fsb s grønne strategi



Relaterede dokumenter
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Et grønt skridt foran

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

Energi- og klimahandlingsplan

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

AKB, Københavns bæredygtighedsprofil

Bæredygtige byer -Hvordan?

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO

Kommunal planlægning for energi og klima

STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

miljøberetning Nye muligheder - større fokus 1,7 million sparet Nye energimærker Sommerens skybrud

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

miljømæssig bæredygtighed

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Skal jeres ejendom have et løft?

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Netværket for bygge- og anlægsaffald

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

STRATEGI. MÅL og frem mod BO-VEST

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE SKAL JERES EJENDOM HAVE ET LØFT?

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

PensionDanmark Ejendomme

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

Bæredygtighed og Facilities Management

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Indorama Ventures Public Company Limited

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Almen drift og samfundsansvar: når løsningerne overskrider den almene matrikel. v/ Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør, BO-VEST

LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Referat af ELENA Tematiske workshop Efterisolering, klimatilpasning og fugtproblemer. 12. marts 2015 kl. 09:30-16:00 Regionshuset, Vejle

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Målsætningsprogram Arresø Boligselskab

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Mennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt

Energirenovering og øget brugerværdi

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

1-22 Bispeparken Bispeparken

Grøn omstilling katalog over indsatser

SAB repræsentantskabsmøde 26. januar 2017 Oversigt over kandidater til organisationsbestyrelsen

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Syv myter om nearly zero energy bygninger

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Jean Thierry (formand) bød de fremmødte velkommen og foreslog Ib Sørensen som dirigent.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

Odense Bæredygtighedspris

Transkript:

fsb s grønne strategi

Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København er en fsbbolig. Herudover administrerer vi næsten 1.000 kollegieboliger og 800 boliger for Gladsaxe Kommune. Få mere at vide på fsb.dk Foto Carsten Andersen m.fl.

I Hermodsgård valgte renoveringens følgegruppe trelagsvinduer, med høj isoleringsværdi og lyddæmpning. De højisolerende vinduer fjerner det kuldenedfald beboerne tidligere oplevede. fsb og miljøet Miljøet har længe haft en markant rolle i fsb. I dag er hensyn til og overvejelser om miljøforhold noget, der har en klar plads i bevidstheden blandt mange af fsb s beboere, i afdelingsbestyrelserne og hos de ansatte. De senere år er miljø og klimaeffekter blevet områder, som alle er nødt til at forholde sig til. Myndigheder og samarbejdsparter forventer aktive planer og strategier for håndtering af miljøforhold, både i forhold til den daglige drift, i renoveringer og ved nybyggeri. Derfor har fsb s organisationsbestyrelse taget initiativ til udarbejdelse af en grøn strategi. Formålet med en grøn strategi Formålet med en grøn strategi er at definere en fælles holdning på tværs af organisationen og skabe en ramme for det fremadrettede arbejde med miljøforhold i fsb. Strategien refererer til fsb s værdigrundlag og knytter an til temaet Attraktive boliger og boligområder, som imødekommer tidens krav. Grøn strategi opererer på et overordnet, fremadrettet niveau og skal ses i sammenhæng med fsb s værdigrundlag, politikker og strategier. Ikke mindst omhandler fsb s Byggepolitik og Indkøbsstrategi for fsb områder med stor betydning for miljøbelastningen. Strategien er desuden underlagt en række rammevilkår i form af lovgivning og økonomi, der på et overordnet niveau fastlægger rammerne for, hvad der i praksis kan lade sig gøre. Strategien låser sig ikke fast på kvantitative mål, da disse i mange tilfælde hurtigt vil blive uaktuelle eller overhalet af virkelighedens rammevilkår, fx stramninger i bygningsreglementets energikrav.

Stakhaven i Valby var blandt de heldige boligafdelinger, der fik etableret solcelleanlæg inden ordningen blev ændret i 2012. Solcellerne er med lån fra fsb s energipulje tilbagebetalt på 12 år. Strategien opererer på følgende niveauer: Vision + Mål og indsatsområder Vision for fsb s arbejde med miljø og klima Aktivt at arbejde for at nedbringe miljøbelastningen, øge boligområdernes grønne kvaliteter og med et lokalt afsæt bidrage til at løse klimaudfordringerne. fsb vil gennem driften og udviklingen af eksisterende boligafdelinger og ved nybyggeri skabe attraktive boliger og boligområder, der tilgodeser de lokale behov og samtidig aktivt understøtter de forskellige myndigheders arbejde med at nedbringe miljøbelastningen og løse nuværende og fremtidige klimaudfordringer. Beboerne skal opleve indsatsen som et kvalitetsløft af deres bolig og de nære områder, fx i form af bedre indeklima, bedre affaldshåndtering og smukke, robuste udearealer.

Mål og indsatsområder - hvad fsb vil opnå med en grøn strategi

1 fsb vil arbejde med miljø ud fra en helhedstankegang, der inddrager hensyn til beboernes individuelle ønsker, behov og dagligdag. Afdelingen Bo 90 på Indre Nørrebro er etableret som et bofællesskab, med mulighed for fleksible boligstørrelser og stort fokus på miljøet. En helhedstankegang i miljøindsatsen fsb vil arbejde med miljø ud fra en helhedstankegang, der inddrager hensyn til beboernes individuelle ønsker, behov og dagligdag. Forhold som økonomi, huslejeniveau, tryghed, indeklima, tilgængelighed og brugervenlighed skal inddrages i overvejelserne, når miljøtiltag gennemføres. Indførelse af miljøteknologi må ikke opleves som et tilbageskridt for hverken beboere eller ansatte. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være energirenovering af ældre, bevaringsværdige ejendomme, der nødvendigvis må inddrage hensyn til arkitektur og byggestil, beboernes økonomi samt opvarmnings- og indeklimaproblematikker. Indeklima. Meget af fsb s byggeri er af ældre dato, med høj håndværksmæssig og arkitektonisk værdi. Men også fra en tid, hvor der blev bygget med beskedne krav til isolering og komfort. Termografering og andre teknikker afslører kuldebroer og viser vej til løsninger på opvarmningsproblemerne.

2 En lokal indsats er vigtig for at forebygge og løse klimarelaterede problemer. I Husumgård blev der fra byggeriets start i 1993 etableret bassiner og kanaler, der holder vandet væk fra bygningerne ved skybrud. Klimafokus En lokal indsats er vigtig for at forebygge og løse klimarelaterede problemer. Problemerne med ophobning af CO 2 i atmosfæren er store og komplekse. En enkelt boligorganisation kan bidrage til at afbøde effekterne, og med en fælles indsats vil de almene boligorganisationer kunne bidrage i et større perspektiv. Andre klimaudfordringer såsom de problemer, hovedstadsområdet oplever som følge af øget nedbør og voldsommere vejr, kan i højere grad forebygges og løses lokalt. En boligafdeling kan ikke på egen hånd løse problemer med afledning af vand, men kan bidrage til gennemførelse af de overordnede planer på området og gennem fx skybrudssikring afbøde de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Konkrete indsatser Skybrud i fsb afdelinger 2011 (antal afdelinger) 55 fsb afdelinger 26 fsb afdelinger Oversvømmet 68% Ingen problemer 32% Konkrete indsatser kunne være indarbejdelse af LAR (lokal afledning af regnvand) i forbindelse med omlægning af en boligafdelings grønne områder kombineret med renovering af kloakker og kældre, således at lokale effekter og skader af et skybrud minimeres. Andre muligheder er indarbejdelse af energieffektive teknologier så som LED-belysning, der har lavere energiforbrug samt længere levetid, hvorved CO2 udledningen reduceres. LAR. Ved det store skybrud i 2011 blev 2/3 dele af fsb s afdelinger ramt af oversvømmelser. Siden har man arbejdet på at skybrudssikre bygningerne og flere afdelinger har lavet grønne tage og lokal afledning af regnvand.

3 fsb vil nedbringe miljøbelastningen fra boligafdelingerne i hele deres levetid. I Tingbjerg gennemføres en efterisolering af en gavl, hvor de oprindelige teglsten afrenses og genbruges. Herved bevares det oprindelige facadeudtryk og der spares energi i forhold til produktion af nye mursten. Boligområdernes miljø i en livscyklus fsb vil nedbringe miljøbelastningen fra boligafdelingerne i hele deres levetid: Fra udvindingen af råstofferne til byggematerialer, under brugen af boligerne og til den dag, bygningerne igen skal fjernes. Udvikling af ny teknologi gør gårsdagens affald til fremtidens ressourcer, og fsb vil indarbejde miljøhensyn ud fra løbende vurderinger af boligafdelingerne i hele deres levetid. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være indarbejdelse af miljøkrav til rådgivere og entreprenører ved nybyggeri og renoveringer, således at materialevalg og energiforbrug overvejes både under anlægsfase, under brugen og ved en fremtidig bortskaffelse. Det skal vurderes, om en lidt højere anlægspris, der sikrer lavere driftsomkostninger, miljømæssigt og totaløkonomisk set bedre kan betale sig. Miljøkrav. Ifølge virksomheden Gamle Mursten, der står for projektet i Tingbjerg, spares 1 ton CO2 hver gang, man anvender 2000 gamle mursten i stedet for nye mursten.

4 fsb vil optimere den eksisterende bygningsmasse, sikre at nybyggeri har et lavt energiforbrug og inddrage muligheder for brug af ny teknologi. I Hessensgården på Amager skiftede man pumper og ventilatorer, og sparede det første år over 100.000 kroner. Fokus på ressourceforbrug og måling fsb vil optimere den eksisterende bygningsmasse, sikre at nybyggeri har et lavt energiforbrug og inddrage muligheder for brug af ny teknologi, som interaktiv måling af forbrug, solceller og anden energiteknologi. Som al anden miljøindsats bør alle større energitiltag være målbare. Referencemålinger, registrering af forbrug og evaluering bør etableres i videst muligt omfang. Affald er et andet væsentligt fokusområde, idet håndtering og sortering er led i et vigtigt ressourceflow. Korrekt affaldshåndtering bidrager til god økonomi i boligafdelingen og har stor betydning for affaldsressourcens efterfølgende værdi og miljøeffekt. Konkrete indsatser Fælles el-forbrug for fsb afdelinger 2007-14 (kwh/år) 13.717.185 2007 13.501.804 2008 13.265.659 2009 Konkrete indsatser kunne være gennemførelse af evalueringer ved større renoveringsprojekter, således at erfaringerne om miljø- og energieffekter af fx en vinduesudskiftning kan anvendes ved nye renoveringer. 13.312.742 13.187.736 12.616.211 12.264.008 12.254.717 2010 2011 2012 2013 2014 Energieffekter. Fra 2007 til 2014 har fsb mindsket el-forbruget og udgifter til fælles-el med knap halvanden million kilowatttimer eller en udgift på små tre millioner kroner. Det svarer til omkring 700 ton af drivhusgassen kuldioxid.

5 Grønne indkøb og miljøkrav til rådgivere og leverandører er et område, hvor fsb kan præge ressourceforbruget positivt. Ved at udskifte til ny lysstyringsautomatik og moderne LED-pærer har Nordhavnsgården sparet strøm og fået bedre lys på fællesarealerne. Grønne krav Grønne indkøb og miljøkrav til rådgivere og leverandører er et andet område, hvor fsb kan præge ressourceforbruget positivt. fsb stiller i dag krav til leverandører og produkter ved udbud og indgåelse af indkøbsaftaler. Her igennem kan fsb præge markedet og fx sikre brug af produkter med lavt energiforbrug og mindst mulig miljøbelastning, der i driftstiden vil resultere i god driftsøkonomi. Også rådgivere og entreprenører bør udfordres gennem krav til de ydelser, de leverer til fsb. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være aktiv promovering af fsb s indkøbsaftaler for LEDlyskilder, registrering af brugen af disse aftaler og vurdering af den årlige effekt i form af reduceret CO 2 udledning som følge af disse indkøb. Reduceret CO2 udledning. Der er i perioden 2014 til 2015 opsat 5.380 elbesparende LED-pærer i fsb s boligafdelinger. Pærerne sparer strøm, er fri for kviksølv og giver mere lys end tidligere pæretyper.

6 fsb vil bevare og udvikle grønne områder. I Hessensgården har beboerne etableret højbede, hvor de dyrker blomster, grøntsager og krydderurter. Det giver fællesskab og mere liv på de grønne områder. Kvalitet i grønne områder fsb vil bevare og udvikle grønne områder med størst mulig biologisk mangfoldighed, med høj, landskabsarkitektonisk kvalitet, med robusthed samt med udfoldelsesmuligheder for beboerne. Ved planlægning af udearealer skal kommende drift og vedligehold tænkes ind. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være at tænke energi- og ressourceforbrug ind i planlægningen af de grønne arealer og at fastholde intentionerne gennem udvikling af lokale plejeplaner. Grønne arealer. I Tingbjerg har man etableret et multifunktionelt udeareal, hvor der skabes muligheder for leg, ophold og oplevelser, og regnvandet afledes i et å-løb.

fsb grøn strategi Rådhuspladsen 59 1550 København V tel 3376 8000 fsb.dk Maj 2015