Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Transkript

1 Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca patienter årligt af fejlbehandlinger, mens må igennem en ekstra lang indlæggelse. Medstifter af Center for Kliniske Retningslinjer, Inge Madsen, ser en sammenhæng og vil skifte regionernes forskellige retningslinjer ud med nationale, retningslinjer, der er skabt på videnskabeligt grundlag. 10 1

2 Kliniske retningslinjer skal give færre fejlbehandlinger Nyt initiativ skal nedbringe antallet af fejlbehandlinger. Hvert år må hundredtusindvis af danskere nemlig indlægges flere dage end planlagt på grund af fejl, mens 4000 dør. Det kan ifølge eksperter undgås med kliniske retningslinjer. Tekst og foto: Maria Juel Glasius Det danske sygehusvæsen har et problem, og tallene siger det hele årlige dødsfald og patienter, der gennemsnitligt må forlænge indlæggelsen en uge, udelukkende som følge af fejlbehandlinger på sygehuse. Fejlbehandlinger, også kaldet utilsigtede hændelser, koster nemlig samfundet op til to milliarder kroner om året. Men både penge og menneskeliv kan, ifølge flere fageksperter, spares forholdsvist enkelt. Det handler om at forebygge langt bedre og lave nogle systemer, der sikrer, at der ikke sker fejl. Og det kan man gøre ved for eksempel at forbedre håndhygiejnen og den måde, man steriliserer kanyler på, forklarer Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, i en artikel til Danmarks Radio. Stress er ikke eneste årsag linger. Hun oprettede derfor for tre år siden Center for Kliniske Retningslinjer. Her arbejder forskere på at skabe alternativer til de nuværende retningslinjer, som Inge Madsen mener, er af varierende kvalitet og med begrænset evidens. I dag kan vi ikke bevise, at sygeplejen gør en forskel. Der er simpelthen intet videnskabeligt fundament under de retningslinjer, læger og sygeplejersker bruger i dag, siger Inge Madsen. Havregrød og Biotex som behandling Inge Madsen mener, at man ved hjælp af nationale kliniske retningslinjer kan mindske utilsigtede hændelser, fordi de sikrer mere systematik, selv når der er travlt, og udelukker brug af forældede behandlingsmetoder. I dag behandler man nogle steder stadig skinnebenssår med Biotex og havregrød. Sygeplejerskerne overvejer ikke, om der er bedre alternativer, for de har sandsynligvis altid brugt denne metode, siger Inge Madsen og indrømmer, at hun i dag bliver dårligt tilpas, når hun tænker tilbage på sin tid som sygehjælper, fordi hun tydeligvis ikke vidste, hvad hun gjorde ved patienterne. Vi skal øge kvaliteten for patienten. Det er jo dybest set derfor, vi er her, siger hun. 45 Inge Madsen er uddannet sygeplejerske og formand for Dansk Sygeplejeselskab (Dasys). Her arbejder de på at udvikle dokumenteret viden i sygeplejen, for ifølge Inge Madsen, har fagfolk alt for længe gjort stress på afdelingerne til eneste årsag til fejlbehand Stigende antal indberetninger I 2004 blev det lovpligtigt for hospitalspersonale at indberette det, hvis de oplevede fejl. I 2010 blev rapporteringen lovpligtig for alle øvrige sundhedsfaglige institutioner. Det gælder både for egne fejl og andres. Under

3 alle omstændigheder er man sikret anonymitet, hvis man ønsker det. Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser er derfor ti gange større i 2010 end i Patientombuddet tager sig af den centrale administration af indberettede utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, og her glæder læge Jørgen Hansen sig over, at tallet stiger hvert år. Det viser nemlig, at regioner og hospitaler er opmærksomme på problemet. Fra 1. januar til 31. december 2010 registrerede man over utilsigtede hændelser. I 2004 var der knap 5000 rapporteringer. Vi arbejder for at skabe opmærksomhed omkring indberetninger af utilsigtede hændelser, og indtil videre er tallet kun steget. Det er vi tilfredse med, siger Jørgen Hansen, der hellere vil se en masse forskellige slags utilsigtede hændelser end at lade fokus ligge på antallet. Det er den mest konstruktive måde at forebygge på. Men plejepersonalet kan blive bedre til at rapportere. Han oplyser, at de indberetninger kun giver udtryk for 20 procent af de utilsigtede hændelser. Der er altså stadig et mørketal på 80 procent, som ikke rapporteres. Fejlene skyldes travlhed Sygeplejestuderende på VIA University College i Århus lærer nu som noget helt nyt om kliniske retningslinjer på 4. modul i uddannelsen. Jeg tror ikke, det er fordi, arbejdsgangene er for gamle, eller at det skyldes manglende retningslinjer. Det er mere fordi, vi har en udvikling, hvor tingene går stærkere. Man skal se på, om arbejdsgangen skal ændres i forhold til det. Palle Larsen er cand.cur., sygeplejerske og nu et år inde i sin ph.d., hvor han beskæftiger sig med kliniske retningslinjer. Derudover vejleder han med sin viden i Center for Kliniske Retningslinjer. Han er overrasket over, hvor få videnskabeligt baserede retningslinjer, der findes i Danmark. 115 En manglende retningslinje kan dog ikke være årsag til en utilsigtet hændelse. Det mener Inge Selchau Jørgensen, som er risikomanager på Skejby Universitetshospital. Hun har ansvaret for de klagesager, der dagligt kommer ind på hospitalet Det er løgn at sige, at der ikke findes nogle. Men det er så få, så man tænker, at det simpelthen ikke kan være rigtigt. Inge Selchau Jørgensen henviser til Den Danske Kvalitetsmodel, hvis krav alle sygehuse skal følge for at sikre sig, at de følger med tiden. Desuden viser undersøgelser, at mange fejl sker ved afbrydelser. For eksempel kan det ske, at man bliver afbrudt af en kollega, mens man skal afmåle medicin. 3

4 Afbrydelser eller uro og dermed stress er hovedårsagerne til utilsigtede hændelser her på hospitalet, siger hun. Usikre sygeplejersker er ærlige Men det sker, at sygeplejerskerne ikke føler sig ordentligt klædt på til visse opgaver, eller at de selv ser nogle ting som værende forkerte. I de tilfælde vil de indberette det for at få en retningslinje, siger Henriette Honoré, som er risikomanager i Region Midtjylland. Hun siger, at behandlinger med havregrød og Biotex er eksempler, der ikke rapporteres, fordi personalet simpelthen ikke ved, at det er forkert. Nogle gange er de ikke klar over, at den metode de bruger, kan være skadelig, siger hun. Det er især her, at de kliniske retningslinjer skal være den hjælp, som sygeplejerskerne ikke vidste, de manglede. Efteruddannelse er succes På Psykiatrisk afdeling i Middelfart har man haft succes med at tilbyde al personale videre og efteruddannelseskurser. Personalet ved godt, hvor de kan udvikle sig, og så ønsker de et kursus inden for det område. Derfor tvivler Elsebeth Holten Møller, som er cand.cur., og udviklingssygeplejerske på hospitalet på, at de erfarne i personalet stadig bruger de metoder, de lærte på studiet. Udbuddet af kursustilbud er stort. Det kan være kognitiv uddannelse eller uddannelse i mentalisering eller miljøterapeut, eller uddannelsen til rådgiver i forebyggelse af vold eller en proceskonsulentuddannelse, forklarer hun. Elsebeth Holten Møller forklarer, at en sekretær ugentligt sender en mail ud til personalet med links til nye retningslinjer, hvis der er vedtaget nye siden sidst. På den måde kan de ikke undgå at opdage og læse retningslinjerne. I psykiatrien i Region Syddanmark har vi et Kvalitetsråd, som godkender alle fælles retningslinjer, siger hun, men mener samtidig, at de selvfølgelig vil implementere nationale kliniske retningslinjer i organisationen. Indførelse bliver en svær opgave Henriette Honoré er tilfreds med arbejdet med at holde system i behandlingerne ved hjælp af retningslinjer. I dag hviler en behandlingsmetode ofte på de enkelte sygeplejerskers hukommelse. Selvom de gør sig umage med at gøre det rigtigt, så er det jo ikke sikkert nok for patienten. Palle Larsen er enig i, at det ikke nytter noget, at sygeplejersker fortsætter med en vis behandling, selvom det er den, de er mest trygge omkring. Hvis sygeplejersker skulle gøre det, de har det bedst med, så er det det, de lærte i deres grunduddannelse. Og den kan være tredive år gammel. Derfor ser han en stor udfordring i at få de kliniske retningslinjer, som løbende udvikles, ind på afdelingerne. Hvis du spørger en sygeplejerske i dag om én eller anden retningslinje, så aner hun nul og niks om, at den eksisterer. Sådan ser Inge Selchau Jørgensen ikke situationen. Hun mener derimod, at det er unødvendigt for sygeplejersker med mange 4

5 220 års erfaring at følge retningslinjer, hvor det måske er mere nødvendigt for en nyuddannet. Jeg tænker ikke, at manglende retningslinjer medfører, at den ældre sygeplejerske altid bare gør som hun tror, er rigtigt, uden at undersøge det først Nu har vi lige godkendt en ny retningslinje om vask af sår, og min kone, der er sygeplejerske, var meget skeptisk. Den traditionelle sæbevask er ifølge vores undersøgelser ikke længere at foretrække. Men det er jo det, som man altid har gjort. Fejlbehandlinger skal lettes med elektronik 255 Palle Larsen er, som en del af sin Ph.d., i gang med at udvikle et elektronisk system, hvor en klinisk retningslinje vil komme frem på skærmen, når en sygdom tastes ind på computeren Der sker fejl over alt. Både i akutmodtagelsen og under indlæggelserne, siger Inge Madsen. Mand døde under bedøvelse Inge Madsen husker en episode om en århusiansk mand, som døde, da han skulle bedøves. Sygehuspersonalet var kommet til at vende slangerne forkert, så han ikke fik ilt, men derimod kuldioxid, i lungerne. Sagen er altså, at der sker dødsfald på grund af utilsigtede hændelser. Det her er skrækkeligt, og det skal tages meget seriøst, siger hun og fortæller, at man i det nævnte tilfælde kunne give den ene af slangerne en særlig farve, så de to kan skelnes fra hinanden På den måde kan man give den mest hensigtsmæssige behandling ud fra den nyeste viden, uden selv at skulle sætte sig alt for meget ind i dem. Det vil forhåbentlig lette indførelsen, forklarer han. Inge Selchau Jørgensen siger, at man på Skejby er åben over for et system som det, Palle Larsen er ved at udvikle, men at de også allerede har et velfungerende elektronisk system. Hvis det at lægge en slange eller et kateter op i en blære skal gøres på en bestemt måde, kan man slå det op i vores dokumentationssystem. Her ligger der en retningslinje for det og alle de andre ting, som region Midtjylland har retningslinjer for. Men Henriette Honoré uddyber, at Region Midtjyllands retningslinjer ikke er baseret på hverken videnskabelige undersøgelser og internationale erfaringer. Den helt store problemstilling er, om plejepersonalet vil bruge de kliniske retningslinjer, vi udvikler, siger Palle Larsen. Inge Madsen vil derfor gerne se regioner og kommuner arbejde sammen med Center for Kliniske Retningslinjer. 5

6 Lad os nu bruge tiden på at dokumentere det, der kan dokumenteres. Det er en udfordring, vi til stadighed skal holde foran os. Fakta om Center for Kliniske Retningslinjer: - Oprettet af Det Nationale Dokumentationsråd, som er nedsat af Dansk Sygeplejeselskab (dasys) eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder Har nu godkendt 11 kliniske retningslinjer og 92 anbefalinger til klinisk praksis Formål: At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere Kilde: Fakta: En utilsigtet hændelse defineres i sundhedsloven som En begivenhed, der forekommer i forbindelse med en behandling m.v