idrætstilbud om at etablere attraktive tilbud, der placeres i de udsatte boligområder, men dækker og tiltrækker deltagere fra hele byen. Der kan også ansøges om støtte til initiativer, som ikke er nævnt her, hvis disse falder indenfor puljens formål. Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at indsatsen ligger indenfor puljens formål om at skabe mere lige muligheder for børn i udsatte boligområder, der vokser op i økonomisk trængte familier. Tildeling af støtte er endvidere betinget af, at indsatsen iværksættes i tæt samarbejde og koordinering med de øvrige eksisterende aktiviteter i boligområdet. Det gælder såvel kommunens egne tilbud, som tilbud under den boligsociale helhedsplan. 4 af 8
For at komme i betragtning til støtte, er det endvidere afgørende: 1) At indsatsens konkrete formål er beskrevet. Det skal beskrives, hvilket problem initiativet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Når problemområdet beskrives, skal der være særlig opmærksomhed på, om der fx er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i indsatsen. 2) At indsatsens målgruppe er afgrænset og beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem er målgruppen? Hvor mange består målgruppen af? Hvor mange fra målgruppen forventes realistisk at være omfattet af indsatsen? Der skal både tages hensyn til indsatsens økonomiske ramme og kapacitet (fx antal ansatte, deres faglige forudsætninger og indsatsens organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i indsatsen blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan antal brugere systematisk vil blive opgjort. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem piger og drenge)? 3) At indsatsen er beskrevet konkret og præcist ud fra SMART-sikre mål på brugerniveau. SMART-modellen: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. De SMART-sikrede mål er en konkretisering af indsatsens formål og skal bruges til at styre arbejdet. De skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. Fx hvor mange børn indsatsen forventes at påvirke, hvornår og hvordan. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at indsatsens gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være beviser for, at 5 af 8
indsatsen er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når indsatsen er slut. Det er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMART-modellen. 4) At der i indsatsen er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at indsatsen er en succes. Tænk over, hvor mange brugere, I skal have hjulpet, for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes. 5) At det i indsatsen er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at de aktiviteter, som indsatsen vil gennemføre, er beskrevet kort og præcist. I skal også beskrive, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristikken af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. 6) Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. I skal angive, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med de næste skridt i indsatsen. 7) At det fremgår, hvordan indsatsens aktiviteter og resultater dokumenteres systematisk? Fx dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser m.v. 8) At der redegøres for, hvordan indsatsen er organiseret i relation til den eksisterende kommunale indsats, den boligsociale helhedsplan og eventuelle eksisterende idrætstilbud. Beskriv indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte der er i indsatsen, hvilke beføjelser den ledende medarbejder har, hvem der refereres til, hvem har det overordnede ansvar, hvem samarbejdes der med og hvad bidrager disse samarbejdspartnere med. 9) At det beskrives, hvordan indsatsens aktiviteter videreføres efter tilskudsperiodens udløb. Permanente tilbud prioriteres frem for midlertidige projektlignende indsatser. I bedømmelsen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på behov i boligområdet og initiativets og ansøgningens kvalitet. Desuden vil ministeriet have med i betragtning hvor mange puljemidler målrettet udsatte boligområder, som området er blevet tilgodeset med i de senere år. Køn skal tænkes ind i indsatsen (Kønsmainstreaming) I skal have overvejet, om indsatsen er målrettet enten drenge eller piger eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. drenge og piger kan have. I skal overveje, om drenge og piger har samme behov for hjælp. I må også overveje, om I vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af tilbuddet. I skal tage stilling til, om indsatsen bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 6 af 8
Tilskudsberettigede udgifter Lønudgifter til aflønning af eventuelle nye medarbejdere i forbindelse med støtte til børn i økonomisk trængte familier i udsatte boligområder. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.perst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Udgifter til lokaler. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Revisionsudgifter. Der kan ikke søges tilskud til Aktiviteter i udlandet. Materialeanskaffelser over 50.000 kr. Anskaffelse af fast ejendom. Anlægsudgifter. Dækning af underskud. Støtte til enkeltpersoners underhold Anskaffelse af bil Gaver Evaluering og erfaringsopsamling Der er afsat 1 mio. kr. af til evaluering, opsamling og formidling af de støttede projekter i den særlige indsats for børn i udsatte boligområder. Formålet er at samle op på kommunernes konkrete erfaringer med de forskellige tilbud samt at udbrede erfaringerne til andre kommuner. Nærmere information om afrapportering af indsatsen og regnskabsaflæggelse følger i forbindelse med afgivelse af tilsagn. Praktiske oplysninger Ansøgningen skal senest fredag d. 23. november 2012 sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på adressen: puljer@mbbl.dk Faglige spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen på e-mail ior@mbbl.dk eller tlf. 41 71 77 93 Administrative spørgsmål kan rettes til puljer@mbbl.dk 7 af 8
Ansøgning og budget Ansøgningen med en kort projektbeskrivelse skal forholde sig til punkterne, der fremgår af afsnittet om Kriterier for tildeling af støtte. Ansøgningen skal endvidere indeholde et budget for de fire år med samtlige relevante udgiftsposter, herunder bl.a. løn, aktiviteter og øvrige driftsudgifter, som hver især skal være tydeligt adskilt. Udgiftsposterne skal være i overensstemmelse med Tilskudsberettigede udgifter, som fremgår af vejledningen. Ansøgnings- og budgetskema findes på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside. 8 af 8