Statusrapport VestLiv Maj 2009

Statusrapport VestLiv Maj 2009

Introduktion Det følgende er en status over VestLiv-projektet ved udgangen af maj 2009. Projektet blev udtænkt i starten af 2000 erne, og tog for alvor fart i 2004, hvor de første data blev indsamlet. Alle børn bosiddende i det tidligere Ringkjøbing Amt pr. 1. april 2004 født i 1983 (n = 3250) og i 1989 (n = 3687) blev bedt om at svare på et spørgeskema vedrørende helbredsforhold, fritidsaktiviteter, skolegang og en lang række andre spørgsmål, der er relevante for at analysere deres livskvalitet og mere specifikt deres psykologiske velbefindende. Forældre til børn fra 1989-kohorten blev ligeledes bedt om svare på spørgsmål om deres børns opvækst og helbred både i den tidlige barndom og i teenageårene. Ligesom de blev spurgt om deres eget helbred og deres arbejdsmiljø med henblik på at afdække sammenhængen mellem forældres arbejdsmiljø og stress og deres måde at opdrage børn på, og hvordan familielivet mere generelt fungerer særligt i situationer med megen stress og et krævende psykisk arbejdsmiljø. Alle disse data blev indsamlet i løbet af 2004 og herefter oparbejdet. I 2007 blev der sendt et nyt spørgeskema ud til alle de unge i årgang 1989, som på det tidspunkt fyldte 18 år. Spørgeskemaet gentog mange af de samme spørgsmål ligesom det inkluderede nye spørgsmål, der afspejler en udvikling af projektgruppens interesser for bestemte områder af de unges liv ligesom spørgeskemaet naturligvis hele tiden skal være tidssvarende i forhold til de områder af livet, der er relevante ved forskellige alderstrin. Slutteligt er der fra 2006 koblet registerdata til besvarelserne både med henblik på at opnå mere præcise oplysninger om fx forældrene til de to årganges (økonomiske forhold samt deres uddannelsesniveau), men også for at få adgang til oplysninger om andre aspekter af de unges liv. Der er fx indhentet oplysninger om de unges karakterer fra folkeskolens afgangseksamen ligesom der er trukket på oplysninger om hvilken uddannelse de er i gang med. Fremtidsplaner Det er planlagt, at årgang 1989 skal interviewes igen i 2010 om deres helbredsstatus, forhold til familie, venner og kæreste, uddannelsesplaner eller evt. arbejde (inkl. arbejdsmiljø) samt en lang række spørgsmål om deres forventninger til voksenlivet (hvad drømmer de om? familie, karriere, bolig etc.). Idéen med sidstnævnte er på længere sigt at sammenligne de unges forventninger med, hvad de reelt opnår, for at se om braste drømme kunne være én mulig forklaring på, hvorfor der opstår social ulighed i psykisk helbred (udover de mange andre, der allerede undersøges). Der er endnu ikke skaffet finansiering til selve spørgeskemadelen, men der er finansiering til forberedelse af det nye spørgeskema. Der kobles kontinuerligt nye registerdata til datasættet i takt med, at Danmarks Statistik opdaterer deres registre. Der er i den forbindelse indkøbt en forskningsserver, der skal bruges til at analysere data fra VestLiv på nye og interessante måder, som forhåbentligt kan bidrage med viden om, hvad, der skaber social ulighed i helbred (og dermed også, hvordan vi på længere sigt kan være med til at forebygge det). Formidling og forankring af projektet blandt deltagerne Én af de største udfordringer for VestLivprojektet handler om at fastholde de unges interesse i at deltage i undersøgelsen. I 2004 deltog mere end 80% af de unge fra årgang 1989, mens det tal var faldet til ca. 70% i 2007; særligt er det unge med forældre, der udelukkende har gået i folkeskole, som falder fra. For denne gruppe var deltagelsesprocenten i 2007 på blot 58% Det er helt afgørende for projektet, at det er muligt at fastholde de unges deltagelse, da man ellers risikerer, at de unge, som er særligt udsatte for at blive syge tidligt, falder ud og dermed ikke kan indgå i analyserne. Pt. diskuterer 1

projektgruppen mange forskellige måder at opmuntre de unge til at deltage. Én af idéerne handler om at holde løbende kontakt til de unge og informere om undersøgelsens resultater og mål. Spørgsmålet er dog, om en sådan strategi virker overfor den gruppe af unge, der er mest tilbøjelige til at kaste spørgeskemaet i skraldespanden i stedet for at svare. Måske er det nødvendigt med kommunikation rettet specifikt til forskellige grupper blandt de unge; fx ser det ud til, at især drenge fra hjem uden anden uddannelse end folkeskolen, er mindst tilbøjelige til at deltage og til denne gruppe vil mere kommunikation måske ikke nødvendigvis være mest hensigtsmæssig. Det er planlagt, at der formidles bredt til såvel et videnskabeligt publikum som til den bredere offentlighed samt interessenter i lokalområdet, fx kommuner og uddannelsesinstitutioner. Her kunne møder med kommuner i området fx være én måde at formidle viden videre. Vi mener dog også, at resultaterne på længere sigt ville kunne generaliseres til at gælde en stor del af danske unge, selvom der naturligvis er særlige problematikker og forhold, der gør sig gældende for unge fra et udkantsområde som det tidligere Ringkjøbing Amt. Foreløbige resultater I det følgende præsenteres en række af de analyser der allerede har været foretaget eller som pt. er under udarbejdelse. Ulighed i helbred og symptomer Ét af de mest markante foreløbige resultater af VestLiv-projektet handler om at have dokumenteret social ulighed i helbred blandt 14-15 årige i det tidligere Ringkjøbing Amt. Børn af forældre med de korteste uddannelser har en overhyppighed for at have dårligt selvvurderet helbred på mere end 300% sammenlignet med børn af de bedst uddannede forældre. Oplevet stress og mængden af symptomer på depression er ligeledes højere blandt børn af forældre fra de laveste sociale klasser. Børn af forældre udelukkende med folkeskoleuddannelse er dobbelt så ofte overvægtige som børn af forældre med lang videregående uddannelse. For en række mindre symptomer (hovedpine, kvalme, svimmelhed mm) rapporterer børn af den fattigste tredjedel af forældrene også hyppigere disse symptomer end børn af den rigeste tredjedel af forældrene. Disse fund betyder, at der allerede blandt 15 årige er en forholdsvis markant social ulighed i helbred, som både er forbundet til forskelle i uddannelsesniveau (særligt overvægt og livsstil), men at en række symptomer også er forbundet til forskelle i indkomst. Stress, livsbegivenheder og coping-stil En anden væsentlig opgave for projektet handler om at finde frem til, hvordan den sociale ulighed i helbred opstår. Et særligt underudforsket område handler om udviklingen af psykiske problemer, hvortil man kan regne oplevet stress som en tidlig markør på evt. senere depression og angst (der er to af de mest hyppige psykiske problemer i den tidlige voksenalder). Én hypotese her handler om, at ophobningen af negative livsbegivenheder som fx skilsmisse, sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, økonomiske problemer (fx som følge af langtidsarbejdsløshed) o.lign. kan udgøre stressorer, dvs. begivenheder og situationer i de unges liv, som belaster deres hverdag og deres psykiske velbefindende både på kort sigt, men også i det lange løb. I en analyse af dette emne fandt vi, at negative livsbegivenheder ganske rigtigt var ophobet blandt børn af forældre fra de laveste sociale klasser i gennemsnit havde børn af forældre med folkeskoleuddannelse én negativ livsbegivenhed, mens det blot var 0,4 for børn af forældre med lang videregående uddannelse. Denne ophobning af negative livsbegivenheder kan forklare ca. 1/3 af den sociale ulighed i oplevet stress. Et andet aspekt, der kan have indflydelse på den oplevede stress handler om de unges måde at håndtere/cope med disse problemer på overordnet set kan man skelne mellem en aktiv og en undgåelsesfokuseret håndtering af problemer. Tidligere forskning har vist, at den aktive coping er bedst, da man her forsøger at forholde sig 2

proaktivt til problemerne fx ved at søge råd fra andre eller se på problemerne i et nyt lys, mens den undgåelsesfokuserede copingstrategi handler om at glemme eller ignore problemerne fx ved at se fjernsyn eller lign. Undersøgelsen viser også, at aktiv coping er mere udbredt blandt børn fra de højeste sociale klasser, mens undgåelsesfokuseret coping er mest udbredt blandt de laveste sociale klasser. Resultaterne fra denne analyse viser således, at én af årsagerne til social ulighed i helbred formentlig handler om erfaringen med negative livsbegivenheder, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at overveje om man kan støtte mere op om unge, der er udsat for disse fx mhp at lære de unge at håndtere deres problemer på mere hensigtsmæssige måder. Men det er også klart, at en del af forskellen i den måde de unge håndterer problemer på kan have at gøre med alvorlighedsgraden af problemerne hvis de unge er i en situation, der rent faktisk ikke lader sig ændre (fx forældrenes skilsmisse eller arbejdsløshed) kan det være vanskeligt at forholde sig aktivt til situationen, hvorfor bestemte måder at cope på bliver mere udbredte. Helbred og skolepræstation Et tredje emne, der indtil videre har været gransket, handler om betydningen af helbred for, hvordan de unge klarer sig i folkeskolen. Der er en lang række studier, der dokumenterer, at lavt uddannelsesniveau på længere sigt fører til dårligt helbred, men ikke så mange studier, der undersøger om dårligt helbred påvirker, hvordan man klarer sig i skolen og hvor høj uddannelse man opnår i et livsperspektiv. I VestLiv-projektet har vi undersøgt, hvad en lang række helbredsforhold betyder for, hvordan de unge klarer sig ved Folkeskolens Afgangsprøve i hhv. retstavning, mundtlig dansk og skriftlig matematik. Overordnet set viser det sig, at unge med dårligt selv-vurderet helbred i snit får 0,3 karakterpoint lavere (på den gamle 13-skala) sammenlignet med unge med godt selv-vurderet helbred, og det selv, når man tager højde for deres forældres uddannelsesniveau og en lang række andre faktorer, man ved har betydning for, hvordan de unge klarer sig. Når man ser mere specifikt på helbreddet kan man se, at det især er hovedpine, oplevet stress og mængden af symptomer på depression, som har betydning for, hvordan de unge klarer sig, mens fx smerter i bevægeapparet ikke har nogen betydning. Det er ikke så mærkeligt, da én af forklaringerne på, hvordan helbred kan påvirke skolepræstationen, er gennem manglende koncentrationsevne, hvor både hovedpine, stress og depressive symptomer kan tænkes at svække denne evne markant. Der ser dog også ud til at være andre måder, hvorpå helbred kan påvirke skolepræstation fx gennem hyppigere fravær fra skolen (hvilket medfører, at man ikke kan følge så godt med i timerne), men også gennem den stigmatisering, der kan forekomme af de unge, som er særligt hårdt ramt af sygdom eller symptomer. Denne stigmatisering kan forekomme både fra de unges skolekammerater fx via mobning (måske fordi den syge er anderledes og derfor et nemt offer ), men også fra den unges lærer eller forældre, fordi de måske stiller færre krav til vedkommende end til raske unge, hvorfor de præsterer mindre end de reelt kunne. Uanset hvad står det klart, at dårligt helbred og især hyppig hovedpine, højt niveau af oplevet stress eller stor mængde depressive symptomer alle fører til lavere karakterer i såvel dansk som matematik. Unge og ulykker De unge i årgang 1989 har en forholdsvis høj risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke, når de bruger tid på deres fritidsjob eller læreplads. Selvom det blot var 2% af de unge, der ved 15 års alderen har været ude for et sådant uheld, svarer det alligevel til en hyppighed på 124 behandlingskrævende arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer, hvilket er markant højere end det, der findes hos erhvervsaktive i alderen 19-64 år, hvor incidensen er tæt på ca. 10. Incidensen falder til 91 ved 18 års alderen, hvilket dog stadig er 3

hyppigere blandt de unge end blandt resten af arbejdsstyrken. Der er forholdsvis stor social ulighed i hyppigheden af arbejdsulykker. 4-6% af børn af forældre med de laveste indkomster har været udsat for en arbejdsulykke, mens det blot er 2% for børn af den rigeste fjerdedel, og selv når der korrigeres for antallet af timer de unge arbejder, er der en sådan gradient, hvilket må betyde, at unge fra de laveste sociale klasser oftere har farligere fritidsjobs. De vigtigste årsager til de unges arbejdsulykker skal findes i arbejdsmiljøet: de unge, der rapporterer at have det tungeste arbejde, har mere end dobbelt så stor risiko for at komme ud for en behandlingskrævende arbejdsulykke, sammenlighnet md de, der ikke har det, ligesom mere krævende arbejdsopgaver fører flere ulykker med sig. Slutteligt betyder støtte fra kollegaer også meget: unge, der ikke kan regne med hjælp og støtte, når de har problemer med at udføre deres arbejdsopgaver, har også en dobbelt så stor risiko for at komme ud for behandlingskrævende arbejdsulykker. De unge har ofte arbejde de oplever som fysisk hårdt (mere end 40%), involverer mange gentagelser af samme bevægelser (ca. 50%) og de oplever arbejdet som krævende (ca. 50%), men kun 15% er decideret utilfredse med deres job. Det står generelt set fint til med de unges psykosociale arbejdsmiljø: mindre end 5% rapporterer decideret dårligt arbejdsklima og mindre end 0,5% oplever, at de ikke kan få støtte fra deres nærmeste leder. Til gengæld er der ca. 15%, som ikke oplever nok støtte fra deres kollegaer, ca. en tilsvarende andel, som ikke føler de får nok respekt og anerkendelse for den arbejdsindsats de udfører og 9%, som er blevet mobbet på en ubehagelig måde mindst én gang i løbet af de sidste 12 måneder. Forældres arbejdsmiljø og børns trivsel Der er ligeledes foretaget foreløbige undersøgelser af hvordan det psykiske arbejdsmiljø for de unges forældres påvirker stressniveauet hos forældre samt måden hvorpå familielivet fungerer. Disse analyser er præsenteret ved konferencer i Japan og Finland og ventes at indgå i en phd-afhandling om betydningen af forældres arbejdsmiljø for deres børns trivsel. I Denmark, hvor begge forældre i hovedparten af alle børnefamilier er på arbejdsmarkedet, er det oplagt at tro, at indholdet i arbejdet og kvaliteten af arbejdsmiljøet får betydning for familiens hverdag og trivsel. Tværsnitsanalyser af VestLivs stor datamateriale viser sammenhænge mellem psykosociale faktorer i forældres arbejde og mål for, hvordan familien fungerer. Det ser for eksempel ud til, at familier, hvor forældrene har ringe indflydelse på deres arbejdsopgaver, fungerer dårligere sammen end familier hvor forældrene har større indflydelse på arbejdet. Denne sammenhæng ser ud til blandt andet at skyldes et højere stressniveau hos disse forældre. Andre negative faktorer i arbejdsmiljøet såsom job usikkerhed, utilfredshed med jobbet, høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og manglende støtte fra kolleger og leder giver også stress hos forældre og oplevelsen af stress påvirker familiens måde at fungere på. Men stress hos forældrene kan kun forklare en del af disse sammenhænge. Der er sandsynligvis også særskilte problematikker, der knytter sig til at have lav indflydelse på arbejdsopgaverne og på oplevelsen af konflikter mellem arbejde og familieliv. Resultaterne peger på, at blandt mødre på arbejdsmarkedet, er et højt niveaue af stress en meget vigtig måde, hvorpå arbejde påvirker livet i hjemmet. Social støtte på arbejdspladsen er også vigtigt for mødre uafhængigt af om de oplever stress på grund af mangel på støtte fra kollegaerne. Hos fædre er det stor arbejdsmængde og jobusikkerhed der har den største betydning for familiens måde at fungere på. Endvidere ser det 4

ud til at høje følelsesmæssige krav i farens arbejde har en direkte betydning for familiefunktionen. Men der er også mulighed for et positivt samspil mellem arbejdsmiljøet og den måde familien fungerer på. Fx kan vi se et direkte link mellem høje kognitive krav i arbejdet (fx at skulle huske meget, få gode idéer eller træffe svære beslutninger) og bedre familiefunktion. Når familiens måde at fungere på vurderes af de unge, ser de generelt mere negativt på den end forældrene gør. De unges vurdering af familiefunktionen er påvirket af stress hos forældrene og om forældrene mangler støtte på arbejdspladsen. Uddannelsesvalg efter folkeskolen I VestLiv-projektet indgår også et delprojekt, der har fulgt en gruppe på ca. 30 unge lidt tættere end de øvrige deltagere. De er nemlig blevet interviewet i alt 2 gange i hhv. 2005 og 2008. Ét af temaerne for disse dybdegående interviews har været de unges uddannelsesvalg, og de tanker de har gjort sig i forbindelse med det. Når unge i det tidligere Ringkjøbing Amt skal vælge deres fremtidige uddannelse, ønsker de ikke at spilde tiden. Ved afslutningen af folkeskolen betyder spild af tid dog forskellige ting for de unge. For nogle er det vigtigt, at vælge noget man brænder for, og som man har lyst til, mens det for andre er vigtigere, at det de vælger, kan bruges i forhold til et bestemt job bagefter. Måden de unge begrunder, hvad der er rigtigt for dem, er meget forskellig og disse forskelle er blandt andet forbundet med den sociale baggrund, de kommer fra. Resultaterne viser, at de begrundelser de unge lægger til grund for at vælge uddannelse både er afhængig af de unges kompetencer, erfaringer og indflydelse fra venner og familie. Der er ikke én rigtig måde at træffe det rigtige valg på. Faktisk viser det sig, at der typisk er fire forskellige måder de unge forholder sig til valg af uddannelse på, efter 9. klasse. Én gruppe fokuserer mest på, at deres valg skal være realistisk. De vurderer de mange fremtidsmuligheder i forhold til deres egne evner og ressourcer. Karakterer, men i lige så høj grad en vurdering af, hvor meget tid og kræfter de vil investere i uddannelse, spiller ind. Nogle af de unge fravælger således medicinstudiet, simpelthen fordi de ikke føler, det er realistisk for dem at bruge 6 eller flere år på at uddanne sig. For en anden gruppe, er chancerne for fremtidig beskæftigelse det vigtigste. Det sikre valg handler om at finde en uddannelse, som man kan leve af, som én af de unge udtrykker det. En uddannelse som politibetjent, tømrer eller lærer anses eksempelvis som et sikkert job for fremtiden. Den realistiske og den sikre tilgang til valg af uddannelse kendetegner typisk dem, hvis muligheder er begrænsede, enten fordi deres skolefærdigheder er begrænsede eller fordi de via familie har erfaret, at arbejdsmarkedet er usikkert og derfor mener, at det vigtigste er at sikre deres egen fremtid. En tredje gruppe af unge fokuserer på, at valget skal være med til at realisere deres drømme for fremtiden. Det at vælge en uddannelse handler i høj grad om at finde ud af, hvem man selv er, og hvad det er, man virkelig brænder for. Her er det ikke så meget det, at være realistisk eller vælge det sikre, der trækker, men det er alfa og omega at vælge noget, der ikke er kedeligt. Til sidst er der en fjerde gruppe, som forsøger at holde alle muligheder åbne fx ved at udskyde det endelige valg af uddannelse. De vælger fx efterskole, ikke så meget, fordi de har brug for 10. klasse, men fordi de vil opleve noget anderledes. De vælger også de bredeste gymnasiale indgange af frygt for, at de skal lukke nogle muligheder for sig selv. Fælles for dem, der holder alle muligheder åbne er, at de forsøger at styre de mange potentielle valg. De har i ringe grad følt sig begrænset, hverken i skolen eller i deres familiesituation, og føler sig dermed mere sikre på, at de nok skal 5

klare sig, uden nødvendigvis at vælge en uddannelse som er direkte erhvervsrettet. Nogle af de spørgsmål, der står tilbage, handler om hvordan de unges valg kommer til at forme sig helt konkret, dvs. hvordan de valgmuligheder de ser for sig selv, spiller sammen med deres sociale baggrund, men også hvordan den enkeltes interesser, kvalifikationer og erfaringer efter folkeskolen spiller ind. VestLiv for studerende Med henblik på at få analyseret så mange forskellige dele af data fra VestLiv-projektet som overhovedet muligt, har datasættet været stillet til rådighed for studerende fra såvel Aarhus som Aalborg Universitet. I alle tilfælde har ét af medlemmerne fra projektgruppen fungeret som vejleder for de studerende. kroner fordelt over en periode på flere år (fra 2003- ). Projektet finansieres pt af en 2-årig bevilling fra Region Midtjylland. Der er dog udelukkende tale om midler til analyse af eksisterende data, hvorfor der i løbet af ½-1 års tid er brug for midler til at foretage næste runde af undersøgelsen med. Komplet liste over bevillingsgivere: Augustinus Fonden, Helsefonden, Vestdansk Forksningsforum (Århus Universitet), Ringkjøbing Amt, Region Midtjylland og Egmont Fonden. Claus D. Hansen på vegne af VestLiv-gruppen Herning, maj 2009 De studerende har indtil nu arbejdet med så forskellige temaer som: social ulighed i overvægt, sociale netværks betydning for unges deltagelse i sport, lektier som potentiel kilde til stress og dets betydning for efterfølgende valg eller fravalg af ungdomsudannelse. Alle projekterne samles i VestLivs arkiv som dokumentation for brugen af data. Økonomisk støtte til VestLiv VestLiv har gennem årene været støttet fra mange forskellige sider. Den første bevilling blev givet i 2000 fra Aarhus Universitet og blev året efter fulgt at bevillinger fra det tidligere Ringkjøbing Amt. Den største enkeltstående bidragyder til VestLiv er Egmont Fonden med en bevilling på 2 mio. 6

Liste over udgivelser Vilstrup I (2005) Psychosocial work environment factors and family functioning at home. Oral presentation at: The Second ICOH (International Committee on Occupational health) International Conference on Psychosocial Factors at Work. Okayama, Japan, 23-26 August 2005. Grytnes R (2006) The right choice: Inquiries into young peoples reasoning related to choice of educational path. A qualitative study of 15 year olds that are about to finish compulsory education. Oral presentation at: The Nordic Youth Research Information Symposium 9 Landscapes of Youth. Södertörns University College, Stockholm, Sweden, 12-14 January 2006. Ferm L, Glasscock D, Vilstrup, I. (2009) Resultatrapport Vestliv årgang 89. Resultater fra dataindsamling 2004. Herning: Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Hansen CD, Andersen, JH (2009) Unges arbejdsmiljø og arbejdsulykker i det tidligere Ringkøbing Amt. Arbejdspapir. Under forberedelse Grytnes, R. (under revidering) Making the right choice: inquiries into young people s reasoning behind their choice of educational path. Ferm L, Hansen CD, Glasscock D, Vilstrup, I. (under forberedelse) Resultatrapport Vestliv årgang 89. Resultater fra dataindsamling 2007. Glasscock, D, Hansen CD. (under forberedelse) Perceived stress amongst adolescents in Western Jutland to what extent can negative life events and coping styles explain socioeconomic differences? Christiansen M, Hansen, CD, Glasscock, D, Andersen JH. (i review) Social ulighed i helbred blandt unge i det gamle Ringkjøbing Amt. Hansen CD (under forberedelse) Health and School Performance amongst Danish adolescents: results from VestLiv - West Jutland Cohort Study. Projekets hjemmeside: www.vestliv.dk opdateres løbende, når der er nyheder eller resultater at formidle. 7