INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3



Relaterede dokumenter
IntromaterIale til mobil lab

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Lærervejledninger til undervisningskasser

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr Naturhistorisk Museum Århus

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Læreplan for faget biologi

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Undervisningsbeskrivelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Eksamen: Biologi C-niveau

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Udskoling - Energi og læring

Naturvidenskab, niveau G

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Undervisningsbeskrivelse

Energiens vej til mennesket

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Eksamen: Biologi C-niveau

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Undervisningsbeskrivelse

Avnø udeskole og science

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsplan for natur/teknik

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Eksamen: Biologi C-niveau

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Læseplan for faget biologi

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Cellen og dens funktioner

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Undervisningsbeskrivelse

Klare MÅL. Naturfag F/E

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Transkript:

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr Traileren står på skolen i 1 eller 2 uger 5 Tiden efter trailerbesøg 5 Krop og energi som undervisningstema 6 i folkeskolen Kort faglig beskrivelse af 7 undervisningstemaet Datalogning i folkeskolen 10 Didaktiske fokuspunkter 11 1

Indledning Mobil lab er en lastbiltrailer med færdige øvelser baseret på datalogning. Mobil lab tager afsæt i temaet Krop og energi og lader eleverne måle, hvordan deres egen krop reagerer i forskellige situationer. I denne mappe findes information henvendt til lærere, om hvordan projektet er tænkt gennemført på skolen. Skolen er velkommen til at beholde mappen med tilhørende undervisningsmateriale efter trailerbesøget. Det har været vores ønske at fremme motiverende oplevelser med naturfag, og derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i et tema, vi har erfaring med, at mange elever finder interessant. Det har samtidig været vores mål, at lærere skulle synes, at forløbet var både interessant, lærerigt (for eleverne) og relevant i forhold til den øvrige undervisning og ikke mindst i forhold til de nye Fælles Mål. Vi har fokuseret på nogle af de nye punkter i fælles mål, der handler om tværfaglighed i naturfagene og om at kunne anvende informationsteknologi i forbindelse med dataopsamling. For at sikre, at et besøg i traileren bliver mere end et par timers underholdning, er konceptet lavet sådan, at der kommer udstyrskasser ud til skolerne allerede 3 uger inden trailerens ankomst. På denne måde forberedes eleverne på, hvad der skal ske i traileren, og besøget bliver en kulmination på et længere forløb og dermed integreret i den daglige undervisning. For at sikre denne forankring, er traileren ubemandet. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne kroppe, og dette bliver brugt som afsæt til at komme omkring begreber som: Energiomdannelse, energiomsætning, nyttevirkning, CO2, iltindhold i udåndingsog indåndingsluft, luft, puls, kondital, positionslogning (GPS), fotosyntese, respiration, fordampning, fordampningsvarme, luftfugtighed mm. Forløbet er tænkt som tværfagligt mellem Fysik/Kemi, Biologi og Geografi. Forløbet er udarbejdet med 7.-8. klasse i tankerne, øvelserne vil også kunne bruges af andre klassetrin. Århus, 29. oktober 2009 2

Baggrund for projektet Ideen om et mobilt laboratorium opstod i forbindelse med Kick-Off-dagen i november 2008. EnergiHorsens havde inviteret undervisere, erhvervsliv og kommunerne til at drøfte spørgsmålet: Hvordan kan vi øge interessen for de naturvidenskabelige fag i lokalområdet? Et af svarene blev, at man kunne sende en lastbiltrailer med naturfaglige øvelser rundt til skolerne i området. Mobil lab er et forsøg på at føre denne idé ud i praksis. VIA University College står for udviklingen af konceptet og indholdet. Fokus er på at bruge datalogning som løftestang til at lave et forløb, som eleverne vil opfatte som motiverende, lærerne vil opfatte som fremmende for læring og undervisning, og som vil bidrage til brugen af it i naturfagene. Projektet er finansieret af EnergiHorsens. Se mere på www.energihorsens.dk/mobillab Beskrivelse af projektets opbygning Projektet er bygget op som en tretrins raket, der starter tre uger inden traileren kommer til skolen, og som afsluttes med bearbejdning af de data, eleverne har genereret, mens de arbejdede i traileren. Traileren vil komme ud på skolen i enten 1 eller 2 uger, og i denne periode foregår øvelserne inde i traileren. Der er her tale om større og mere komplicerede setups, som forudsætter, at man har arbejdet med de små øvelser, inden man kommer i traileren. 3

Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne låne en kasse med datalogningsudstyr Det er en forudsætning for et vellykket besøg af traileren, at eleverne har arbejdet med temaet Krop og energi og data- logning inden traileren kommer til skolen, så de på denne måde er blevet klædt på til trailerbesøget. Det vil sige, at eleverne dels har en grundlæggende indsigt i, hvad der sker fysiologisk med kroppen, når der udføres et arbejde, og dels har en indsigt i, hvad datalogning er. Kasserne indeholder seks håndholdte dataloggere, samt en lille bærbar computer med databehandlingsprogram installeret (se vedlagt inventarliste bagerst i mappen). Skolen skal, når man booker traileren, samtidig bestemme om man vi låne udstyr fra Pasco eller Vernier (se omtale af de to systemer senere). Kasserne indeholder også seks mapper med elevvejledninger til otte øvelser. Øvelserne findes bagerst i denne mappe med tilhørende lærervejledninger. Øvelserne giver eksempler på hvordan datalogning kan bruges af eleverne i forbindelse med praktiske øvelser, der handler om kroppen. Øvelserne skal ses som et supplement til de øvrige aktiviteter (hvor der ikke anvendes datalogning), der med fordel kan arbejdes med i et sådan tema. Vi ser altså øvelserne som en del af et forløb om krop og energi og dermed ikke som hele forløbet. Samtidig vil det være nødvendigt at plukke i øvelserne, da nogle af dem overlapper hinanden. 4

Traileren står på skolen i 1 eller 2 uger Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 større og mere komplicerede øvelser, der bygger videre på de erfaringer eleverne har gjort med de simple øvelser i kasserne. Den ene øvelse (virtual trainer) findes i to arbejdsstationer, så eleverne skal i alt arbejde i fem grupper. 1. Isoleret kasse: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret kasse ved at måle temperaturændring og relativ luftfugtighed samt måle hvordan sammensætningen af ilt og kuldioxid ændres. 2. Respiration - Iltoptagelse på kondicykel: Eleverne kan her beregne iltforbrug ved forskellig belastning ved at måle iltkoncentrationen i udåndingsluften samt lungeventilationen. 3. Cykle om kap - virtuel cykeltrainer: Eleverne kan her cykle om kap i dele af en etape i Tour de France og opleve, hvordan kroppen reagerer forskelligt på belastningen. 4. Ud på tur - med GPS- og pulsur: Eleverne bliver her udstyret med hvert sit gps- og pulsur og sendt ud på tur for at løse forskellige opgaver. Til hver arbejdsstation findes der: 1. En poster, der giver en introduktion til, hvad øvelsen går ud på - både fagligt og teknisk. 2. Trykfølsom skærm, der guider eleverne gennem dataopsamlingen. 5

Krop og energi som undervisningstema i folkeskolen Mobil lab sætter fokus på temaet Krop og energi som et tværfagligt forløb i biologi, fysik/kemi og geografi. I Fælles mål 2009 kan man blandt andet finde flg. trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse pro- cessers betydning i økosystemer(fælles for biologi og fysik/kemi, trinmål efter 8. klasse) Redegør for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affalds- stoffer (biologi, trinmål efter 8. klasse.) Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår (biologi, trinmål efter 8. klasse) Beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknik (fysik/kemi, trinmål efter 8. klasse) Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (biologi og fysik/kemi, trinmål efter 9. klasse) Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodskredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning (biologi, trinmål efter 9. klasse) Der findes en række lærebogssystemer, der behandler emnet Krop og energi. For eksempel: Kosmos B (Fysik/kemi): Krop og energi (side 64 67), Gyldendal. Ny fysik/kemi Tema: Det er sport i fysik. Gyldendal BIOS, Grundbog A: Kroppen, Gyldendal Ind i Biologien 7. klasse, Alinea Vedlagt mappen findes der også 1 eksemplar af Menneske- kroppen som motor. Undervisningsmaterialet fra Fysikfor- laget er skrevet til det Naturfaglige fællesforløb i gymnasiet (2006). Hæftet er primært tænkt som baggrundsviden til læreren, men uddrag af hæftet egner sig ligeledes fint som baggrundsviden til eleverne. Hæftet kan for øvrigt down- loades på projektets hjemmeside (http://fys.dk/nfa/03/). På hjemmesiden findes der også andre gode eksempler på elev- øvelser - også øvelser der kan laves i 7. - 9. klasse. 6

Kort faglig beskrivelse af undervisningstemaet Undervisningstemaet sætter fokus på, hvad der sker med kroppen, når krop- pen udfører fysisk arbejde, fx at cykle eller løbe. Kroppens fysiske aktivitet kræver energi til musklernes funktion. Energien til muskelcellernes energikrævende processer kommer fra den energi, der er bun- det i de kemiske bindinger, der er i føden, vi indtager. Og energien omsættes ved hjælp af cellens respirationsproces. Når energiomsætningen i musklerne øges, involveres også andre af kroppens funktioner. Det er vigtigt, at eleverne forstår sammenhængen mellem de ting, der sker i kroppen, når musklerne arbejder. 7

Muskler - energiomsætning: Muskelcellerne skaffer sig energi, ved at nedbryde fødens grundbestanddele ved respiration (forbrænding) i cellernes mitokondrier. Slutproduktet bliver kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Energien, der frigøres ved processen, benyttes til musklernes arbejde - men til slut bliver størstedelen af den frigjorte energi omdannet til varmeenergi i kroppen. Det er vigtigt at forstå, at energien ikke bruges op, men omdannes fra en energiform til en anden. Det vil sige, at hvis musklerne skal kunne udføre et stykke arbejde, skal de have tilført energirige næringsstoffer (fx glukose) fra den indtagne føde og ilt fra luften. Og samtidigt skal der fjernes kuldioxid, vand og overskydende varme fra muskelcellerne. Fordøjelsessystem - mad: Føden, vi indtager, indeholder kemisk energi. Det er denne energi, der udnyttes af alle kroppens celler - også kroppens muskelceller. I fordøjelses- systemet nedbrydes føden til små bestanddele, som kan transporteres fra tarmen over i blodbanen. De forskellige dele af fordøjelsessystemet har forskellige roller i denne pro- ces. De næringsstoffer, som giver kroppen energi, er fedt, kulhydrater og protein. Det er dog primært fedt og kulhydrater, som kroppen bruger som energikilde. Kulhydrater er det næringsstof, som både muskler og hjerne foretrækker. Protein bruges primært til opbygningen af musklerne. Lunger - åndedræt: Man trækker vejret for at optage ilt fra og afgive kuldioxid til den omgivende luft. I lungens alveoler foregår udveksling af luftarterne ved diffusion med blodet i hårkarrene. Ved forøget fysisk aktivitet forøges diffusionens effektivitet, således at der diffunderer mere ilt fra alveolerne over i blodet og mere kuldioxid fra blodet over i alveolerne. Samtidig vil lungeventilationen og åndingsdybden forøges under fysisk aktivitet. Hjerte - blodkredsløb: Blodet transporterer ilt, fra den luft der trækkes ind i lungerne, ud til alle kroppens celler, og kuldioxiden transporteres fra cellerne tilbage til lungerne. Blodet henter også næring fra maden i tarmene og fører dem til leveren. Leveren opbevarer noget af næringen og sender resten med blodet ud til alle cellerne i kroppen. Blodet løber også gennem nyrerne og udskiller de affaldsstoffer, som det har hentet rundt om i kroppen. Blodet har desuden den funktion at transportere varmeenergi fra muskelcellerne til huden, så varmeenergien kan afleveres til omgivelserne. Det er hjertets opgave at pumpe blodet rundt i blodkarrene. Jo mere musklerne arbejder, jo hurtigere må hjertet pumpe blodet rundt i kroppen - pulsen stiger. 8

Hud - sved og fordampningsvarme: Ligesom andre pattedyr og fugle er mennesket nødt til hele tiden at holde kropstemperaturen nogenlunde konstant. Menneskets krops- temperatur ligger på ca. 37 C. Mennesker kan kun overleve inden for et snævert temperaturområde - bare fem grader over eller under vil være kritisk. Hårkarrene i huden medvirker til kroppens temperaturregulering. Stiger kropstemperaturen udvides de små blodkar nær hudens overflade og blodet afgiver energi til omgivelserne ved varme. Falder kropstemperaturen, trækker musklerne sig sammen og karrene lukkes næsten af, så blodgennemstrømningen i huden nedsættes. Det varme blod bliver inde i kroppen og afkølingen nedsættes. I huden findes der svedporer, som kan producere sved. For at øge varmeafgivelsen til omgivelserne, forøger hudens svedkirtler svedproduktionen. Fordampningen af sveden øger kroppens afgivelse af varmeenergi til omgivelserne. Når temperaturen er høj, eller når det enkelte menneskes muskler bliver opvarmet på grund af fysisk udfoldelse, bliver der produceret mere sved. Hvis man befinder sig i et miljø med stor luftfugtighed, vil fordampningen af sved blive begrænset og afkøling af huden bliver ligeledes begrænset. Kondition og motion: De fleste elever ved, at motion er godt, og at kondition er et udtryk for, hvor hurtigt man bliver forpustet, når man løber eller på anden måde udfolder sig fysisk. Men elevernes viden, om hvad motion og opbygningen af en god kondition betyder for kroppen, kan variere meget. I daglig tale bruges udtrykket kondition som udtryk for, hvor meget man kan præstere rent fysisk. Bedre kondition indebærer således forandringer både i lunger, hjerte, blodkar og selvfølgelig i musklerne. Overordnet set vil mere motion være ensbetydende med en bedre kondition, da kroppen vil forsøge at tilpasse sig til de krav, der stilles til den. 9

Datalogning i folkeskolen Blandt de fælles trinmål for Biologi, Fysik/ kemi og Geografi i Fælles mål 2009 hedder det, at Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig- heder, der sætter dem i stand til at anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. Datalogning kan i denne sammenhæng defineres som brug af elektroniske sensorer til at indsamle og registrere data over tid i forbindelse med praktisk, eksperimentelt arbejde. Dataene kan enten læses mens de indsamles, eller gemmes på dataloggeren eller en computer. Sensorerne kan f.eks. bruges til at foretage følgende målinger: Iltindhold i vand Temperatur i luft og i vand/væsker ph (surhedsgrad) Pulsslag (hjerterytme) Lydstyrke Elektrisk strømstyrke Spændingsforskel Tryk Det vil sige, at der kan anskaffes sensorer til de fleste typer målinger, der udføres med måleinstrumenter, som vi normalt bruger i naturfagsundervisningen. Der findes to muligheder for at anskue sine op- samlede data på. Den ene er på en hånd- holdt datalogger, som på sit display giver mulighed for at vise den aktuelle måling. En anden måde er ved at forbinde sensorerne direkte til en computer eller forbinde dataloggeren til computeren, hvorved man kan se de indsamlede data afbilledet på computerskærmen som tal eller som grafer og eventuelt bearbejde disse. Hvis man ikke ønsker at være koblet til en computer f.eks. i forbindelse med feltarbejde, kan dataloggeren opsamle flere sæt data til senere behandling i computeren. Betegnelsen dataloggerudstyr bliver brugt som en samlebetegnelse for selve dataloggeren, sensorer og den til- hørende software. Det findes flere forskellige systemer på markedet, og skolerne kan i dette projekt vælge mellem de to mest anvendte systemer, som kommer fra Pasco og Vernier. GLX Explorer LabQuest fra Vernier 10

Didaktiske fokuspunkter Det er tanken, at øvelserne i de kasser, der kommer ud til skolerne, gerne skulle ses som ret åbne og lægge op til, at eleverne selv skal stille spørgsmål og udvide undersøgelserne i den retning, der interesserer dem. Det er hermed målet at understøtte en undersøgende og eksperimenterende tilgang, men dette er i høj grad op til, hvordan øvelserne bliver brugt. Vi ser gerne, at lærere laver øvelserne endnu mere åbne end de er skrevet, sådan at eleverne efter et par øvelser, hvor de har vænnet sig til apparaturet, fx selv er med til at formulere, hvad de gerne vil undersøge og hvordan. Vi har valgt at lave øvelsesvejledninger til eleverne, for at være sikre på, at alle ville kunne komme i gang med datalogning og med temaet. Øvelserne skal ses som et supplement til de øvrige øvelser (hvor der ikke anvendes dataloggere) eleverne kan arbejde med i forbindelse med et tema, som handler om kroppens arbejde. Øvelserne i traileren er derimod mere specialiserede og er derfor ret styrede med få frihedsgrader, om end eleverne stadig selv skal gennemføre øvelserne og dermed mærke effekterne på deres egen krop (hands on - minds in). 11