Fremtidens kompetencebehov

Transkript

1 Fremtidens kompetencebehov Om behovet for uddannelse og efteruddannelse BKA

2 Hvad er uddannelse? Lidt uddannelsessociologi for begyndere

3 Mellem kvalificering og sortering Virksomheden Samfundet Strategiske uddannelsesbehov Organisationsudvikling Rekruttering vs. uddannelse Politiske, økonomiske og ideologiske strukturer Reproduktion af samfundets værdier Borgeren Arbejdsrelevante ønsker Arbejdslivsidentitet Kvalifikationer & kompetencer Employability & recruitability Identitet el. selvforståelse Økonomiske interesser Køn, socioøkonomisk baggrund Forvaltning af fag & fagligheder Familieforhold, erfaringer etc. Autonomi og indflydelse Personen Udd. institutionen

4 Dagens postulat Behovet for efteruddannelse er stigende fordi Det går ikke hurtigt fremad med ungdomsuddannelserne på trods af høje målsætninger Derfor er det nødvendigt at tænke på uddannelse og kvalificering som livslange projekter

5 Målsætningerne Den næste generation skal være bedre uddannede end deres forældre. 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. 50 igennem 95 igennem Videregående uddannelse Ungdomsuddannelse 10. klasse Grundskole Børnehaveklasse Børnehave

6 Men det går ikke hurtigt fremad! Januar 2010: 79,7 pct. eller 83,9 pct. (+/-4,2 pct.)

7 Befolkningens beskæftigelsesfrekvens fordelt på højeste fuldførte uddannelse (BUA) Beskæftigelsesfrekvens Uoplyst/ukendt Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph. d. mv Kilde: Eget udtræk af UNI C databank

8 En gang ude - altid ude! Kilde: AE analyse, 12. januar 2010

9 Overgangsmønster og beskæftigelsesstatus for alle unge i Region Midtjylland Påbegyndt Gennemført uddannelse 1) ungdoms uddannelse 2) Højest fuldførte uddannelse Arbejdsmarkedsstatus 3) Valg af uddannelse blandt ungdomsårgange i Region Midtjylland Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Gennemført Afbrudt I gang Gennemført Afbrudt I gang Videregående uddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse I arbejde Jobsøgende Uden for arbejdsstyrken I arbejde Jobsøgende Uden for arbejdsstyrken I arbejde Jobsøgende Uden for arbejdsstyrken Ingen ungdomsuddannelse påbegyndt 16 Ingen ungdomsuddannelse I arbejde Jobsøgende 60 7 Uden for 27 arbejdsstyrken

10 Unges vandring i uddannelsessystemet RM/AKF 2008 Unge uden uddannelse har stor risiko for at ende uden for arbejdsstyrken, inden de fylder 30 år. Størst risiko har de unge fra de universitetsnære byer Unge i de universitetsnære byer har større frafald fra ungdomsuddannelserne end andre af regionens unge, men flere af dem påbegynder og ender med at have en lang videregående uddannelse. Unge uden for storbyerne er bedst til at gennemføre de uddannelser, de påbegynder

11 Voksen og Efteruddannelse Har vi råd til at lade være? En stor andel af hver ungdomsårgang når aldrig længere i uddannelsessystemet end folkeskolens afgangsprøve. De unge, der hvert år forlader uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse, går en svær fremtid i møde i et samfund, hvor behovet for ufaglært arbejdskraft er dalende. Omkring en tredjedel af dem kommer til at tilbringe størstedelen af deres liv uden for arbejdsmarkedet

12 Voksen og Efteruddannelse Har vi råd til at lade være? For samfundet svarer det til op mod tabte arbejdsår. Til sammenligning er der omkring danskere på efterløn. og DERFOR skal vi tænke i Voksen og efteruddannelse og i livslang læring. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være!

13 Behov for mere viden! om effekterne af voksen- og efteruddannelse Vi anvender ca. 5 milliarder årligt på Voksen- og efteruddannelse Kun ganske få effektanalyser af investeringer i Human Capital Et aktuelt (dårligt eksempel) fra AKF

14 AKF 2009: Det kan ikke betale sig for virksomhederne at sende medarbejdere på kursus Det kan ikke betale sig for medarbejdere, at efteruddanne sig Voksen- og efteruddannelse er derfor spildte penge en nyere analyse fra AKF og Nationalt Center for Kompetenceudvikling giver grund til at rejse spørgsmål ved effekten af de investerede midler. Analysen viser, at det samfundsmæssige udbytte af de almene og erhvervsrettede VEUtilbud er lig nul eller ligefrem negativt. Analysen viser endvidere, at gevinsten er størst på de videregående uddannelser, der har deltagerbetaling. (Mandag Morgen)

15 Problemer med AKF undersøgelsen: Tidshorisonten. Nogle investeringer giver ikke afkast på kort sigt. Efteruddannelse er en sådan investering. Økonomi er ikke den eneste målestok for VEU effektivitet (værdier, velfærd, politiske målsætninger) Forventningen om at A fører direkte til B er for simpel. Effekter kan være forskellige og afhænge af virksomhedsstørrelse, -organisering, -ledelse

16 Frokost!