Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats

Transkript

1 Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats Indholdsfortegnelse 1. Indledning Puljens formål Partnerskaber om en helhedsorienteret indsats Forventede resultater af en styrket helhedsorienteret boligsocial indsats Indsatsernes målgrupper Ansøgerkreds og fordeling af midler Indsatsperiode Støtteegnede indsatser Kriterier for tildeling af støtte Køn skal tænkes ind i indsatsen (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Ansøgning og budget Udlejningsforsøg kombineret udlejning, tomme boliger samt aktiv annoncering Forventede resultater af udlejningsforsøget Målgrupper for udlejningsforsøget Ansøgerkreds for udlejningsforsøg Ansøgning om udlejningsforsøg Praktiske oplysninger Gammel Mønt København K T E mbbl@mbbl.dk

2 1. Indledning Som udgangspunkt har Danmark en velfungerende almen boligsektor, der sikrer gode boliger til alle uanset personlig indkomst. Men der er almene boligområder i Danmark, som er socialt og fysisk isolerede fra de byer, de er en del af. Det giver ulige muligheder for at få uddannelse og arbejde for de mennesker, som bor der, hvilket kan true sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund. For at forhindre isolation og segregering skal forholdene i områderne forbedres både fysisk, økonomisk og socialt. De udsatte almene boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, som kan tiltrække et bredt udsnit af den danske befolkning og være rammen for, at alle beboerne føler sig trygge og kan udfolde deres potentialer. Staten leverer de overordnede rammer for udviklingen i de udsatte boligområder. Kommunerne er sammen med boligorganisationerne ansvarlige for at udfylde disse rammer og resultaterne af indsatserne for at vende udviklingen i de udsatte almene boligområder er afhængig af den lokale prioritering og organisering af indsatserne. Kommuner med udsatte boligområder skal formulere en sammenhængende bolig- og bypolitik med klare mål og konkrete indsatsområder, som genopretter balancen mellem de udsatte boligområder og byen. Det involverer mange forskellige aktører både indenfor og udenfor kommunen, med boligorganisationerne som de mest centrale aktører. Omdrejningspunktet i koordinationen af indsatsen i de udsatte boligområder er helhedsplanen for boligområderne. Med styringsdialogen og udbredelsen af boligsociale helhedsplaner er der skabt et godt grundlag for et tæt, formaliseret samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Mange kommuner har udnyttet denne mulighed, men rolle- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne er ikke alle steder lige klar. Satspuljepartierne er enige om at styrke det boligsociale arbejde gennem et koordineret tæt samarbejde mellem stat og kommuner og boligorganisationer, så antallet af særligt udsatte boligområder kan reduceres. Der er i alt afsat 30 mio. kr. til formålet. Pengene er fordelt på 2 x 15 mio. kr. i årene 2013 og 2014 og vil blive udmøntet som en ansøgningspulje målrettet kommuner og boligorganisationer med udsatte boligområder. Ministeren for by, bolig og landdistrikter indbyder derfor kommuner og boligorganisationer med nye særligt udsatte boligområder og kommuner og boligorganisationer med boligområder der er tæt på at opfylde kriterierne for et særligt udsat boligområde til at indgå en strategisk samarbejdsaftale med ministeriet om at skabe en positiv udvikling i områderne. Der kan ansøges penge fra puljen til at understøtte de overordnede mål, som fastsættes i de strategiske samarbejder og partnerskaber. 2 af 10

3 2. Puljens formål Det overordnede mål med indsatserne i de udsatte boligområder er at forbedre livsvilkår og livsmuligheder for beboerne i de udsatte boligområder. Derfor har regeringen sat sig det klare mål, at antallet af særligt udsatte boligområder inden 2016 skal være reduceret med ¼ og inden 2021 halveret i forholdet til niveauet i Formålet med puljen er at styrke indsatserne og herved sætte skub i en positiv udvikling i de udsatte boligområder, der kan bidrage til en mere gennemsnitlig beboersammensætning, og herved tiltrække en bred kreds af boligsøgende. 3. Partnerskaber om en helhedsorienteret indsats Partnerskaber mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kommuner og boligorganisationer med udsatte boligområder skal understøtte en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Det er en forudsætning for, at der kan ydes støtte til konkrete indsatser, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, kommunen og boligorganisationen(erne) om en helhedsorienteret indsats i det udsatte boligområde. Der er udarbejdet en skabelon for partnerskabsaftalen. I de kommuner, hvor der allerede er indgået en initiativaftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indgås en tillægsaftale til initiativaftalen mellem ministeriet, kommunen og boligorganisationen(erne) om indsatsen i det udsatte boligområde. Tillægsaftalen skal indeholde de dele af ovennævnte partnerskabsaftale, som ikke allerede er dækket af initiativaftalen. Konkret kan kommuner og boligorganisationer ansøge om midler til at iværksætte aktiviteter indenfor tre prioriteringsområder i det udsatte boligområde. De tre prioriteringsområder er: Indsatsen over for de unge i de udsatte boligområder Tryghedsfremmende indretning og boligsocial kriminalitetsbekæmpelse efter gadeplans/hotspot modellen Styrket beskæftigelsesindsats, herunder etablering af praktikpladser for unge i regi af partnerskabsaftale mellem BL og Dansk Byggeri. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en værktøjskasse, der tilbyder kommunerne konkrete redskaber til indsatserne i de udsatte boligområder. 3.1 Forventede resultater af en styrket helhedsorienteret boligsocial indsats Overordnet forventes det, at antallet af særligt udsatte boligområder reduceres, fordi; flere unge får en god skolegang, benytter fritidstilbud, har et fritidsjob og kommer i uddannelse og arbejde færre begår kriminalitet og hærværk i boligområdet færre udviser utryghedsskabende adfærd (fx hurtig knallertkørsel på cykelstier el.l.) den oplevede tryghed stiger blandt beboerne generelt flere kommer i beskæftigelse flere unge får en praktikplads 3 af 10

4 Se i øvrigt Værktøjskassen for eksempler på, hvilke resultater de forskellige gode redskaber kan levere. 3.2 Indsatsernes målgrupper Den overordnede målgruppe er beboerne i de udsatte almene boligområder. Mere specifikt er målgrupperne for de tre prioriteringsområder: Unge i udsatte boligområder med dårlig skolegang, uden uddannelse, problemer i familien, fravær af fritidsinteresser, manglende fritidsjob etc. Kriminalitetstruede eller kriminelle unge i udsatte boligområder Utrygge beboere i de udsatte boligområder Unge som mangler en praktikplads Arbejdsløse unge og voksne i udsatte boligområder 3.3 Ansøgerkreds og fordeling af midler Kommuner og boligorganisationer kan søge om støtte til indsatser i udsatte boligområder, som ikke allerede er omfattet af de initiativaftaler, der blev indgået mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kommunerne. En del af midlerne er øremærket til de særligt udsatte boligområder, som der ikke er indgået initiativaftale om. Midlerne fordeles som følger: Fordeling af det årlige tilskud til kommuner med nye særligt udsatte boligområder Kommune Område Beboere I alt København Stærevej & Degnegården Høje Tåstrup Gadehavegård Fredensborg Nivåhøj Køge Karlemoseparken Roskilde Rønnebærparken/Æblehaven Odense Dianavænget/Heliosvænget Esbjerg Hedelundgårdparken Kolding Munkebo Vejle Finlandsparken Århus Trigeparken I alt øremærkes der således knap 10 mio. kr. af de 30 mio. kr. til nye områder på listen over særligt udsatte boligområder. Derudover kan der indgås partnerskaber om boligområder, som ikke er på listen over særligt udsatte boligområder, men som ved få negative ændringer i beboersammensætningen vil komme det. Konkret betyder det, at kommuner og boligorganisationer med boligområder med mindst 1000 beboere, som vurderes at være i fare for at komme på listen over særligt udsatte boligområder kan ansøge puljen og indgå partnerskab med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kommuner som er i tvivl om, hvorvidt et af kommunens boligområder kan komme i betragtning, opfordres til at tage kontakt til ministeriet. 4 af 10

5 Kommuner, som ikke allerede har en initiativaftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, prioriteres. Ansøgere til boligområder, som ikke er på listen over særligt udsatte boligområder, kan forvente støtte i størrelsesordenen op til de ovenfor angivne beløb. Beløbene er beregnet i forhold til beboerantallet i de særligt udsatte boligområder. 3.4 Indsatsperiode Midlerne er afsat på finansloven med 15 mio. kr. om året i årene 2013 og Der gives tilsagn til tilskud fra puljen inden udgangen af 2013 og aktiviteterne iværksættes så vidt muligt umiddelbart herefter. Aktiviteterne skal planlægges som to-årige aktiviteter. Der er overførselsadgang mellem projektårene. 3.5 Støtteegnede indsatser Puljen til en helhedsorienteret boligsocial indsats skal bidrage til at understøtte arbejdet for at nå det overordnede mål om at reducere antallet af særligt udsatte boligområder. For at styrke den boligsociale indsats ønsker Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter at indgå partnerskaber med kommuner og boligorganisationer, som har særligt udsatte boligområder om at udvikle en overordnet strategi for en helhedsorienteret indsats i boligområdet, der kan skabe en positiv udvikling. Til at understøtte den overordnede strategi og arbejdet for at nå målene for boligområdets udvikling kan kommuner og boligorganisationer iværksætte konkrete aktiviteter. Staten bidrager med en værktøjskasse, der tilbyder kommunerne konkrete redskaber til indsatserne i de udsatte boligområder, og som understøttes af en rådgivningsenhed i CFBU, som sikrer, at relevant viden om, hvad der virker, kommer kommunerne til gode. De konkrete aktiviteter skal være et af de følgende tre prioriteringsområder: Indsatsen over for de unge i de udsatte boligområder Tryghedsfremmende indretning og boligsocial kriminalitetsbekæmpelse efter gadeplans/hotspot modellen Styrket beskæftigelsesindsats, herunder etablering af praktikpladser for unge i regi af partnerskabsaftale mellem BL og Dansk Byggeri. I forbindelse med indsatser i regi af partnerskabsaftale mellem BL og Dansk Byggeri vil der kunne ydes støtte til opbygning af kompetence i boligorganisationen om indgåelse af kontrakter og aftaler mellem entreprenør og boligorganisation med henblik på at skabe praktikpladser og beskæftigelse til svage grupper i boligområdet. Kommuner og boligorganisationer prioriterer, hvilke af de tre områder, det lokalt er mest relevant at sætte en indsats i værk indenfor. Hvilken konkret aktivitet der sættes i værk bestemmes ligeledes lokalt og disse prioriteringer begrundes i en konkret problemformulering. De konkrete indsatser skal sættes ind i en ramme, der sikrer koordinering med de øvrige statslige og kommunale tiltag i det udsatte boligområde. Værktøjskassen kan findes på ministeriets hjemmeside sammen med ansøgnings- og budgetskema. 5 af 10

6 3.6 Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at indsatsen ligger indenfor puljens formål om at styrke det boligsociale arbejde gennem tæt samarbejde mellem stat, kommuner og boligorganisationer, så antallet af særligt udsatte boligområder kan reduceres. Tildeling af støtte er endvidere betinget af, at de konkrete aktiviteter ligger indenfor et af de tre prioriteringspunkter angivet i afsnit 3.5 Støtteegnede indsatser. Endelig er tildeling af støtte betinget af, at der indgås en partnerskabsaftale mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kommunen og de relevante boligorganisationer. Partnerskabsaftalen skal indeholde en konkret målsætning for boligområdets udvikling. Det er centralt, at den konkrete aktivitet og den overordnede indsats i boligområdet bliver etableret i tæt koordination og samarbejde med de øvrige eksisterende aktiviteter i boligområdet. Det gælder såvel kommunens egne tilbud, som tilbud under den boligsociale helhedsplan. For at komme i betragtning til støtte, er det endvidere afgørende: 1) At indsatsens konkrete formål er beskrevet. Det skal beskrives, hvilket problem initiativet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Når problemområdet beskrives, skal der være særlig opmærksomhed på, om der fx er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i indsatsen. Det skal endvidere beskrives, hvordan den konkrete indsats, der søges om støtte til understøtter det overordnede mål for boligområdets udvikling. 2) At indsatsens målgruppe er afgrænset og beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem er målgruppen? Hvor mange består målgruppen af? Hvor mange fra målgruppen forventes realistisk at være omfattet af indsatsen? Der skal både tages hensyn til indsatsens økonomiske ramme og kapacitet (fx antal ansatte, deres faglige forudsætninger og indsatsens organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i indsatsen blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan antal brugere systematisk vil blive opgjort. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem piger og drenge)? 3) At indsatsen er beskrevet konkret og præcist ud fra SMART-sikre mål på brugerniveau. 6 af 10

7 SMART-modellen: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. De SMART-sikrede mål er en konkretisering af indsatsens formål og skal bruges til at styre arbejdet. De skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. Fx hvor mange unge indsatsen forventes at påvirke, hvornår og hvordan. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at indsatsens gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være beviser for, at indsatsen er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når indsatsen er slut. Det er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMART-modellen. 4) At der i indsatsen er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at indsatsen er en succes. 5) At det i indsatsen er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at de aktiviteter, som indsatsen vil gennemføre, er beskrevet kort og præcist. I skal også beskrive, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristikken af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. 6) Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før indsatsens næste skridt iværksættes. 7) At det fremgår, hvordan indsatsens aktiviteter og resultater dokumenteres systematisk? Fx dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser m.v. 8) At der redegøres for, hvordan indsatsen er organiseret i relation til den eksisterende kommunale indsats og den boligsociale helhedsplan. Beskriv indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte der er i indsatsen, hvilke beføjelser den ledende 7 af 10

8 medarbejder har, hvem der refereres til, hvem har det overordnede ansvar, hvem samarbejdes der med og hvad bidrager disse samarbejdspartnere med. 9) At det beskrives, hvordan indsatsens aktiviteter videreføres efter tilskudsperiodens udløb. Permanente tilbud foretrækkes frem for midlertidige projektlignende indsatser. 3.7 Køn skal tænkes ind i indsatsen (Kønsmainstreaming) I skal have overvejet, om indsats eller tilbud er målrettet ét bestemt eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som et specifikt køn kan have. Det skal også overvejes, om tilbuddet skal indrettes på en bestemt måde, hvis det skal være muligt for begge køn at få udbytte af dette. I skal endvidere tage stilling til, om indsatsen bidrager til reel ligestilling mellem kønnene. 3.8 Tilskudsberettigede udgifter Lønudgifter til aflønning af eventuelle nye medarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Relevant information findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Udgifter til lokaler. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Revisionsudgifter. 3.9 Der kan ikke søges tilskud til Aktiviteter i udlandet. Materialeanskaffelser over kr. Anskaffelse af fast ejendom. Anlægsudgifter. Dog kan der som led i en tryghedsfremmende indsats godkendes udgifter til tryghedsfremmende indretning. Dækning af underskud. Støtte til enkeltpersoners underhold Anskaffelse af bil Gaver Evaluering og erfaringsopsamling Der er afsat midler til evaluering, herunder erfaringsopsamling, formidling og kommunal netværksopbygning. Tilskudsmodtagerne vil modtage relevant information, når det er aktuelt. Nærmere information om afrapportering af indsatsen og regnskabsaflæggelse følger i forbindelse med afgivelse af tilsagn. 8 af 10

9 3.11 Ansøgning og budget Ansøgningen med en kort projektbeskrivelse skal forholde sig til punkterne, der fremgår af afsnittet om Kriterier for tildeling af støtte. Ansøgningen skal endvidere indeholde et budget for de to år med samtlige relevante udgiftsposter, herunder bl.a. løn, aktiviteter og øvrige driftsudgifter, som hver især skal være tydeligt adskilt. Udgiftsposterne skal være i overensstemmelse med 3.8 Tilskudsberettigede udgifter, som fremgår af vejledningen. Ansøgnings- og budgetskema findes på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside. 4. Udlejningsforsøg kombineret udlejning, tomme boliger samt aktiv annoncering Der er indført en række udlejningsregler, som på forskellig vis kan bidrage til at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Redskaberne har vist sig effektive i de dele af landet, hvor der er pres på boligmarkedet. Der kan bl.a. henvises til SFI-rapporten: Udlejningsredskaber i almene boligområder - En analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder (12:05). Men i de dele af landet, hvor der er mangel på efterspørgsel efter boliger, og priserne på ejerboliger er lave, er det vanskeligt at opnå gode effekter via udlejningsredskaberne. En del af puljen til en helhedsorienteret boligsocial indsats er afsat til at gennemføre et forsøg med de eksisterende udlejningsredskaber. Forsøget skal afprøve en samtidig og koordineret anvendelse af kombineret udlejning, tomme boliger samt aktiv annoncering efter boligsøgende. Kombineret udlejning giver mulighed for at afvise boligsøgende, som modtager en række forsørgelsesydelser, herunder kontanthjælp og førtidspension, fra en ledig bolig, selvom de står øverst på ventelisten. Ved en lovændring fra 2010 er det blevet muligt at lade boliger stå tomme i op til et år, sådan at der er bedre mulighed for at finde lejere i beskæftigelse, der hvor der ikke er venteliste. Annoncering i stedet for ventelisteudlejning er ligeledes et nyt instrument, som blev indført i Det vurderes at en samtidig og koordineret anvendelse af de tre instrumenter kan være et effektivt instrument til at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder, som ligger i området af landet, hvor der er lav efterspørgsel efter boliger. Det er dog en dyr løsning for kommunerne og boligorganisationerne at lade boliger stå tomme i et større omfang. Derfor foreslås afsat penge til forsøg med at lade boliger stå tomme og annoncere efter lejere i beskæftigelse. Herved afdækkes potentialet for at forbedre beboersammensætningen i bestemmelsen om kombineret udlejning, der hvor der ikke er pres på boligmarkedet. 4.1 Forventede resultater af udlejningsforsøget Resultater af udlejningsforsøget forventes at blive: beboersammensætningen bliver mere gennemsnitlig områderne kan tiltrække en bredere kreds af boligsøgende, - dvs. at andelen af tilflyttere med fx arbejde, uddannelse og en relativt høj indkomst er større end blandt fraflytterne. 4.2 Målgrupper for udlejningsforsøget Målgruppen for udlejningsforsøget forventes at være: 9 af 10

10 Boligsøgende som ikke hidtil har følt sig tiltrukket til at bosætte sig i et af de udsatte boligområder, men som via annoncering og en ændret beboersammensætning er i målgruppen for en almen bolig. 4.3 Ansøgerkreds for udlejningsforsøg Kommuner og boligorganisationer med boligområder, der opfylder kriterierne for kombineret udlejning, og som har manglende efterspørgsel efter ledige boliger, kan ansøge om midler til at gennemføre udlejningsforsøget. Kommunalbestyrelsen skal beslutte at anvende kombineret udlejning når forsøget igangsættes. Der er afsat ca. 5 mio. kr. til udlejningsforsøget. Det forventes, at der gennemføres forsøg i to boligområder. Listen over boligområder, som kan anvende kombineret udlejning findes på ministeriets hjemmeside. Det bemærkes, at der offentliggøres en opdateret liste pr. 1. oktober Ansøgning om udlejningsforsøg Udlejningsforsøget skal indeholde en samtidig og koordineret anvendelse af kombineret udlejning, tomme boliger og annoncering. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af ventelisten til boligområdet, herunder opgørelse af andelen af boligsøgende, som kan afvises efter reglerne om kombineret udlejning. Der skal endvidere være en beskrivelse af, hvordan man via annoncering og evt. supplerende tiltag vil tiltrække andre boligsøgende til området end boligsøgende på ventelisten. Forsøget forventes at skulle løbe over en 2 årig periode. Ansøgningen skal indeholde en nøje beskrivelse af, hvordan effekten af forsøget vil blive målt (f.eks. hvordan tilflyttere og fraflyttere fordeler sig på forsørgelse før forsøget, midtvejs og efter 2 år). Ansøgningen skal indeholde et budget. Det kan budgetteres med udgifter til annoncering og tomgangsleje samt i mindre omfang administrative merudgifter. Det er centralt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at måle effekten af forsøget. Der kan ikke påregnes støtte på mere end 2,5 mio. kr. pr ansøgning. Det er en forudsætning for at modtage tilskud til udlejningsforsøg, at der indgås partnerskab med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 5.0 Praktiske oplysninger Ansøgning om partnerskaber om en helhedsorienteret indsats og udlejningsforsøg skal senest fredag d. 1. november 2013 sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på adressen: puljer@mbbl.dk Faglige spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen på ior@mbbl.dk eller tlf Administrative spørgsmål kan rettes til puljer@mbbl.dk 10 af 10