Få overblik over klovtilstanden

Relaterede dokumenter
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Forebyggelse frem for brandslukning

Styr på klovsundheden - hvordan?

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovregistreringer og udskrifter

Registrering af klovlidelser

Klovbeskæringslister

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Avlsværdital for klovsundhed

Klovsundhed i nye og ældre stalde

Registreringer fra klovbeskærere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner.

Nordisk klovatlas. Beskrivelse af klovlidelserne. Et samarbejde mellem nordiske klov-eksperter

Registrering af klovlidelser Klovbeskærere. Lovkrav Nødvendigt udstyr Økonomisk tilskud

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

1. Klove Flytning af dyr

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Sundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April Henrik Læssøe Martin

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Afgræsning og sundhed

Laminitis / såleblødninger

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r

Gulvtypens påvirkning af klovene

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Københavns Universitet

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Håndbogsblade KLOVE. Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Availa Organiske mikromineraler til køer

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden

Vejledning til. KvikKoen

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Brugervejledning til Dyreregistrering

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Kom godt i gang med Klovregistrering

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Sådan avler jeg min favoritko

Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende kvæg

Hvad viser registrering af afgangsårsager

ReproManagement sund fornuft

Status på data og avl

Systematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

1. hovedforløb Kvier

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Viden, værdi og samspil

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Sæt mål for indsatsområder

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Velfærd for danske køer og kalve

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

SYGDOMME VED KÆLVNING

Udvikling af bedriften:

Transkript:

Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer

Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Klovregistreringer - antal!

Klovbeskærere med skærme til registrering Siden april 2010 I alt 111 klovbeskærere i Danmark (heraf 5-10 med kun få beskæringer) 43 har købt den skærm `Kvæg` afprøvede 5 mere har bestilt én Blue Line Panel PC 67 12 12 tommer skærm Trådløs internet Pris 16-18.000 kr. Nogle få klovbeskærere har valgt en billigere løsning (papir eller anden skærm) EN BILLIG LØSNING KAN SAGTENS BRUGES

Registreringer fra klovbeskærere Klovregistreringer fra landmænd er ikke medtaget Nogle klovbeskærere har først lige bestilt en skærm og ikke fået den endnu Antallet af månedlige beskæringer fra klovbeskærere stiger stadig September:

Klovbeskærer registreringer siden april 2010 Antal: > 130.000 dyr 25.000 30.000 dyr/måned (maj - september) Besætninger: > 680

Sygdomsregistreringer i gennemsnit!

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Digital dermatitis, DD 20 %

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Sålesår 9 %

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Løs væg - Hul væg Byld i hvid linje 10 %

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Dobbelt sål 3 %

Klovlidelse % - 2010 (klovbeskærere) %- 2003 (Nynne Capion) DD 20 22 Sålesår 9 6 Hul væg 10 8 Dobbelt sål 3 5 Såleblødning 11 59 Balleråd 4 55

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oltober 2010) Såleblødning 11%

Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Balleråd 4 %

Sygdomsregistreringer på klovbeskærerniveau!

Ensartet registrering kræver interkalibrering Helt ensartet bliver det aldrig!! men hvor stor er forskellen???

Klovlidelse Let/Svær Alle 1 16 19 20 % med anmærkninger 46 12 66 75 92 Hul væg løs væg 7 0 12 5 49 byld 3 0 4 0 8 Nydannelse let 3 1 1 4 11 svær 3 0 11 4 3 Såleblødning let 10 0 20 53 44 svær 1 0 4 1 0

Nytteværdi?

Hvilke muligheder giver disse data? 1. Detaljeret viden om forekomsten af de forskellige klovlidelser 2. En klar indikation af hovedårsagen til klovproblemerne 3. En indikation af, hvilke indsatsområder, der vil have størst effekt 4. Udvikling over tid 5. Brug af styringslister

Styringslister?

År 2000 til 2010 Besætningsstørrelse Antal klovbeskærerbesøg Udvikling mod beskæring af småportioner Udvælgelse af dyr efter halthedsscore Forebyggelse er blevet brandslukning

Ved klovbeskæring i småportioner ALTID udvælgelse af dyr ved hjælp af styringslister

Bondemand Klovgod

Bondemand Klovgod

Styringsliste - køer

Styringsliste - kvier

Output - hvad er det??

Klovbeskæreres registreringer Overblik Output Data Dyreregistrering Data Kvæg databasen

Landmand før klovbeskæring: Styringsliste, kvier Styringsliste, køer Landmand efter klovbeskæring Enkeltdyrsliste Sygdomsoversigt Opfølgningsliste Rådgiver før besøg Grafer

Enkeltdyrsliste -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789-6789 -6789

Sygdomsoversigt i % Kvæg

Opfølgningsliste Kvæg

Dyreregistrering klovbeskæringer Hvornår Hvor ofte Hvor mange (få dyr tit ><mange dyr få gange - repræsentativt?) Hvem(noter skift af klovbeskærer og kend `dine` klovbeskærere) Kvaliteten af registreringerne (Sygdomme i %)

Før et rådgivningsbesøg: Kendskab til: dødelighed overvejende hornrelaterede eller smitsomme p.t. aktuelt antal tilfælde af en bestemt klovlidelse er i forhold til det antal, det kunne have været hvornår i laktationen hvilke aldersgrupper

Laminitis Såleblødning 2-3 måneder

Såleblødning Sålesår Dobbeltsål Hul væg Sunde klove

Dobbeltsål Tynd dobbeltsål fjernet Blødninger under ny tynd sål Uden aflastning: ny dobbeltsål

Hul væg Sygdoms varighed: Til `sorte pletter` er fjernet Sygdoms varighed: 8-12 måneder Løs væg Byld i hvid linje Ubehandlet 2-3 uger

Klovgrafer - hvordan tyder jeg dem?? 3 eksempler.

Hent grafer Kvæg

Eksempel 1 Viden fra Dyreregistrering og www.glr-chr.dk: 121 årskøer Ko-dødelighed: 4,7 % 14,4 % Afgangsårsager: 7 køer aflivet, 4 slagtet 4 x klovregistreringer i alt Ophørt klovbeskærer: 3 x 20-45 dyr Ny klovbeskærer: 1 X 113 dyr

Eksempel 1 - grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer

Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, 60-120 dage pp Sammenligning - svær

Hvad siger graferne? Nydannelser: Overgroede og fugtige klove Såleblødninger med stigende paritet: stærkt forvoksede klove / forkert beskåret Såleblødninger < 60 dage pp: Manglende beskæring før goldning Såleblødninger > 120 dage pp: Manglende / forkert beskæring eller forkert fordring DD: Manglende opmærksomhed og behandling Kvierne?

Eksempel 2 Viden fra Dyreregistrering og www.glr-chr.dk: 220 årskøer Ko-dødelighed: 10,3 % 15,5 % Afgangsårsager: registrering Kun klovdata fra sidste beskæring: 54 dyr Viden fra klovbeskæreren: Han skal beskære i besætningen ca. hver 4. måned

Eksempel 2- grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer

Klovbeskæring grafer Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, 60-120 dage pp Sammenligning - svær

Hvad siger graferne? Hornrelaterede 0-60 dage pp Såleblødninger 0-60 dage pp beskæring før goldning Kvierne? Såleblødninger 22 % men 40 % følger: Klovbeskæring kun brandslukning Nydannelser: Overgroede og fugtige klove

Eksempel 3 380 årskøer Afgangsårsager: registrering Mange tydeligt halte dyr Klovbeskærer kommer ugentlig Der anvendes ingen styringslister

Eksempel 3 -grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer

Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, 60-120 dage pp Sammenligning - svær

Sygdomsoversigt i % fra en anden klovbeskærer: Hvad vil du fortælle landmanden?

Hvad siger klovdata? Udskriftsperiode = 4 måneder: 110 dyr:for få beskæringer 110 dyr beskåret ved 141 beskæringer: Flere beskæringer end dyr: Svære hornrelaterede klovlidelser Kun registreret milde lidelser: Misforstået hensyn klovbeskærer vil ikke sætte landmand / sig selv i dårligt lys Registreringer uden værdi!

Hvis registreret ærligt og korrekt kan klovdata give Overblik Besætningsdiagnose Individ diagnose og prognose Avl mod bedre klove

Opgaver - gennemgang

Kategorisér følgende klovlidelser: (sæt kryds) Klovlidelse Smitsom Hornrelateret Begge Nydannelse Sålesår Spaltebetændelse Byld i hvid linje Løs væg Såleblødning Balleråd Dobbeltsål

Kategorisér følgende klovlidelser: (sæt kryds) Klovlidelse Smitsom Hornrelateret Begge Nydannelse Sålesår Spaltebetændelse Byld i hvid linje Løs væg Såleblødning Balleråd Dobbeltsål X X X X X X X X

2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis

2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for gruppen af smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis

2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? Svar: Laminitis er en sygdom som gør, at der 2-4 måneder senere kan ses blødninger i sålen 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis

2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? Svar: Laminitis er en sygdom som gør, at der 2-4 måneder senere kan ses blødninger i sålen 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis X 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis

5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på 9.000 kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af disse tre beskæringer ligger i nykælverperioden? 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?

5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på 9.000 kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?

5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på 9.000 kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden (0-60 dage pp)? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. Svar: Hul væg, sålesår og dobbelt sål 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?

5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på 9.000 kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. Svar: Hul væg, sålesår og dobbelt sål 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår? Svar: Betegnelsen såleknusning anvendes ikke længere. Såleknusning var betegnelsen for et sår i sålens bagerste del. I dag anvendes betegnelsen sålesår for et sår et eller andet sted i sålen

8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? 9. Hvad er en tånekrose? Hvordan opstår den? Hvordan registreres den? Hvad er prognosen for en tånekrose?

8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? Svar: Byld i hvid Løs væg er linje er den den mildeste >>3 uger>> sværeste form for Hul form for Hul væg væg <<8-12 mdr.<< 9. Hvad er en tånekrose? Hvordan opstår den? Hvordan registreres den? Hvad er prognosen for en tånekrose?

8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? Svar: Byld i hvid Løs væg er linje er den den mildeste >>3 uger>> sværeste form for Hul form for Hul væg væg <<8-12 mdr.<< 9. Hvad er en tånekrose? Svar: En byld i den del af den hvide linje, som ligger i tåen Hvordan opstår den? Svar: Ved en mekanisk skade Hvordan registreres den? Svar: Som svær hul væg Hvad er prognosen for en tånekrose? Svar: Slet

10.Du kigger på klovgrafer fra to forskellige besætninger med mange såleblødninger. I besætning A ses næsten kun såleblødninger hos køer, som har kælvet 3 mdr. tidligere. I besætning B stiger tendensen til såleblødning, jo længere hen i laktationen køerne kommer. Hvor vil du koncentrere din indsats i henholdsvis besætning A og besætning B?

10.Du kigger på klovgrafer fra to forskellige besætninger med mange såleblødninger. I besætning A ses næsten kun såleblødninger hos køer, som har kælvet 3 mdr. tidligere. I besætning B stiger tendensen til såleblødning, jo længere hen i laktationen køerne kommer. Hvor vil du koncentrere din indsats i henholdsvis besætning A og besætning B? Svar: Besætning A: Kælvningsmanagement Besætning B: Fodring / Klovbeskæring

11.En landmand begyndte for 1-2 år siden at beskære sine jersey køer selv. Nu er hans ko-dødelighed steget markant, da han må aflive en del på grund af halthed. Når du går igennem stalden, synes du umiddelbart, klovene efter beskæring har en fin form med vinkler på 45-50 grader. Hvad kan årsagen være?

11.En landmand begyndte for 1-2 år siden at beskære sine jersey køer selv. Nu er hans ko-dødelighed steget markant, da han må aflive en del på grund af halthed. Når du går igennem stalden, synes du umiddelbart, klovene efter beskæring har en fin form med vinkler på 45-50 grader. Hvad kan årsagen være? Svar: Manden skar tåen til blods, når han afrundede spidsen af klovene fortil. Herved udviklede en del af køerne tånekroser.

12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger?

12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. Svar: Der skæres spredeklove 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger?

12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. Svar: Der skæres spredeklove 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger? Svar: - værdifuld viden, som ikke registreres nogen steder - kendskab til klovbeskærerens vaner og uvaner - fælles fodslag mod bedre klove

14.I en besætning med stor ko-dødelighed og mange klovproblemer kommer klovbeskæreren hver måned. Der er blevet registreret klovlidelser de sidste 8 måneder. Landmanden separerer hver gang de dyr fra, som han synes halter og derfor skal beskæres/efterses. Du vil gerne forbedre klovsundheden i besætningen og har en mistanke om, at landmanden ikke er for god til at finde de halte dyr. Du aftaler derfor med landmanden, at du ved dine ugentlige besøg fremover vil hjælpe landmanden med at udpege halte dyr. Du sørger herved for, at dårlig brandslukning bliver til lidt bedre brandslukning!! Hvordan kunne du have gjort det bedre?

14.I en besætning med stor ko-dødelighed og mange klovproblemer kommer klovbeskæreren hver måned. Der er blevet registreret klovlidelser de sidste 8 måneder. Landmanden separerer hver gang de dyr fra, som han synes halter og derfor skal beskæres/efterses. Du vil gerne forbedre klovsundheden i besætningen og har en mistanke om, at landmanden ikke er for god til at finde de halte dyr. Du aftaler derfor med landmanden, at du ved dine ugentlige besøg fremover vil hjælpe landmanden med at udpege halte dyr. Du sørger herved for, at dårlig brandslukning bliver til lidt bedre brandslukning!! Hvordan kunne du have gjort det bedre? Svar: Du kunne have lært landmanden at udtage dyr til klovbeskæring ved at bruge styringslister

15.Udskriv klovgrafer fra en besætning tilknyttet din praksis. Udskriv den, så du sammenligner resultater fra sidste beskæring med resultater fra forrige beskæring og samtidig sorterer det ind imellem klovbeskæringerne fra.

15.Udskriv klovgrafer fra en besætning tilknyttet din praksis. Udskriv den, så du sammenligner resultater fra sidste beskæring med resultater fra forrige beskæring og samtidig sorterer det ind imellem klovbeskæringerne fra. Find dato for de to seneste beskæringer

16.Vurder ud fra klovgraferne om eventuelle klovproblemer primært skyldes forkert eller for lidt beskæring, dårlig kælvnings management, dårlig goldko management, dårlig klov management, fodringen eller forhold vedrørende stalden 17.Hvilket andet klovværktøj ville være relevant at inddrage i den samlede vurdering af klovsundheden i en besætning? 18.Hvilke andre mennesker (rådgivere, konsulenter, andre) ville med fordel kunne inddrages i løsningen af en besætnings klovproblemer?

16.Vurder ud fra klovgraferne om eventuelle klovproblemer primært skyldes forkert eller for lidt beskæring, dårlig kælvnings management, dårlig goldko management, dårlig klov management, fodringen eller forhold vedrørende stalden 17.Hvilket andet klovværktøj ville være relevant at inddrage i den samlede vurdering af klovsundheden i en besætning? Svar: KlovRisk 18.Hvilke andre mennesker (rådgivere, konsulenter, andre) ville med fordel kunne inddrages i løsningen af en besætnings klovproblemer? Svar: Bankrådgiver, Bygningskonsulent, Avlsrådgiver, Sælger (af klovvasker/gummigulve/andet) Klovbeskærer, Fodringskonsulent m.fl.

Spørgsmål?