Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk
Indhold Livslang læring hvad handler det om? Livslang læring som politisk strategi Livslang læring som subjektiv strategi
Livslang læring hvad handler det om? Livslang læring som læringsforståelse Livslang læring som politisk strategi Bygger på to principper: Læring sker gennem hele livet og er ikke begrænset til særlige livsfaser; barndom og ungdom Læring sker i både formelle, ikke-formelle og uformelle situationer og er således ikke begrænset til uddannelsessammenhænge
Den historiske udvikling i politikkerne om Livslang læring Begrebet om livslang undervisning lanceret første gang i 1919 men slog først for alvor igennem i 1970 erne. Den historiske baggrund var efterkrigstidens uddannelseseksplosion krav om voksenuddannelse til dem, der ikke havde fået en uddannelse i deres ungdom, samt ændringer på arbejdsmarkedet der øgede behovet for en opkvalificering af arbejdsstyrken. Udviklingen i politikkerne om livslang læring er foregået i tre bølger, domineret af forskellige transnationale aktører (UNESCO, OECD, EU) med forskellige rationaler (Rubenson 2006, 2009)
1. bølge (1970 erne) Efterkrigstidens optimisme om udvikling, vækst og uddannelse med henblik på social lighed var udfordret. Livslang uddannelse: redskab til at skabe bedre samfund og øget ligheden ved at reducere de uddannelsesmæssige forskelle og til at understøtte menneskers mulighed til at tilpasse og kontrollere de samfundsmæssige forandringer. Unesco som central aktør i forhold til diskursen om Livslang læring. UNESCO (1972) Learning to Be: The World of Education Today and Tomorrow
UNESCO s fokus på livslang læring Troen på demokrati, forstået som et hvert menneskes ret til at realisere sit eget potentiale og til at tage del i skabelsen af sin egen fremtid. Demokratiets hjørnesten er uddannelse. Ikke kun uddannelse der er tilgængelig for alle, men uddannelse hvis mål og metoder er blevet tænkt på ny. Udviklingens mål er realisering af det hele menneske som individ, som medlem af en familie og et lokalsamfund, som borger og producent, som opfinder og kreativ drømmer. Kun generel livslang uddannelse kan skabe den slags hele mennesker. Vi skal ikke længere utrætteligt tilegne os viden en gang for alle, men lære hvordan vi skaber en fortsat udviklende viden gennem hele livet lære at være. (Fauré et al 1972)
2. bølge (slutningen af 1980 erne) Forandringer og usikkerhed i OECD landene: stigende arbejdsløshed, faldende produktivitet og stigende offentligt underskud Uddannelse og økonomi som slogan: Uddannelse med henblik på tilpasning til den globale økonomi Deregulering og privatisering markedet som central aktør OECD som central aktør i forhold til diskursen om livslang læring. OECD (1996) Lifelong Learning for All
OECD s fokus på livslang læring Tilpasning og fornyelse er nødvendigt for at håndtere forandringerne i den globale økonomi og i arbejdslivet: skiftet fra fremstillingsindustri til service, globalisering, udbredelse af IKT og stigende efterspørgsel på viden og færdigheder Livslang læring: Fra uddannelse i den tidlige barndom til læring i pensionsalderen er afgørende for at fremme beskæftigelsen og den økonomiske udvikling, demokrati og social sammenhængskraft Livslang læring: muligheden for tilbagevendende uddannelse Livslang læring for alle bør være ledende princip for policy strategier, der vil imødekomme behovet for at forbedre individernes, familiernes, arbejdspladsernes og lokalsamfundenes kapacitet til fortsat at tilpasse og forny sig (OECD 1996:13f.)
3. Bølge (slutningen af 1990 erne) Erkendelse af at den nye økonomi medførte øget produktivitet og forbedret levestandart, men samtidig introducerede en række forandringer og tilpasningsproblemer for samfundet, industrien og individerne. Anerkendelse af markedsfejl og opblødning af det økonomiske imperativ EU som central aktør i forhold til diskursen om livslang læring: EU (2000) Lissabonerklæringen, EU (2001) Making a European Area of Lifelong Learning a Reality
EU s fokus på livslang læring Et strategiske mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. En økonomi der kan skabe holdbar vækst med flere og bedre job og større social samhørighed Sammenkædning af konkurrencedygtighed, vidensbaseret økonomi og social samhørighed Livslang uddannelse som et af de fire nøgleområder, der skal understøtte udviklingen af en aktiv beskæftigelsesindsats (Lissabonerklæringen)
Udviklingstendenser Fra demokratisk gode til investering i arbejdsmarkedsrettet human kapital Individualisering af sprogbrug og indhold Fra uddannelses ret til uddannelsespligt (Biesta 2006) Alle er blevet uddannelsesegnede subjekter (Fejes 2006) Ikke-deltagere udgør en dobbelt risiko (Brine 2006)
Den danske strategi om livslang læring og opkvalificering for alle - rationaler og forudsætninger Øget employability gennem formel kvalificering Kvalificering gennem efterspørgselsstyring: Virksomheden/arbejdspladsen som udgangspunkt for livslang læring og opkvalificering Fordring om proaktiv læringsidentitet hos medarbejderne og en orientering mod det fremtidige arbejdskraftbehov
Deltagelse og ikke-deltagelse i voksenuddannelse som politisk udfordring Uddannelse som redskab til at imødekomme både økonomiske, og sociale målsætninger. Udbredelsen af neo-liberalistisk økonomisk teori har intensiveret relationen mellem økonomi og uddannelse (Desjardins 2009) Reducerede muligheder for at anvende traditionelle politiske redskaber til at regulere arbejdsmarkedet og beskytte befolkningen mod materielle risici (Brown et al 2002) Uddannelse bliver midlet til at skabe sikkerhed i form af employability
Deltagelse og ikke-deltagelse i voksenuddannelse et forskningsproblem Forskningsinteresse: Hvordan kan deltagelse og ikke deltagelse forstås fra målgruppens perspektiv? Orienteringen mod deltagelse er betinget af: Habituelle dispositioner (Paldanius 2002, Hodkinson og Hodkinson 2004), Kultur (Larsen 2004) Signifikante andre og signifikante læringsoplevelser (Antikainen 2005) Foranderlige værdi-kontekster (Lynch 2008) Arbejdslivserfaringer (Kondrup 2012) Orienteringer mod voksenuddannelse er ændrer sig (Jørgensen 2002) De rationaler der former politikkerne om Livslang læring deles ikke nødvendigvis af målgruppen.
Livslang læring - som subjektiv strategi Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for etablering af læringsidentitet (Kondrup 2012)
Bekymringer i et ufaglært arbejdsliv Naturlige bekymringer: Det ufaglærte arbejde som nedslidende Praktiske bekymringer: kvaliteten af arbejdet, kvaliteten i arbejdet, anvendelse af viden om og i arbejdet Sociale bekymringer: bevare beskæftigelsen, arbejdet som lønarbejde, anerkendelse fra overordnede, godt kollegaskab og der er andet i livet end arbejde. Bekymringerne er modsætningsfyldte og ambivalente Prioriteringstvang. Bevarelse af beskæftigelse som ultimativ bekymring.
Livslang læring som subjektiv strategi for at bevare beskæftigelse Fortsat omstilling og tilpasning som nødvendig forudsætning for at bevare beskæftigelsen. Erfaring med muligheder og behov for læring som other-determined Begrænset oplevelse af behov og muligheder for uddannelse rettet mod nuværende arbejde Primær anvendelse af viden og færdigheder opnået gennem ikke-formel og uformel læring Begrænsede eller fraværende muligheder for jobudvikling Konflikter mellem kort og langsigtede behov (formel vs. reel mulighed for uddannelse)
Livslang læring som subjektiv strategi for at bevare beskæftigelse Livslang læring til gavn for hvad? Usikkerhed omkring arbejdsmarkedsudvikling og politisk prioritering Livslang læring til gavn for hvem? Institutionaliseringen og formalisering af læring der tidligere fandt sted på arbejdspladsen Krav om certificering af viden som opfattes som almindelig sund fornuft. Fremtiden som usikker orienteringshorisont nutidsorientering. Udvikling af en primært adaptiv læringsidentitet
Konklusion Læringsidentitet er dialektisk. Den etableres, vedligeholdes og forandres gennem fortsat engagement i (arbejds)livet Læringsidentiteten er udspændt mellem tidligere erfaringer, den nuværende situation og forventninger til fremtiden. Erfaringerne med at kunne bruge sin viden og erfaringer i arbejdet har central betydning for læringsidentiteten. Erfaringen med hvilke typer af læringsaktiviteter der biddrager med anvendelig har central betydning for læringsidentiteten. Arbejdets organisering og indhold samt udviklingen på arbejdspladen og arbejdsmarkedet har central rolle for læringsidentiteten.
Mismatch mellem rationalerne i strategien om livslang læring og de konkrete hverdagslivserfaringer Employability gennem formel kvalificering vs. Erfaringen med ikke nødvendigvis at kunne omsætte sine formelle (og reelle) kvalifikationer i arbejdet og med at ikke-formel og uformel læring bedst sikrer de kvalifikationer der efterspørges Kvalificering af brugen af VEU gennem øget efterspørgselsstyring vs. Eventuel uoverensstemmelse mellem virksomhedens, medarbejdernes og de samfundsmæssige behov og muligheder for uddannelse Fordring om proaktiv læringsidentitet orienteret mod fremtidens kvalifikationskrav vs. Erfaringen om at fremtiden er uforudsigelig, at muligheder og behov for læring er other-determined, og at brug af uddannelsesretten kan være i modsætning til fordringen om at bevare beskæftigelsen.