Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1
2
Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød et slogan for flere år siden, og det er stadig aktuelt. Ishøjs børneinstitutioner har valgt at gøre sprog til et område, som der lægges særlig vægt på. Jamen sker det ikke helt af sig selv børn snakker da uafbrudt fra morgen til aften? Svaret er nej, for sprog er ikke medfødt, men det er evnen til at udvikle sprog. Når barnet skal lære at tale, udtrykke sine tanker og forstå, hvad andre siger, så skal de voksne omkring barnet gøre en aktiv indsats. Sprogudviklingen starter når barnet bliver født I dag viser forskning, at jo bedre et sprog barnet mestrer i førskolealderen, jo lettere bliver det at lære at læse i skolen. Og sprogudvikling starter allerede, fra barnet er helt lille: Når forældre taler med deres nyfødte, så er barnet med i samtalen med øjenkontakt, fagter, pludren og smil vender barnet blikket væk eller begynder at græde, hvilket betyder, at der er brug for en lille pause. Sproget er med til at skabe tryghed i det lille barns liv, fordi barnet ved hjælp af ord kan forestille sig ting og personer. Senere efterligner børn de voksnes sprog, og man kan sige at de voksne er sprogmodeller for barnet. 3
10 gode råd 1: 2: Sæt ord på det du gør Når du pusler dit barn, så fang dets opmærksomhed med din stemme og blik. Fortæl hvad de enkelte kropsdele hedder, når du giver barnet tøj på, fx: Nu skal du have vanter på, først på den ene hånd og så på den anden hånd. Lyt til barnet og svar. Ord skal gentages mange gange, før barnet selv kan sige dem. Sæt ord på det, der skal ske Det lille barn forstår meget mere, end det det kan sige. Derfor er det vigtigt at tale om alt det, I gør sammen, fx: Nu skal vi ud og gå tur, Når du har sovet skal vi ud og lege. 3: 4: Lær barnet at alting har et navn Lær barnet mange ord, fx forskellen på en kop og et krus. Hvis du kun siger: Giv mig den der, lærer barnet ikke at alting har forskellige navne. Sæt ord på det barnet udtrykker Når følelser koger over i vrede og frustrationer, kan du hjælpe dit barn blot ved at sætte ord på, fx: Jeg kan se, du bliver vred nu, skal jeg hjælpe dig med at tage støvlerne på? Eller: Jeg kan se, du er ked af det, har du slået dig? 4
5: Sæt ord på tegn og fagter 6: Mange børn bruger tegn og fagter for at gøre sig forståelige. Hvis barnet peger på mælken uden at sige noget, skal du ikke hælde mælk op uden samtidig at fortælle, hvad fagterne betyder: Vil du have mælk? barnet nikker måske og du kan sige, ja du vil gerne have mælk osv. Gentag barnets sætningen - ret aldrig Ma dynde os - Ja, du skal også gynge, om lidt er det din tur. Tit siger børn ord og sætninger, som ikke er korrekte. Det hjælper barnet, når du gentager sætningen på den korrekte måde men uden at rette på barnet eller bede barnet om at gentage. Opmuntring er det bedste, du kan give dit barn i den svære øvelse, det er, at lære at tale korrekt. 5
7: 8: Syng med barnet Det er dejligt at synge. Sangene er med til at skærpe børnenes opmærksomhed på ords udtale. Syng gerne sangen langsomt de første gange. Leg med sproget Børn elsker rim og remser. Sprogrytmen i rimene er taktfast og barnet nyder at kunne gengive et rim udenad, samtidigt bliver barnet opmærksom på de små lydlige forskelle der er imellem ordene. 9: Skriv med barnet Lad barnet kigge med, når du skriver en indkøbsseddel eller et fødselsdagskort. På den måde bliver talesproget knyttet tæt sammen med skriftsproget. Større børnehavebørn synes ofte, det er sjovt at legeskrive breve og meddelelser med kruseduller, som ligner bogstaver og tal. Heller ikke her skal du rette på barnet for kruseduller er det første skridt mod at lære at skrive rigtige tegn. 6
10: Læs højt for barnet Fra barnet er lille kan I snakke om billeder i en pegebog. Når du læser op, så tænk på: At læse langsomt og jævnligt holde pauser, så barnet får mulighed for eftertanke og for at stille spørgsmål. Læs tydeligt og ikke for hurtigt, ordene bliver på denne måde opfattet og husket bedre. At læse med varieret stemmeføring, gør historien mere levende og barnets opmærksomhed skærpes. Forklar de vanskelige ord og begreber, snak om handlingen, og væn barnet til at spørge, hvis der er tvivl om noget. Ved at læse højt lærer barnet at sprog og bogstaver kan bruges til noget og det støtter barnet, når det senere skal lære at læse. 3 års vurderingen: I dagtilbudsloven står der: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter. Ishøj kommune tilbyder 3 årige børn en sprogsvurdering. Målet er at vurdere om det enkelte barn har de sproglige redskaber det har brug for som 3 årig, samt at finde de børn der har behov for en særlig tidlig sproglig indsats. Sprogvurdering i børnehaveklassen Undervisningsministeriet har besluttet at der fra skoleåret 2009/2010 skal gennemføres en obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen, så undervisningen fra skoleårets start kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Skoleåret 2009/2010 bliver et afklaringsår, inden Ishøj Kommune beslutter hvilke sprogvurderinger alle skoler skal anvende som minimumstandard gældende fra skoleåret 2010/2011. 7
Alle børn læser. Ishøj kommune har udarbejdet en børnelitteraturkanon Alle børn læser i Ishøj, med det formål at skabe et fælles sprogligt og litterært grundlag for børnene inden skolestart til gavn og glæde for deres sproglige udvikling og læse-skriveudvikling. Der indgår 30 titler, og bøgerne er aldersopdelt 0-2 år, 3-4 år og 5-6 år. Bøgerne skal læses i dagtilbudet og meget gerne hjemme af forældrene. Denne pjece er udgivet af Ishøj Kommune PPR Center og Center for Børn og Undervisning Layout og illustrationer: Eva Flinch Gjedde 8