Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer



Relaterede dokumenter
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

De officielle kostråd

Forslag til dagens måltider

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Krav til frokostmåltidet

Kostpolitik i Bakkehusene

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Vejledning til skolemad

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

De nye Kostråd set fra Axelborg

Opslagsværk - daginstitutioner

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

tm

Sundhed i børnehøjde.

Inspiration til fagligt indhold

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Diætiske retningslinjer

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Kostpolitik i Dagmargården

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Sunde Børn i en Sund By

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Kostråd og udfordringer

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Gode råd til en sundere hverdag

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET

Kost- og sukkerpolitik 2017

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

KOSTPJECE. Overgangsmad

Kost & Ernæring. K3 + talent

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Sunde mad og spisevaner

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Kost, Sundhed og Trivsel

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kostpolitik Børnehuset Petra

Transkript:

Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn

Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer, mineraler og andre stoffer for at vokse, udvikle sig og have det godt Disse bliver tilført gennem den mad de spiser og det de drikker Børns og særligt mindre børns energiindtagelse er begrænset af den mængde mad, deres mave kan rumme Derfor er det vigtigt, at maden de bliver tilbudt og spiser, indeholder de ting, barnet har brug for

De forskellige perioder Mælkeperioden: de første 4-6 måneder med modermælk og mælkeerstatning Overgangsperioden: frem til barnet er ca. 9 mdr. med modermælk, erstatning, skemad, mos m.m. Familiemad: fra barnet er ca. 9 måneder hvor barnet begynder at spise samme mad som resten af familien

Anbefalinger Børn fra 3 års alderen anbefales at spise efter de officielle kostanbefalinger ligesom resten af den danske befolkning Dette gælder også for børn under 3 år der skal dog tages hensyn til særlige behov

Kender I anbefalingerne?

De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand

Spis varieret og ikke for meget De 4 fødevaregrupper: 1. Brød, gryn, kartofler, ris og pasta 2. Frugt og grønsager 3. Kød, fisk, mælk, ost og æg 4. Lidt fedtstof Hvert måltid særligt hovedmåltiderne kan med fordel indeholde noget fra hver fødevaregruppe, og man skal huske at veksle mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe

Brug tallerkenmodellen

Frokosthånden

Børn skal ca. spise hver 2-4 time hele dagen igennem Dagens måltider

Dagskost til en 3-5 årig

Dagskost 6-9 årig

Dagskost 10-13 år

Spis frugt og mange grøntsager Børn 4-10 år: 300-500g om dagen halvdelen grøntsager

Spis frugt og mange grøntsager Børn fra 10 år: 600g om dagen halvdelen grøntsager

Spis flest grove grøntsager Grove grøntsager Fine grøntsager

Tæller dette med? Nej! Desuden bør børn under 3 år ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen pga. et højt indhold af svampegiften ochratoksin A som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende

Nitrat og nitrit i grøntsager Alle grønsager indeholder nitrat fra naturens hånd, men enkelte grønsager indeholder meget nitrat: Spinat Rødbede Fennikel Selleri Indtag af store mængder nitrat kan i værste tilfælde give opkastninger og blåfarvning af huden, så børn bør ikke spise store mængder af ovenstående Grønt drys anbefales heller ikke pga. risikoen for dannelse af nitrit efter jordbakterier

Spis mere fisk Fisk indeholder sunde fedtsyrer, jod, D-vitamin og selen Det anbefales at spise 350g fisk om ugen heraf ca. 200g fed fisk Mængderne afhænger selvfølgelig af barnets alder Varier mellem forskellige typer fisk både de fede og de magre

Spis mere fisk

Begræns indtaget af rovfisk Rovfisk indeholde høje koncentrationer af metylkviksølv, som er giftigt Børn under 3 år bør højst spise 25g rovfisk om ugen Børn mellem 3-14 år bør højst spise 100g rovfisk om ugen Rovfisk: Tun (gælder ikke tun fra dåse) Sildehaj Gedde Helleflynder Sværdfisk Rokke Sandart Aborre

Vælg fuldkorn

Vælg fuldkorn først Bidrager med vitaminer, mineraler og kostfibre Fuldkorn giver en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid Stabiliserer blodsukkeret Til børn under 4 år anbefales brød uden hele kerner men de må gerne få brød med fuldkorn! 40-60g fuldkorn om dagen svarende til fx 1 dl havregryn og 1 skive rugbrød

Vælg magert kød og kødpålæg Spis højst 500g tilberedt kød og kødpålæg om ugen fra firebenede dyr Max. 10 % fedt pr. 100g

Vælg magre mejeriprodukter Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til kalcium i børns mad Alder Under 6 måneder 6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år Mælketype Modermælk, modermælkserstatning Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk Letmælk og surmælksprodukter af letmælk Over 3 år Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk samt surmælksprodukter af samme slags

Mejeriprodukter Fra 3 år 1-3 år 9-12 mdr.

Vælg magre mejeriprodukter Max 0,5 % fedt Fra barnet er 3 år Max 17 % fedt Max 0,7 % fedt

Spis mindre mættet fedt Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer Fedt indgår i opbygningen af kroppens celler og væv og i dannelsen af hormoner Fedt er kroppens transportør af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) For meget mættet fedt kan dog øge risikoen for livsstilssygdomme

Byt ud HUSKEREGEL Jo blødere fedtstoffet er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det

Skrab smørret

Spar på Mættet fedt Det mættede fedt er det usunde fedt, og det skal vi spise mindre af. Mættet fedt øger kolesterol i blodet og øger dermed risikoen for hjerte- og karsygdomme.

Det umættede fedt er sundest. Det findes især i de madvarer, der kommer fra planteriget. Og byt ud med. Umættet fedt

Børn under 1 år Små børn har brug for fedtstof og ekstra energi på grund af deres hurtige vækst og modning af nervesystem og bevægeapparat Derfor anbefales det i første leveår: At tilsætte en teskefuld fedtstof pr. portion til den hjemmelavede grød og grønsagsmos At give mælk med et højt fedtindhold som modermælk, modermælkserstatning og sødmælk Det bedste råd er, at variere mellem brugen af fedtstoffer og sikre, at fedtstoffet i grød og mos ikke altid er smør, fordi barnet i forvejen får en del fedt af denne type fra mælken Der skal ikke tilføjes ekstra fedtstof: Til grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk Til industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas

Spis mad med mindre salt Danskerne spiser alt for meget salt og det meste får vi igennem forarbejdede produkter Køb madvarer med mindre salt Smag på maden før du salter Undgå fastfood og færdigretter Mindre salt: Sænker blodtrykket forebygger hjertekarsygdom og visse typer kræft

Spis mindre sukker De fleste børn i Danmark får for meget sukker især fra slik, kage og søde drikkevarer Sukker er tomme kalorier Børn under 3 år bør ikke gives sukkerholdige produkter Børn over 3 år må max få 30g sukker om dagen dette svarer til 3 dl saftevand eller sodavand Mange søde sager tager appetitten fra den sunde mad fortynder kostens indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler For meget sukker og søde sager øger risikoen for overvægt

Så meget sukker er der i

Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år

Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 7-10 år

Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 11-15 år

Skjult sukker Morgenmadsprodukter Yoghurt med frugt Brød Kiks Mælkesnitter Marmelade Kakao Juice Saft Ketchup, dressinger m.m.

Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt Vand dækker ens væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier Børn skal helst drikke 1-1½ liter væske om dagen - ½ liter af behovet kan dækkes af mælk og surmælksprodukter Tilbyd altid vand til alle måltider Tilbyd IKKE børnene drikkevarer med sukker fx kakao, juice, saft og sodavand

Så meget sukker er der i.

Nøglehulsmærkningen Gør det lettere at vælge fødevarer med mange kostfibre og med mindre indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt. Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost og som indeholder den rette fordeling af næringsstofferne kan blive nøglehulsmærket