NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. http://p4.focus.de/img/gen/i/x/hbix9fna_pxgen_r_ax541.jpg, Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe.... 10 Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing... 12 Vores fælles forhistorie... 16 TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave.... 24 TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø.... 30 Nordsøen i forandring... 35 Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene... 38 Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?... 41 Lyset og synet under vand... 44 Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene.... 51 TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen... 56 Dykkende svin og hvalers oprindelse... 60 Skarven: En fugl vi elsker at hade.... 64 Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser... 68 Krabber.... 74 Hajer og deres sanser... 78 Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N. 9 8 1 5 2 7 3 6 4 1 Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Claus Michelsen Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, Syddansk Universitet, Danmark. Hans Christian Ørsted er i Danmark først og fremmest kendt som en af dansk Guldalders store personligheder og som manden, der påviste sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Hvad færre måske ved er, at H.C. Ørsted var indbegrebet af innovativ og kreativ tankegang: Ikke alene lagde hans naturvidenskabelige forskning grunden til det moderne verdensbillede, hans videnskabelige landevindinger fik også indflydelse langt uden for landets grænser. Hans arbejdsområder omfattede desuden så forskellige felter som æstetik, filosofi, pædagogik, politik og religion. H.C. Ørsted var med andre ord en banebrydende tænker og kulturpersonlighed med et internationalt udsyn. H. C. Ørsted er et symbol på den banale, men ofte oversete pointe, at store tænkere fødes over alt også i det såkaldte Udkantsdanmark. H.C. ØRSTEDS OPDAGELSE AF SAMMENHÆN- GEN MELLEM ELEKTRICITET OG MAGNETISME Studiet af elektricitet og magnetisme var i starten af 1800-tallet karakteriseret ved en række brikker frembragt I Øhavsmuseets H.C. Ørsted Lounge viser en tegning af H.C. Ørsted der under en tur i dyrehaven fortæller sin far om den store opdagelse (Eline-Rebecca Michelsen). En udstilling i H.C. Ørsteds fødeby Rudkøbing på Langeland viser, hvordan vi alle kan lære af H.C. Øresteds fordomsfrie, modige og videbegærlige tilgang til det ny. af videnskabsmænd rundt omkring i Europa. Elektriske og magnetiske fænomener blev opfattet som helt forskellige. Ganske vist var det velkendt, at elektriske udladninger i form af f.eks. lynnedslag kunne påvirke magnetnåle, men der var ikke påvist en egentlig forbindelse imellem elektricitet og magnetisme. Tværtimod var der blandt datidens ledende fysikere enighed om, at der umuligt kunne være noget slægtskab mellem fænomenerne, og det blev opfattet som spild af tid at søge efter en mulig forbindelse. Eftersom franske fysikere på den tid udgjorde avantgarden i de fysiske videnskaber, havde deres teoretisk baserede synspunkter stor vægt. Den danske fysiker, kemiker og naturfi losof Hans Christian Ørsted ville det imidlertid anderledes. I juli 1820 viste Ørsted i overværelse af højt ansete og troværdige vidner, at en tyk metallisk ledning med lille elektrisk modstand forårsager et udsving på en kompasnål, når der sendes en elektrisk strøm igennem den. Ørsted havde opdaget elektromagnetismen. Førende fysikere fulgte op på H.C. Ørsteds opdagelse. Den franske fysiker André-Marie Ampère (1775-1836) viste, at elektromagnetismen også viser sig i vekselvirkningen mellem to strømførende ledere. Og den engelske naturforsker Michael Faraday (1791-1867) viste, at en magnet kunne danne en elektrisk strøm ved bevægelse på en leder/spole. Som følge af Faradays opdagelser blev de første dynamoer, elektromotorer og elektromagnetiske telegrafsystemer udviklet af fysikere og opfi ndere i løbet af 1830 erne og 1840 erne, og det blev den spæde begyndelse på hele den elektrifi cering af verden, der i dag er en betingelse for det moderne samfund. Af endnu større videnskabelig betydning var det dog, at Faraday fortolkede sine eksperimenter ud fra begrebet om elektromagnetiske felter, hvilket blev udgangspunktet for Maxwells fundamentale teori for elektromagnetismen. 12 Før og nu

Med opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skrev Ørsted sig ind i rækken af store danske naturvidenskabelige forskere, som bl.a. omfatter Tycho Brahe, grundlæggeren af den moderne observerende astronomi, Ole Rømer der som den første målte lysets hastighed og Niels Bohr som bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur. Danmark har således i hvert århundrede fostret en naturvidenskabelig forsker i verdensklasse. De danske naturvidenskabsmænd har derved spillet en afgørende rolle for naturvidenskabens udvikling, men de fylder ikke meget i vores historiebøger. Her er det ting som kongers regeringstid, reformationen, krigene og stavnsbåndet ophævelse, der fylder. Og så kan måske man støde på en syv-otte linjer om H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 præsenteret som en kuriositet. Egentlig ganske utroligt! ELEKTROMAGNETISME Den verdensberømte amerikanske fysikprofessor Richard Feynman hævder i sit lærebogssystem The Feynam Lectures on Physics, at der ikke kan være tvivl om, at den mest betydningsfulde begivenhed i det nittende århundrede, er den skotske fysiker James Clerk Maxwells (1831-1879) formulering af fi re ligninger, Maxwells ligninger, der giver en fuldstændig beskrivelse af et, på det tidspunkt, helt nyt fænomen: det elektromagnetiske felt. Ligningerne forudsagde eksistensen af elektromagnetiske bølger, der kunne bevæge sig gennem rummet med lysets hastighed. Forståelsen af elektromagnetismen er grundlaget for den elektroniske revolution baseret på elektromagnetiske bølger, som bl.a. omfatter radio, radar, fjernsyn, mikrobølgeteknologi og trådløst netværk. Altså den teknologi, som i dag understøtter vores kommunikative videnssamfund. RUDKØBING H.C. ØRSTEDS FØDEBY Hans Christian Ørsted blev født den 14. august 1777 i Rudkøbing som søn af den lokale apoteker. Hans Christian voksede op sammen med sin yngre bror Anders Sandøe i apoteket på Brogade 15, hvor der også i dag fi ndes et apotek. I apotekergårdens have står, omgivet af krydderurter, et 300 år gammelt kastanjetræ, som man levende kan forestille sig de to brødre klatre rundt i. Rudkøbing er en gammel dansk købstad med krogede brostensbelagte og smalle stræder med købmandsgårde og småhuse. Det benyttede tv-teatret sig af i begyndelsen af 1970 erne, da man optog scenerne til den danske forfatter Gustav Wieds bittersøde Livsens ondskab, som blev en kæmpe seersucces. På en tur rundt i byen Maxwells fi re ligninger, der giver en fuldstændig beskrivelse af elektromagnetismen. E og B er symboler for henholdsvis det elektriske og magnetiske felt. På H. C. Ørsted Lounge i Rudkøbing forklarer en kort fi lm hvordan de fi re ligninger fuldstændig beskriver sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Rudkøbing er hovebyen på øen Langeland i Det Sydfynske Øhav. Udover at kunne følge i, den verdensberømte videnskabsmand, H.C. Ørsteds fodspor giver Rudkøbing og Langeland mulighed for unikke naturoplevelser og opleve et charmerende købstadsmiljø med havn og handel. Langelandsfestivalen, der også går under navnet Danmarks største Havefest, afholdes hvert på Rue Mark syd for Rudkøbing. Det er en populær familiefestival med en lang række kendte danske bands og solister. vil man kunne se de gamle huse og genkalde noget af stemningen. Og på Gåsetorvet bag det gamle rådhus overfor apoteket møder man en statue af byens berømte bysbarn H. C. Ørsted. H.C. ØRSTED PRISEN I Rudkøbing er man med rette stolte over det berømte bysbarn, der var en international pioner inden for naturvidenskaben og en stor skikkelse i 1800-tallets åndsliv. Ørsted synliggør den banale, men oversete pointe, at store tænkere fødes over alt også i det såkaldte Udkantsdanmark. Rudkøbing afholder hvert år en Ørsteds event, der skal synliggøre Ørsted og Langeland og inspirere til at forstå rækkevidden af naturvidenskabelig erkendelse og betydningen af videnskab og kultur som to sider af samme sag. Eventen består af en række aktiviteter rundt om i byen: Skoleelever sætter fokus på Ørsteds arbejde, biblioteket har udstilling om Ørsted, der afholdes Ørstedløb og meget mere. Hovedbegivenheden er uddelingen af H.C. Ørstedprisen på rådhuset. Prisen, der er indstiftet af Langelands Kommune og H.C. Ørstedselskabet, tildeles Før og nu 13

Den danske billedhugger Herman Wilhelm Bissens statue af H.C. Ørsted på Gåsetorvet i Rudkøbing (Colourbox). 14 Før og nu

1. Find nogle ord i det danske sprog skabt af H.C. Ørsted 2. Hvordan påviser man sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme? en person, institution eller organisation som påskønnelse for at have bidraget til at fremme H. C. Ørsteds opfattelse af naturvidenskab og kunst som to sider af samme sag. Ved udvælgelsen af prismodtageren lægges der stor vægt på, at prismodtageren gennem æstetiske oplevelser har medvirket til at gøre naturvidenskaben tilgængelig for den brede offentlighed. Efter modtagelse af prisen, der består af et diplom, et kunstværk udført af en lokal kunstner samt en check på 10.000 kr., afholder prismodtageren en offentlig forelæsning på Langeland Kommunes nyeste skole, der selvfølgelig hedder Ørstedskolen. H.C. ØRSTED LOUNGE I Øhavmuseets lokaler i Østergade 25 i Rudkøbing er der indrettet en H.C. Ørsted lounge, hvor besøgende kan udføre forskellige fysikeksperimenter, herunder Ørsteds berømte klassiske magnetnål-forsøg fra 1820. Her fi ndes også en videnplatform, hvor man kan søge information om H. C. Ørsted og hans betydning for samtiden og nutiden, bl.a. gennem 8 korte fi lm, hvor fem danske forskere og en fysik-kemilærer giver deres syn på spcifi kke emner med relation til Ørsted. Et af emnerne er ord. Ørsted skabte op mod 2000 nye ord i sine værker. Ørsted mente nemlig, at sproget og ordet var det sted, hvori virkeligheden blev til. NATURVIDENSKABENS ÆSTETISKE DIMENSION H. C. Ørsted var interesseret i poesi og interessen blev styrket gennem venskabet med Adam Oehlenschläger og senere også med H. C. Andersen. Ørsted forsøgte sig selv med poesi, f.eks. i digtet Luftskibet, hvor han vil bevise, at den nyere tids opfattelse af tilværelsen udmærket lader sig anvende i poesien: Den Kraft, som løfter Røgen høit fra Grunden Grib den, og hold den fast, og spær en ind! Saa er ved Dig en store Kunst jo Funden. Som tit Du søgte med uroligt Sind! En del af H.C. Ørsted Prisen: Statuet Sommerfugl i materialet sølv og emalje monteret på en fod af elmetræ udført af kunstneren Sabine Majus Hansen fra Langeland. (Langelands Kommune). 3. Hvordan transmitteres radio og fjersyn fra studiet til modtageren? hastighed. magnetiske svingninger, der forplanter sig med lysets 3. Via elektromagnetiske bølger, der er elektriske og 2. Man placerer en magnetnål ved siden af en strømførende ledning. udstråling, almendannelse. klangbund, nejsiger, opkomling, tankeeksperiment, ilt, rumfang, udfaldsvinkel, vægtfylde, billedkunst, ildsjæl, 1. Brint, elektromagnetisk, fortætning, gnidningsmodstand, Naturvidenskaben er og skal være poetisk. Den har en æstetisk dimension. Maxwells ligninger har praktisk betydning, men de er også smukke. Denne æstetiske dimension af naturvidenskaben skal udfoldes, og den skal lade sig inspirere af kunsten for at gøre naturvidenskaben tilgængelig og forståelig for den brede befolkning. I Ørsted Lounge er der er regelmæssigt særudstillinger, hvor kunstnere tager udgangspunkt i den kunstneriske opgave at visualisere naturvidenskabens fænomener og deres logik. VOV AT TÆNKE H.C. Ørsted tog på studierejser til Tyskland, Frankrig og Storbritannien for at studere naturvidenskaberne, og han mødte en række af tidens fremtrædende videnskabspersoner. Som i dag var naturvidenskaben dengang en international og social aktivitet. Naturvidenskabens resultater er skabt af mennesker, der arbejder sammen på tværs af grænser og fag. Ørsted var meget bevidst om naturvidenskabens anvendelse, og han var drivkraften bag oprettelsen af Polytechnisk Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet. Naturvidenskabens største berettigelse var for Ørsted, at den førte til erkendelse af den alt gennemtrængende Fornuft i naturen. Det er værd at notere sig i dag, hvor mange års rovdrift på naturen stiller os over for store problemer som klimaforandringer og global opvarmning. Løsningen på problemerne fordrer, at der skabes en bevidsthed hos alle om menneskets relationer til og samspil med naturen, og at der fi ndes en fornuftig politik baseret på naturvidenskabelig indsigt. Udfordringen er at skabe en situation med økologisk stabilitet og sikre en bæredygtig fremtid. Vov, at tænke sagde Ørsted. Tænkning, søgen efter fornuften, forståelse af menneskets sammenspil med naturen og udfoldningen af poesien i naturvidenskaben, så den bliver til kunst er nødvendigt for at løse fremtidens problemer. Vov at tænke! Før og nu 15