Nyhedsbrev fra Langenæsen Marts 2015 Så er vi klar med et forårs nyhedsbrev. Foråret i Langenæsen er skønt Vi begynder så småt at kunne skimte den lunere tid, hvor vi kan være det meste af dagen ude på vores skønne legeplads, som snart bliver til en skøn grøn oase. Tænk den dag, hvor børn og voksne ikke skal bakse med alt det tøj og vi bare kan gå ud.. Vi glæder os!! 1.Nyt fra børnegrupperne i Langenæsen: Vuggestuen Mia (Johans lillesøster) er lige startet i vores vuggestue og snart kommer Viggo (Ida-Maries lillebror), samt Bille (Asles lillebror) Vi har sagt farvel til Benedikte, der er startet i børnehaven og farvel til Anders, som rykker op i børnehaven. Vi voksne bruger tid på at finde vores ben i det nye arbejdsfællesskab til gavn for både børn og voksne og få de nye børn rigtig godt integreret i børneflokken. Ugens aktiviteter: Mandag og fredag har vi hygge på stuen og er på legepladsen. Tirsdag har vi dels motorik og dels turdag. Onsdag har vi båldag Torsdag har vi læsning og andre kreativiteter på programmet. Vi har genoptaget den mundmotoriske træning i form af at suge og puste i sugerør, når vi får vand til frugt. Vi træner også selvstændighed og selvhjulpenhed. I den forbindelse vil vi gerne have jeres hjælp ved, at I helt konkret lader børnene gå ind i Langenæsen. Det vokser de af!! Børnehaven I børnehaven har vi sagt velkommen til Benedikte, og vi siger velkommen til Anders i næste uge. På væggen ind til Havnen hænger der rimebilleder det er sjovt for jeres barn at lave et par rim med jer på vej hjem Sprogkalender I modtager en kalender, som er til alle børnehavebørn i Langenæsen. Århus Kommune har en fokus på en forstærket sprogindsats, hvor sprogkalenderen er et redskab til at understøttende sprogarbejde. Kalenderen er et fint forslag til, hvordan vi og I som forældre kan styrke jeres barnets sprog. Sprogkalenderen var tænkt til børn i 3-4 års alderen, men vi synes, at den også passer til de 5-6 årige børn. Gerd (vores nyttejobsmedarbejder) og Osvald (en fortælle Abe ) har sprogforløb med udvalgte børn, også enkelte af de største vuggestuebørn. Det er grupper, som vi har sammensat efter, hvilke behov børnene har. Gerd har en stor viden om børn og sprog, og vi er glade for, at vi kan bruge hendes kompetencer til at arbejde ekstra meget med sproget i Langenæsen.
Fællesaktiviteter Vi har stadig båldag hver onsdag, hvor vi tænder bål og spiser ude. Vi er i gang med alle vores påsketing. Det bliver klippet, tegnet og pyntet i hele Langenæsen, så hold øje med lofter og vægge. Vi glæder os til at vi skal til påskegudstjeneste. I den forbindelse laver vi små urtepotter. Vi lægger vægt på at vi laver potterne til fællesskabet, så derfor er der ikke navn på. Vi havde en rigtig god fastelavnsfest. Som altid tog det lang tid at slå tønden ned for børnene, men det lykkedes 2. Personalenyt: Julie og Gry er nu tilbage efter barsel i henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Anders sagde for nylig sin stilling op for at tage på en længere rejse. Vi har ansat Christian i stillingen, og han er netop startet. Så nu består personalet i Langenæsen af følgende medarbejdere: Vuggestuen: Pædagoger : Tine og Julie Pædagogmedhjælpere : Ann Sophie og Camilla Børnehaven Pædagoger : Connie, Gry og Berit Pædagogmedhjælpere : Cecilia og Christian Vi håber på, at vi får en ny praktikant,, men den melding får vi først senere. Vi har derudover Gerd og Andra i nyttejob. 3. Aktivitetsgruppeforløbene Hvad lavede vi? Vi har lige afsluttet vores aktivitetsgruppeforløb. Hvad er en aktivitetsgruppe? Vi sammensætter grupperne efter barnets nærmeste udviklingszone. I aktivitetsgruppen er der ca.10-12 børn og 2-3 voksne. Hver gruppe har en hel ugentlig formiddag til at fordybe sig i en aktivitet, som tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. I kan se de 6 læreplanstemaer med fotos på væggen ned imod køkkenet. Vi har i år valgt at danne 3 aktivitetsgrupper udover storebørnsgruppen, der kører det meste af året. Det overordnede tema var fællesskab: At være en del af en gruppe At tale respektfuldt til hinanden Øve sociale kompetencer Glæde sig på andres vegne Vente på tur og dermed give plads til alle Derfor har det især være læreplanstemaerne: Sociale og Alsidige personlige kompetencer, samt Sprog, som har været i fokus.
I Forårstemaugen fra d. 9. til d. 13. marts vil vi have det samme fokus. Her følger en kort beretning om, hvad vi beskæftigede os med i grupperne. GUL GRUPPE Mandage. DATO 26-1 -26-2 Voksne: Tine, Connie, Gerd Børn: Simon, Ole, Frida, Jens, Hans, Villads N, Beza Marie, Marie, Loane, Anders, Benedikte og Villads K. I gul gruppe arbejdede vi med at vente på tur, dele cykler og modtage og forstå en kollektiv besked. Det foregik ved, at børnene var delt op i to grupper henholdsvis elefanter og løver. Når den voksne brølede som løven, skulle alle løverne løbe en tur. Når den voksne truttede som elefanten, skulle alle elefanterne løbe en tur. Cyklerne skulle deles ved, at børnene var sammen to og to en elefant og en løve sammen. De skulle så skiftes til at cykle en tur og vente på, at cyklen kom tilbage, så de kunne bytte. Det var lidt svært at acceptere, at man ikke hele tiden skulle cykle, men efter et par forsøg gik det ret godt med at dele cyklerne. Vi øver os Vi har sunget sange og øvet os i at sige til resten af gruppen, hvad vi hedder RØDGRUPPE Mandage. DATO 26-1 26-2 Voksne: Berit, Cecilia Børn: Zacharias, Storm, Vigga, Selma Johan, Ella, Otto F, Linus, Agnes, Christian K, Asle Fokus punkterne var: Sociale, personlige og krop og bevægelse, herunde Selvhjulpenhed og fællesskaber. Vi har været på kælketur på bakken ved boldbanen, hvor det handlede om at samarbejde. Vi har gået ture lokalområdet og fik en snak om, hvordan vi går på tur altså holde hinanden i hånden og gå i række og meget mere Vi har lavet forskellige bevægelseslege på en bro på en legeplade i nærheden, hvor vi samarbejdede to og to. En af gangene lavede vi bevægelseslege sammen med gul gruppe med ærteposer, music og dyrelege. GRØNGRUPPE Torsdage. DATO 29-1 26-2. Voksne: Gry, Andra Børn: Kathrine, Victoria, Nynne, Asger, Peter, Christian N, Mynte, Kasper, Anakin Grøn gruppe har haft fokus på sociale komeptencer (Fælleskab, se og lytte til hinanden, hjælpe hinanden) Krop og bevægelse (Gå balancegang, hoppe, løbe klatre, gå langt Natur og Naturfænomener (Vind og vejr, planter, dyr ved vandet varme.) Vi har været på boldbanen og leget samarbejdslege med stafet og faldskærm. Vi har gået 4 km ned til stranden! og sammen bygget en kæmpe snemand
Vi har besøgt væksthusene ved Botanisk Have og set på planter, mærket temperaturforskelle og mødt flotte sommerfugle. Hver gang har vi sunget vores Grøn Gruppe sang. Til sidst lavede vi en børneevaluering, hvor gruppen selv valgte, hvad de ville fremhæve ved forløbet. Den hænger i midtergangen. Storebørnsgruppen Tirsdage. Voksne: Berit og Gry Børn: Søren, August, Alfred, Ida Marie, Alexander, Samuel, Karla, Vitus, Alba-Chili Lige nu har storebørnsgruppen arbejdet med: Interviews: Kultur og kulturelle kompetencer: Børnene interviewede hinanden, og tegnede svarene. Hvem er vi, hvordan bor vi, hvor mange bor i vores familie, hvad er vores livretter og hobbies? Krop og bevægelse - samarbejdslege: Stafet, krammetik, Jorden er giftig, puls lege, byen sover, katten efter musen, tarzanbane i skoven Sociale kompetencer: Fri for mobberi løb - Hvordan er vi venner, hvad gør vi som venner og hvad gør vi ikke. 4. Forårstøj: Sko og jakke og meget andet Kære far og mor! Når I nu skal ud og købe forårs jakke og sko til mig, så husk at tænke på, hvor meget glæde jeg har af at klare mig selv! Derfor vil jeg rigtigt gerne bede om nogle sko med velcro og en jakke med en lynlås, så det går lynhurtigt, når jeg skal ud på legepladsen og lege med mine venner!! I får også lige listen over forår/sommertøj!! GARDEROBE TJEKLISTE FORÅR/SOMMER - Husk navn i alt!! 2 t` SHIRTS 2 PAR STØMPER ELLER STRØMPEBUKSER 2 PAR UNDERUKSER 1 TRØJE 1 SÆT REGNTØJ 1 SÆT TERMOTØJ 1 HUE I BOMULD 1 PAR GUMMISTØVLER
1 PAR SKO/SANDALER 1 SOLHAT 1 PAR HJEMMESKO 5. Nyt fra køkkenet Inspiration til madlavningen derhjemme: Vi har valgt at krydre vores nyhedsbrev med et par gode opskrifter for at udbrede den gode økologiske mad fra Langenæsens køkken til jer forældre. Her kommer 2 nye retter fra Anjas køkken!! Kartoffel pizza Ingredienser: Pizza dej: 1 L lunken vand, 10 g gær, groft mel f.eks. havregryn, rugmel eller andet, hvedemel, 1 dl durum mel, 1 spsk. olie, ½ spsk. sukker, ½ tsk. salt. Tomat sovs: 1 lille løg, 1 hvidløgs fed, oregano, basilikum, 1 dåse hakket tomater, 1 dåse tomat koncentrat, salt, peber og sukker. Fyld: Revet ost, ovnstegte kartofler fra dagen før. Gær opløses i vand Mel tilsættes ca. ¼ groft resten hvede og durum Sukker, olie og salt tilsættes Det hele æltes godt gerne på en røre maskine, dejen skal ikke være for hård men blød og elastisk Dejen hæver på køl til næste dag Hakket løg og hvidløg svitse i olie sammen med krydderurter Tomat tilsættes sovsen smages til med salt, peber og sukker. Pizza udrulles Pizza bunden smørres med tomatsovs, drysses med ost, og pyntes med kartofler i tern Bages i ovn i ca. 20 min ved 200 Tips der kan med fordel laves dej og tomat sovs til flere dage som fryses ned til sener brug. Tag dej og tomat sovs ud aften forinden og stil det i køleskabet. Kylling karry suppe Ingredienser: Hønsefond: 1 høne eller lår eller andet skrog fra høne, grønt hvad du har f.eks. selleri, løg gulerødder porre, Salt, peber. Suppen: 1 løg, 1 hvidløgs fed, olie 2 spsk. Karry ca. 2-3 spsk. lidt chili, Citrongræs, 1 dåse kokosmælk eller 150 ml fløde. Hønen koges med urter i ca. 1 time smages til med salt og
peber Løg, hvidløg svitse i olie sammen med karry, chili og citrongræs Fond tilsættes suppen koger op Der tilsættes kokosmælk, og hønse kød fra hønen Smages til med salt, peber, karry og chili Servers med ris og eller brød Sæt venligst x ved følgende datoer OBS: Forældrearrangementer og Bedsteforældredagen er markeret med rødt D. 9-13. marts Forårs temaugen Tirsdag d. 17. marts Tirsdag d.24. marts Onsdag d.25. marts Tirsdag d.14 april Fredag d.24. april Tirsdag d. 5. maj Tirsdag d.12. maj Fællesfødselsdage marts måned Storebørnsture med de andre selvejende dagtilbud til Risskov. Påskegudstjeneste Fællesfødselsdage april måned Forældrearbejdsdag med aftensmad kl.15-18 Storebørnsture med de andre selvejende dagtilbud til Risskov. Fællesfødselsdage maj måned Onsdag d.27. maj Torsdag d. 4. juni Tirsdag d. 9. Juni Fredag d.19. juni Torsdag d.25. juni Løb på Engen fra kl.14,30 med jer forældre Kom bare kl.15, hvis I har svært ved at nå det!! Bedsteforældredag fra kl.14,30-16 Fællesfødselsdag juni måned Sommerfest fra kl.15 18 med aftensmad Farvelfest for skolebørn om formiddagen
Mandag d.13. juli til d.24. juli Fællespasning sammen med Langenæsstien OBS: Se også vores kalender på børneintra: dagtilbudaarhus.dk Kærlige forårshilsener fra Personalet i Langenæsen