Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed
Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Fredensborg Kommune Januar 2017 2 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Skoleområdet i Fredensborg Kommune... 10 Mål og resultatmål... 15 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 15 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 16 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 18 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 20 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 20 Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse... 22 Den socioøkonomiske reference... 24 Socioøkonomisk tildeling... 25 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes... 26 Elevernes trivsel skal øges... 26 Elevfravær... 37 Tilliden til folkeskolen skal styrkes... 39 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 42 Resultat af 9. klasseprøverne... 42 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 47 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen... 49 Fokuspunkter og indikatorer... 53 Kompetencedækning... 53 Attraktiv arbejdsplads... 56 Inklusion... 56 Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune... 58 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 3
Indledning Samtidig med Skolereformen kom der i 2014 nye regler for indholdet i og formen af Kvalitetsrapporten. Det betyder, at der fra 2016 kun skal udarbejdes Kvalitetsrapport hvert andet år, således vil den næste obligatoriske Kvalitetsrapport blive udarbejdet i vinteren 17/18 gældene for skoleåret 16/17. Skolernes resultater for skoleåret 2015/2016 er imidlertid indrapporteret fra skolerne, dels til Undervisningsministeriet (STIL) og dels til administrationen. Rapporten her er en opsamling af disse data, til brug for politikernes styring af området på den ene side og skolernes målopfølgning og udvikling på den anden. Administrationen vil følge op på resultaterne i en dialog med skolernes ledelser, hvor datarapporten sammen med andet data bruges som grundlag for en systematisk refleksion over skolernes mål og resultater. Ledelsesdialogen sikrer ledelsesfokus på faglige resultater og faglig udvikling samtidig med, at det synliggøres, hvor der er behov for særligt fokus og særlige tiltag i det lokale arbejde på skolerne. Der indgår stort set samme data i denne datarapport, som der normalt gør i en Kvalitetsrapport, men der er ikke nogen sammenfattende helhedsvurdering af den enkelte skole eller anbefalinger fra administrationen. De centrale og obligatoriske data til denne kvalitetsrapport hentes fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket oplysninger fra skolernes administrative systemer. Disse data suppleres af data indhentet fra skolerne. 4 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
De enkelte skoler Nedenfor er samlet centrale data for den enkelte skole udarbejdet en faktaboks, der samler skolens vigtigste resultater. Endrupskolen Bundne prøvefag 8,4 Socioøkonomisk reference +0,2 Kompetencedækning 85,3% Elevfravær 5,5% Social trivsel 4,3 Elever m. mindst 2 100% Fakta: Antal elever: 461 i almenklasser, 36 i specialklasser Klassekvotient i almenklasser: 23,1 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 12,3 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 5,5% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 42 i almenklasser, 10 i specialklasser Andel uddannede lærere: 94,4% (Kommunen samlet: 92,1%) Kompetencedækning: 85,3% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 86,4% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 31,4% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 4,7% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: +0,2 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: +0,1 karakterpoint Elevtrivsel: Social trivsel: 4,3 (Kommunen samlet: 4,2), Faglige trivsel: 3,8 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,3 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 3,8 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 100/ (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,4 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 8,1, piger: 8,8 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 100% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 91,5% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 2 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Fredensborg Skole Bundne prøvefag 7,3 Socioøkonomisk reference +0,1 Kompetencedækning 82,6% Elevfravær 6,5% Social trivsel 4,3 Elever m. mindst 2 99% Fakta: Antal elever: 946 Klassekvotient i almenklasser: 22,5 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 6,5% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 126 Andel uddannede lærere: 90% (Kommunen samlet: 92,1%) Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 5
Kompetencedækning: 82,6% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 78,5% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 44,8% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 3,6% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: +0,1 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: +0,2 karakterpoint Elevtrivsel: Social trivsel: 4,3 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,8 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,4 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 3,8 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 99% (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,3 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 7,5, piger: 7,2 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 99% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 93,9% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Humlebæk Skole Bundne prøvefag 8,1 Socioøkonomisk reference 0,0 Kompetencedækning 90,1% Elevfravær 4,8% Social trivsel 4,3 Elever m. mindst 2 100% Fakta: Antal elever: 599 i almenklasser, 46 i læseklasser og specialklasser Klassekvotient i almenklasser: 25,0 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,2 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 4,8% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 64 Andel uddannede lærere: 97,1% (Kommunen samlet: 92,1%) Kompetencedækning: 90,1% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 87,4% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 46% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 4,5% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: 0,0 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: -0,1karakterpoint Elevtrivsel: Social trivsel: 4,3 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,9 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,4 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 3,9 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 97,9% (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,1 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 7,0, piger: 9,5 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 100% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 91,4% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 0 ud af 6 nationale test er målet nået 6 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Kokkedal Skole Bundne prøvefag 7,4 Socioøkonomisk reference +0,4 Kompetencedækning 87,4% Elevfravær 5,6% Social trivsel 4,1 Elever m. mindst 2 94,1% Fakta: Antal elever: 656 i almenklasser, 53 i specialklasser Klassekvotient i almenklasser: 25,2 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 12,1 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 5,6% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 69 Andel uddannede lærere: 87,8% (Kommunen samlet: 92,1%) Kompetencedækning: 87,4% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 93% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 70,5% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 4,6% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: +0,4 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: +0,6 karakterpoint Elevtrivsel: Social trivsel: 4,1 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,8 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,5 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 3,9 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 96,1% (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,4 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 6,8, piger: 8,0 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 94,1% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 83,6% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 6 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået Langebjergskolen Bundne prøvefag 8,6 Socioøkonomisk reference +0,6 Kompetencedækning 84,1% Elevfravær 5,0% Social trivsel 4,3 Elever m. mindst 2 97,9% Fakta: Antal elever: 462 Klassekvotient i almenklasser: 23,1 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 11,9 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 5% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 44 Andel uddannede lærere: 99,3% (Kommunen samlet: 92,1%) Kompetencedækning: 84,1% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 89,1% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 39,6% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 4,6% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: +0,6 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: +0,4 karakterpoint Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 7
Elevtrivsel: Social trivsel: 4,3 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,9 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,5 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 4,0 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 95,8% (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 8,6 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 8,0, piger: 9,2 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 97,9% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 91,5% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 1 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 2 ud af 6 nationale test er målet nået Nivå Skole Bundne prøvefag 7,1 Socioøkonomisk reference +0,1 Kompetencedækning 99% Elevfravær 6,1% Social trivsel 4,2 Elever m. mindst 2 86,9% Fakta: Antal elever: 700 Klassekvotient i almenklasser: 22,6 (Kommunen samlet: 23,5) Elever pr. pædagogisk medarbejder: 10,4 (Kommunen samlet: 11,3) (egne tal) Elevfravær: 6,1% (Kommunen samlet: 5,7%) Pædagogisk personale, antal: 74 Andel uddannede lærere: 88,7% (Kommunen samlet: 92,1%) Kompetencedækning: 99% (Kommunen samlet: 88,5%). Gennemførte timer efter planen: 89,2% (Kommunen samlet: 87,3%) Vikartimer med uddannet lærer: 32,8% (Kommunen samlet: 43,8%) Medarbejderfravær: 4,8% Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 15/16: +0,1 karakterpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 13/14-15/16: +0,2 karakterpoint Elevtrivsel: Social trivsel: 4,2 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,8 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,5 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 4,0 (Kommunen samlet: 3,9) Elever, der har aflagt alle afgangsprøver: 90,2% (Kommunen samlet: 96,6%) 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,1 (Kommunen samlet: 7,7) 9. klasseprøver, drenge: 6,7, piger: 7,5 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 86,9% (Kommunen samlet: 96,3%) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2014): 96,9% (Kommunen samlet: 87,8%) Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 5 ud af 6 nationale test er målet nået Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået 8 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg Elevfravær 9,8 Social Trivsel 4,0 Fakta: Antal elever: 47 Elevfravær: 9,8% (Kommunen samlet: 5,7%) Elevtrivsel: Social trivsel: 4,0 (Kommunen samlet: 4,2), Faglig trivsel: 3,5 (Kommunen samlet: 3,8), Støtte og inspiration: 3,0 (Kommunen samlet: 3,4), Ro og orden: 3,8 (Kommunen samlet: 3,9) Antal lærere: 18, antal pædagoger: 16 Medarbejderfravær: 7 % Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 9
Skoleområdet i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune er der 6 folkeskoler med 0.-9. klasse. Derudover driver kommunen i samarbejde med Helsingør Kommune et 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund, der er beliggende i Helsingør. Overordnet styres området af Center for Læring, Fritid og Sundhed, der står for det kommunale tilsyn og kvalitetsudvikling af skolerne, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Rapporten omhandler følgende skoler i kommunens fire bysamfund: Fredensborg: Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk: Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå: Nivå Skole (NS) Kokkedal: Kokkedal Skole (KS), Ullerødskolen (UL) Kommunens specialklasser er samlet på Endrupskolen og Kokkedal Skole, der hver har en specialklasserække. Kommunens Læseklasser og modtage holde er placeret på Humlebæk Skole. Udover folkeskolerne har kommunen skoletilbud på Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud for elever indenfor autismespektret, Møllevejens Skole, som er et tilbud under Ungdomsskolen til skoletrætte unge og dagbehandlingstilbuddet Kejserdal. I Fredensborg Kommune er fritidsområdet organiseret i fritidshjem og fritidsklubber, der er organiseret i områdeinstitutioner 0-14 år. Nærværende rapport har fokus på de 6 folkeskoler og Ullerødskolen. Der foregår en kontinuerlig dataindsamling via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og i lokale dataopgørelser. Ullerødskolen er medtaget i de opgørelser, hvor der findes relevante data for skoler. Elever og klasser Antal elever i folkeskolerne i Fredensborg Kommune Der gik 3.902 elever i kommunens skoletilbud pr. 5. september 2015. 3.806 af dem gik i kommunens seks folkeskoler, heraf 87 i specialklasser, 25 i læseklasser og 21 i modtagetilbud. Det er et fald på ca. 335 elever i forhold til året før. Af disse elever, har 95,5% bopæl i kommunen. 10 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Antal elever pr. skole opdelt på køn, Fredensborg I kommunens egen opgørelse af elevtal pr. 31. marts 2016 gik der i alt 3.824 elever i almenklasserne i kommunens folkeskoler 1. På samme tidspunkt var der i alt 163 almenklasser fra 0.-9. klasse, hvilket giver en samlet klassekvotient på 23,5 for alle klasser fra 0.-9. klasse. På de enkelte skoler går spændet fra 22,5 på Fredensborg Skole til 25,0 på Kokkedal Skole. Elever og klasser 12/13-15/16 ES /FS HS KS LS NS I alt Elever i almenklasser 15/16 Elever i almenklasser 14/15 Elever i almenklasser 13/14 Elever i almenklasser 12/13 Antal almenklasser pr. 15/16 Klassekvotient almenklasser 15/16 Klassekvotient almenklasser 14/15 Klassekvotient almenklasser 13/14 Klassekvotient almenklasser 12/13 461 946 599 656 462 700 3824 468 991 622 645 468 808 4002 458 1001 641 689 459 863 4.111 490 874 646 699 467 953 4.129 20 42 24 26 20 31 163 23,1 22,5 25,0 25,2 23,1 22,6 23,5 2 23,5 22,5 23,9 23,0 23,4 21,8 22,9 22,9 22,2 22,1 22,2 23,0 21,6 22,2 25,8 23,0 22,3 22,5 23,4 19,9 22,3 I Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse er klassekvotienten for hele kommunen 22,6 for 2014, 22,2 for 2015 og 20,0 for 2016. Tallet er udregnet som antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Det er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Den store difference i forhold til Fredensborg Kommunes egen opgørelse skyldes formentlig, at der blev sammenlagt en del klasser på Nivå Skole omkring nytår 2016. Disse klasseoptimeringer er ikke kommet med i opgørelsen. 1 Differencen mellem skolernes egen opgørelse og tallene fra uddannelsesstatistik.dk skyldes forskelligt måletidspunkt. 2 Tal fra skolernes egen beregning ved indberetning fra 31. marts 2016. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 11
Undervisning og pædagogisk personale Med de tal skolerne har indberettet pr. 31. marts 2016 får man en lærer/elev-ratio, altså antallet er elever i 0.-9. klasse pr. lærerårsværk på gennemsnitlige 14, fordelt fra 11,8 på Nivå Skole til 15,3 på Kokkedal Skole. Udregner man i stedet antallet af elever pr. pædagogisk medarbejder altså både lærere, pædagoger og assistenter bliver det til gennemsnitlige 11,3 eller fra 10,4 på Nivå Skole til 12,3 på Endrupskolen. Antal elever pr. lærer og pr. pædagogisk medarbejder i almenklasser ES FS HS KS LS NS I alt Lærer/elev-ratio 15/16 14,6 14,3 14,0 15,3 14,9 11,8 14,0 Lærer/elev-ratio 14/15 14,5 14,4 14,3 14,4 15,2 13,1 14,2 Pædagogisk medarbejder/elevratio 15/16 3 12,3 11,1 11,2 12,1 11,9 10,4 11,3 Pædagogisk medarbejder/elevratio 14/15 12,0 11,3 11,3 11,2 12,0 11,8 11,9 Både lærer/elev-ratioen og ratio for elever pr. pædagogisk medarbejder er faldet en smule siden sidste år. Forskellene i antallet af elever pr. pædagogisk medarbejder på de forskellige skoler afspejler skolernes budget og prioriteringer, herunder i hvor høj grad skolerne har kunnet sammenlægge mindre klasser. Pædagogisk personale i almenklasser, skoleåret 2015/2016 4 Skoleåret 2015/2016 Antal lærere 5 15/16 Antal pædagoger 6 15/16 Antal medhjælpere/assistenter Antal lærere 14/15 Antal pædagoger 14/15 Antal medhjælpere/assistenter Lærerårsværk 15/16 Pædagogårsværk 15/16 Årsværk medhjælpere/assistenter ES FS HS KS LS NS Samlet 33 79 46 51 34 63 306 7 28 18 14 10 8 85 2 2 4 3 11 36 86 46 56 33 69 326 8 33 18 14 11 9 93 2 2 4 3 3 14 ES FS HS KS LS NS Samlet 31,6 66,3 42,7 42,8 31,1 59,1 273,6 4,1 18,4 11,0 8,8 7,7 6,1 56,0 1,9 0,6 2,6 2,3 7 3 Pædagogisk medarbejder/elev-ratioen, altså hvor mange elever, der er pr. lærer/pædagog, er udregnet på baggrund af egne tal fra skolernes opgivelser. Tallet er beregnet på baggrund af antal pædagogisk medarbejderårsværk og samtlige elever, også børnehaveklasseeleverne. 4 Tal indhentet fra skolerne pr. 31. marts 2016 5 Medarbejdere, der fungerer som lærere (altså med og uden uddannelse) 6 Medarbejdere, der fungerer som pædagoger (altså med og uden uddannelse) 12 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Lærerårsværk 14/15 Pædagogårsværk 14/15 Årsværk medhj./assistenter Lærere uden læreruddannelse, antal 15/16 Lærere uden læreruddannelse, antal 14/15 % uddannede lærere 15/16 (årsværk) % uddannede lærere 14/15 (årsværk) 32,3 68,82 43,6 44,7 30,7 61,7 281,9 5,0 18,2 11,3 8,8 6,9 4,7 54,8 1,9 0,7 4,0 1,3 2,3 10 ES FS HS KS LS NS Samlet 0 9 2 4 1 8 24 14 3 5 1 4 27 ES FS HS KS LS NS Samlet 100 89,1 96,3 90,6 99,1 91,0 93,3 100 86,5 94,0 93,3 99,0 93,8 93,2 I skoleåret 13/14 før reformen - havde skolerne tilsammen 344 lærere, 54 pædagoger og 14 assistenter, svarende til 349 årsværk pædagogiske medarbejdere ansat. I 14/15, hvor timetallet er øget med 57 timer i gennemsnit pr. uge i forhold til før reformen, er der 326 lærere, 93 pædagoger og 14 medhjælpere/assistenter, svarende til 346,9 årsværk. Altså et fald i det samlede antal årsværk på trods af den øgede undervisningstid. I skoleåret 15/16 er antallet af lærere, pædagoger og assistenter faldet yderligere med i alt 14 personer eller 336,6 årsværk. 92,1% af skolernes lærere er læreruddannet, spændende fra 87,8% på Kokkedal Skole til 99,3% på Langebjergskolen. I 15/16 var der 24 af skolernes lærere, der ikke var læreruddannet. Heraf havde 21 en anden relevant uddannelse, f.eks. akademiker, husholdningslærer eller musikpædagog og 9 var i gang med en merituddannelse. Kokkedal Skole og Nivå Skole har enkelte lærere fra programmet Teach First, der består af akademisk uddannede, der arbejder som lærere i skolen samtidig med at de tager en merituddannelse. Programmet er målrettet skoler med en stor andel uddannelsessvage elever. Gennemførte timer ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer læst efter planen 15/16 86,4 78,5 87,4 93,0 89,1 89,2 87,3 Timer læst efter planen 14/15 93,5 83,7 87,5 88,0 89,9 88,1 87,9 Lektioner læst efter planen 13/14 91,6 84,6 88,7 91,4 93,2 90,5 89,8 Lektioner læst efter planen 12/13 92,7 89,1 90,2 93,6 92,7 92,4 91,6 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer med vikar 15/16 13,4 21,3 12,5 7,0 10,9 10,8 12,6 Timer med vikar 14/15 6,5 16,3 12,4 11,9 10,0 11,9 12,0 Lektioner med vikar 13/14 8,4 15,3 11,1 8,6 6,7 9,5 10,1 Lektioner med vikar 12/13 5,0 9,8 8,7 5,8 6,3 7,0 7,2 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer med uddannet vikar 15/16 31,4 44,8 46,0 70,5 39,6 32,8 43,8 Timer med uddannet vikar 14/15 43,3 43,1 60,5 62,9 37,4 41,2 48,0 Lektioner med udd. vikar 13/14 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 13
Lektioner med udd. vikar 12/13 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 87,3% af timerne blev gennemført efter planen, dvs. at 12.6% blev gennemført med vikar, en lille stigning i forhold til sidste år. I 43,8% af vikartimerne blev undervisningen varetaget af en uddannet lærer, et fald for den samlede kommune siden sidste år. 14 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål I forbindelse med folkeskolereformen blev der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Det første af de tre overordnede mål for folkeskolen er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Med denne formulering slås det fast, at alle elever skal udfordres på det niveau de er, så de får udnyttet deres fulde potentiale. Det understreges, at målet er en faglig progression hos alle elever, således at der er fokus på en positiv udvikling i forhold til elevens udgangspunkt. Målet understreger behovet for at arbejde læringsmålsstyret og opstille og følge op på mål for den enkelte elev. De nationale test Man bruger resultaterne af de nationale test til at afgøre, om skolerne har nået det nationale mål om, at alle elever, skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde i forhold til resultaterne af de nationale test. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 15
Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 7 For at vurdere, hvor stor en andel af eleverne, der er gode til at læse og regne, tager man antallet af elever i kategorierne fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. Mindst 80% af eleverne skal ligge indenfor disse kategorier for at leve op til målet. I Fredensborg Kommune er der i skoleåret 15/16 hhv. 79%, 81%, 77% og 84% på de forskellige klassetrin der testes, der har gode resultater i dansk, læsning. Der er tale om en lille stigning på 4. og 8. klassetrin og et fald på 2. og 6. klassetrin. Eleverne i 4. og 8. klasse i Fredensborg kommunes skoler lever samlet set op til målet i dansk Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Fredensborg I matematik er det hhv. 77% i 3. klasse og 80% i 6. klasse, der har gode resultater i matematik. På 3. klassetrin er der tale om en lille stigning, mens det er status quo for 6. klasse. 7 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. 16 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever med gode resultater i matematik, Fredensborg Da der er strenge restriktioner på, hvordan man må bruge resultaterne af de nationale test, kan de ikke offentliggøres. Skolerne har dog resultaterne på elev og klasseniveau og kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs resultater og progression. Man kan imidlertid opgøre, om skolernes udvikling i de forskellige test fra det ene år til det andet er positiv eller negativ og markere, om skolen lever op til de nationalt opstillede resultatmål. I skemaet nedenfor angiver grøn eller rød farve hvorvidt skolerne lever op til det nationale mål, om at 80% af eleverne skal være gode til hhv. læsning og matematik i de nationale test. Pil op indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme klassetrin året før, mens pil ned indikerer, at resultatet er dårligere end året før og streg markerer at resultataet er på samme niveau som sidste år. Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Fra 14/15 til 15/16 ES FS HS KS LS NS Gode til læsning 2. kl. Gode til læsning 4. kl. Gode til læsning 6. kl. Gode til læsning 8. kl. v Gode til matematik 3. kl. Gode til matematik 6. kl. I 18 ud af i alt 36 test svarende til 50% - har mindst 80% af eleverne gode resultater, dvs. et resultat i en af kategorierne god præstation, rigtig god præstation eller fremragende præstation. For Endrupskolen er dette tilfældet i 5 ud af 6 test, for Fredensborg Skole og Humlebæk Skole i 4 ud af 6, for Nivå Skole i 3 ud af 6 og for Kokkedal Skole og Langebjergskolen i 1 ud af 6 test. I 1/3 af testene er der opnået et bedre testresultat end året før. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 17
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Målet om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, betyder også at de dygtigste elever skal udvikle sig fagligt. Her er opstillet et særligt mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Målet vurderes på baggrund af resultaterne i de nationale test, hvor det opgøres, hvor mange elever der har opnået fremragende præstation i testen. I dansk læsning var der i 15/16 hhv. 9%, 14%, 8% og 16% af eleverne, der i de fire nationale test i læsning opnåede den fremragende præstation i testen. I 2. og 8. klasse er der tale om et lille fald, mens der er status quo for 4. og 6. klassetrin. Fredensborg Kommunes resultater ligger på linje med landsgennemsnittet på 2. klassetrin og over landsgennemsnittet for de øvrige klassetrin. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Fredensborg I matematik var der i 15/16 14% i 3. klasse og 11% i 6. klasse, der opnåede resultatet fremragende præstation i Fredensborg Kommunes skoler. Der er tale om en stor stigning på begge årgange i forhold til 14/15, så målet om at andelen skal stige år for år er indfriet. Resultatet ligger over landsgennemsnittet for begge klassetrin. 18 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Fredensborg Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i dansk og matematik. Grøn farve indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme klassetrin året før, mens rød indikerer, at resultatet er dårligere end året før. Gul markerer samme niveau som sidste år. Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Fra 2014-2015 ES FS HS KS LS NS Andel allerdygtigste læsning 2. kl. Andel allerdygtigste læsning 4. kl. Andel allerdygtigste læsning 6. kl. Andel allerdygtigste læsning 8. kl. Andel allerdygtigste matematik 3. kl. Andel allerdygtigste matematik 6. kl. I 19 ud af i alt 36 test svarende til 53% - er resultatet bedre end året før og målet om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, er altså nået her. I 13 ud af 36 test er resultatet dårligere end året før, mens det i 4 tilfælde er status quo. Kokkedal Skole har således en positiv udvikling i alle test, Nivå Skole i 5 ud af 6 test, Fredensborg Skole i 4 ud af 6 plus en test med status quo, Endrupskolen i 2 ud af 6, mens 2 er status quo. Endelig har Humlebæk Skole positiv udvikling i én test og en test med status quo. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 19
Det skal understreges, at skemaet udelukkende viser, om resultaterne er bedre eller dårligere end året før, og slet ikke siger noget om niveauet. En rød markering kan således dække over et resultat hvor der var fx 15% af eleverne i den allerdygtigste kategori, mens der året før var 17%. Her er altså tale om et fald. Tilsvarende kan en grøn markering dække over en stigning fra f.eks. 2% til 4%. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det andet mål i reformen handler om, at alle elever uanset deres sociale baggrund, skal udvikle sig så de bliver så dygtige som de kan. Det er altså betydningen af det man populært kalder den negative sociale arv, der skal nedbringes. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For at vurdere om skolerne har nået målet om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ser man på, om andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik bliver reduceret år for år. Dårlige resultater er defineret som resultater i kategorierne mangelfuld præstation og ikke tilstrækkelig præstation i de to fag. I Fredensborg Kommunen er andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 15/16 hhv. 6%, 6%, 8% og 5% for de forskellige klassetrin, der testes. Der er tale om en nedgang i 6. og 8. klasse og status quo for 2. og 4. klasse. På alle klassetrin ligger resultaterne væsentlig under landsgennemsnittet, hvilket jo er positivt i denne sammenhæng. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Fredensborg Også i matematik ligger andelen af elever med dårlige resultater også et stykke under landsgennemsnittet med hhv. 9% i 3. klasse og 11% i 6. klasse. Andelen er faldet i 3. klasse fra 10% sidste år, mens det er steget i 6. klasse fra 9% sidste år. 20 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever med dårlige resultater i matematik, Fredensborg Skemaet nedenfor viser, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet eller steget på de forskellige skoler i de forskellige test. Grøn betegner at andelen af dårlige resultater er faldet, mens rød betyder, at andelen er steget. Gul indikerer også her samme niveau som sidste år. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Fra 2014-2015 ES FS HS KS LS NS Dårlige resultater, læsning 2. kl. Dårlige resultater, læsning 4. kl. Dårlige resultater, læsning 6. kl. Dårlige resultater, læsning 8. kl. Dårlige resultater, matematik 3. kl. Dårlige resultater, matematik 6. kl. Der har været en positiv udvikling dvs. at andelen af elever med dårlige resultater er faldet i 17 ude af 36 test, svarende til 47,2%. I to test er det status quo, mens udviklingen er gået den forkerte vej i 17 ud af 36 test. Endrupskolen har et fald i antallet af elever med dårlige resultater i 4 ud af 6 test og en test med samme andel som sidste år. Fredensborg Skole og Nivå Skole har et fald i 4 ud af 6 test, Kokkedal Skole i 3 ud af 6, Langebjergskolen i 2 ud af 6 og endelig har Humlebæk Skole status quo i en enkelt test. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 21
Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse Ser man på resultaterne af de nationale test, kan man se en klar tendens til, at elever, hvis forældre har en lang uddannelse, får bedre resultater. Eksemplet nedenfor viser fordelingen af elevernes resultater i dansk i 6. klasse i skoleåret 15/16, hvor man tydeligt kan se, at jo lavere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo færre elever opnår gode resultater. Tendensen gælder i store træk for fagene på alle klassetrin og for hele landet og er en af de væsentligste udfordringer, den danske folkeskole står overfor. Andel elever der er gode til matematik, 6. klasse, Fredensborg Målet er naturligvis, at andelen af elever med gode resultater skal være ens for alle elever uanset deres sociale baggrund. Det betyder, at den skal stige i de grupper af elever, hvis forældre har den laveste uddannelsesbaggrund. Nedenfor er angivet, om resultaterne af de nationale test i dansk og matematik er steget for klassetrinnet siden sidste år opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 13/14 14/15 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen 0% Gymnasium/EUD Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 22 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Hvis man ønsker at bryde med den negative sociale arv, er det grupperne af elever med forældre med den laveste uddannelsesbaggrund, man især skal fokusere på. I 2/3 af testene er andelen af gode resultater steget for elever, hvis forældre har grundskoleuddannelse, mens det gælder for 5/6 af elever, hvis forældre, har en lang videregående uddannelse. Ser man på udviklingen for gruppen af de allerdygtigste elever fordelt efter forældrenes uddannelse (nedenfor), falder det i øjnene, at der ikke over de fire målte år - er nogen af de elever, hvis forældre kun har grundskolebaggrund, i gruppen af de allerdygtigste. Samme forhold gør sig gældende for læsning i 2. og matematik i 6. klasse for elever, hvis forældre har en gymnasie/eud-baggrund. Udviklingen i andelen af allerdygtigste elever med i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 14/15-15/16 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen 0% 0% 0% 0% 0% 0% Gymnasium/EUD 0% 0% Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I skemaet nedenfor er det opgjort om andelen af elever med dårlige resultater i de forskellige uddannelsesgrupper er steget eller faldet fra 14/15 til 15/16. Her er den grønne farve et udtryk for, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet, mens rød indikerer, at andelen er steget og gul, at der er tale om samme niveau som forrige år. Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik fordelt på forældres uddannelse fra 14/15-15/16 Forældres uddannelsesniveau Dansk 2. kl. Dansk 4. kl. Dansk 6. kl. Dansk 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl. Grundskolen 0% Gymnasium/EUD Kort og ml.lang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andelen af elever med dårlige resultater er faldet i 2 og steget i 4 uge af 6 test for elever i grundskole-gruppen. For elever i gymnasie/eud-gruppen og gruppen med forældre med videregående uddannelse er andelen faldet i 5 og steget i en enkelt test, mens det er status quo i 2 og steget i 4 ud af 6 test for elever, hvis forældre har kort eller mellemlang uddannelse. I 5 ud af 6 test er der ingen elever med forældre med videregående uddannelse i gruppen med dårlige resultater hverken sidste år eller i år. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 23
Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference er her brugt i forhold til karaktererne for 9. klasseprøverne. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Fredensborg Skoleår Skoleår Skoleår 2015/2016 2014/2015 2013/2014 Skole Endrupskolen Fredensborg Skole Humlebæk Skole Kokkedal Skole Karaktergennemsnit Langebjergskolen Nivå Skole Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret test eller prøver. Den socioøkonomiske reference viser, hvor meget skolerne har løftet eleverne i forhold til hvad andre elever med samme baggrund har opnået. Tallet bliver derfor også omtalt som skolernes løfteevne. Karaktergennemsnit Forskel Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 8,4 8,2 0,2 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 7,3 7,2 0,1 8,0 7,7 0,3 7,9 7,4 0,5* 8,1 8,1 0,0 8,0 8,0 0,0 7,4 7,6-0,2 7,4 7,0 0,4 6,9 6,9 0,0 7,6 6,7 0,9* 8,6 8,0 0,6* 8,5 8,1 0,4 7,5 7,4 0,1 7,1 7,0 0,1 7,1 7,0 0,1 7,5 7,4 0,1 Beregningen af den socioøkonomiske reference viser, at forskellen i skoleåret 15/16 var neutral eller positiv for samtlige kommunens skoler lige som skoleåret 14/15. De fleste skoler ligger bedre end året før, Humlebæk Skole og Nivå skole ligger på niveau, mens Fredensborg Skole er gået en smule tilbage i forhold til sidste år. Skolen er dog stadig positiv, dvs. at elevernes løftes mere end landsgennemsnittet. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Fredensborg Skoleår 13/14-15/16 Skole Endrupskolen Fredensborg Skole Humlebæk Skole Kokkedal Skole Langebjergskolen Nivå Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 8,0 7,9 0,1 7,7 7,5 0,2 7,8 7,9-0,1 7,4 6,8 0,6* 8,2 7,8 0,4* 7,2 7,0 0,2 Tabellen ovenfor viser et gennemsnit af årene 13/14, 14/15 og 15/16. Her har Kokkedal Skole og Langebjergskolen en signifikant positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference på hhv. 0,6 og 0,4, Fredensborg Skole og Nivå Skole har +0,2, Endrupskolen +0,1, mens Humlebæk Skole har en lille negativ forskel over de tre år på -0,1. 24 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Socioøkonomisk tildeling I Fredensborg Kommune er der en stor forskel på elevsammensætningen på de forskellige skoler, hvilket har stor betydning for de både faglige og trivselsmæssige resultater skolerne opnår. I ressourcetildelingen til skolerne tages der i nogen grad højde for dette aspekt ved at der tildeles en sum baseret på skolens elevsammensætning. Skoler med mange elever fra socialt dårligere stillede hjem får således nogle ekstra ressourcer til at iværksætte særlige tiltag der styrker læringen hos denne elevgruppe. Socioøkonomi ES FS HS KS LS NS Andel af kommunens ressourcesvage familier 6,4% 15,2% 9,5% 26,0% 10,8 32,1% 8 Socioøkonomisk index 2015 105,4 105,9 105,2 94,1 100 90,1 8 Det socioøkonomiske niveau beregnes på grundlag af følgende kriterier: 1) barn af enlige forældre, 2) herkomst, 3)uddannelsesniveau for familien, 4) arbejdsmarkedstilknytning, 5) indkomstniveau, 6) andel af indkomsterstattende ydelser for familien. Her skal 3-6 kriterier være opfyldt for at elevens familie betegnes som ressourcesvag. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 25
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Elevernes trivsel har stor indflydelse på deres motivation og udbytte af undervisningen, derfor er trivsel en afgørende faktor for at eleverne bliver så dygtige som de kan. I foråret 2015 blev der for første gang gennemført en national trivselsmåling. Målingen udgør en baseline, som de følgende års resultater kan måles op ad for at se om indikatoren for elevtrivsel at elevernes trivsel skal øges er nået. Målingen består for 4.-9. klasse af 40 spørgsmål, mens elever i indskolingen skal svare på 20 mere enkle spørgsmål. Der er dannet en række indikatorer, som er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren på en skala fra 1 til 5, hvor 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Graferne nedenfor viser et gennemsnit af elevernes besvarelser. På landsplan er den samlede indikator for trivsel for elever i folkeskoler steget fra 3,7 i 14/15 til 3,8 i 15/16. Resultatet for eleverne i Fredensborg Kommune er 3,9. På landsplan angiver 42% af eleverne en trivsel i den øverste kategori (fra 4,1 til 5 på en skala fra 1 til 5, mens det er 33% i Fredensborg Kommune. Andelen af elever i den laveste kategori fra 1 til 2 er 7% på landsplan, mens den er 4% i Fredensborg Kommune. Trivsel, samlet indikator, fordeling pr år, Fredensborg og hele landet, 2015/2016 26 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Trivsel opgøres i undersøgelsen i fire kategorier eller indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål om elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål om elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål om elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Fredensborg, 2015/2016 I Fredensborg Kommune er den sociale trivsel størst, herefter kommer faglig trivsel og Ro og orden, mens Støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest. Det er helt på linje med tendenserne i hele landet. I forhold til skoleåret 14/15 er trivslen blandt eleverne i Fredensborg Kommune steget med 0,1 i kategorierne Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration, mens det for kategorien Faglig trivsel ligger på niveau med sidste år. Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, Fredensborg, 2015/2016 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 27
For indikatoren Social trivsel er den samlede score i Fredensborg 4,2 fordelt med 4,3 for drengene og 4,2 for pigerne. Det er en stigning i forhold til skoleåret 14/15, hvor resultaterne var hhv. 4,2 for drengene og 4,0 for pigerne. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2015/2016 Der er tale om mindre udsving på forskellige klassetrin og i forhold til køn, som det ses her for 4.-9. klasse. Højeste tilfredshed 4,4 findes hos drenge i 6. klasse, mens den laveste tilfredshed på 4,1 ses hos piger i 4. 6. og 9. klasse. Generelt ligger pigernes sociale trivsel lidt under drengenes. Nedenfor kan man se den samlede trivselsscore for de forskellige skoler. Besvarelserne kommer fra alle elever på skolerne, altså også elever i special-, læseklasser og modtagetilbud. Der er et udsving på den samlede indikator Social trivsel fra 4,1 på Ullerødskolen til 4,3 på Langebjergskolen, Humlebæk Skole, Fredensborg Skole og Endrupskolen. Eleverne på Ullerødskolen har problemstillinger indenfor autismespektret, hvorfor det ikke er overraskende, at deres sociale trivsel ligger lavere. Den er dog steget siden sidste år, hvor den lå på 3,9. 28 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2015/2016 På figuren herunder kan man fordelingen mellem de forskellige svargrupper på skolerne. Der er ingen elever i den laveste kategori fra 1 til 2, men op til 10% i gruppen fra 2,1 til 3, højest på Ullerødskolen. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Fredensborg, 2015/2016 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 29
For hele landet kan man se, at det er en generel tendens, at der er flere elever på specialskoler, der ikke trives. Det skyldes formentlig, at disse elever har et sværere liv med deres handicap, og man kan forestille sig, at det i nogen grad også gør sig gældende for elever i specialklasser og andre segregerede tilbud. Et par af de spørgsmål, der indgår i indikatoren Social trivsel er det meget grundlæggende Er du glad for din skole? og Er du glad for din klasse?. Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 4.-9. klassetrin, Fredensborg Ovenfor kan man se, at for begge spørgsmål er gruppen, der svarer meget tit steget og gruppen, der svarer en gang imellem faldet. Gruppen af elever, der svarer, at de sjældent er glade er på niveau med sidste år på spørgsmålet om de er glade for deres skole, mens det er faldet på spørgsmålet om de er glade for klassen. 30 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. klassetrin, 4.-9. klassetrin, Fredensborg På opgørelsen på klassetrin kan vi se, at den største tilfredshed med skolen ses i 5. og 6. klasse og lavest i 9. klasse. Nedenfor kan man se fordelingen af elevernes svar på de to spørgsmål på de forskellige skoler. På Langebjergskolen er der en andel på 47%, der meget tit er glade både for skolen og for klassen. På Endrupskolen og Fredensborg Skole er tilfredsheden også stor, her er der især mange elever, der er glade for deres klasse. Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. institution, 4.-9. klassetrin, Fredensborg Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 31
Indikatoren Faglig trivsel 9 ligger samlet på 3,9. Fordelt på klassetrin og køn kan man se en tendens til en lille smule højere tilfredshed hos pigerne i 4., 5. og 7. klasse. Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2015/2016 Der er ikke de store udsving mellem folkeskolerne på indikatoren faglig trivsel, mens Ullerødskolen ligger lidt lavere end de øvrige skoler. 9 Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. 32 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2015/2016 I detailvisningen af elevernes svar indenfor kategorien, ser man størst tilfredshed på Humlebæk Skole og Langebjergskolen. De øvrige folkeskoler ligger nogenlunde ens i forhold til den mest tilfredse gruppe, mens Endrupskolen og Fredensborg Skole med 9% har den største andel elever, der er meget lidt tilfredse i forhold til den faglige trivsel. Måske har det noget at gøre med en elevgruppe, hvor forældre og elever stiller højere krav til det faglige niveau og udfordringer for den enkelte elev. Indikatoren Støtte og inspiration 10 i undervisningen ligger samlet på 3,4. Opdelt på køn ligger pigerne på 3,5 og drengene på 3,4. 10 Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 33
Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2015/2016 Der er en faldende tendens jo højere klassetrin, der går fra en tilfredshed på 3,6 i 4. klasse til 3,2 i 9. klasse, hvilket ses endnu tydeligere i detailvisningen. Tendensen er den samme på landsplan. 34 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
For denne indikator ligger Ullerødskolen lavest med 3,0, mens Nivå Skole og Kokkedal Skole ligger højest med 3,5. De øvrige skoler har 3,3 for denne indikator. Sidste år lå Nivå Skole på 3,4 mens de øvrige folkeskoler lå på 3,3. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2015/2016 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Fredensborg, 2015/2016 Indikatoren Ro og orden 11 i undervisningen ligger samlet på gennemsnitligt 3,9, en stigning fra 3,8 i skoleåret 14/15. Der er lille variation mellem årgange og køn, som det fremgår af tabellen. Størst tilfredshed forekommer i 8. klasse for både piger og drenge. 11 Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 35
Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin, Fredensborg, 2015/2016 Opgjort på skoler ligger Ullerødskolen, Fredensborg Skole og Endrupskolen på 3,8, Kokkedal Skole og Humlebæk Skole på 3,9, mens Langebjergskolen og Nivå Skole ligger på 4,0. Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2015/2016 Opsamlende kan man sige, at trivslen er steget en smule siden sidste års måling og at skolerne i Fredensborg Kommune ligger en smule højere end landsgennemsnittet. Tendensen med at tilfredsheden falder, jo ældre eleverne bliver svarer til tendensen på landsplan og det samme gælder forskellen mellem piger og drenge. Der er noget forskel på skolerne, men man kan ikke pege på gennemgående tendenser bortset fra Ullerødskolens særlige elevgruppe, der er udfordret på flere fronter. Dog ligger Ullerødskolen resultater flot i forhold til specialskoler på landsplan. Trivselsmålingen blev gennemført i første kvartal af 2016. På den baggrund har alle skoler udarbejdet en handleplan for trivslen, som de er arbejder med. Typisk involverer det indsatser på skoleniveau og lokale indsatser på årgangs- og klassetrin. 36 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Elevfravær Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang og har succes med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene er vidende om og skolen har givet tilladelse til. Dette fravær skyldes især, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. Ulovligt fravær er fravær, der ikke skyldes sygdom, herunder fravær, der ikke gøres rede for af forældrene samt fravær, der ikke er opnået tilladelse til af skolelederen. Ved ulovligt fravær skal skolen straks tage kontakt til forældrene for at afdække årsagen bag fraværet og finde løsninger sammen med familien. I skoleåret 15/16 var det gennemsnitlige fravær for kommunens skoler på samlet 5,7%, en stigning i forhold til 14/15, hvor det var 5,3%. Fraværet er fordelt med 1,6% som lovligt fravær, 3,8% som fravær pga. sygdom og 0,3% som ulovligt fravær. Det ulovlige fravær er på linje med sidste år, mens de to andre kategorier er steget en smule. Gennemsnitligt elevfravær, Fredensborg Gennemsnitligt elevfravær, hele landet Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 37
På landsplan er det samlede elevfravær på 5,6%, altså en smule lavere end i Fredensborg Kommune. Det ulovlige fravær er dog 1,0% på landsplan, hvor det blot er 0,3% i Fredensborg. Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn, Fredensborg I grafen ovenfor kan man se, at der ikke er nogen klar tendens i fordelingen af elevfraværet i Fredensborg Kommune. Det er lavest i 1.-2. klasse og størst i 8.-9. klasse. Noget overraskende er det ulovlige fravær størst i 5. klasse for både piger og drenge. Billedet afviger i det hele taget noget fra opgørelsen på landsplan, hvor der er en helt klar tendens til et større og større fravær jo ældre eleverne bliver og hvor det ulovlige fravær er højt 2-3% - i udskolingsklasserne fra 7.-9. klasse. 38 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Ser man på de enkelte skoler er fraværet størst på Ullerødskolen med 9,8%, hvilket også var tilfældet sidste år, hvor det dog kun lå på 8%. Fraværet på Ullerødskolen er kendt og skyldes almindelig sygdom/ferie eller problemstillinger knyttet til elevernes særlige udfordringer. På de øvrige skoler har Fredensborg Skole det største elevfravær med 6,5% (sidste år: 6,1%), Nivå Skole 6,1% (sidste år: 6,7%), Kokkedal 5,6% (sidste år: 5,5%), Endrupskolen 5,5% (sidste år: 5,1%), Langebjergskolen 5,0% (sidste år: 3,6%) og Humlebæk Skole 4,8% (sidste år: 4,0%). På nær Nivå Skole, der har nedbragt elevfraværet, er det steget på samtlige skoler. Endrupskolen har nedbragt det ulovlige fravær fra 0,8% til 0,4% i år, mens Langebjergskolen har et relativt højt ulovligt fravær på 0,9%, en stigning fra 0,6% sidste år. Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Fredensborg Tilliden til folkeskolen skal styrkes Det nationale mål om at Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis indeholder udover trivselsdelen også en dimension, der handler om tilliden til folkeskolen. Der bliver ikke gennemført nationale målinger af dette, men andelen af elever, der vælger en privatskole, giver en pejling på forældrenes til- og fravalg af folkeskolen. Privatskoleelever pr. 100 elever 2012 2013 2014 2015 2016 Fredensborg Kommune 20,3 20,1 20,8 22,4 23,2 Helsingør Kommune 11,5 13 13,9 14,1 14,7 Hillerød Kommune 18,9 19,6 20,6 20,8 20,5 Hørsholm Kommune 21,7 21,8 22,5 23 22,9 Gennemsnit Region Hovedstaden 18,4 18,6 19,2 20 20,4 Gennemsnit hele landet 15,8 16,2 16,7 17,5 18 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 39
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelser på noegletal.dk er privatskolefrekvensen i 2016 23,2 i Fredensborg Kommune. En stigning fra 22,4 i 2015. Fredensborg Kommune ligger højere end de nærmeste nabokommuner, den samlede region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Tallene fra noegletal.dk er opgjort for kalenderår og indeholder desuden elever, der søger private efterskoler samt elever i 10. klasse. Nedenfor er taget et udtræk fra det kommunale elevadministrationssystem pr. 6. september 2015, der viser hvor eleverne i de forskellige distrikter går i skole. Som det fremgår, er billedet meget forskelligt i de forskellige bysamfund. I Fredensborg går mellem 78-88% af distriktseleverne i de kommunale skoler, 8-14% går i privatskole, mens blot 1-3,5% vælger kommunale skoler i andre kommuner. I Humlebæk er det også langt hovedparten, 76-80%, der går i bysamfundets skoler, mens 14-17% går på privatskoler. Kun 1-2,5% går i kommunale skoler i andre kommuner. I Nivå går 65% af distriktsbørnene på Nivå Skole, 23,5% går i privatskole og blot 1,2% går i kommuneskoler i andre kommuner. I Nivå er det især Per Gyrum Skolen, som mange distriktselever har valgt, men også de arabiske privatskoler og lilleskolerne har en del Nivå-børn. Endelig er der Kokkedal, hvor 47,6% af distriktets børn går i Kokkedal Skole, mens 34,7% går i privatskoler og 12% i kommunale skoler i andre kommuner. Privatskoler er fortrinsvist NGG og de arabiske privatskoler, mens de kommunale skoler i andre kommuner er Hørsholm Skole, Usserød Skole og Vallerødskolen i Hørsholm. Elevfordeling pr. skoledistrikt 15/16 Skoledistrikt ES FS HS KS LS NS I alt I % Antal skolesøgende børn i distriktet Distriktsbørn på bysamfundets skoler 655 930 742 1391 476 953 5147 100% 577 724 566 662 377 619 3525 68,5% Distriktsbørn på privatskole 51 129 128 483 67 224 1082 21,0% Distriktsbørn på anden folkeskole i kommunen Distriktsbørn på folkeskole i anden kommune Distriktsbørn på 10. klassesskole, efterskole, ungdomsskole Distriktsbøn på specialtilbud Andel distriktsbørn i bysamfundets skole(r) Andel distriktsbørn på privatskoler Andel distriktsbørn på andre kommunale skoler 8 28 12 34 14 68 164 3,2% 8 31 18 167 3 11 238 4,6% 5 9 6 10 5 7 42 0,8% 6 9 12 35 10 24 96 1,9% 88,1 77,8 76,3 47,6 79,2 65,0 68,5 7,8 13,9 17,3 34,7 14,1 23,5 21,0 1,2 3,3 2,4 12,0 0,6 1,2 4,6 *Tallene er trukket fra elevadministrationssystemet TEA pr. 6/9 2015 Nedenfor er fordelingen af distriktsbørn samlet for hele kommunen vist i en grafik. 40 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Elevfordeling for kommunen samlet Distriktsbørn på bysamfundets skoler Distriktsbørn på privatskole Distriktsbørn på anden folkeskole i kommunen Distriktsbørn på folkeskole i anden kommune Distriktsbørn på 10. klassesskole, efterskole, ungdomsskole Distriktsbøn på specialtilbud Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 41
Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I rapportens foregående afsnit er der samlet data til evaluering af de tre overordnede mål i reformen. Men i reformaftalen ligger også en målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultat af 9. klasseprøverne Ved 9. klasseprøverne i foråret 2015 var eleverne til prøve i: Dansk: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk Matematik: skriftlig matematik med hjælpemidler og uden hjælpemidler Mundtlig engelsk Fysik/kemi Fællesprøve i Fysik/Kemi, biologi og geografi Disse fag udgør tilsammen de bundne prøvefag. Derudover aflægges der prøve i ét humanistisk og ét naturvidenskabeligt udtræksfag: Et humanistisk udtræksfag (skriftlig engelsk, mundtlig fransk/tysk, skriftlig fransk/tysk, kristendom, historie, samfundsfag) Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi, mundtlig matematik, idræt) De forskellige klasser på en skole skal typisk op i forskellige udtræksfag. Resultat af projektopgaven indgår desuden på prøvebeviset. Fredensborg Skoles 9. klasser har desuden været oppe i Kulturfagsprøven, som har kørt som forsøg. Omkring 350 elever gik til de afsluttende 9. klasses-prøver i forsommeren 2016. Af de elever, der aflagde prøver, aflagde 96,6% af eleverne alle prøver. En stigning fra 94,8 i 14/15. På landsplan er tallet 91,7%, så det er et flot resultat i Fredensborg Kommune. Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Fredensborg 42 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Andelen af elever, der har aflagt alle prøverne spænder fra 90,2% på Nivå Skole til 100% på Endrupskolen. I det følgende gennemgås resultaterne fra 9. klasses-elevernes prøver i skoleåret 15/16. Det skal understreges, at tallene der gennemgås her er uden social korrektion, dvs. der er ikke taget højde for skolernes forskellige elevsammensætning. På side 25 præsenteres skolernes løfteevne, der viser, hvor meget skolerne løfter eleverne i forhold til de gennemsnitlige resultater for elever med samme socioøkonomiske baggrund. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg 12 Gennemsnitligt fik de elever, der aflagde prøver i 9. klasses afgangsprøver karakteren 7,7 i de bundne prøvefag. Det er på niveau med sidste år og noget højere end det nationale gennemsnit på 7,1. Pigerne fik noget højere karakterer end drengene, nemlig gennemsnitligt 8,0 mod drengenes gennemsnit på 7,5. Pigerne fik også 8,0 i skoleåret 14/15, mens drengene fik 7,4. 12 Tallene er for almenklasser i de 6 folkeskoler. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 43
Ser man på resultaterne for de forskellige fag, fik eleverne i Fredensborgs skolers 9. klasser gennemsnitligt 7,8 i danskprøverne, en stigning i forhold til sidste års 7,4, 8,5 i engelsk, et lille fald i forhold til 8,6 sidste år, 6,7 i fysik/kemi, et markant fald fra sidste års 7,6 og endelig 7,7 i matematik, der er et mindre fald i forhold til sidste års 7,9). I den nye prøve Fællesprøve i Fysik/Kemi, biologi og geografi fik Fredensborg Kommunes 9. klasses-elever flotte 8,4. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Fredensborg På skolerne lå den gennemsnitlige karakter for de fem prøvefag fra 7,1 på Nivå Skole til 8,6 på Langebjergskolen. Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Der er ligesom sidste år ret stor forskel på pigers og drenges resultater, hvor pigerne får bedre resultater på 4 skoler, mens Fredensborg Skoles drenge scorer en lille smule bedre og Nivå Skoles drenge næsten et helt karakterpoint bedre. På Humlebæk Skole er forskellen 2,5 karakterpoint i pigernes favør. 44 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse, Fredensborg Fordelingen mellem de forskellige danskdiscipliner viser, at eleverne er særligt dygtige til mundtlig dansk, hvor de får 9,0. Derefter kommer læsning med 7,7, retskrivning med 7,6 og skriftlig dansk ligger på 6,8. Det ligner nogenlunde variationerne på landsplan, hvor retskrivning dog ligger en tak over læsning. Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Fredensborg I de to matematikdicipliner, matematisk med hjælpemidler (tidligere matematisk problemløsning) og matematik uden hjælpemidler (tidligere færdighedsregning), er resultaterne noget bedre i prøven i matematik uden hjælpemidler. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 45
Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Fredensborg I Fredensborg Kommune er der i en årrække indsamlet data for afgangsprøvekarakterer direkte fra skolerne. Her er det samlede gennemsnit udregnet på baggrund af prøvekarakterer i samtlige fag inklusive projektopgaven, hvorfor gennemsnittet for skolerne er lidt anderledes end for de bundne prøvefag, som Undervisningsministeriet offentliggør. Tallene fra skolernes opgørelse er i lighed med tallene fra ministeriet ikke socialt korrigeret. I oversigten kan man se hvordan de forskellige skoler ligger i de enkelte fag i skoleåret 15/16 og hvordan skolernes gennemsnit for alle fag har været de seneste år. Afgangsprøvekarakterer i 2016 fordelt på fag for elever i almenklasser 13 2015 ES FS HS KS LS NS 2016 2015 2014 Dansk, læsning 8,9 7,5 8,1 6,8 8,9 6,9 7,7 6,8 7,6 Dansk, retstavn. Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik uden hjælpemidler Matematik, m. hjælpemidler 8,9 6,9 8,4 6,6 8,7 6,9 7,6 7,7 7,3 7,0 6,5 6,9 6,5 8,2 6,0 6,8 7,0 7,5 9,2 9,1 9,0 8,7 9,6 8,5 9,0 8,0 8,5 7,9 7,6 9,3 7,4 8,6 7,5 8,0 7,9 7,5 7,4 7,2 8,3 7,3 7,7 6,6 7,4 7,7 6,9 Engelsk 9,4 8,5 7,4 7,6 9,8 8,5 8,5 8,5 8,4 Fysik/kemi 8,4 5,5 7,5 9,1 7,3 6,0 6,9 7,5 7,5 Hum. Udtræk: Tysk Hum. Udtræk: Fransk Hum. Udtræk: Samfundsfag Hum. Udtræk: Engelsk skr. 7,7 5,2 10,2 5,6 7,3 6,0 7,1 7,0 8,9 8,8 4,0 8,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,5 7,0 8,4 8,9 7,4 7,3 8,8 8,4 0,0 8,2 7,0 7,6 13 Tallene fra skolernes egne indberetninger er det rene gennemsnit for det enkelte fag, altså summen af elevernes 8,3karakterer divideret med summen af antal elever, der har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit er udregnet på sa8,2mme måde. Gennemsnittene adskiller sig derfor nogle steder fra Undervisningsministeriets beregninger af de bund8,0ne prøvefag. 46 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Hum. Udtræk: Kristendom Hum. Udtræk: Historie Nat. Udtræk: Biologi Nat. Udtræk: Geografi Nat Udtræk: Matematik 7,0 8,9 7,8 8,0 8,3 10,0 0,0 6,7 8,4 7,3 8,2 8,0 8,0 8,4 5,7 7,7 8,1 8,0 6,2 8,3 7,4 7,3 7,8 7,0 8,4 5,5 9,3 7,9 7,4 6,3 Idræt 9,9 9,1 9,8 9,3 9,6 8,4 - Projektopgave 9,5 7,2 8,0 7,6 9,5 8,3 8,2 7,9 8,5 7,9 8,9 7,9 - - Samlet snit 8,5 7,5 8,2 7,6 8,3 7,0 7,8 7,6 7,7 ES FS HS KS LS NS Forsøg: Kulturfagsprøven Gennemsnit Gennemsnit alle fag 2016 Gennemsnit alle fag 2015 Gennemsnit alle fag 2014 Gennemsnit alle fag 2013 Gennemsnit alle fag 2012 8,5 7,5 8,2 7,6 8,3 7,0 7,8 7,2 8,0 7,9 6,8 8,3 7,3 7,6 8,0 7,9 7,6 7,8 7,6 7,6 7,7 8,4 8,0 7,6 6,9 7,3 7,0 7,5 8,4 7,4 7,9 7,0 7,2 7,3 7,5 I skoleåret 15/16 fik eleverne på Endrupskolen et samlet karaktergennemsnit på 8,5 i samtlige prøvefag. Langebjergskolen og Humlebæk Skole fik hhv. 8,3 og 8,2, mens Kokkedal Skole fik 7,6, Fredensborg Skole 7,5 og Nivå Skole 7,0. Tilsammen et gennemsnit på 7,8 på linje med sidste skoleår. Ser man på resultaterne i de forskellige fag, kan man se, at de bedste resultater er opnået i idræt med 9,6, mundtlig dansk med 9,0, samfundsfag med 8,9 og engelsk med 8,5. Historie, projektopgaven, skriftlig engelsk, fransk og matematik uden hjælpemidler ligger mellem 8,0-8,4. Skriftlig fremstilling og Fysik/Kemi er eneste fag, hvor gennemsnittet ligger under 7. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det er et mål i folkeskolereformen, at alle elever, der forlader folkeskolen, mindst skal have karakteren 2 i dansk og matematik. Betragtningen er, at hvis man har under 2 i de to basisfag, vil det være vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også den grænse, der sættes ved vurdering af uddannelsesparathed til erhvervsuddannelserne i 9. klasse. Samlet set var der 96,3% af eleverne i Fredensborg Kommune, der fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er en stigning fra 93,7% i 14/15 og noget over landsgennemsnittet, der ligger på 92,6%. Drengene ligger på gennemsnitlige 95,1%, mens pigerne ligger på 97,6% i gennemsnit. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 47
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i både dansk og matematik på de enkelte skoler går det fra Endrupskolens og Humlebæk Skoles 100% til Nivå Skoles 86,9%. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Kokkedal Skole er gået fra 81,8% i 14/15 til 94,1% i 15/16, Fredensborg Skole er gået fra 94,3% til 99%, Langebjergskolen fra 97,7% til 97,9% og Humlebæk Skole fra 96,6% til 100%. Endrupskolen holder de flotte 100%, mens Nivå Skole er gået ned fra 90,4% til 86,9%. Som det fremgår af nedenstående graf, er der færre drenge, der opnår 2 i både dansk og matematik på de fire skoler, der ikke har 100%. Størst er forskellen på Kokkedal Skole, hvor 100% af pigerne opnår 2 i både dansk og matematik, mens det kun er 88,5% af drengene. 48 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, Fredensborg Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen 95%-målsætningen er Regeringens mål for hvor mange elever i en årgang, der skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Dette mål skulle gerne være opnået i 2015. Det er ikke noget folkeskolen klarer alene, vejledningen af de unge og ungdomsuddannelsernes evne til at fastholde eleverne har også stor betydning. Men det er i folkeskolen eleverne får det faglige og personlige fundament, der skal gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 56,8% af eleverne i de kommunale almenklasser, der afsluttede 9. klasse i 2015, havde påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse. Andelen er 0,1 procentpoint højere end året før, og ligger et godt stykke over landsgennemsnittet. Eleverne, der er startet på ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse fordeler sig med 48,9% på de gymnasiale uddannelser og 7,9% på de erhvervsfaglige uddannelser, der er tale om en stigning i andelen af elever på en erhvervsuddannelse fra 4,8 i 2014. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 49
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Fredensborg Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse indeholder både de elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse og de elever, der har valgt at tage 10. klasse på et 10. klassecenter eller måske en efterskole. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Fredensborg Her er det i Fredensborg Kommune 91,5% af eleverne, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse mod 87,8 året før. Fordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser for elever, der afsluttede 9. klasse i 2014, er, at 77,4% går på gymnasiale uddannelser, mens 13,1% går på de erhvervsfaglige uddannelser. Det er en lille ændring i forhold til året før, hvor fordelingen var 74,6% / 12,6%. 50 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fredensborg For eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2014 fordeler det sig, så 83,6% af eleverne på Kokkedal Skole er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse, 87,8% på Endrupskolen, omkring 91,5% på Langebjergskolen og Humlebæk Skole, 93,9% på Fredensborg Skole og 96,9% på Nivå Skole. Uddannelsesstatus efter 9 måneder Tabellen nedenfor viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg Af de elever, der forlod grundskolen i 2014 er 81,6% i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de har afsluttet grundskolen, 3,4% har afbrudt uddannelsen og 15% har endnu ikke påbegyndt. Tallene her indeholder alle elever i kommunens skoler og skoletilbud. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 51
Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg Af de elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse er 96% af eleverne stadig i gang med uddannelsen 9 mdr. efter de har forladt grundskolen. UU-Øresund følger disse tal tæt og følger op på elever, der falder ud af systemet. Uddannelsesparathed Eleverne i 8. klasse får i december en første vurdering af, om de er uddannelsesparate eller ej. For at være uddannelsesparat, skal man mindst have standpunktskarakteren 4 i dansk og matematik og blive vurderet socialt uddannelsesparat. For de elever, der ikke bliver vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, sættes der ind i forhold til en faglig og social udvikling, og der foretages igen en vurdering 1. marts i 9. klasse, hvor eleverne skal søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Her bliver de vurderet uddannelsesparate i forhold til den ungdomsuddannelse, de ønsker at starte på. Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Fredensborg Som det fremgår, blev 97,6% af eleverne i 9. klasse vurderet uddannelsesparate i skoleåret 14/15, 100% af pigerne og 95,2% af drengene. Det er en stigning fra 96,7% i 13/14. 52 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Fokuspunkter og indikatorer Udover de opstillede mål i skolereformen, er kompetencedækning og inklusion fokuspunkter for folkeskolen. Lokalt i Fredensborg Kommune er der desuden fokus på det gode arbejdsmiljø. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning viser, hvor mange af skolernes faglige timer, der er planlagt med en lærer med enten linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer. Det er målet, at kompetencedækningen skal være på mindst 85 procent i skoleåret 2016/2017 og mindst 90 procent i skoleåret 2018/2019. Målet er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, svarende til at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Opgørelsen viser, at 88,5% af timerne på skolerne i Fredensborg Kommune i 15/16 var planlagt med en linjefagsuddannet lærer. En stigning fra sidste års 85,7% og et stykke over landsgennemsnittet på 83,2% Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fredensborg Oversigten over kompetencedækningen i de forskellige fag på næste side viser, at kompetencedækningen på Fredensborg kommunes skoler er høj i fysik/kemi, dansk, matematik, tysk, og samfundsfag, der alle ligger over 90% kompetencedækning. Engelsk, håndværk og design, biologi, fransk og musik har en kompetencedækning mellem 85% og 90%, mens Natur/teknologi, madkundskab, kristendomskundskab, idræt, historie geografi og billedkunst har en kompetencedækning under 85%. Lavest er kompetencedækningen i kristendomskundskab med 51,1%, der er det eneste fag med en kompetencedækning under 70%. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 53
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Fredensborg 54 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Som det fremgår af grafen nedenfor stiger kompetencedækningen i forhold til klassetrin, således er der en gennemsnitlig kompetencedækning på 83,1% i 1. klasse, mens den er på 94,7% i 9. klasse. Den samme tendens gør sig gældende på landsplan. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fredensborg Kompetencedækningen på de forskellige skoler viser, at Nivå Skole har 99% kompetencedækning i alle fag, mens de øvrige skoler ligger mellem 82,6% og 90,1%. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Fredensborg. Kokkedal Skole har i skoleåret 15/16 en kompetencedækning på 87,4, hvor den var helt nede på 68,1% året før pga. fejl i indberetningen. Efter skolens egen beregning lå det reelle tal på 82,1% i skoleåret 14/15. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 55
Attraktiv arbejdsplads Fredensborg Kommune stræber efter at være en god kommune at arbejde i. Sygefravær blandt medarbejdere Medarbejdernes sygefravær er en af de indikatorer, der kan fortælle noget om arbejdsmiljøet. Udover medarbejdertrivselen har et stort sygefravær altså en negativ betydning for kvaliteten af undervisningen og for skolens økonomi, så der er stort fokus på at nedbringe det. Sygefravær blandt skolernes medarbejdere* ES FS HS KS LS NS UL Sygefravær 15/16 4,7 3,6 4,5 4,6 4,6 4,8 7,0 Sygefravær 14/15 4,2 5,5 6,5 6,2 3,8 5,2 5,1 Sygefravær 13/14 2,3 4,2 5,5 5,4 4,3 3,4 6,2 Sygefravær 12/13 3,6 3,1 2,8 4,7 1,9 4,1 5,0 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale Fredensborg Skole har med et sygefravær på 3,6% kommunens laveste sygefravær. Sygefraværet er faldet i forhold til sidste år på Fredensborg Skole, Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Nivå Skole. På Endrupskolen og Langebjergskolen er sygefraværet steget og ligger nu på niveau med fem af skolerne. Ullerødskolens sygefravær er steget temmelig meget til 7,0%. Inklusion Det nationale mål om, at alle kommuner skal inkludere mindst 96,0% af eleverne i den almene undervisning, er frafaldet i forbindelse med Inklusionseftersynet. Det er dog stadig tanken, at kommunerne skal inkludere mest muligt. Der er to tal for inklusionsgraden i en kommune, dels som institutionskommune dvs. beregnet i forhold til de elever, der går i kommunens skoler og specialtilbud, og i bopælskommune dvs. beregnet i forhold til de elever, der bor i kommunen. Betragtet som institutionskommune blev der i skoleåret 15/16 inkluderet 95,2% af eleverne i den almene undervisning, mens tallet var 94,3% for Fredensborg Kommune som bopælskommune. Landsgennemsnittet på 95,3%. 56 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fredensborg (institutionskommune) 200 elever i Fredensborg Kommune modtog i 15/16 specialundervisning, hvor tallet var 206 året før. Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn, Fredensborg 53 af eleverne går på specialskoler, 24 på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder mens 123 går i specialtilbud på skolerne. Som det fremgår af grafen er der en stor overvægt af drenge i alle tre kategorier. Den aldersmæssige fordeling af elever, der modtager specialundervisning fremgår af tabellen nedenfor. Man kan se, at der er forskel på, hvornår drenge og piger bliver udskilt til specialundervisningstilbud; der er allerede en ret stor drengegruppe fra 2. klasse, mens der først er piger fra 4. klasse. Det var det samme billede som sidste år. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 57
Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Fredensborg Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune Udover de elever, der er visiteret til særlige tilbud på specialskoler og i specialklasser, er der en række elever, der modtager specialpædagogisk bistand i folkeskolernes almenklasser. Skolerne modtager tilskud til timer udover 12 lektioner for de elever, der har behov for mere end 12 lektioner/9 klokketimers specialpædagogisk bistand om ugen. Specialpædagogisk bistand op til de 12 lektioner/9 klokketimer, forventes afviklet indenfor rammerne af den almindelige undervisning, f.eks. som tolærerordning eller holdundervisning. Til denne opgave tildeles folkeskolerne midler med henblik på at understøtte inklusion for alle elever. Specialpædagogisk støtte (over 12 lektioner) forudsætter, at psykologen har foretaget en pædagogisk psykologisk vurdering. Støtten gives ikke på baggrund af en diagnose, men af en vurdering af elevens funktion og støttebehov i undervisningen. Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle andre støttetilbud er afprøvet. 58 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Den specialpædagogiske støtte på skolerne Som led i det tværfaglige samarbejde, er der etableret en struktur, hvor skolerne i et samarbejde med PPR, netværkskonsulenter og familieteamet kan drøfte og iværksætte tiltag i forhold til elever med sociale og familiemæssige problemer. Strukturen indebærer, at der på skolerne: udarbejdes handlingsplaner, der beskriver vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller underretning til familieafdelingen. arbejdes med Interne Konferencer (IK), hvor rent skolemæssige problemstillinger omkring eleverne kan drøftes. PPR deltager. arbejdes med Tværfaglige Konferencer (TK), hvor elever med sociale- og familiemæssige problemer drøftes. PPR og netværkskonsulenter deltager. Afsættes ressourcer til en AKT-leder og evt. AKT-vejleder. Nøgletal om elever med særlige behov skoleåret 15/16 ES FS HS KS LS NS Samlet 15/16 Samlet 14/15 Samlet 13/14 Elever på Intern Konference eller tilsvarende Elever på Tværgående Konference Elever udsluset til specialtilbud Elever udsluset til anden skole* Elever i vanskeligheder optaget fra andre skoler/tilbud 13 26 16 7 17 10 89 108 123 3 13 4 7 4 5 36 64 70 1 7 5 10 6 5 34 41 51 0 7 0 0 7 2 17 10 5 1 12 1 2 13 8 37 28 18 *Inkl. elever udsluset til midlertidigt kommunalt 10-timers tilbud og Møllevejens Skole 89 elever i vanskeligheder blev drøftet på skolernes Interne Konferencer i skoleåret 15/16, en nedgang fra sidste års 108 elever. Elevernes problemstillinger fordeler sig sådan, at ca. 30% er af faglig art, mens 40% er sociale og adfærdsmæssige problemstillinger, og 30% af eleverne har begge problemstillinger. 34 elever i vanskeligheder blev udsluset til et andet tilbud ligesom året før. I samme periode modtog skolerne 37 elever i vanskeligheder fra andre skoler eller andre tilbud, her var tallet 28 i 14/15. Nogle af eleverne bliver flyttet mellem skolerne i kommunen og indgår således både i tallet af elever der udsluses og optages. Skolerne modtager dog også elever fra andre kommuner eller fra specialtilbud. Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 59
Spørgsmål kan stilles til: Center for Læring, Fritid og Sundhed Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 60 Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune