BUR Byggeriets U dviklingsri\d K0benhavn, oktober 1985 rapport SBN 87-503-5736-0 SSN 0108-2116 Plan1Legning aj dnftsvenligt byggeri.. - en arwzsnzng
"Planlregning af driftsvenligt byggeri - en anvisning«udsendt afbyggeriets Udviklingsrad, oktober 1985 Trykt hos visoprint as Papir: Dalum offset 220,95 g, DP Omslag: 280 g lrerredsprreget Silko, DP Oplag: 1000 SBN 87-503-5736-0 SSN 0108-2116 BUR's publikationer kan fas gennem Byggecentrums litteraturtjeneste: Vester Voldgade 94, 1554 K0benhavn V Telefon: 01-12 70 70 samt gennem Direktoratet for Statens ndk0b Bredgade 20 DK-1260 Kobenhavn K og boghandlere Byggeriets Udviklingsrad, Longangstrrede 37 A, DK-1468 K0benbavn K, Telefon 01-122811
Planlagning af. drijtsvenligt byggeri.. - en anvzsnzng
?ROJEKT lyggeriets udviklingsrad (BUR) har st0ttet udarbejdelsen af denne anvisling, som er baseret pa rapport om planlregning af driftsvenligt byggeri, ldsendt august 1982afP&T's Bygningstjeneste og Undervisningsminitedets Byggedirektorat. Projektgruppen )rojektgruppen har bestaet af en arbejdsgruppe og en f0lgegruppe. ~rbejdsgruppen \rkitekt m.a.a. Kjeld Nielsen, P&T's Bygnings\ieneste (projekdeder, bevilingsansvarlig) \rkitekt m.a.a. Per Hansen, Undervisningsministedets Byggedirektorat \rkitekt m.a.a. B0rge Kjrer (faglig sekretrer). Folgegruppen \fdelingsleder Georg Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut, \rkitekt m.a.a. Torben Bregenh0j [ngeni0r Leif ngersholm, Boligselskabernes Landsforening, \kademiingeni0r, HD. b Steen Olsen, Byggestyrelsen Der udover har, :ivilingeni0r J0rn Dinesen, Statens Byggeforskningsinstitut, oivijingeni0r Steen Schmder, Crone & Koch, direkt0r Cornelius Knudsen, Reng0dngsteknisk institut, cando polit Dan Ove Petersen, Statens Byggeforskningsinstitut, arkitekt m.a.a. Klaus Blach, Statens Byggeforskningsinstitut og arkitekt m.a.a. FJ. Yang Nielsen, P&T's Bygningstjeneste, ydet bistand ved anvisningens tilblivelse. Undervejs er projektet behandlet ved to srerlige h0ringer, og projektgruppen takker savel ovennrevnte som deltagerne i h0ringerne for deres medvirken. 2 e l...:,,!l til ~.. \j ~ ~l ~ ).- ~, r. r;, E-i., fi-j,..-_. <; -. ;; -. ~...- ~ "- Wf" r "!'. ~- =-.. f E_ i ~. ej
FORORD Byggeriets udviklingsrlid (BUR) bevilgede i 1980 stolte til et projekt vedrorende planlceg~ ning af driftsvenlt'gt byggeri, Resultatet af dette arbejde blev udgivet som rapport i august 1982. Herefler blev givet supplerende bevilling til det videre arbejde med udarbejdelse af en anvisning - planlcegning af driftsvenligt byggeri, Deue arbejde kan ses i n@je sammenhceng med andre projekter vedr. drift og vedligehold samt kvalitetsstyring som BUR har st@uet, nitiativtagere til projektet er P&T's Bygningstjeneste og Undervisningsministeriets Byggedirektorat. K@BENHAVN, AUGUST 1985 BYGGERETS UDVKLlNGSRAD. planlregningen af fremtidens byggeri vil der i stigende grad blive lagt vregt pa, at hensigtsmressige arbejds-, produktions- og opholdsmilj"er opnas.og sikres under hensyn til stram "konomi og ressourcebesparelser. Der vil saledes i stadig st"rre omfang blive lagt vregt pa bygningers kvalitet og funktion i brugsfasen samt pa en samlet vurdering afinvesteringerne og de senere udgifter til bygningernes drift, for at opna en optimering af byggeriets totale "konomi. Planlregningen vii ogsa blive prreget af "gede krav om brugerindflydelse og medbestemmelse. Brugerne vii blive inddraget mere og mere i planlregningen af savel selve byggeriet som af den kommende drift. Opnaelse af driftsvenligt byggeri er resultatet af en lang rrekke beslutninger og aktiviteter. For at dette skallykkes, er det n"dvendigt at opna en forstaelse for problemernes sammenhreng, ikke blot i radgiverkredse men ogsa hos byggeriets "vrige parter, brugere, bygherrer, leverandmrer m.fl. Denne anvisning indeholder en rrekke beskrivelser af sammenhrenge og problemer, hvis "sning pa en afg0rende made har indflydelse pa opnaelse af et mere driftsvenligt byggeri. Anvisningen henvender sig i f"rste rrekke til de parter, der er medvirkende ved det offentlige byggeri, men det forventes, at den ogsa har vrerdi ved andre former for byggeri, som planlregges, opf"res og anvendes under tilsvarende vilkar som det offeiitlige byggeri. Dette vedmrer ikke mindst bygningsmassens muligheder for at im"dekomme behov for rendret udnyttelse, saledes som det jrevnligt konstateres for de offentlige bygninger, samt behovet for at tilfredsstille rendrede milj0krav, brandkrav o.s.v. 3
ANVSNNGENS OPBYGNNG Anvisningen er inddelt i 3 HOVEDKAPTLER ag en LTTERATUR OVERSGT. kapitel 1 redeg0res kartfattet far emnets baggrund, prablem ag prablembehandling ved PLANLfEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER. KAPTEL 1 kapitel2 redeg0res far den fareslaede planlregningsmetade - MODEL FOR FASEDELT PLANLfEGNNG AF DRFTSVENLGT BYG GER. Fase far fase - fra ag med programmering til ag med brug - beskrives de aktiviteter, sam vedmrer bygningsdrift. Kapitlet indledes med en SKEMAOVERSGT aver fasefarl0bets HOVEDAKTVTETER, tilf0jet de PARTER, sam farudsrettes at deltage i eller leverer bidrag til den pagreldende fase. Far hver fase er angivet de HJfELPEMDLER, sam anvisningen rummer i kapitel 3. KAPTEL2 kapitel 3 bringes HJfELPEMDLER, ardnet alfabetisk. Hjrelpemidlerne er dels kankrete vrerkt0jer, f.cks. checklister, dels summariske beskrivelser af vigtige delemner, f.eks. farsyning, vedligehald, reng0ring ag tatal0kanami. KAPTEL3 Hjrelpemidlerne kan pa aversigten i kapitel 2 s0ges fase far fase. Ved at muligg0re bade en fase- ag en emne-s0gning af hjrelpemidlerne, kan den enkelte bruger af anvisningen udvrelge de hjrelpemidler, sam sk0nnes srerligt re1evante i en given situation. Afsnittet hjrelpemidler kan saledes hand teres sam en»vrerkt0jskasse«.,,..,' io '10.,... ~....... Udvalgt LTTERATUR LTTERATUROVERSGT
ANVSNNGENS NDHOLD! Projektet og projektgruppen s. 2 Forord s. 3 Anvisningens opbygning og indhold s. 4 Begreberne s. 6 KAPTEL 1 DRFTSVENLGT BYGGER s. 9 Driftsparametre s. 11! Metode s. 12 Hovedaktiviteter s. 13 i Parter s. 13 i Hjrelpemidler s. 13 i! KAPTEL2 MODEL FOR FASEDELT PLANLfEGNNG AF! DRFTSVENLGT BYGGER s. 17 Skemaoversigt s. 18 Faserne: Byggeproces fra ide til brug s. 21! Program s. 21 Dispositionsforslag s.22! Projektforslag s.24 Forprojekt s.26! Hovedprojekt s. 27 Udbud s.28! Udf0relse s. 28 Brug s. 28! a a KAPTEL3 H]fELPEMDLER - Alfabetisk stikordsregister s. 33 Brugervejledning s.35! Byggevareinformation s. 39 Bygningsmanual s.41 i Bygningsudformning: Analysemodeller s. 43 j Checklister s.49 Driftsinstn,tktion s. 53 Energi: Styring af energiforbruget s. 55 l Erfaringsformidling s. 57 Flexibilitet s. 59 Kontoplan s. 61 Kvalitetsstyring s.63 Levetider s.65 ~, Reng0ring i j! s. 73 Rummanaual s. 81 Tilgrengelighed s.83 Tilstandsvurdering s.85 Vedligehold s.87 0konomi s.93 LTTERATUROVERSGT s.99 j 5
BEGREBERNE lnueg 9RFT fiorsynlng VEDLlGEHOLD OVERVAGNlNG EFTERSYN TLSTANDSVURDERlNG BEHOVSBASERET VEDLlGEHOLD PERODSK VEDLlGEHOLD Summen af de ydelser, som er n0dvendige for at bygningsanlregget kan afleveres forskriftsmressigt. Sarntlige de ydelser, som er en forudsretning for at bygningsanlregget kan fungerc tilfredsstillende (i brugsfasen). Drift omfatter f0rst og fremmest forsyning, vedligehold og reng0ring. Vand, varme, kraft, ys m.v. mange regnskaber medregnes under forsyning tillige afh~b og renovation, uagtet at det drejer sig om noget andet end netop forsyning. Den del af driften, som sigter pa opretholdelse afbyg~ ningsanjreggets ydeevne. L0bende funktionsregistrering og funktionskontrol vedr0rende bygningsanlregget og dets bestandde1c. Sporadisk overvagning Vurdering afbygningsanlreggets tilstand/ydeevne pa et givet tidspunkt. Vedligehold, som ivrerksrettes efterhanden som behovet melder sig. Vedligehold, hvor art, omfang og frekvens pa forhand er fastlagt. Tolkningen aj en ro:kh: begreber i forbindelse med lrygnt"ngsdrijt varlerer :' praksis mege4 jeks. ajhamgig aj bygningsan/o:ggets financieringsforrtl, art, alder og fotvaltning. DeUe kan medfllre vanskeligheder ved sammenligning mellem forskellige hygningsan[regs driftsforhold og /Jed Jorstaelsen af informationer om bygningsdrijt Her er deifor anfort den tolkning af en rtekke driftsbegreber, tom anvendes i fl.cervammde anuisning. Ouersigten joregiuer ikke at uare udtemmende. UDSKFTNlNGSBASERET VEDLlGEHOLD AKUT VEDLlGEHOLD OPRETNlNG HOVEDSTANDS/ETTELSE RENG@RlNG FORANDRlNGSARBEjDER OMBYGNNG MODERNSERlNG 7LBYGNlNG ET BYGNNGSANL/EGS "FUNKTONELLE LEVETlD" ET BYGNlNGSANL/EGS FAKTSKE LEVETlD EN BYGNlNGSDELS LEVETlD LEVETDSOMKOSTNNGER ELLER TOTAL@KONOM 6 ARSOMKOSTNNGER NUV/ERD Vedligehold, alene baseret pa udskiftning ved levetids oph0r. Uopsrette1ig reparation eller udskiftning. De reparationer, st0rre eller mindre, som er n0dven~ dige for at bringe en bygningsdel op pa eler i nrerhe~ den af det oprindejigc kvalitetsnivcau. Samict mere omfattende opretning. Den del af driften, som sigter pa opretholdelsen af et hygi~nisk og restetisk acceptabelt kvalitetsniveau. Endring af det oprindelige bygningsanlreg..tendring inden for det bestaende bygningsanlregs rammer..tendring, sam f0rer til et nyt, ofte h0jere kvalitetsniv" eau end det oprindelige. Kvantitativ udvidelse. Den tid i hvilket det forudsrettes at fungere som oprin~ deligt planlagt. Tiden fra og med anlreg indtil nedrivning. Tiden fra og med anlreg frem til n0dvendig udskiftning. Summen af anlregs~ ogdriftsudgifter i anlreggetslbyg" ningsdelens levetid. De samlede levetidsomkostninger i bygningsanlreggets»funktionelle«levetid, fordelt pro ar. Vrerdien af en kommende udgift, omregnet til nutids~ kroner. r r " l.. f "
Kapitell Driftsvenligt byggeri
\, "",--...,. 1", \~, L i, l-! ~ 1- ' " r : p ' i
!!!! j FUNKTONSVENLGT BRUGERVENLGT PLANLiEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER Ved planlregning af byggeri skal der, uanset om det ang'" nybyggeri, ombygning eller istandsrettelsesarbejde, s0ges opnaet, at resultatet opfylder en rrekke krav. Resultatet skal10se de stillede funktionskrav. Resultatet skal sikre et godt brugermilj0. PRODUKTONSVENLGT Bygningsdele skal kunne fremstilles med et acceptabejt ressourceforbrug og vrere i overensstemmelse med greldende aftaler, teknisk udvikling m.v. MONTAGEVENLGT Diverse komponenter b0r kunne monteres uden eller med begrrensede supplerendc tildannelser MLj0VENLGT Byggeriet b0r kunne gennemf0res forureningsfrit og harmonisk i forhold til omgivelserne. DRFTSVENLGT Byggeriet b0r udformes med henblik pa at opna et gunstigt forhold mellem nyttevrerdi og driftsaktiviteternes omfang. Blandt andre krav forventes det sredvanligvis, at byggeriet opfylder en rrekke arkitektoniske eller restetiske kvalitetskrav. Denne anvisning omhandler alene foranstaltninger, der muligg0r nedbringelse af driftsaktiviteterne og de dermed forbundne udgifter. Opfyldelse afkrav til eksempelvis brugervenligt og driftsvenligt byggeri kan undertiden ske med de samme foranstaltninger, mens dette ikke er tilfreldet ved opfyldelse af en rrekke andre krav. Derfor ma parterne under planlregningen og udf0relsen af et byggeri i den konkrete situation ofte foretage de n0dvendige justeringer og prioriteringer udfra opgavernes srerlige vilkiir. Denne anvisning udg0r et vrerkt0j, som kan anvendes i forbindelse med beslutningstagning og planlregning af byggeri med henblik pa at opna st0rre driftsvenlighed. DE BYGNNGSMAiSSGE DRFTSUDGFTER De bygningsmressige driftsudgifter udg0r ofte kun 10-15 % af de samlede driftsomkostninger i en virksomhed eller institution. midlertid er bygningsdriften ofte af afg0renge betydning for at opna hensigtsmressige produktions-, arbejds- og opholdsforhold, som kan sikres uden afbrydelse eller forstyrrelser pa grund af bygningsmressige driftsaktiviteter. 9
LANLfEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat e bygningsmressige driftsudgifter vi dog, pa trods if deres beskedne 1del af virksomhedens samlede driftsomkostninger, ofte overstige anlregs :lgifterne i 10bet af mindre end 20 ar, }r mange husejere, heriblandt ogsa de offentlige bygberrer oginstituoner, er driftsudgifterne af et sadant omfang, at bevillinger eller lejeldtregter ikke slar til Resultatet heraf kan vrere en nedslidning af bygingsmassen, darlig hygiejne eller en manglende energimressig iourf0ring. :onsekvenserne kan blive, at de umidde\barc driftsudgifter yderligere 1a srettes i vejret, eller at forfaldet nar et sadant omfang, at udnyttelse f bygningernc rna reduce res eller bringes til Oph0f.,rsager til at de bygningsmressige driftsudgifter er vokset i de senere ar, r i det vresentlige f0lgende:. 0gede energiudgifter til opvarmning og forsyninger. :. 0gede krav til ko!!,fort, klima og produktivitet. i. Stigning i 10nomkostningerne Leks. til reng0ring. Jisse rendrede forhold har ofte betydet, at man har mattet give afkald lii velkendte 10sninger. De bygningsmressige driftsaktiviteter har 2 formal:. Sikring af produktions-, arbejds- og opholdsforhold. 2. Sikring af bygningsvrerdien, herunder de arkitektoniske vrerdier. DRFTSUDGFTERNES STGNNG DRFTENS FORMAL r ;' 1.< iii (P.. L:,_._. rr: r;; [~ n ['i,::: ii?,. '" '. " '. [, ~' ~'; f L r: C- D- f [- [' f.-, r Gennem planlregning er det hensigten at sikre disse to hovedformal samt at effektivisere og bi1ligg0re de dermed forbundne driftsaktiviteter. De gunstigste muligheder for opnaelse af driftsvenligt byggeri fore\igger ved nybyggeri, hvor omfanget af bindinger er frerrest. Men ogsii ved om- og til!(ygninger kan driftsvenligheden i vresentlig omfang forbedres ved en hensigtsmressig planlregning. Endelig kan et eksisterende!(ygningsanlmgs driftsvenlighed forbedres ved en lang rrekke successive foranstaltninger, som udover egentlige byggeaktiviteter kan omfatte en udvidet planlregning af drift og brug. Den bygningsmressige drift omfatter hovedsage\ig aktiviteter i forbindelse medforsyning, vedligeholdogrengoring Forsyningomfattervand, varme, ys, kraft, afl0b og renovation. Alle driftsaktiviteter kan underkastes planlregning og styring med det formiil at opnii god effektivitet og rimeligt lavt forbrug af ressourcer. EFFEKTVSERNG AF DRFTEN, "! f r' l,_, " g 1 10
ANVSNlNGENS EMNER Anvisningen behandler isrer de 3 hovedomrader i driften: forsyning, vedligehold og rengering. DRFTUDGFTERNES NDBYRDESFORHOLD Rammerne for forsyning, vedligehold og reng"ring er ikke absolutte, og malene for et bygningsanlregs driftsforhold afhrenger i vresentlig grad af regionale forhold, bygningsanlreggets art, st"rrelse og anvendelse. Forholdet menem udgifterne til de tre poster kan vrere retningsgivende for, hvorledes planlregningsindsatsen b"r prioriteres, men de foreliggende erfaringstal beror dog pa meget forskelligartet tolkning af en rrekke forudsretninger. Energi- og andre forsyningsudgifter varierer menem ca. 100-150 kr. pro m' etageareal pro ar. Energibesparende foranstaltninger har betydet store reduktioner af energibehavet. Udviklingen vii formentlig fortsrette og gennemf"relse af varmegenvinding og anvendelse af vedvarende energikilder forventes yderligere at kunne give besparelser. Vedligeholdsudgifter for affentlige bygninger varierer menem ca. 50-300 kr. pro m' etageareal pro ar. Regnskabstal for faktisk afholdte udgifter viser, at vedligehold normalt gennemf"res far 50-100 kr. pro m' etageareal pro ar. Ofte dog exc!. rdnvestering f.eks. i forbindelse med udskiftriing afbygningsdele. R.engeringsudgifter i offentlige bygninger udg"r som aftest menem ca. 100-150 kr. pro m' etageareal pro ar. Udgifterne varierer strerkt efter de pagreldende lokalers brug, publikumsadgang og hygiejnekrav. Driftsparametre Opnaelse af driftsvenligt byggeri n"dvendigg"r, at man under planlregningen n"je sikrer sig, at de enkelte driftsparametre indgar i et rimeligt omfang, samt at ingen parametre er glemt. Dette kan kun nas, hvis man pa aile planlregningsniveauer, ved overgangen fra en fase til den nreste, n"je har sikret sig dokumentatian far de enkelte driftsparametre. De parametre der i srerlig grad pavirker driften er f"lgende: PiiYlRKNNGER Naturgivne Menneskeskabte Pavirkningerne bestar af: Naturgivne pavirkninger: vand, sne, jardrystelser, sol, varme ag kulde. Of test vii kritiske pavirkninger opsta ved at samspil menem flere af de nrevnte pavirkninger, f.eks. vand sammen med vind, vind sammen med kulde og lignende. Visse pavirkninger kan reduceres ved hensigtsmressig udfarmning, bygningernes arientering, beliggenhed m.v. Menneskeskabte pavirkninger omfatter brug og slid, forurening, fejlbrug, uheld og hrervrerk. 11
'LANL.tEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat,ygningernes, bygningsdelenes og materialernes egenskaber som driftsarametre besdr af f"lgende: lanset den foreliggende opgaves st0rrelse vi forholdet mellem omfanet af)"sningen og den stillede opgave vrere af betydning for driftsydelernes st0rre1se. Jdformningen af savel de enkelte bygningsdele som af bygningsanlreg 'et som helhed har betydning for driftsaktiviteternes st"rrelse og gennem "relse. :avel det samlede bygningsanlreg som de enkelte bygningsdeles og mateialers evne ti at modsta de pavirkninger, som byggeriet udsrettes for, har,etydning for omfanget af n"dvendige driftsydelser. En vresentlig del af 'deevnen er holdbarheden eller levetiden. :lode muligheder for genanvendelse aflokaler og bygninger som helhed,fter den funktionelle levetids oph"r vi! of test vrere hensigtsmressige at '''ge opnaet gennem strukturering og dimensionering afbygningsanlreg ~t Gennem en hensigtsmressig planlregning kan der ofte sikres bygninger!n restvrerdi uden merinvestering. 'lanlregning af byggeri med henblik pa at muligg"re sen ere genanskaf 'else f.eks. gennem en modulrer tilrettelregning af de' tekniske l"sninger i ofte vrere driftsmressig fordelagtigt. De driftsaktiviteter, der kan forudses, vi ogsa kunne planlregges og styres, og konsekvenserne heraf vi sredvanligvis vrere en h"jere driftssikkerhed og stabilitet samt begrrenset ressourceforbrug. Bestemmende for et byggeris driftsvenlighed er, om det er muligt pa en hensigtsmressig made at l"se det pagreldende byggeris driftsaktivitet, d.v.s. i hviket omfang forsyning, vedligehold og reng"ring kan gennemf"res uden at medf"re srerlige merydelser. Bygningsdele og materialer, som ikke kan vedligeholdes, rna kunne udskiftes ved levetids oph"r. En god tilgrengelighed vi oft est have gunstig indflydelse pa muligheden for at gennemf"re driftsaktiviteter. EGENSKABER Omfang Form Ydeevne GENANVENDELSE GENANSKAFFELSE DRFTSAKTVTETER Planitegning Gennemforelse [.. rr! [. J.. [... rr.. f'.. ff.. [i.... f;.. f.. f L [ P f;- f f:' f. [_.! ~ f r. " r, L. [, Metode For at opna driftsvenligt byggeri vi! det vrere n"dvendigt at gennemf"re en sammenhrengende planlregning af den kommende bygningsdrift pa baggrund af de driftsmressige foiudsretninger, der er nedlagt i bygningsanlregget. " tl 12
FASEDELT PLANLA!:GNNG Metoden for en sadan planlregning bestar i en fasedeling, hvorefter forskelligartede problemer tages op til behandung og forel0big beslutning pa forudlagte niveauer. Den fasedelte planlregning skal omfatte alle driftsrelevante forhold fra programmering gennem forslagsstillelse og projektering til udbud og ibrugtagning. Denne fasedelte planlregningsmetode skal muligg0re en dialog mellem byggeriets planlreggere og 0vrige parter pa baggrund af en fastlreggelse af de enkelte parters kompetence og ansvarsforhold. Hovedaktiviteter De emner, som skal behandles srerligt under den fasedelte planlregning vedr0rer f0rst og fremmest f0lgende forhold: HOVEDAKTVTETER, PARTER og HJA!:LPEMDLER omhondles fose for fase i skemaoversigten s. 18 og 19 o Anlregsfasens organisation og fremgangsmade o Total0konomi o Fleksibilitet o Tilgrengelighed o Levetider o Ydeevne o Energiforhold o Rum- og bygningsmanualer o Driftsplan omfattende: driftssystem tilstandsvurdering driftserfaringer institutioner samt forsyningsprogram vedligeholdsprogram reng0ringsprogram Parter Hovedparten af de nrevnte hjrelpemidler er beskrevet med srerligt henblik pa riidgivernes anvendelse og nyttigg0relse af disse. For at opna et gunstigt resultat er det ofte af stor betydning, at ogsa andre afbyggeriets parter bliver inddraget savel i beslutningsprocessen som i forbindelse med opg0relse og formidling af erfaringer. Hjrelpemidler Til st0tte for de metoder, som er nrevnt ovenfor, og for den daglige drift foreligger en rrekke vrerkt0jer i form af anvisninger, beregnings- og andre modeller, sp0rgelister bl.a. vedr. byggevareinformation og andre checklister. 13
Kapitel2 Model for fasedelt planlregning af driftsvenligt byggeri
l l! '" 1 t, \-. i
MODEL FOR FASEDELT PLANLJEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER Pa det f01gende opslag er i skemaform for hver af byggeprocessens faser anf0rt de HOVEDAKTVTETER, PARTER og HjiELPEMDLER, som sk0nnes srerligt relevante for planlregning af driftsvenligt byggeri. Den enkelte byggesags art, omfang og organisation kan vrere afg0rende for, hvordan de enkelte fasers hovedaktiviteter samles. Den skematiske oversigt skulle g0re det lettere at sikre sig, at aile forn0dne hovedaktiviteter inddrages, uanset hvordan dette sker. Afhrengig af den enkelte byggesags vilkar og muligheder skal de forskellige faktorer, som pavirker driftsvenligheden, vregtes indbyrdes og i forhold til andre relevante hensyn, f.eks. arkitektoniske og milj0mressige. Ethvert byggeri indgar i en swrre helhed, som ogsa skal respekteres. Driftens to hovedformru: Sikring af produktions-, arbejds- og opholdsforhold samt sikring af bygningsvrerdien b0r dog a1tid indga i prioriteringen. Umiddelbart efter skemaet bringes en n0jere gennemgang afbyggeprocessens faseforl0b, fra ide til brug. Det skal herunder bemrerkes, at bade forsyning, vedligehold og reng0- ring er afhrengig af bygningsanlreggets st0rrelse og koncentration. Koncentrerede bygningsanlreg er a1t andet lige billigere bade i anlreg og drift end mere opl0ste. Koncentrationen omfatter ogsa mulighederne for at reducere omfanget afbygningsdele, som ses at blive srerligt udsatte for nedbrydende pavirkninger, eller som er srerligt kostbare i anlreg, f.eks. visse belregninger i bygning og/eller terrren. Klimaskrermens udformning, specielt tagets, spiller en stor rolle for de implicerede komponenters levetid, vedligehold og reng0ring (herunder bortskaffelse af sne). 17
KEMAOVERSGT r10del FOR FASEDELT PLANLJEGNNG.AF DRFTSVENLGT BYGGER Hovedaktiviteter Parter Hjrelpemidler Fastlregge: Oprette: Fastlregge: Fastlregge: OVERORDNEDE YDEEVNEKRAV, sredigt vedr0rende de krav og 0nsker, 80m for bygherren er afg0rende i brugsfasen RUMMANUAL DRFTSSTRATEG vedr0rende: Energiforsynip.g Vedligehold Reng0ring RAMME FOR TOTAL0KONOMKVAL TETSNVEAU og som forudsretning herfor bygningsanlreggets forventede»fu-nktionelle«levetid Bygherre Brugere Forvaltning - ( driftsfolk) Teknikere - (initiativtagere) Energi... side 55 Fleksibilitet... side 59 Reng0ring... side 73 Rummanual... side 81 Tilgrenge1ighed... side 83 Vedligehold... ". side 87 0konomi.,.,',.,',.,.., side 93 Litteratur... side 99 Gennemf0re: Fastlregge: Ajourf0re: Vurdere: PROGRAMGRANSKNNG, sredigt vedmrende ydeevne krav (se programfasen) Bygningsanlreggets FORM og STRUKTUR i relation til: Energiforsyning Vedligehold Reng0ring RUMMANUAL den/de valgte 10sningers indflydelse po. TOTAL- 0KONOMEN Bygherre Brugere Forvaltning - (driftsfolk) Teknikere - (initiativtagere) Bygningsudformning "'" side 43 Checklister... side 49 Energi.,.,...,..,,,.,,.. side 55 Fleksihilitet... side 59 Reng0ring """"""" side 73 Rummanual "..,',.,.,., side 81 Tilgrengelighed,.,.,.",. side 83 Vedligehold """""'" side 87 0komomi.,.,.,.,.,.,.,. side 93 Litteratur...,... side 99 Oprette: Ajourf0re: Fastlregge: Fastlregge: Gennemf0re: Vurdere: Fastlregge: BYGNNGSMANUAL RUMMANUAL UDFORMNNG OG NDBYGNNG afkritiske hygningsdele og komponenter m.v, Omfanget afvarmeanlaw OG MEKANSK VENTLATON samt andre eventuelt forekommende tekn~ske a~lreg FORSLAGSGRANSKNNG, srerligt vedmrende: Energiforsyning Vedligehold ' Reng0ring de valgte 10sningers indflydelse po. TOTAL0KO NOMEN BUDGET FOR ANLtEG OG DRFT Bygherre Brugere Forvaltning - (driftsfolk) Tenikere - (initiativtagere) Leverand0rer Byggevareinformation... side 39 Bygningsmanual,.,.. "., side 41 Bygningsudformning ",.. side 43 Checklister """".. ".. side 49 Energi ".,.,,,,..,,.,,,. side 55 Fleksibilitet.,',.".,',., side 59 Kontoplan """"""" side 61 Levetider... "... side 65 Reng0ring "',.,.,',.,., side 73 Rummanual """,,.,.,. side 81 Tilgrengelighed """"" side 83 Vedligehold,.,.,.,.,.". side 87 0konomi """"""'" side 93 Litteratur... side 99 Fastlregge: Ajourf0re: Ajourf0re: Kontrollere: KONSTRUKTON OG NSTALLATONER i detaljer ud fra ydeevne og levetidsomkostninger BYGNNGSMANUAL, srerligt vedr0rende driftsrelevante oplysninger RUMMANUAL, BUDGET FOR ANLtEG OG DRFT Forvaltning - ( driftsfolk) Teknikere - (initiativtagere) Leverand0rer Byggevareinformation... side 39 Bygningsmanual """'" side,41 Bygningsudformning ",.. side 43 Checklister.".,.,.",.,. side 49 Energi,.,.,,,.,..,,,,.., side 55 Fleksibilitet,:""... side 59 Kontoplan,.,""',..,., side 61 Levetider "."""... ", side 65 Reng0ring.,.,.,.,.,.,., side 73 Rummanual., ",,,,.,,,. side 81 Tilgrengelighed.",.,.,., side 83 Vedligehold "".,.,.",. side 87 0konomi "",.,.,.,',., side 93 r r Litteratur... side 99, r 111
9 SKEMAOVERSGT MODEL FOR FASEDELT PLANLJ.EGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER Hovedaktiviteter Parter H jrelpemidler Fastlregge: Ajourf0re: Ajourf0re: Udarbejde: Udarbejde: Kontrollere: Udarbejde: De specifikke krav til MATERALER og ANDRE RESSOURCER BYGNNGSMANUAL RUMMANUAL DRUFTSNSTRUKTONER, dels vedmrende TEKNSKE ANL'EG, dels vedr. BYGNNGENS 0VRGE BESTANDDELE omfattende: Overvagning Vedligehold Eftersyn Reng0ring Periodisk tilstandsvurdering Erfaringsformidling BRUGERVEjLEDNNG BUDGET FOR ANL'EG OG DRFT UDBUDSMATERALE vedmrende VEDLGE HOLD og RENG0RNG, i 0nsket omfang Forvaltning - ( driftsfolk) Teknikere - (initiativtagere) Leverand0rer Udf0rende Brugervejledning... side 35 Byggevareinformation... side 39 Bygningsmanual... side 41 Driftsinstruktioner... side 53 Energi... side 55 Erfaringsformidling... side 57 Kontoplan... ;... side 61 Reng0ring... side 73 Rummanual... side 81 Vedligehold... side 87 Litteratur... side 99 ndhente: ndhente: ndhente: tilbud pa OVERVA.GNNG tilbud pa VEDLGEHOLD tilbud pa RENG0RNG (den del, som ikke udf0- res af egne driftsfolk) Bygherre Forvaltning - (driftsfolk) Teknikere Leverand0rer Udf0rende Energi... side 55 Kontoplan... side 61 Kvalitetsstyring... side 63 Reng0ring... side 73 Vedligehold... side 87 Gennemf0re: PROjEKTGRANSKNNG (under acceptforhandling) Opf0lge: realisering af de KVALTETER, som jf. byggeprogrammet er srerligt betydningsfulde for drift og brug justere: (om forn0dent) diverse DRFTSNSTRUKTO NER og BRUGERVEjLEDNNGER, herunder bygningsmanual og rummanual Bygherre Forvaltning - (driftsfolk) Tenikere Leverand0rer Udf0rende Brugervejledning... side 35 Bygningsmanual... side 41 Driftsinstruktioner..,... side 53 Kontoplan... side 61 Kvalitetsstyring... side 63 Rummanual.,...... side 81 Gennemf0re: OVERVA.GNNG EFTERSYN PERODSK TLSTANDSVURDERNG VEDLGEHOLD RENG0RNG ERFARNGSFORMDLNG BUDGETOPF0LGNNG 5 A.RS EFTERSYN Tilbagef0re: ERFARNGER TL NYTBYGGER Bygherre Brugervejledning... side 35 Brugere Byggevareinformation... side 39 Forvaltning - Bygningsmanual... side 41 (driftsfolk) Driftsinstruktioner... side 53 Teknikere *) Energi... side 55 Servicefirmaer *) Erfaringsformidling... side 57 Leverand0rer *) Kontoplan... side 61 udf0rende ') Kvalitetsstyring... side 63 *) i henhold til aftaler, herunder gar anti, m.v. Levetider... side 65 Reng0ring... side 73 Rummanual... side 81 Tilstandsvurdering... side 85 Vedligehold... side 87 0komomi... side 93 Litteratur... side 99 19
, [ [ [ l. ' i ( i ~ _~ 1
MODEL FOR FASEDELT PLANL.tEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat, FASERNE: BYGGEPROCESSEN FRA DE TL BRUG HOVEDAKTVTETER, PARTER OG HJAtLPEMDLER -fase for fase - er angivet i skemaoversigten side 18 ag 19 Hovedparten af de informationer og beslutninger, som er knyttet til planlregningens forskellige faser, far driftsmressige konsekvenser. Pii de f0lgende sider gennemgiis de srerlige driftsmressige aspekter i de forskellige faser, fra og med programmering til og med brug. Program Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen Ydeevne og totai@konomi Hensynet til driften af den virksomhed, som bygningsanlregget skal rumme, b0r komme til udtryk i bygherrens 0nsker og krav til de srerlige kvaliteter, som er afg0fende i brugsfasen. Eksempelvis 0nskerom arkitektonisk kvalitet Gvf. bl.a. Bygherrevejledning 1983) og overordnede/vresentlige funktionskrav, alledt afvirksomheden i hygningen, f.eks. krav om levetid, fleksibilitet og tilgrengelighed. De tre sidstnrevnte afhinanden afbrengige kvaliteter spiller en stor rolle for bygningsanlreggets driftsvenlighed og b0r prioriteres h0jt, hvis utilsigtede afbrydelser i virksomhedens drift 0nskes minimeret. Afvigelser fra, hvad der hidtil har vreret normalt for den piigreldende bygningskategori, b0r vurderes pii baggrund af de formodede total0konomiske konsekvenser. Under programmeringen b0r der tages stilling til den DRFTSSTRA TEG, der srerligt vedr0rende energiforbrug, vedligehold og reng0ring 0nskes fulgt i de f0lgende planlregningsfaser. FLEKSBLTET, LEVETD OG TL C NGELGHED behandles smrskilt side 59, 650g 83 Typiske sp0rgsmiil i henseende til driftsstrategi kan vrere: Skal der forudsrettes eller unders0ges konsekvenserne ved anvendelse af alternativ energi? Skal vedligeholdet under aile omstrendigheder minimeres af hensyn til virksomhedens ubrudte drift? Skal vedligeholdet indpasses i en srerlig rytme? Forudsrettes egen eller fremmed reng0ring? Behov for reng0ring o.s.v. 21
MODEL FOR FASEDELT PLANLJEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat Under aile omstrendigheder b0r forholdet mellem udgifterne til forsyning, vedligehold og reng0ring dmftes i forbindelse med programmeringen. denne proces b0r den kommende forvatning inddrages. Har bygherren ikke et permanent forvatningsorgan, som kan bista, kan det l0nne sig at s0ge rii.d fra en forvatning eller en forvater mederfaring fra eksisterende byggeri af lignende art som det planlagte. Relationen tota0konomi/kvaitetsniveau indkredses i praksis ud fra viden om total0konomi/ydeevne ved tilsvarende, eksisterende bygningsanlreg, for hvilke anlregsudgifter samt driftsudgifter over en rimelig lang periode kan fremskaffes, og hvis ydeevne kan registreres og vurderes. Uanset ovenstaende ma det forudses, at anlregsudgifterne ofte vil blive palagt et byggeri som styrende 0konomiramme. Opgaven er da her ud fra at vrelge de mest drifts0konomiske l0sninger pa diverse niveauer. Baseret pa en bed0mmelse af alternative l0sningers tota0konomi skal, i forbindelse med programmeringen, bygningsanlreggets "funktionelle«levetid fastlregges. Dispositionsforslag denne fase omsrettes indledningsvis byggeprogrammets overordnede ydeevnekrav til majbare krav. Denne omskrivning er de projekterendes sag, men b0r ske i samrii.d med bygherren, saledes at der opnas enighed om, hvorledes 0nskerne og kravene skal fortolkes og males. Processen kan indledes med eller kombineres med en kritisk gennemgang af programmet, f.eks. en sakadt PROGRAMGRANSKNNG, jfr. BUR's rapport: Kvalitetsstyring i byggeriet - afpmvning og oplreg til rammesystem, 1985. Form og struktur Pii. l0sningssiden drejer det sig i denne fase primrert om at fastlregge bygningsanlreggets form og struktur med respekt for byggeprogrammets ydeevnekrav, specielt vedmrende forsyning, vedligehold og reng0ring, og om muligt under hensyn til de forskellige forslags tota0konomiske konsekvenser. Eksempel po- omregning af registrerede udgif~ ler til nuvardi, 5e under @KONOM, side 93 Programfasen.. Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forproj ektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen ""Dr.~), d09< T~9..., ".'''40< r,.od.,n.~h~.. ""0"" ", "~9. T'9,.", ".h.d.r SAMMENLGNNG MELLEM DP: BYGNNGSFORMER, - se side 11 r [ f r f r,[ f [ r f f T r J r 22
?rr 'J/l ::';,;;;;::::::::"::" iti ''''''''C"~'O",,,al\t"UH r.o.4."n.... J.L-J L ~ r.«~.~u..., l~. ), ~":::!~:::::'' ).,t', u'fhd.r...."~u'< h JO ~, " kcil'., ;'::::::.;' " ~ /l ~ /l,,,,,.,,,... " ~ ~ r ~H...,~ Jc2Jl s, ~:;:~~:::; ".a.'. 'r?j 'c?j,!.:::~::::;:ol' '0 t' ~:~f::l:;~:~i:;:::::' fcjl fcjl ','''~l.'." ~..."j,..«.h " C' r...""11. 1." Det skal herunder bemrerkes, at b,de farsyning, vedligehald ag reng" ring er afhrengig af bygningsanlreggets st"rrelse ag kancentratian, Kancentrerede bygningsanlreg er alt andet ige billigere bade i anlreg ag drift end mere apl"ste. Kancentratianen amfatter agsa mulighederne far at reducere amfanget afbygningsdele, sam ses at blive srerligt udsatte far nedbrydende pavirkninger, eller sam er srerligt kastbare i anlreg, f.eks. visse be\regninger i bygning ag/eller terrren. Klimaskrermens udfarmning, specie\t tagets, spiller en star ralle far de implicerede kampanenters levetid, vedligehald ag reng"ring (herunder bartskaffelse af sne). SAMMENLGNNG MELLEM DlV. BYGNNGSTV/ERSNT SDE 45 '''''''''''''''"ol''''_'''''o>''''''''~'o' "'''''''''''",''''.0<> ",,,,,,,,,,,,,,,,,",,,w< El.l BE,..." u, ",to "."""... ~,,,' ""',... """" ".,.,..,..""...''''...,.,,,,,"..,..,,'''',,.,..,,...,,."'"... ""tt."',,...,,',,...".,..,lo'. ''', "".. ~,..,.... "",,'"""' -"... ""."'''."'''''',' "'..,.,...",,. ''''.",,,..., ",,'. '...""".", " " "",."".,,,...,.'.."..' 00.,,,"'"',,..,,,..., ",..., "'..." "" """'".",,,,."......,..,.",..,.,.,.. ""..",,,,...,,"'. "',,,,".. " l" ""- SAMMENLGNNG MELLEM SDE-, MDTER- OG DOBBELTKORRDOR-, se side 46 Bygningens struktur vedr0rer bl.a. fleksibilitet ag tilgrengelighed, ag de farhald, sam b0r indga i vurderingen i sa henseende er: o Mulighederne far at kunne adskille bygningsde\e med farskellige levetider. Pa sz'de 43 vises, kvordan generelle MODELANALYSER vedrerende jorm, jordeling meuem tag ogjacader sam! koved~ struktur kan gennemjures uden storre ulejligked til stoue Jor udv<egelsen blandt alternativer. o Mulighederne far bekvemt at kamme til ved reparatian ag udskiftning, ag far installatianernes vedkammende mulighederne far at kunne rendre/supplere (f.eks. ved hensigtsmressigt udfarmede ag placerede f"ringsveje). o Mulighederne far pa samme made at kunne kamme' til, samt rendre/supplere aggregaterne i teknikrum (sam afte dimensianeres far sma). ' o Mulighederne far udnyttelse af gratisvarme. CHECKLSTE vedr. stz'kordjor en nekke af de Jorkold, kuis driflsmmssige lamsekvenser her overvftjes under dispositionsjorslagsfasen, er anjert pa side 49 o Mulighederne far at mindske behavet far mekanisk ventilatian (Udgifterne til mekanisk ventilatian er afte markante, bade' pa anlregs- ag driftssiden. Det kan derfar vrere kmsamt under planlregningen at averveje, am ikke kravet til mekanisk ventilatian kan mindskes, f.eks. ved famgelse af de pagreldende rums valumen, ved en mere hensigtsillressig lakalisering eller arientering, ved en reduktian af facadearealet eller mere hensigtsmressig facadeudfarmning, eventuelt ved en kambinatian af disse muligheder). 23
MODEL FOR FASEDELT PLANLAWNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat Projektforslag Ydeevnekravlbygningsmanual En forudsretning for at de enkelte bygningsdele m.v. kan behandles kvalificeret i forslagsstillelsener en dokumentation af de ydeevnekrav, som vii fa geometriske konsekvenser. Denne dokumentation b0r samles i en MANUAL, som successivt udbygges i de f01gende planlregningsfaser med krav til konstruktioner og installationer og sluttelig med krav til materialer, arbejdsudf0relse m.v. En sadan bygningsmanual, som med tiden kommer til at indeholde savel diverse beslutninger som grundlaget herfor, er til stor nytte ikke blot ved udfrerdigelsen af udbudsmateriale, men ogsa ved udfrerdigelsen af de instruktioner og vejledninger, som vedmrer driften i brugsfasen. Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projekt forslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen Rummanual forbindelse med byggeprogrammet udarbejdes ofte en manual, som for hvert rum (eller rumkategori) redeg0r for de specifikke kr<!v, der stilles til det pagreldende rum, og andre forudsretninger af forskellig art. De enkelte afsnit i denne rummanual kan successivt suppleres med referencer til bygningsmanualen, sruedes at disse to manualer med tiden oversigtligt viser savel de konkrete 10sninger (eller beslutninger) som baggrunden herfor samt de respektive bygningsdeles lokalisering i terrren eller bygning. Referencen til rum-nummer er erfaringsmressigt en bekvem made at beskrive f.eks. en bygningsdels lokalisering pa. Udjormning og indbygning aj kritish: bygningsdele, komponenter m.v. Projektforslaget skal baseres pa et valg mellem egnede bygningsdelsystemer pa baggrund af den struktur, som er indkredset i dispositionsforslaget. Vurdetingen af de forskellige systemers egnethed b0r omfatte fleksibilitet, levetid og tilgrengelighed samt total0konomi. Vurderingen b0r ogsa omfatte systemernes egnethed for de sammenbygninger m.v., som dispositionsforslaget forudsretter. E E E [ [ [ [ [ r forbindelse med de problemer, som vedmrer udformning og indbygning, rummer klimaskmrmen srerlige muligheder for at pavirke driftsudgifterne. Vind, sol og nedb0r medf0rer i reglen de mest belastende pavirkninger pa syd- og vestfacader. Hensigtsmressig placering afvinduerne i forhold til udvendig facadeplan og beskyttelse af facaden ved tagkant er nrediggende muligheder for at afb0de pavirkningerne. Se bl.a. SB-notat nr. 95. Systematisk oversigt: KNUDEPUNKTER ENBYGNNG NDBYGNNGSVLKAR OG UDFORMNNG er vr.esentlige forudscetninget for bygningsdelenes driftsudgifter, se st'de 48 ', L : :,'.!G 24
Beregningsmodel for ENERGOKONOM vedr. alternative (fjsningers ydeevne ag leve w tidsomkostninger w se side 93 Ved vinduer lodret over hinanden b0r regnvand, der driver ned over facaden, kunne ledes ud over underliggende vinduer. For tagets vedkommende drejer det sig primrert om at respektere gode afvandingsforhold og undga eller reducere omfanget af gennemf0ringer. Demrest at sikre en sadan geometri omkring de inddrekninger, der bliver tilbage, at en i0vrigt korrekt udf0relse kan blive effektivt vandafvisende. Vedmrende bygningens indre er det tilsvarende de vade rum, som b0r vises srerlig opmrerksomhed. De b0r i videst muligt omfang placeres over underliggende vade rum. Gulv og vregge oor udformes og siden beklredes pa en sadan made, at skademe ved en eventuel oversv0mmelse udelukkes eller modvirkes. Uzrmeanlmg og mekanisk ventilation Behovet for varmeanlreg og mekanisk ventilation fastlregges i denne fase pa baggrund af rummenes st0rrelse, placering, brug og brugstid. Det b0r herunder noteres, hvorvidt regulering af anlreggene eller delanlreg forudsretter brugermedvirken. Afhrenger en vresentlig del af en forudsat effekt afbrugemes indsats, b0r det med streg under anf0res f0rst i bygningsmanualen og sen ere i brugervenligt sprog i BRUGERVEJLEDNNGEN. Forbud mod tobaksrygning kan blive relevant for visse rums vedkommende. Energiforbruget til mekanisk ventilation vokser strerkt, nar der ryges, og en acceptabelluftkvalitet samtidig skal opretholdes. ~r=:::jlsi±:i:th.r~~~ K 7'f--l---l-.:h.,.-; 6,f--l- 3. Fra lokaler med mange personer, f.eks. tretpakkede m0derum og undervisningslokaler, er det selv i den kolde tid ofte n0dvendigt at bortlede varme for at holde rumtemperaturen pa et passende niveau. Ventilationen ma vrere forberedt pa denne situation, hvor en topbelastning eventuelt kan reduceres noget ved anvendelse af varmeakkumulerende materialer. llustration fra DS 147 oedr. VENTLATON Forslagsgranskning e1 bla. behandlet i BUR's rapport: KVALTETSSTYRNG BYGGER ET - ajprfjvning ag oplag til rammesystem, 1985. Forslagsgranskning Undervejs i projektforslagsfasen b0r de projekterende teknikere i samrl'td med bygherren gennemf0re en sakaldt FORSLAGSGRANSKNNG, evt. flere. GHEGKLSTE oedr. en rojkke af de forhold hvis drijtsmajssige konsekvenser bfjr overvejes under projektforslagsfasen e1 anjfjrt side 50 Granskningen adskiller sig fra den 10bende dialog mellem bygherre og projekterende om mal og midler ved, at de implicerede delt~ger i en analyse af et foreliggende problem eller eventuelt selve projektforslaget. Forslagsgranskning har vist sig effektiv med hensyn til at afsl0re brist, som undertiden overses i den normale procedure. 25
MODEL FOR FASEDELT PLANLEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat Forprojekt denne fase fastlregges konstruktioner og installationer endeligt, ud fra de beslutninger, som er indeholdt i projektforslaget. Dette kan lede til justering af ydeevneprofiler. F.eks. kan den konkrete udformning af projektforslaget pege pa, at delkrav b0r for0ges eller - mindskes. Pa 10sningssiden modsvares med en ajourf0ring af bygningsmanualen, efterhanden som de enkelte konstruktioner og installationer afklares. Som kontrol af de endelige valgs rimelighed vurderes anlregs- og driftsudgifter i relation til det budget, som f01ger med projektforslaget. Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen ~:, Valg mellem alternativer foregar saledes pa dette niveau i planlregningen ud fra forudsat (ovet) ydeevne og total0konomi. Hensynet til den pagreldende virksomheds daglige arbejde kan f0re til valg afl0sninger, som ikke n0dvendigvis er de mest total0konomiske for bygningsdriften. Det kan f.eks. dreje sig om 10sninger, som i kraft afbedre holdbarhed og tilsvarende st0rre vedligeholdsintervaller er fordelagtige for virksomhedens daglige arbejde. A-jourf0ringen af bygningsmanualen vedr0rer sredigt oplysninger om driftsforhold, overvejende f0lgende: o Ydeevne, herunder levetid o Overvagning o Eftersyn o Reparation o U dskiftning o Reng0ring Hensigten med i denne fase at ajourf0re bygningsmanualen er at forberede de informationer om brug og drift,. der er en af de n0dvendige forudsretninger for; at bygningsanlregget kommer til at fungere som planlagt i brugsfasen. deen med successivt at registrere, ogsa de driftsrelevante oplysninger, er den enlde, at det generelt er tidsbesparende at registrere pa det tidspunkt, hvor oplysningerne benyttes i beslutningsprocessen, fremfor at udskyde hele registreringen til et tidspunkt, hvor en vis efterrationalisering er ij.0dvendig for at fa alle relevante oplysninger med. 26 Se nojrmere under BYGNNGSMANUAL, side 41 CHECKLSTE vedrorende hmstruktions valg, omfattende de jorhol~ som erfaringsmcessigt kan be/asle driften mest, er anjfjrt side 51 rr "'. 'f_ " iii 1_ ~ 1.0 ii : : i\u
J?rogramfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen.. Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen Hovedprojekt denne fase fastlregges materialer og andre ressourcer endeligt. De form,dne informationer til frerdiggerelse afbygnings- og rummanua forudsrettes nu at foreligge som grundlag for udarbejdelse af udbudsmateriaet samt de fornedne driftsinstruktioner og brugervejledninger. Udbudsmaterialet kan foruden de sredvanlige ydelser omfatte tilbuds- W=~~. o Overvagning/eftersyn, srerligt vedmrende de tekniske anlreg. o Vedligehold, i det omfang det er muligt at beskrive art, omfang og frekvens samt de vilkar, hvorunder det kan udfoldes. o Reng0ring for so. vidt angar den del, som eventuelt udferes i fremmed regi. Driftsinstruktionerne omfatter sredvanligvis de tekniske anlreg, men b0r udvides til at omfatte samtlige bygningsdele m.v. driftsinstruktionerne ber der i forn0dent omfang vrere referencer til bygningsmanua og rummanual. Driftsinstruktionerne ber omfatte: o Overvagning o Eftersyn o Periodisk tilstandsvurdering o Vedligehold o Rengering o Erfaringsformidling Driftsinstruktioner og brugervejledninger ber i forbindelse med hovedprojektet udarbejdes po. grundlag af dettes specifikationer. Om nedvendigt ma de justeres i de f01gende faser. Vedrorende materialevalg m.v. henv ses t l checklisten i forbindelse med forprojekifasen, side 51 Overvej f01gende rad, som stammer fra forsikringsbranchen: "Begrrens bl'ugen af materialer, som ved brand/brandslukning udl0ser aggressive gasser eller vredsker, til det strengt n0dvendige. Husk i evrigt, at den amindelige brandforsikring ikke omfatter 10st inventar, udstyr m.v. Disse undertiden meget kostbare effekter ska der forsikres srerskilt for. Brug rationelle brandslukningsmetoder i n0je overensstemmelse med rummenes anvendelse, inventar, udstyr m.v.. Brugsgenstande, somer behreftet med srerlig risiko for vandudsivning, b0r anbririges po. underlag, der kan true vandpavirkning, eventuelt sikret ved overl0b eller lignende.«27
MODEL FOR FASEDELT PLANLJEGNNG AF DRFTSVENLGT BYGGER - fortsat Udbud Uanset om udbud foretages pa et tidliist tidspunkt i projekteringen eller pa grundlag af hovedprojekt med tilh0rende beskrivelser er det vresentligt, at det sikres, at de entrepren0rer, som skal overtage arbejdet, har eller lar forn0dne forudsretninger for at kunne overskue de driftsrelevante forhold i opgaven, idet selv beskedne brist i udbudets foruds3!:tninger kan fa vresentlige drifts0konomiske konsekvenser. Ofte vii de! tillige i forbindelse med udbud af anregsopgaverne vrere 0nskeligt at fa indhentet tilbud pa egnede driftsaktiviteter, f.eks. overvagningsanlreg, reng0ring og pasningsopgaver. Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen U dbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsf~sen! L L L f L Udf0relse kke mindst med henblik pa de brugs- og driftsmressige forhold anbefales det i forbindelse med acceptforhandlingerne at gennemf0re en PRO ]EKTGRANSKNNG, som foreshl.et i BUR's rapporter om KVAL TETSSTYRNG. Denne projektgranskning har primrert til formal at sikre fuld forstaelse for og enighed om projektmaterialets krav og anvisninger. Eventuelle justeringer i den anledning, srerligt vedr0rende bygherrens vresentligste krav og 0nsker (se programfasen), forudsretter selvsagt bygherrens medvirken. Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen r t [ [- f" f f [ De kvaliteter, som er af afg0rende betydning for brug og drift, er de emner, som kvalitetsstyringsaktiviteterne f0rst og fremmes! skal rettes imod. Sen est i forbindelse med afleveringsforretningen foretages de forn0dne justeringer af driftsinstruktioner af enhver art; herunder bygnings- og rummanual. f f f f Brug f r Brugsfasens hovedaktiviteter er, hvad bygningsdriften angar, f0lgende: o Overvagning o Eftersyn o Periodisk tilstandsvurdering o Vedligehold o Reng0ring inde og ude Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen Udbudsfasen Udf0relsesfasen Brugsfasen l o Erfaringsregistrering (f.eks. i forbindelse med eftersyn) samt o Budgetkontrol 28
Diverse instruktioner for disse aktiviteter forudsrettes successivt udarbejdet under planlregningen, og om n0dvendigt justeret under udf0relsesfasen. Generelt forudsrettes forvaltere/driftsfolk inddraget i planlregningen. Rettidig ansrettelse og/eller optrrening af det aktuelle driftspersonale er i 0vrigt en af de n0dvendige forudsretninger, for at brug og drift allerede fra ibrugtagningstidspunktet kommer til at forl0be som forudsat. Opf0lgning i brugsfasen af savel driftsinstruktioner som afbrugervejledninger, herunder erfaringsregistrering, er saledes en n0dvendig aktivitet, som er med til at danne grundlag for n0dvendige justeringer i de mange ar, bygningen skal fungere. 29
Kapitel3 Hjaelpemidler
HJfELPEMDLER i ALFABETSK STKORDSREGSTER 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Anlregsudgift/driftsudgift, se 0konomi BRUGERVEJLEDNNG... side 35 BYGGEVARENFORMATON... side 39 BYGNNGSMANUAL... side 41 Driftsbudget, se Kontoplan BYGNNGSUDFORMNNG: Analysemodeller... side 43 CHECKLSTER: Fase for fase... side 49 DRFTSNSTRUKTONER... side 53 Eftersyn, se Tilstanclsvurdering ENERG: Styring af energiforbruget.... side 55 ERFARNGSFORMDLNG... side 57 FLEKSBLTET... side 59 Holdbarhed, se Levetider KONTOPLAN... side 61 KVALTETSSTYRNG... side 63 LEVETDER: Oversigt over diverse hygningsdele og komponenters levetider.,... side 65 Levetidsomkostninger, se 0konomi Leveran~0roplysninger, se Byggevareinformation Nuvrercli, se 0konomi RENG0RNG... side 73 RUMMANUAL... side 81 TLGENGELGHED... side 83 TLSTANDSVURDERNG... side 85 Tota10konomi, 'se 0konomi VEDLGEHOLD... side 87 Videnformidling, se Litteratur og Erfaringsformidling Arsomkostninger, se 0konomi 0KONOM... side 93 33
r r r l':. l': ~. ~- r li' ~,.
HJJELPEMDLER 01 BRUGERVEJLEDNNG Programfasen Dispositionsforslagsfasen Projektforslagsfasen Forprojektfasen Hovedprojektfasen ~ U dbudsfasen Udf"relsesfasen ~ Brugsfasen ~ Selv om bruger;'e af et bygningsanlreg kun i beskedent omfang dejtager i bygningens drift, kan deres adfrerd spille en markant rolle for bygningsdriften. Utilsigtet brug afbygningens rum, inventar, udstyr m.v. kan f"re til for- 0get behov for varme og ventilation, vedligehold og/eller reng0ring. Uhensigtsmressig parkering, un0dig tilsmudsning eller i vrerste fald hrervrerk kan ligeledes skabe driftsmressige problemer. Danset den stigende centralisering, automatisering m.v. af driften, vii formentlig en del driftsprregede aktiviteter, f.eks. betjening af vinduer, gardiner, m0rkregning, solafskrermning og diverse apparaturer fremdeles forudsrette brugernes medvirken. Der b0r derfor udover de drittsinstruktioner, som udarbejdes til brug for ejendommens funktionrerer, udarbejdes vejledninger for brugerne, omhandlende aile de forhold ved bygningsanlregget, som brugerne kan eller b0r have interesse i. En let tilgrengelig information om bygningsanlreggets hensigtsmressige udnyttelse og betjening vii kunne medvirke til, at brugernes arbejde, ophold og frerden i bygningen lettes mest muligt. Som en f0lgevirkning heraf vi omfanget af reng0ring og vedligehold m.v. ofte kunne minimeres. Det drejer sig bl.a. om en orientering vedr0rende bygningsanlreggets indretning og baggrunden herfor. Medindsigt og medforstaelse for0ger effekten. F.eks. kan anvisninger om de korteste ganglinier mellem samh0rende funktioner spare brugerne for un0dige skridt og derved begrrense slid pa gulve, d0re m.v. Pa nreste side bringes et forslag til disposition af en brugervejledning. 35