Human fysiologi på Helgenæs Efterskole
|
|
|
- Anne Skaarup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for at lave undersøgelser. Undersøgende læring på fjeldet Formålet var at lave udvide en langrendstur på fjeldet med biologiske undersøgelser af elevernes fysiologi og skabe ny viden om samspillet mellem krop og kulde på vinterfjeldet. Med et didaktisk ønske om at lægge op til undersøgende læring, blev eleverne inddraget i projektet fra ide til evaluering. Dette medførte bl.a. stor interesse og motivation hos eleverne i forhold til udviklingen af en ansigtsmaske som kunne forbindes med flere sensorer til dataloggeren. Projektet i Norge skabte ny viden og med målingerne fik eleverne en personlig interesse i at få indsigt i sammenhænge mellem begreber som puls, kondi, iltoptagelse, CO2 og ilt i udåndingen m.fl. Generelt et projekt der satte skub i den faglige motivation. Erfaringer med datalogning Erfaringer fra turen på fjeldet viser tydeligt at datalogning er en spændende og sikker vej til faglig fordybelse. Dog er det centralt at nævne at teknologien bag datalogning stadig kan udvikles meget i forhold til stabilitet, kulde og batterieffekt. Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 1 af 10
2 Datalogning med sensorer: - 02 og CO2 i udåndingsluften - Kropstemperatur - Atmosfærisk temperatur - Måling af antal udåndinger - Pulsmåling - GPS-positioner på fjeldet Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 2 af 10
3 Norge Fysiologi - Lærervejledning Spørgsmål som kan bruges i informationssøgningen til det selvstændige arbejde med at belyse og undersøge problemstillingen Hvordan kan I påvise sammenhænge mellem livsstil, fysik og respiration?. Hvad er næringsstoffer - hvordan benytter kroppen dem og til hvad? Hvad er energigivende stoffer? Hvordan kan kroppen udnytte energien? Hvor og hvordan starter nedbrydningen af den mad vi spiser? Hvad er enzymer og hvilken funktion har enzymerne i vores krop? Hvad er fedt og hvordan er fedt opbygget? Hvad dækker ordet lipider over og hvad anvender kroppen lipider til? Hvor i kroppen sker forbrændingen af de energigivende stoffer Hvad anvender vores krop energien til, som vi får fra de madvarer vi spiser? Hvad er mættet og umættet fedt? Hvor finder vi henholdsvis mættet og umættet fedtstof? Hvordan kan man beskrive en sammenhæng mellem fedme, livsstil og livskvalitet? Hvordan kan en privatpersons vægtproblem blive et samfundsproblem? Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 3 af 10
4 Projekt: Norge fysiologi Formål: Formål - Biologi Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Trinmål 9. kl. Miljø og sundhed forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr indsamle og formidle relevante data analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 4 af 10
5 UV-Metode: Eleverne udarbejder forslag til, hvordan fysiologien kan beskrives ved brug af deres egne kroppe, turer på ski og datalogning. Eleverne udarbejder eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med aktiviteter på ski med målinger af puls, kropstemperatur, atmosfærisk temperatur. Eleverne udarbejder en forsøgsrapport samt et foredrag (Powerpoint). Beskrivelse: Undersøgelse af fysiologien ud fra elevernes egen datalogning af kroppen med fokus på fysiologiske begreber og viden om forbrænding, respiration, BMI og sundhedsaspektet. Datalogning af elever i en længere periode med fysisk aktivitet på ski i Norge. Sammenligning af 3 elever: Undervægtig (BMI under 18)) Normal (BMI 18 25) Overvægtig (BMI 25 30) Faglige emner: Respiration (O2 + C6H12O6 = CO2 + H20 + E + varme) Fedtstof, lipider og energi Det brede og positive sundhedsbegreb livskvalitet, livsstil og levevilkår. BMI kan man overhovedet bruge BMI-skalaen? Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 5 af 10
6 Plan: Timer Hvordan kan I påvise sammenhænge mellem livsstil, fysik og respiration? 2 Projektbeskrivelse på klassen, gruppeinddeling. Opstart fysiologimateriale udleveres. Udvalgte materialer, udstyr og område fremvises for eleverne. Elevarbejde møder problemstillingen Hvordan kan I påvise sammenhænge mellem livsstil, fysik og respiration? Forsøgsrapporten tages i brug. 2 Gruppernes teser og innovative projekter fremlægges og vurderes på klassen. Hvad vil vi kunne bruge og hvad vil vi kunne forvente at se ud fra datalogning og forsøg? Forsøgene beskrives og klargøres til Norgesturen. x Datalogning af de tre elever i aktivitet på ski. Forskellige målinger af respiration, puls og temperaturer. 2 Forsøgsrapporten afleveres Grupperne fremlægger konklusionen på rapporten og diskuteres i plenum. Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 6 af 10
7 Materialer: Område og udstyr: Uddrag fra fedmerapport - Skiudstyr Kamera Datalogger, Pasco GLX Xplorer Sensorer: O2 Puls Temperatur (kropsoverflade) Temperatur (atmosfære) Vejr/anemometer Datalog: Mindre forsøg med samme emne/faglighed: Afsæt i elevernes innovation og forundring i undersøgelsen af problemstillinger i fysiologi og sundhedsdebatten. Målinger af klimafaktorer i en kunstig natur. Lad eleverne udføre forsøg med måling på variationen af CO2 og O2 i et aflukket område med grønne planter, hvor der ændres på lysintensitet og temperatur. (CO2-, O2-, temperatur- samt lysintensitet-sensor) Lad eleverne vælge et område med små men dog forskellige vejrforhold. Det kan være et område med åbent terræn og buskads, skygge og sol osv. Send dem på en tur, hvor de langsomt bevæger sig rundt i de forskellige klimaforhold, mens de laver målinger. Husk at deres bevægelse påvirker målingerne af vindens hastighed. De skal derfor gå forsigtigt og med et jævnt tempo hele tiden. Alternativt kan de under Hovedmenu og F4 + F1 ændre måletilstand til manuel. Her opsamles kun data, når de trykker på Flaget. (Vejr/anemometer samt CO2-sensor) Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 7 af 10
8 Lad eleverne foretag en dataindsamling i et helt døgn og lad dem vurdere de forskellige parametre. Forlæng sensoren med et kabel, så sensoren kan sidde i den frie atmosfære, mens GLX en er låst sikkert inde. Sørg for at sensoren er placeret i den frie vind. Efter endt måling tilsluttes GLX en til computeren, DataStudio åbnes og resultaterne kan efterbehandles. Hvilket parameter er mest aktiv i dagslys? Hvilket parameter er mest aktiv om natten? Hvilket parameter har mindst udsving? Hvilket parameter har størst udsving? Passer jeres målinger med vejrudsigten find en lokal vejrprognose? Lad eleverne sammenligne forskellige vejrforhold Foretag en dataindsamling under forskellige vejrforhold som eksempelvis: vindstille og solskin, eller blæsende og regnvejr. Overfør jeres data til DataStudio og vurder graferne: Passer de forskellige parametre med jeres forventninger? Er luftfugtigheden altid højere i regnvejr? Er temperaturen altid højere hvis solen skinner? Er vindhastigheden højere hvis vinden kommer fra en bestemt retning? Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 8 af 10
9 Puls, kropstemperatur, ilt og landskab vejledning til elever 1. Lav beregninger på gruppens medlemmer: Navn: Højde: Vægt: BMI: BMI udregning: BMI betyder Body Mass Index Vægt i kilo BMI under 18,5: Du vejer for lidt. BMI 18,5-25: Din vægt er passende. BMI 25-30: Du er overvægtig. BMI over 30: Du er svært overvægtig. BMI d lt k f ld d 18 å Højde x Højde i meter Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 9 af 10
10 2. Undersøgelse af kroppens reaktioner på fysisk aktivitet I skal deltage i et forsøg, hvor I undersøger kroppens reaktioner på baggrund af fysisk aktivitet og forholde det til BMI-tal. I skal benytte Pasco GLX-måleudstyr med puls-sensor, kropstemperatur-sensor, O2- sensor i udåndingsluften samt GPS-sensor i forsøget. Alle deltagere skal tilbagelægge præcis sammen rute i terrænet, hvorved vi kan vurdere puls, kropstemperatur og 02 i udåndingsluften på baggrund af ruten og højdekurver. Benyt Datastudio til at vurdere data fra forsøget. Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse 2.5 Danmark Licensen. Les mere om projektet på Side 10 af 10
Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen www.unfo.dk [email protected]
klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein www.unfo.dk [email protected] støtter klimaforskningen Isen smelter i Grønland Indlandsisen i Grønland er stærkt påvirket af klimaets højere temperaturer. Gennem
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Måling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
IntromaterIale til mobil lab
Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3
INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Klare MÅL. Naturfag F/E
Klare MÅL Naturfag F/E 2 Naturfag F/E Fagets Mål 1. Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.
At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff
BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Natur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi
Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Cellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Undervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT
Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold
Årsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet
Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de
Naturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg [email protected] 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen
Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Motion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Naturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/
Natur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
