Klinisk beslutningstagen. Hvordan går det med evidens-baseret praksis? Evidens-baseret Praksis

Relaterede dokumenter
Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Evidensbaseret Praksis

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM

Vision og strategi for sygeplejen

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Mia Moth Wolffbrandt Sygeplejerske, Cand. Scient. San. Neurokonference i Middelfart maj 2018

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

L E D E L S E AF F O R S K N I N G P Å E T S T O R T U N I V E R S I T E T S H O S P I TAL - H V O R D AN F Å R M AN D E T T I L AT LY K K E S?

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

LEDELSE AF SYGEPLEJE. Fagkongres, Lederforeningen DSR. 8. maj 2019

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Endeligt notat J.nr. 4071

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

1. I hvilken grad har indholdet i dit studie på det kliniske undervisningssted svaret til beskrivelsen heraf i den generelle kliniske studieplan?

Implementering hvad er problemet?

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

1

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Ledelse af forskning i sygepleje. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

En god behandling begynder med en god dialog

De første 6 spørgsmål vedrører den teoretiske del af din uddannelse.

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

Klinisk lederskab af patientforløb

1. Har det faglige niveau i filosofi, religion og etik givet dig passende udfordringer?

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Årsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

En god behandling begynder med en god dialog

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Udfordringer og muligheder ved implementering

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Datamaterialet. Overlæger og Patientsikkerhed. Ressourcerne til patientsikkerhedsarbejdet var bedre anvendt til gedigen klinisk forskning

Generel klinisk studieplan

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Strategi for forskning og udvikling Fra studerekammer til seng og fra seng til studerekammer

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Transskribering af samtale 1

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Aftagerundersøgelse 2013

MØD AARHUS UNIVERSITET

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

SÅDAN STØTTER DU DIT BARNS SPROGLIGE UDVIKLING

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Transkript:

Hvordan går det med evidens-baseret praksis? sygeplejerskers kliniske beslutninger Siri Lygum Voldbjerg Sygeplejerske, cand.cur., lektor, post.doc. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Sygeplejerskeuddannelsen, UCN Oktober 2017 Evidens-baseret Praksis Klinisk beslutningstagen Rycroft-Malone et al. 2004 1

Hvad ved vi om EBP? Uddannelsesmæssige tiltag Forskning viser, at pleje og behandling som ydes i rammer af evidensbaseret praksis øger kvaliteten af kliniske beslutninger, understøtter en patientcentreret sikker pleje og behandling, som gives på baggrund af opdateret viden samt reducerer økonomiske omkostninger. Videnskabsteori Evidens-baseret praksis Klinisk beslutningstagen Forskningsmetodologi (McGinty & Anderson, 2008; Cleary-Holdforth and Leufer, 2009; Melnyk, Fineout-Overholt, Gallagher-Ford, & Kaplan, 2012; Pravikoff, Pierce, & Tanner, 2005). 5 Hvad vidste vi? Hvad vidste vi ikke? Undersøgelser understreger, at på trods af uddannelsesmæssige tiltag, så er nyuddannede sygeplejerskers brug af forskningsevidens og andre komponenter inden for evidensbaseret praksis begrænset. På baggrund af forskning er det dog uklart, hvorfor nyuddannede sygeplejersker ikke arbejder i en ramme af evidensbaseret praksis (Voldbjerg 2016). (Andersson et al. 2007; Boström et al. 2009; Forsman et al. 2009; Wangensteen et al. 2011; Rudman et al. 2012). 2

Hvad vidste vi ikke? Formål Hvilken viden guider de nyuddannede sygeplejerskers kliniske beslutninger og hvorfor? Hvilke gør nyuddannede sygeplejersker brug af i deres kliniske beslutninger, oghvorfor bruger de dem. (Voldbjerg 2016) Forskningsstudiet Meta-etnografi Etnografisk studie Hvilke? Meta-etnografi Syntese af resultater Voldbjerg et al. 2016b 3

Den erfarne sygeplejerske [Den uundværlige] Lægen [Den undervisende] Patienter og Pårørende [Den ubemærkede] Dokumenter [Den rutineprægede] 4

Hvilke? Uddannelse [Den skjulte utilstrækkelige] Voldbjerg et al. 2016b Hvilke? Professionel og Personlig erfaring Voldbjerg et al. 2016b 5

Hvilke? Mavefornemmelse [Den umiddelbart udefinérbare] Voldbjerg et al. 2016b Formål Hvilke gør nyuddannede sygeplejersker brug af i deres kliniske beslutninger, oghvorfor bruger de dem. (Voldbjerg 2016) Italesættelse af Hvad har indflydelse? Uddannelse- Klinisk praksis kløft sygeplejerskers brug af Spørgende kultur Rollemodeller 6

Uddannelse-Klinisk praksis kløft Jeg tror ikke, at man på sygeplejerskeuddannelsen tager højde for, at der er noget der hedder overbelægning. Man tager ikke højde for, at der er noget der hedder nedskæringer på et sygehus. Alt det er så rosenrødt og fantastisk. Mange af underviserne, der er på skolen, er hammer dygtige. Det er slet ikke det. Men de aner ikke hvad der foregår i klinisk praksis, eller også så lukker de i alle tilfælde øjnene for det. Der er ikke nogen, der fortæller én hvordan det faktisk er i virkeligheden. At der er patienter på gangene osv. (Interview Informant 6) Rolle modeller sygeplejerskers brug af sygeplejerskers brug af Hvis jeg er i en situation, jeg ikke har prøvet før, så spørger jeg mine kollegaer (den erfarne sygeplejerske) om, hvordan de ville gøre, eller hvordan de plejer at gøre det" (Interview Informant 2). Italesættelse af Spørgende kultur For at beslutte om patienten havde brug for hjælp fra en psykolog udforskede sygeplejersken hvorledes patienten klarede sig derhjemme ved at inddrage både patienten og konen i samtalen. Sygeplejersken sidder sammen med patient og konen. Sygeplejersken spørger: Hvordan går det derhjemme? (Observation Informant 5) Da samme situation blev reflekteret over i efterfølgende interview blev patienten og pårørende ikke omtalt som. (Noter fra analyse informant 5). sygeplejerskers brug af sygeplejerskers brug af "Du er nødt til at finde din plads i afdelingen. Der var ikke nogen der sådan sagde, nå men hvad synes du?..altsålige som det du spurgte om. Der var ikke nogen der spurgte nogen af de nyuddannede om hvad de ville gøre fordi det er lige som om, at den nyuddannede skal læres op i afdelingens kultur og kutymer og at det er sådan vi gør, altså så at man bliver en del af den der lille familie. Jeg tror ikke, at man udnytter den viden de nyuddannede har, selvom der er gode intentioner, men det sker ikke. I alle tilfælde ikke her oppe. (Informant 6) 7

Italesættelse af Hvad har indflydelse? Uddannelse- Klinisk praksis kløft sygeplejerskers brug af Rollemodeller Spørgende kultur TAK Siri Lygum Voldbjerg s.voldbjerg@rn.dk/ slv@ucn.dk Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Sygeplejerskeuddannelsen, UCN 8