Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard
Spørgsmål. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 2. 1. Nævn organerne i respirationssystemet. 2. Beskriv næsehulens placering, opbygning og funktion. 3. Beskriv bihulerne, deres placering og funktion. 4. Beskriv svælgets placering, opbygning og funktion. 5. Beskriv strubens placering, opbygning og funktion. 6. Beskriv luftrørets placering, opbygning og funktion. 7. Beskriv bronchiernes opbygning og funktion. 8. Beskriv alveolernes opbygning og funktion. 9. Nævn knoglerne i thorax. 10. Beskriv lungernes placering og inddeling. 11. Beskriv pleuras placering og opbygning og funktion. 12. Beskriv lungernes blodforsyning. 13. Beskriv de»egentlige«respirationsmusklers placering og funktion samt nævn hjælpemusklerne og deres funktion. 14. Forklar mekanismen, fysisk, ved inspiration og ekspiration, herunder de ændrede trykforhold i pleura og alveoler. 15. Beskriv lungernes totalkapacitet. 16. Forklar begrebet»dead space«. 17 Beskriv respirationscenterets placering. 18. Beskriv respirationscenterets funktion. 19. Beskriv mekanismerne ved O 2 transporten fra alveoler til organismens celler. 20. Forklar begreberne hyper/hypo ventilation og dyspnø. 21. Forklar begreberne hoste, nys og rømning. 22. Beskriv respirationsformerne Cheyne-Stoke og Kussmauls` respiration. 23. Forklar begreberne pneumothorax, atelektase, lungeemboli, emfysem og bronchieectasi. 24. Beskriv symptomerne på lungeødem samt de fysiologiske årsager til lungeødem.
Respirationsorganer 3. 25. Forklar begrebet compliance.
Svarnøgle. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 4. 1. Konduktive del: * Cavum nasi, (cavum oris). * Pharynx. * Larynx. * Trachea. * Bronciher/bronchieforgreninger. Respiratoriske del: * Respiratoriske bronchioler. * Ductus alveolares. * Alveoler. Pulmones. Pleura. Respirationsmuskler. 2. Cavum nasi er placeret i ansigtet, facies og er afgrænset af flg. knogler: * Os nasle. * Os frontale. * Os sphenoidale. * Os ethmoidale. * Maxilla. * Vomer. * Palatum durum. Yderst vestibulum nasi, hudbeklædt brusk med vibrissae, bagtil egt. cavum nasi, delt i 2 af septum nasi, til siderne conchae nasales superior, media og inferior. Hele cavum nasi er dækket med slimhinde af pseudolaget cylinderepitel med cilier, der har bevægeretning mod pharynx. Funktion: Filtrere, fugte og opvarme inspirationsluften. 3. Sinus frontalis i os frontale, 1. Sinus sphenoidale i os sphenoidale, 1. Sinus maxillaris i maxilla, 2. Sinus ethmoidale i os ethmoidale, flere. Alle bihuler har udførselsgange til cavum nasi, ligesom tårekanalen. Funktion: Gør knoglevævet lettere og giver stemmen resonans. 4. Svælget pharynx, er placeret mellem cavum nasi og indgangen til oesofagus og larynx, inddeles i 3 afsnit: Rhinopharynx: Fra cavum nasi til palatum molle med uvula. Beklædt med slimhinde af pseudolaget cylinderepitel med cilier, bevægeretning mod oropharynx. I loftet findes adenoide vegetationer, polypper. Desuden udmunder tuba auditiva eustachii her. Oropharynx: Hvad man kan se gennem munden, opbygget af tværstribet muskulatur, beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel. Mellem ganebuerne findes svælgmandlerne, tonsillae palatinae Hypopharynx: Fra tungeroden til indgangen til oesofagus/larynx, opbygget af tværstribet muskulatur beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel. Funktion: Respirations- og fødevej.
Respirationsorganer 5. 5. Struben Larynx er placeret mellem hypopharynx og trachea. Opbygget af brusk, bindevæv og tværstribet muskulatur, beklædt med slimhinde af pseudolaget cylinderepitel med cilier, dog flerlaget pladeepitel på stemmebåndene. Bruskskelettet i larynx består af: * Epiglottis, strubelåg. * Cartilago thyreoidea, skjoldbrusk. * Cartilago cricoidea, ringbrusk. * Cartilago arytaenoidea, tudbrusk. Plicae vokales, stemmebåndene er udspændt mellem tudbruskene og skjoldbruskens inderside fortil. Stemmebåndene»smøres«fra kirtler i ovenliggende plicae vestibulares, falske stemmebånd. Muskler til bevægelse af stemmebånd styres via nervus laryngeus recurens. Funktion: Lyd- og stemmedannelse samt hindre føden adgang til lungerne. 6. Trachea, luftrøret, er placeret i forlængelse af larynx og forløber foran esofagus, ned i mediastinum i thorax, hvor det deler sig i højre og venstre hovedbronchiegren. Opbygget af bruskskiver, bindevæv og glat muskulatur og indvendig beklædt med slimhinde af pseudolaget cylinderepitel med cilier, der har bevægeretning mod svælget. Funktion: respirationsvej. 7. Bronchierne er opbygget som trachea af brusk, bindevæv, glat muskulatur og indvendigt beklædt med slimhinde af pseudolaget cylinderepitel med cilier, der har bevægeretning mod pharynx. Inddeles i hovedbronchier, lapbronchier, segmentbronchier og bronchioler. Brusken er i de store bronchier som ringe? stykker og aftager i mængde til bronchiolerne, der kun består af bindevæv, glat muskulatur og slimhinde. Funktion: Respirationsvej. 8. Alveolerne: * Opbygget af et lag flade celler. * Ind i mellem surfactant producerende celler, der nedsætter overfladespændingen. * På overfladen makrofager. * Omgivet af tæt kapillærnet fra a. pulmonalis. Funktion: Udveksling af O 2 og CO 2 mellem alveoleluft og kapillærblod ved diffusion. 9. Thorax knogler: 12 par costae, 12 vertebrae thoracalis og sternum. 10. Pulmones er placeret i thorax. Mellem lungerne mediastinum med hjerte, trachea, esofagus, bronchier og de store blodkar. Opad, apex, nedad, basis. Venstre lunge inddelt i 2 lapper, højre lunge inddelt i 3 lapper. Hver lap er inddelt i segmenter. 11. Pleura s opbygning: Dobbelt serøs bindvævshinde, indvendig beklædt med mesotel, der nedsætter gnidningsmodstanden ved respirationen. * Pleura parietale beklæder indersiden af thoraxvæggen samt diafragma og mediastinum. * Omslagsfold ved hilus pulmones til pleura viscerale, der omgiver lungevævet og går ind mellem lungelapperne. Funktion: Mellem de to pleurahinder er der et neg. tryk på ca. - 0,5 kpa i forhold til atmosfæretrykket. Det negative tryk holder lungevævet udspilet og er en forudsætning for respirationsmekanismen.
Respirationsorganer 6. 12. Lungernes respiratoriske del forsynes med venøst blod fra arteriae pulmonales, den konduktive del forsynes fra arterie bronchialis. Tilbageløb via venae pulmonales og vena bronchialis. 13. Egentlige respirationsmuskler: * Muskulus intercostales, innerveret af nervi intercostales. * Diafragma, innerveret af nervus phrenicus. Hjælpemuskler: * Muskulus sterno-cleido-mastoideus, halsen. * Muskulus serratus anterior og muskulus trapezius, ryggen. * Muskulus pectoralis minor, brystet. * Bugvægsmuskler, maven. Hjælpemusklerne bruges ved forceret respiration, fysisk aktivitet. 14. Inspirationen er en aktiv proces med kontraktion af respirationsmuskler hvorved thorax rumfang øges. Rumfangsøgningen bevirker større negativt tryk i pleurahulen - 0,5-0,8 kpa, hvorved lungevævet trækkes ud mod thoraxvæggen og dermed udvides. Udvidelse af lungevævet (alveolerne) ændrer alveoletrykket i negativ retning, 0,0-0,13 kpa, hvilket trækker luft ned i alveolerne. Ekspirationen er en passiv proces (i hvile) med afslapning af respirationsmusklerne hvorved elasticiteten i thorax trækker thorax tilbage i»normalstilling«med mindsket rumfang til følge. Det nedsatte rumfang bevirker trykstigning i pleurahulen fra ca. - 0,8-0,5 kpa hvorved lungevævets elastiske kræfter trækker lungevævet mod hilus og trykket i alveolerne stiger til ca 0.13 kpa. Det øgede tryk presser luften ud af alveolerne. 15. Tidalvolumen 500 ml. Inspirationsreservevolumen 3000 ml. Ekspirationsreservevolumen 1500 ml. Vitalkapacitet 5000 ml. Residualvolumen 1000 ml. Totalkapacitet 6000 ml. 16. Dead-space er den konduktive del af respirationsvejen og rummer ca. 150 ml. luft, hvilket betyder at kun ca. 350 ml. af en normal inspiration når ud i alveolerne. 17. Respirationscentret er placeret i hjernestammen med centre for inspiration og ekspiration i medulla oblongata samt et center i pons, der bevirker»glidende«respirationsbevægelser. 18. I hvile styres respirationen af inspirationscentret, der udsender rytmiske impulser til de nerveceller, der innerverer respirationsmusklerne, frekvens ca. 12-15 gange pr. min. Ved fysisk aktivitet medinddrages ekspirationscentret og ekspirationen bliver aktiv med brug af muskler. Inspirationens frekvens og dybde reguleres normalt ved, at centrale kemoreceptorer registrerer ændringer i blodets pco 2 og ph. pco 2 respirationsfrekvens og dybde minutvolumen, fra ca 6 l til max. 200 l. Ydeligere påvirkes respirationscentret af: * Perifere kemoreceptorer i glomus caroticum og arcus aortae, følsomme for ændringer i blodets po 2 og ph. * Baroreceptorer i sinus caroticus og arcus aortae følsomme for ændringer i BT. * Strækreceptorer i lungevævet, der registrerer lungernes udspilingsgrad. * Cortex cerebri ved f.eks. angst og smerte.
Respirationsorganer 7. 19. O 2 transporteres fra alveoleluften til blodet i kapillærerne omkring alveolerne ved diffusion p.g.a. et højere indhold af O 2 (partialtryk)i alveoleluften end i blodet. O 2 bindes til hæmoglobinet i erytrocytterne. Fra lungekapillærerne føres det iltede blod, via det store kredsløb ud til alle dele af organismen, hvor ilten igen afgives til vævene/cellerne ved diffusion pga. det højere indhold af O 2 (partialtryk) i blodet end i omliggende væv. Hb + O 2 HbO 2 Afgivelsen af O 2 fremmes når der i vævene konstateres: * CO 2. * H + * O 2. * TP. 20. Hyperventilation er en forceret dyb in- og ekspiration med stor udluftning af CO 2, der kan føre til besvimelse. Hypoventilation er en overfladisk, evt. langsom, respiration uden særlig udluftning, der kan føre til CO 2 ophobning og O 2 mangel. Dyspnø er besværet respiration, kan inddeles efter sværhedsgrad i funktionsdyspnø, hviledyspnø og ortopnø. 21. Hoste: Forceret ekspiration mod lukkede stemmebånd som pludselig åbnes, herved skabes turbulens i luftvejene og sekret bringes op til svælget. Nys: Forceret ekspiration mod lukket mund og svælg som pludselig åbnes, hvorved en kraftig luftstrøm gennem næsen fjerner evt. irritamenter som årsag til nys. Rømning: En»let«form for hoste med det formål at bringe sekret fra luftvejene det sidste stykke fra trachea til svælg. 22. Cheyne-Stoke respiration: En uregelmæssig respiration med perioder uden respiration, apnø. Ses ved lidelser i CNS: Kussmauls` respiration: En hurtig og dyb respiration. Ses ved acidose. 23. Pneumothorax:»Luft«i pleura hvorved det negative tryk udlignes. Årsag:»Hul«i pleura med forbindelse til atmosfærisk luft. Atelektase: Sammenfaldet lunge/lungeafsnit forårsaget af enten pneumothorax, fri luft i pleura, eller en tilstoppet bronchiegren. Lungeemboli: Løsreven thrombe, der sætter sig fast i en a. pulmonalis gren med infarkt til følge (vævsdød). Emfysem: For store lunger, sammensmeltning af alveoler. Lungernes elasticitet stærkt nedsat, hvilket betyder nedsat vitalkapacitet, nedsat in- og ekspirationsreserve og større residualvolumen. Bronchieektasier: Små udposninger i bronchievæggen.
Respirationsorganer 8. 24. Lungeødem: Vand i lungerne. Symptomer: Svær dyspnø med»raslende, kogende«respiration, evt. med skummende fråde ud af munden. Fysiologiske årsager er et øget tryk i lungekapillærerne, der overstiger det kolloid osmotiske tryk i plasmaet. Hyppigst forårsaget af venstresidig hjerte-insufficiens. Normale middeltryk i lungekapillærer: < 15 mm Hg. 25. Compliance er et udtryk for lungernes elasticitet og defineres som den volumenændring i lungerne en given trykændring i pleura bevirker.