FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Relaterede dokumenter
At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Kasse- og regnskabsregulativ

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Finansiel politik for Region Syddanmark

Kasse- og regnskabsregulativ

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Finansiel politik Stevns Kommune

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Politik for styring af finansielle dispositioner

Økonomisk politik og Finansiel styring

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Lemvig Kommunes finansielle politik

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Finansiel politik

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Finansiel politik for Region Midtjylland

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansiel politik for Region Sjælland

1. Aktivssiden (likvide midler)

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bornholms Regionskommune

Økonomisk politik og finansiel strategi

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Transkript:

FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning

FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt at forvaltningen indenfor styrelseslovens rammer og indenfor politisk vedtagne retningslinier kan reagere ud fra en overordnet politisk godkendelse. Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for økonomisk forvaltning til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje, det vil sige låne- og leasingportefølje. Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Vesthimmerlands kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. I tillæg hertil fastlægges de finansielle retningslinjer for brug af leasingfinansiering. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Vesthimmerlands kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside. Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger indenfor de nedennævnte rammer i nærværende strategi, som er vedtaget af Byrådet i Vesthimmerlands kommune. Den finansielle strategi vil altid blive revideret i forbindelse med en ny byrådsperiode. Herudover vil der ske en revidering/tilpasning, såfremt udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko nødvendiggør dette. På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Formålet med leasingstrategien er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes politisk. At der skabes et overblik over de samlede leje- og leasingforpligtigelser. At Kommunen overholder Indenrigs- og Socialministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen til denne. At området administreres hensigtsmæssigt eksempelvis ved udnyttelse af aftaler om fælles indkøb og finansiering. At Kommunen opnår økonomisk og juridisk sikkerhed omkring leje- og leasingaftaler. Samlet skal den kombinerede risikoprofil for kommunens låneportefølje og leasingportefølje falde indenfor rammerne af Risikomodel, som beskrevet nedenfor. ØKONOMISK FORVALTNING 2

LIKVIDITETSSTRATEGI FINANSIEL STRATEGI De poster, der er omfattet af likviditetsstrategien, er på aktivsiden de likvide aktiver. Vesthimmerlands kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst mulig indenfor strategiens rammer. Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at investere deres kapital i følgende typer værdipapirer fra lande/valutaer i EU/EØS: Aftaleindskud Statsobligationer Skatkammerbeviser Realkreditobligationer Investeringsbeviser Vesthimmerlands kommune kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode på 1 år ad gangen. Alle udtrækninger og renter skal genplaceres. Varigheden på porteføljen må maksimal være 4 år. Afkastet på porteføljen holdes op mod en benchmark sammensat af 75 % danske obligationer og 25 % europæiske obligationer. Samtidig holdes afkastet på porteføljen op mod forrentningen på kommunens kassekredit. (indlånsforrentningen eller udlånsforretningen ved træk på kassekreditten) Etiske retningslinier Vesthimmerlands Kommune ønsker at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som Danmark har tiltrådt. Specifikt ønsker kommunen ikke at investere i selskaber, som sælger eller producerer særligt kontroversielle våben som for eksempel atombomber, klyngebomber, antipersonelminer samt biologiske og kemiske våben. Kommunen ønsker desuden ikke at investere i selskaber, der benytter sig af børnearbejde. Kommunens porteføljeforvaltere forventes at anlægge en etisk vurdering i forhold til kommunens investeringer. Retningslinjerne for ansvarlige investeringer skal indarbejdes i kommunens kontrakter med porteføljeforvalterne. I det omfang forvalteren får kendskab til, at sådanne etiske krav ikke måtte være opfyldt, skal forvalteren med det samme oplyse kommunen herom, og tilrette investeringen med henblik på snarest muligt at opfylde Vesthimmerlands Kommunes krav. Beslutningskompetence Kommunaldirektør og forvaltningschefen for Økonomisk Forvaltning i forening bemyndiges til at placere overskudslikviditet i.f.t. ovennævnte regler samt at indgå porteføljemanagementaftaler. ØKONOMISK FORVALTNING 3

FINANSIERINGSSTRATEGI Beslutningskompetencer Beslutningen om optagelse af lån (jf. styrelseslovens 41 træffes af Byrådet. Beslutning om de konkrete lånevilkår, omlægning af lån og brug af finansielle instrumenter inden for den finansielle strategi s rammer træffes af borgmesteren eller viceborgmesteren i forening med direktionen og/eller forvaltningschefen for Økonomisk Forvaltning. Omlægning af porteføljen baseres på rådgivning fra ekstern rådgiver. Fast og variabel rente. Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet finansiering og kan omlægge både til fast og variabel finansiering. Variabelt forrentede lån må udgøre op til 70 % af den samlede låneportefølje. Fordelingen mellem fast og variabel rente revurderes løbende. I tider med lav rente og udsigt til rentefald øges andelen af variable lån, mens der åbnes mulighed for at andelen af variable lån kan nedsættes i tider med udsigt til rentestigning af mere permanent karakter. Optagelse af lån og brug af finansielle instrumenter Lån optages i KommuneKredit. Når det drejer sig om mindre og kortvarige lån samt kassekreditter og byggekreditter indhentes der endvidere tilbud fra et andet større finansieringsinstitut i henhold til enhver tid gældende regler for udbudsforretninger. Både KommuneKredit og pengeinstitutter må benyttes, når der skal laves rente- og valutapositioner, jfr. dog afsnittet om modpartsrisiko. Løbetider Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Valuta. På grundlag af den fastkurspolitik, som Danmarks Nationalbank fører, vurderes det fordelagtigt at basere en del af finansieringen på en af de lavt forrentede europæiske valutaer. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i CHF. Lån kan optages i CHF, hvis rentebesparelsen overstiger 0,50 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 30% af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,10 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 40 % af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. ØKONOMISK FORVALTNING 4

Der må samlet set kun optages lån i andre valutaer end DKK svarende til 50 % af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. I de tilfælde hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau optages ikke valutafinansiering. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50 % - 100 % EUR Over 0,10 % 0 % - 40 % CHF Over 0,50 % 0 % - 30 % Finansielle instrumenter. Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 11, stk. 3-5 anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. De instrumenter, der kan anvendes i Vesthimmerland Kommune, er: FRA (Fremtidig Rente Aftale) Caps og floors Rente- og valutaswaps Valutaterminsforretninger Køb af valutaoptioner Køb af renteoptioner Til forklaring af ovennævnte instrumenter henvises til bilag 1 til den finansielle strategi. Valg af metode til omlægning af lån Lån kan omlægges ved: indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev ved indgåelse af en swap. Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverterings-mulighed m.v.). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. ØKONOMISK FORVALTNING 5

Risikomodel. Ovenstående kan sammenfattes i en risikomodel for Vesthimmerland Kommune: Valuta andel 0 % - 50 % Variabel rente andel 0 % - 70 % Finansielle instrumenter Konverterbare obligationer Fastforrentede aftalelån Variabelt forrentede lån Lån i CHF Simpel rente swap Simpel valuta swap Caps og floors Valutaterminsforretninger FRA (Fremtidig Rente Aftale) Køb af valutaoptioner Køb af renteoptioner Modpartsrisiko Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Kommunen kan kun indgå swap-aftaler, optionsforretninger og valutaterminsforretninger med finansielle institutioner, der har en kreditvurdering på minimum A2 hos Moody s eller A hos Standard & Poors. Hvis den finansielle institution har to ratings, danner den laveste af disse grundlag for vurderingen af den finansielle institution som modpart. LEASINGSTRATEGI Definitioner Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasing-selskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Vesthimmerlands kommunes finansielle strategi giver mulighed for både at foretage finansiel og operationel leasing under iagttagelse af nedenstående retningslinjer. Retningslinier Hvad kan leases. Da leasing/leje af henholdsvis driftsmidler og anlægsaktiver behandles forskelligt i forhold til den kommunale låntagning, er det nødvendigt at sondre mellem leasing/leje af driftsmidler og anlægsaktiver. ØKONOMISK FORVALTNING 6

Leasing af driftsmidler. Ved driftsmidler forstås normalt: Inventar, biler, maskiner samt IT-udstyr m.v. Leasing af driftsmidler påvirker ikke den kommunale låneramme. Der er indgået en administrationsaftale med LeasePlan, der administrerer kommunens bilpark, dog bortset fra biler under Park og Vej. Der er endvidere indgået en Masteraftale med KommuneLeasing. Aftalen løber frem til 31. december 2011 og har en beløbsramme på 3 mio. kr. Leasing af anlæg. Leasing af anlæg opfattes som lån og skal dermed fragå kommunens låneramme. Hvis kommunen har udnyttet hele sin låneramme, skal der deponeres et beløb, svarende til værdien af det lejede/leasede aktiv. Kompetence Leje- og leasing af driftsmidler Økonomisk forvaltning administrerer Masteraftalen med KommuneLeasing på den måde, at sagen alene medtages i Økonomiudvalg/Byråd, såfremt der ikke er budgetmæssig dækning for leasinganskaffelsen. Øvrige leasingforhold som ikke måtte falde ind under Masteraftalen administreres på samme måde som Masteraftalen. Såfremt der ikke er budgetmæssig dækning for leasinganskaffelsen, skal forholdet altid medtages i Økonomiudvalg/Byråd. Såfremt leasingaftalen ikke skal forelægges byråd forhandles/indgås leasingaftalen af Økonomisk Forvaltning jfr. i øvrig den vedtagne kompetencefordeling. Leje- og leasing af anlæg. Alle leje- og leasingaftaler vedrørende anlægsaktiver skal godkendes i Byrådet. Procedurer Det er alene Økonomisk forvaltning, der kan indgå leasingkontrakter. Det gælder uanset om forholdet falder ind under aftalen med LeasePlan eller forholder ikke er omfattet af aftalen med LeasePlan. Alle afdelinger og institutioner under Vesthimmerlands kommune, som ønsker at indgå leje- og leasingaftaler, skal søge godkendelse og rådgivning herom hos Økonomisk Forvaltning. Økonomisk Forvaltning foretager herefter en vurdering af fordele og ulemper ved at lease i stedet for selv at købe og derved bruge af kassebeholdningen. I den forbindelse skal også eventuelle forskelle i forsikringspræmie og andre økonomiske forhold f.eks. overtagelse af aktivet til scrapværdi tages med i betragtning. Økonomisk Forvaltning er ansvarlig for at leasingaftaler indgås under iagttagelse af Indenrigs- og Socialministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen hertil. Økonomisk ØKONOMISK FORVALTNING 7

forvaltning sikrer, at leasingkontrakten er behørigt underskrevet af de underskriftsbemyndigede. Økonomisk Forvaltning er ansvarlig for at der udarbejdes en leasingforpligtelse i Vesthimmerland kommunes regnskab. ØKONOMISK FORVALTNING 8

Bilag 1 Til finansiel strategi for Vesthimmerlands Kommune FRA Med en FRA (Fremtidig Rente Aftale - renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CIBOR Copenhagen InterBank Offered Rate (den rente bankerne i Danmark låner ud til hinanden fastsat udfra udbud og efterspørgsel). Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Caps og Floors Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der også anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Modsat udgør et Floor et gulv for den rente, der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Caps og Floors kan kombineres i f.eks. i en no-cost collar aftale, hvor kommunen køber en forsikring mod stigende renter (Cap) og samtidig sælger - eller giver afkald på rentefald under et givent renteniveau. Resultatet er et bånd, hvor renten på lån kun kan bevæge sig det vil sige, at kommunen både kender den minimale og maksimale rente, der vil skulle betales på lånet. Der betales en præmie for indgåelse af Caps og Floors, der normalt betales ved aftalens indgåelse. Præmien beregnes som hovedregel som en procentandel af hovedstolen. Alternativt kan præmien betales løbende. Rente- og valutaswaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. ØKONOMISK FORVALTNING 9

Valutaterminsforretninger Valutaoptioner Renteoptioner En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valuta terminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. En option er en ret men ikke en pligt til at købe valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. En option er en ret men ikke en pligt til at fastlægge renten på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende renteperioder. ØKONOMISK FORVALTNING 10