Evidensbaseret Praksis

Transkript

1 Evidensbaseret Praksis Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 2013 Udarbejdet af Siri Lygum Voldbjerg August 2013

2 Evidensbaseret Praksis Hvad er Evidensbaseret Praksis (EBP)? Evidensbaseret praksis (EBP) er en metode til klinisk beslutningstagning som fordrer, at sygeplejersken foretager kliniske beslutninger med inddragelse af bedst mulige forskningsresultater (evidens), den enkelte sygeplejerskes kliniske ekspertise og erfaring sammenholdt med patientens præferencer og afdelingens tilgængelige ressourcer (Sackett et al. 1996; Ciliska, Pinelli, Di Censo & Cullum 2001). Evidensbaseret praksis kræver, at sygeplejersken kan afgrænse en klinisk problemstilling, formulere strukturerede spørgsmål, udføre systematiske søgninger i relevante databaser og kritisk vurdere den mest relevante evidens som besvarer det stille spørgsmål for slutteligt at inddrage evidensen i sin kliniske beslutningsproces (Erickson-Owens& Kennedy 2001; Ervin 2002; Rycroft-Malone et al ; Thompson et al. 2004; Rycroft-Malone &Bucknall 2011). Figur 1. Evidensbaseret Praksis (DiCenso and Cullum, 1998) Med udgangspunkt i Sacketts definition af EBP er evidens viden fra videnskabelig forskning. Det er en viden som ikke kan inddrages og anvendes i den kliniske beslutningsproces uden at blive sammenholdt med klinikerens erfaring og ekspertise samt patientens værdier, bekymringer og præferencer (Sackett et al, 2000). Hvorfor EBP i Sygeplejen? Formålet med at implementere evidensbaseret praksis i sygeplejen er at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejen. Sygeplejen skal have sit udgangspunkt i evidens sammenholdt med den individuelle patients behov og præferencer samt klinikerens erfaringer. Undersøgelser viser, at Evidensbaseret Praksis er en metode som understøtter en patientcentreret, sikker og effektiv pleje og behandling, som gives på baggrund af opdateret viden (Cleary-Holdforth and Leufer, 2009). Evidensbaseret praksis er en metode som 1

3 er med til at sikre at plejen og behandlingen løbende udvikles og opdateres med udgangspunkt i nyeste forskning. EBP bidrager til en bedre kvalitet af pleje, forbedrede patient forløb og reducerede omkostninger (Grimshaw et al 2006; Shortell et al. 2007; Strout 2005). Den Danske Kvalitetsmodel fordrer, at sygeplejersken kan forholde sig til og arbejde med udgangspunkt i evidensbaseret praksis. De fem trin i Evidensbaseret Praksis Evidensbaseret praksis er en metode til klinisk beslutningstagning som inddeles i fem trin (Willmann et al. 2007). Trin 1: Formulering af et struktureret klinisk spørgsmål. Spørgsmålet struktureres efter PICO strukturen Patient/population(P), intervention eller interesseområde (I), sammenlignende intervention (comparison) (C), outcome (O). Afhængig af spørgsmålet vil (C) ikke altid fremkomme. PICO-modellen lægger op til en effektiv struktur/ramme for den videre søgning i elektroniske databaser (CINAHL, PubMed) med henblik på at finde netop de artikler, som har relevans for det kliniske spørgsmål. Spørgsmål strukturerede efter PICOstruktur kan se ud som følgende: a. Hvorledes opfatter forældre til for tidligt fødte børn at overvære intubation af deres eget barn? P Forældre til for tidligt fødte børn I Intubation af barn O Forældrenes opfattelse b. Har svøbning af for tidligt fødte børn en effekt på barnets BT og P? P- For tidligt fødte børn I Svøbning af barnet C Ingen svøbning af barnet O- Effekt på BT og P 2

4 Trin 2: Med udgangspunkt i keywords som udledes af PICO-modellen, søges litteratur i relevante elektroniske databaser såsom CINAHL, PubMed og PsychInfo. Trin 3: Den fundne evidens, i form af eksempelvis videnskabelige artikler, vurderes kritisk med henblik på relevans, pålidelighed og anvendelighed i forhold til den konkrete kliniske problemstilling. Trin 4: Inddrag og sammenhold evidensen med den kliniske ekspertise og patientens præferencer og værdier. Trin 5: Evaluer resultatet af den kliniske beslutning. Blev der ændret i plejen på baggrund af den fundne evidens. Såfremt der gjorde hvordan gik det? Hvorfor EBP i Sygeplejerskeuddannelsen? Trods senere års arbejde med at implementere evidensbaseret praksis i sygeplejen viser forskning at sygeplejersker kun i ringe grad inddrager nyeste forskning i deres kliniske beslutninger. En omfattende svensk undersøgelse at nyuddannede sygeplejersker fremhæver, at sygeplejersker orienterer sig i ringe grad i forskningen. De trækker primært på deres egen eller kollegaens erfaringer i den kliniske beslutningsproces (Forsmann 2011). Undersøgelser viser, at såfremt EBP skal implementeres og være en naturlig del af sygeplejerskens kliniske beslutningsproces, så skal metoden trænes og opøves allerede i studietiden. Der er en klar sammenhæng mellem viden og holdninger og det at inddrage forskningsresultater i kliniks praksis. Viden og holdninger har betydninger for i hvor høj grad sygeplejersker engagerer sig i EBP. Holdninger og attituder skal udvikles allerede i grunduddannelsen (Florin et al. 2012). Hvad kan vi forvente af de studerende? Det kan ikke forventes, at de studerende efter endt uddannelse opnår en absolut kompetence i at praktisere EBP, da EBP kræver klinisk erfaring herunder et bredt vidensgrundlag samt en avanceret evne til at problemløse. Klinisk erfaring og evnen til struktureret refleksion har vist sig at være centrale i forhold til beslutningstagning og implementering af forskningsviden (Thomas et al. 2011). Efter endt uddannelse kan det forventes, at de studerende har et indgående kendskab og holdning til EBP samt en evne til fagligt, struktureret, kritisk og refleksivt at arbejde med de fem trin i EBP. Hvordan inddrages EBP i Sygeplejerskeuddannelsen? 3

5 Undersøgelser viser, at det ikke er nok at give de studerende et par forelæsninger omhandlende forskningsprocessen og derefter forvente, at de fremover i deres kliniske praksis kan anvende denne viden til at indsamle og forholde sig til forsknings-evidens og efterfølgende implementere fundene (DiCenso et al., 1998; Forsmann 2010). De studerende skal løbende gennem grunduddannelsen præsenteres for og opøves i evidensbaseret praksis. Forskning viser, at det er centralt for tilegnelsen af EBP, at der gennem uddannelsen tages udgangspunkt i alle fem trin i processen for EBP og at de ses som en naturlig sammenhæng. Alle fem trin skal introduceres fra første modul i uddannelsen og trænes løbende gennem hele uddannelsen. Med udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem klinisk praksis og sygeplejerskeuddannelsen, skal de studerende være aktive deltagere i at formulere kliniske spørgsmål, søge evidens, kritisk vurdere evidensen for derefter integrere den i sammenhold med patientens præferencer og egen ekspertise/erfaringer. For at kunne forstå og agere i en evidensbaseret praksis, skal de studerende involveres i klinisk praksis og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at implementer ny viden. De studerende skal ikke kun anskues som værende modtagere i forhold til undervisning omhandlende EBP. De skal være aktivt deltagende. For at skabe en kultur blandt sygeplejestuderende, så det falder dem naturligt at inddrage forskningsresultater i den daglige kliniske beslutningsproces, skal den teoretiske såvel som den kliniske undervisning have sit udgangspunkt/omdrejningspunkt i kliniske problemstillinger og dermed den kliniske beslutningsproces og de fem trin EBP lægger op til. De kliniske problemstillinger, der tages udgangspunkt i, skal være relevante, vedkommende og autentiske. De skal afspejle den virkelige verdens kompleksitet (Thomson et al. 2011). De studerende skal fra studiestart introduceres til og have adgang til databaser, hvor de kan søge forskningsevidens indenfor deres interesseområder. De studerende skal være tilkoblet databaser med adgang til sekundære kilder af evidens, såsom kliniske retningslinjer (nationale såvel som internationale), som giver dem direkte overførbar information i forhold til deres kliniske beslutning. Forskellige pædagogiske tiltage har vist sig at understøtte tilegnelsen af EBP. Situeret læring, hvor studerende er aktivt deltagende, fremhæves som en gennemgående forudsætning. De studerende skal være de udførende i situationer, hvor læring har sit udgangspunkt i en kontekst som afspejler klinisk praksis (Thomson et al. 2011). Læring er et resultat af den individuelles interaktion med omgivelserne. At udveksle erfaringer og tanker med medstuderende og vejledere/undervisere fremmer læring af EBP. Der skal dermed tilrettelægges et undervisningsmiljø, hvor de studerende forventes at indgå i sammenhænge hvor de skal diskutere, debattere, reflektere og problemløse i samarbejde med medstuderende og vejledere/undervisere. De sociale omgivelser spiller en central rolle i udviklingen af viden hos den studerende. Det anbefales, at studerende arbejder i grupper, eksempelvis projektgrupper, hvor der skabes 4

6 et rum, hvor studerende kan udfordre hinandens tanker og holdninger, som i sidste ende gerne skal ruste den enkelte studerende til fagligt at argumentere og begrunde for sine holdninger og tiltag. Arbejdet med EBP kan foregå i projektgrupper, hvor der tages udgangspunkt i selvoplevede kliniske problemstillinger enten fra klinisk praksis eller problemstillinger oplevet i færdighedslaboratoriet. De studerende skal arbejde struktureret med udgangspunkt i de fem trin, hvor det endelige resultat enten fremlægges i skriftlig form, som en mundtlig præsentation eller en handling i færdighedslaboratoriet eller klinisk praksis. Undersøgelser viser, at det at præsentere de studerende for skismaer i beslutninger og plejetiltag eller fremlægge forskellige eller modsatrettede handlinger i forhold til plejen, kan stimulere de studerende til tilegnelse af EBP. Et skisma og dermed en usikkerhed i bedst mulig plejetiltag, kan fordre de studerende til at interessere sig for og skærpe deres informationssøgning, samt åbne op for alternative og bredere muligheder for hvorledes man anskuer og løser en klinisk problemstilling. Hvad er underviserens rolle i undervisningen vedr. EBP? Underviseren skal fremstå som rollemodel. En rollemodel med et godt indblik i det teoretiske fundament for EBP, samt udvise en synlighed i forhold til at tænke EBP når underviser står overfor en klinisk problemstilling. Underviseren skal kunne guide og vejlede de studerende gennem de fem trin i EBP. På de første moduler er det en læringsmæssig fordel, at vejleder i forbindelse med konkrete kliniske problemstillinger kan vise og sætte ord på processerne i EBP. Dette vil foregå som led i vejledning/undervisning af studerende i projektgrupper eller i færdighedslaboratoriet. Med tiden skal denne ekspliciteren og synliggørelse overtages af de studerende. En synliggørelse af tanke og handleprocesser, som giver mulighed for feedback fra underviser samt et billede af de studerendes evner og kompetencer til at forholde sig til og arbejde med udgangspunkt i EBP (Thomson et al. 2011). 5

7 Referencer Ciliska,D.K., Pinelli J., DiCenso,A. & Cullum, N. (2001). Resources to enhance evidence-based nursing practice. AACN Clinical Issues; 12: Ciliska D. (2005). Educating for evidence-based practice. Journal of Professional Nursing. Nov- Dec;21(6): DiCenso A., Cullum N., Ciliska D. (1998). Implementing evidence-based nursing: some misconceptions Evidence Based Nursing ; 1: Erickson-Owens, D.A. & Kennedy, H.P. (2001) Fostering evidence-based care in clinical teaching. Journal of Midwifery & Women s Health; 46: Ervin, N.E. (2002). Evidence-based nursing practice: are we there yet? The Journal of the New York State Nurses Association; 33(2): Florin, J., Ehrenberg, A., Wallin, L., Gustavsson, P. (2012). Educational support for research use and capability beliefs of evidence-based practice skills : A national survey of senior nursing students, Journal of Advanced Nursing, Vol. 68, No. 4, Forsman H., Rudman A., Gustavsson P., Ehrenberg A., Wallin L.(2010). Use of research by nurses during their first two years after graduating. Journal of advanced nursing; 66(4): Forsman H. (2011) Registered nurses' research use. A national survey on extent, patterns, intentions and associated factors in undergraduate education and the first years of clinical practice. University dissertation from Stockholm : Karolinska Institutet. Grimshaw J, Eccles M, Thomas R, MacLennan G, Ramsay C, Fraser C, Vale L.(2006). Toward evidencebased quality improvement. Evidence (and its limitations) of the effectiveness of guideline dissemination and implementation strategies J Gen Intern Med;21 Suppl 2:S14-S20. Leufer T, Cleary-Holdforth J(2009). Evidence-based practice: improving patient outcomes. Nursing Standard. Apr 15-21;23(32):35-9. Melny B.M. (2006) Calling all educators to teach and model evidence-based practice in academic settings, 3(3):93-4 Thompson C., Cullum N., McCaughan D. (2004). Nurses, information use, and clinical decision making the real world potential for evidence-based decisions in nursing. Evidence based Nursing; 7: Thomas A., Saroyan A., Dauphinee W.D. (2011). Evidence-based practice: a review of theoretical assumptions and effectiveness of teaching and assessment interventions in health professions. Advances in Health Science Education. 16:

8 Rycroft-Malone, J., Seers, K., Titchen, A., Harvey, G., Kitson, A., & McCormack,B. (2004). What counts as evidence in evidence-based practice? Journal of Advanced Nursing; 47: Rycroft-Malone J. & Bucknall T. (2011). Using theory and frameworks to facilitate the implementation of evidence into practice. Worldviews on Evidence Based Nursing; 7(2): Sackett DL, Rosenberg WMC, Muir Gray JA, Haynes RB, Scott Richardson W.(1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn t. BMJ; 321: Shortell S.M., Thomas G. Rundall, T.G., Hsu J(2007). Improving patient care by linking evidence-based medicine and evidence-based management. JAMA;298(6): Strout TD (2005). Curiosity and reflective thinking: renewal of the spirit. Indianapolis, IN: Sigma Theta Tau International. Willman A., Stoltz P., Bathsevani C.(2007). Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Gads Forlag, 2.udg. 7